Kjøbenhavn får ny centraljernbanestation ved Vesterbrogade

Ja og nej, allerede ved åbningen var de to baner separerende, med adskilte opstillings områder syd for Hovedbanegården, nærbane delen havde egen remisse med drejeskive og niveau fri forbindelse til maskindepotet på godsbanegården, der blev fjernet i forbindelse med elektrificeringen.

Trafikken på nærbanen omfattede også Klampeborg banen, efter at 3.-4. spor blev anlagt mellem Hellerup og Klampenborg.

Nordbanen blev ikke kaldt 'nærbane' som modsætning til Kystbanen. Opfattelsen af Nordbanen og Kystbanen som to væsensforskellige systemer kom med S-banen, formodentlig med udgangspunkt i Berlins Stadtbahn.

De to vestlige spor af Boulevardbanen der senere blev S-bane var konciperet i sin tid som en del af Nordbanen, den via Hellerup, Hillerød og Helsingør, de to østlige som en del af Kystbanen, den via Hellerup, Rungsted Kyst og Helsingør (som i dag). Først med S-banen blev de til dele af to forskellige systemer.

2. Jeg synes ikke at der nævnes noget om hvad der frem til de første S-tog blev kaldt en "nærbane, oprindeligt en dobbeltsporet strækning dedikeret til nærtrafik, belliggende på "indersiden" (tættest på indre by) af dobbeltsporet for fjerntrafik, hvor de to ligger "side om side" fra (i dag) Høje Taastrup til Hellerup. Hvad der i dag omtales som S-banen var oprindeligt "bare" været den elektrificerede nærbane.

og

Ja, ved en nærlæsning af artiklen fremgår det også tydeligt. En ting synes dog ikke videre tydeligt: I dag og i mange år før er det S-tog som betjener banen til Frederikssund, men var det oprindeligt tanken at denne bane skulle være en del af "nærbanen" eller er det en senere ændring?

'Nærbane' er et begreb der er nyere end S-banen. De to vestlige spor af Boulevardbanen der senere blev S-bane var konciperet i sin tid som en del af Nordbanen, den via Hellerup, Hillerød og Helsingør, de to østlige som en del af Kystbanen, den via Hellerup, Rungsted Kyst og Helsingør (som i dag). Først med S-banen blev de til dele af to forskellige systemer.

Østerport er præget af en del bindingsværk i den ældste del, idet så kunne man brænde den bærende konstruktion af ved et angreb og dermed gøre bygninger samt installationer heri ubrugelig for fjenden.

Den tid hvor Nordbanen har kørt via boulevardbanen til den nuværende hovedbanegård.
Definitionen "nærbanen" bliver først aktuel med åbningen af boulevardbanen og den nuværende hovedbanegård.

Ok, det giver rigtig god mening.

Klampenborgbanen er i øvrigt historisk en sidebane til Nordbanen, efter at kystbanen blev bygget delte man spor, ind til 3.-4. spor Klampenborg - Hellerup blev åbnet.
Klampenborg togene kørte via Nørrebro til den særlige Klampenborg banegård ved Vesterport, mens Kystbane togene havde endestation på Østerport, ind til boulevardbanen åbnede.

Ja, oprindeligt fra man anlagde Nordbanen var banen til Klampenborg reelt "bare" en udflugtsbane, beregnet til Københavnere der gerne ville en tur af byen. Sidenhen fik man så ideen om at forlænge Klampenborgbanen mod, og målt i runde tal spares der ca. 14 km via Kystbanen fremfor Nordbanen. I øvrigt lige en sidebmærkning: Allerede ved projekteringen af den første jernbane mod Helsingør havde en strækning langs kysten været overvejet af SJS (Sjællandske Jernbaneselskab) som på det tidspunkt ejede næsten alle baner på Sjælland. Men især militæret protestrede over den model, idet man anså en sådan bane for at være sårbar overfor angreb og let at overtage af en fjende. I øvrigt er det også årsagen til at bl.a. Østerport er præget af en del bindingsværk i den ældste del, idet så kunne man brænde den bærende konstruktion af ved et angreb og dermed gøre bygninger samt installationer heri ubrugelig for fjenden.

Definer venligst "hele tiden".

Tak for dit link. Jeg har vistnok tidligere læst den, men ellers har jeg også læst "Byens Baner" men det er dog nogle år siden, især fordi den ikke indgår i min bogsamling og det lokale bibliotek har den heller ikke. I den bog beskrives hele forløbet vedrørende de tre banegårde fra 1847, 1864 og 1911, hvor den nuværende er den tredje og indgik i et større projekt omtalt som den "endelige ordning af de Københavnske banegårdsforhold" som udover Hovedbanegården også omfattede Godsbanegården og Ringbanen. Hertil vil jeg knytte en bemærkning, nemlig at denne "endelige" løsning har været ret så, i mangel på bedre udtryk, sejlivet i og med at bortset fra godsbanen har der kun været begrænsede større ændringer i de 105 år siden Hovedbanegården blev indviet.

Nordbanen (Hillerød) har hele tiden været en del af nærbanen, selv om man kørte med damp- og dieseltog, under S-togenes køreledninger i perioden 1934-68.

Definer venligst "hele tiden". Frem til 1897, og til dels 1917, var Nordbanen København - Hillerød - Helsingør hovedstrækningen til Helsingør og dermed den første (eller måske primære) jernbaneforbindelse til Sverige og det øvrige Skandinavien fra Sjælland. Det har tidligst været ved forlængelsen af banen til Klampenborg videre til Helsingør at man har kunnet dedikere Nordbanen (minus Lille Nord Hillerød - Helsingør) til nærtrafik.

Her gennemgås hele banegårdsprojektet, og de forskellige forslag undervejs, detaljeret med kort, tegninger og fotos.

http://www.modelbaneteknik.dk/jernbane/kh/banegaardsanlaeg_kbh_1911.pdf

Ja, ved en nærlæsning af artiklen fremgår det også tydeligt. En ting synes dog ikke videre tydeligt: I dag og i mange år før er det S-tog som betjener banen til Frederikssund, men var det oprindeligt tanken at denne bane skulle være en del af "nærbanen" eller er det en senere ændring?

Frederikssundbanen blev først en del af nærbanenettet i forbindelse med bygningen af S-togsstrækningen Kbh. H - Vanløse i 1934-41, herunder anlæg af 4. hovedspor mellem Valby og Kbh.H. Indtil da blev Frederikssund togene ført ind via de to fjernspor. S-bane blev i første omgang kun ført til Ballerup i 1949, DSB overvejede helt at nedlægge Ballerup - Frederikssundbane, men i 80'erne besluttede man at udbygge den som enketsporet S-bane med åbning i 1989. Succesen var så stor at man måtte udbygge til dobbeltspor i 2002.
Nordbanen (Hillerød) har hele tiden været en del af nærbanen, selv om man kørte med damp- og dieseltog, under S-togenes køreledninger i perioden 1934-68.

Nej, banen til Frederikssund var allerede bygget og gik over Frederiksberg. Stykket mellem Frederiksberg og den gamle Hovedbanegård (ved nuv. Palads Teatret) blev nedlagt (markeret som rød streg) og en ny strækning mellem Vanløse og Valby anlagt.

Ja, ved en nærlæsning af artiklen fremgår det også tydeligt. En ting synes dog ikke videre tydeligt: I dag og i mange år før er det S-tog som betjener banen til Frederikssund, men var det oprindeligt tanken at denne bane skulle være en del af "nærbanen" eller er det en senere ændring?

Nu endte man med at spor 1-8 forbindes til boulevardbanens to østlige spor (kystbanen), mens spor 9-12 forbindes til de to vestlige spor (nærbanen).

Ja, hvis ikke det var fordi at de 8 spor til fjerntrafik ikke alle havde forbindelse til begge de østlige spor på Boulevardbanen, eller ikke optimal; så hvad det angår var Hovedbanegården reelt en endestation. Det gav sidenhen anledning til problemer, navnlig på grund af stigende trafik og at mange tog skulle skifte retning og/eller personale netop her (eller rangeres til Belvedere området hvor mange tog blev stillet uden for myldretiden; dette område lå mig bekendt umiddelbart syd for Hovedbanegården). Så derfor blev det nødvendigt at ændre udflytningen mellem spor 1 - 8 på Hovedbanegården og det østlige dobbeltspor på Boulevardbanen, efter princippet om at der skal være adgang fra alle spor til alle spor; måske bedst kendt som KØR-projektet.

</p>
<ol><li>Indføring af Frederikssundbanen: I følge kortet i artiklen skulle banen til Frederikssund været ført ind til "Centralstationen" med tilslutning til sportstrænet ca hvor Vesterport ligger i dag. I virkeligheden endte den bane i stedet på Frederiksberg.

2. Jeg synes ikke at der nævnes noget om hvad der frem til de første S-tog blev kaldt en "nærbane, oprindeligt en dobbeltsporet strækning dedikeret til nærtrafik, belliggende på "indersiden" (tættest på indre by) af dobbeltsporet for fjerntrafik, hvor de to ligger "side om side" fra (i dag) Høje Taastrup til Hellerup. Hvad der i dag omtales som S-banen var oprindeligt "bare" været den elektrificerede nærbane.

En god gammel artikel om et projekt det tog næsten 8 år at gennemføre ("Centralstationen" blev som bekendt indviet i 1911 som Hovedbanegården), hvoraf en del sikkert skyldes politisk kævl, f.eks. Godsbanegården blev vist påbegyndt i 1905.

Jeg kan umiddelbart se to punkter hvor det planlagte projekt adskiller sig fra det realiserede:

1. Indføring af Frederikssundbanen: I følge kortet i artiklen skulle banen til Frederikssund været ført ind til "Centralstationen" med tilslutning til sportstrænet ca hvor Vesterport ligger i dag. I virkeligheden endte den bane i stedet på Frederiksberg.
2. Jeg synes ikke at der nævnes noget om hvad der frem til de første S-tog blev kaldt en "nærbane, oprindeligt en dobbeltsporet strækning dedikeret til nærtrafik, belliggende på "indersiden" (tættest på indre by) af dobbeltsporet for fjerntrafik, hvor de to ligger "side om side" fra (i dag) Høje Taastrup til Hellerup. Hvad der i dag omtales som S-banen var oprindeligt "bare" været den elektrificerede nærbane.