Kirkegårdene og de døde er værd at gæste
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kirkegårdene og de døde er værd at gæste

Kirkegårde rummer fantastiske historier, der rækker århundreder tilbage. De kan berette om byudvikling, have- og billedhuggerkunst, skik og brug, sygdom og død samt vække minder til live om de begravede personer. For at bevare denne kulturelle arv har en række byer nu dannet "Foreningen af Betydningsfulde Kirkegårde i Europa, ASCE". Fra Danmark deltager Københavns kommune med Assistens Kirkegård (anlagt 1760) og Vestre Kirkegård (1870). Andre deltagere er byrådene i Leipzig, Madrid, Malaga, Milano, Nice, Oslo og Prag.

Foreningen ASCE lægger ud med projekt Scene, der skal udgive en flersproget guide til Europas kirkegårde samt designe en web-side, lave fotografiske udstillinger, restaurere udvalgte gravsteder samt generelt søge at fremme interessen for bevaring og katalogisering af gravsteder mm.

Kendte og ukendte på Vestre

For både Assistens- og Vestre Kirkegård findes der en folder med tekst og billeder fra anlæggene. Begge kirkegårde er desuden nærmere beskrevet i bogen "Hvem ligger hvor", der meget underholdende fortæller om kirkegårdene i Københavns, Frederiksberg og Gentofte kommune - om deres historie, særpræg og over 850 af de begravede personer.

På Vestre Kirkegård finder man f.eks. mindesten for nobelpristager Niels Finsen (1860-1904), mikrobiolog Emil Chr. Hansen (1842-1909), ingeniør og politiker Alexander Foss (1858-1925), etatsråd H.N. Andersen (1852-1937), skolepioner Nathalie Zahle (1827-1913) og tusindvis andre.

Én af dem, man ikke kan finde i hverken bog eller folder er Christian J. Jeppesen. Hans navn er næppe kendt af mange nulevende. Men han var absolut en betydende mand, fremgår det af en artikel i Ingeniøren fra 3. februar 1940.

Her fortælles det, at Chr. J. Jeppesen læste kemi på Polyteknisk Læreanstalt for 100 år siden - dengang da der i snit blev udklækket 60 nye ingeniører om året. Det var svært at få job, så mange søgte udenlands. Også Jeppesen, der i 1902 afbrød studierne og 23 år gammel drog til NewYork. Han håbede at kunne udnytte sin kemiske viden, men måtte "nøjes" med et job på en tegnestue for bygningskonstruktion. Det tvang ham til at sætte sig ind i faget bygningsstatistik - og han var heldig at møde en dansk ingeniør, der kunne låne ham professor A.S. Ostenfelds bog om emnet. Og så gik det hurtigt fremad og opad.

Flot karriere

I 1903 blev Jeppesen ansat hos I.M. Cornell Iron Works, hvor han blev chefingeniør i 1905. Fire år senere startede han sit eget rådgivende ingeniørfirma, Chr. J. Jeppesen, Inc. med speciale i jern- og betonkonstruktioner til broer, fabrikker og skyskrabere. I de følgende 16 år byggede firmaet cirka 220 bygninger fra ni til 38 etager, fortrinsvis i New York.
Samtidig hjalp han med råd og bistand mange unge, danske polyteknikere, der særlig i årene 1904-14 i stort antal søgte arbejde i Amerika.

I 1926 afviklede Chr. J. Jeppesen firmaet og bosatte sig i Danmark, hvor han i 1936 blev optaget i Dansk Ingeniørforening. Hverken Vestre Kirkegård eller Ingeniørforeningen kan oplyse, hvornår han døde. Men interesserede kan se det på hans gravsten, der findes i afdeling O, række 1, nr. 21.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten