Kinesiske myndigheder frygter miljøkatastrofe efter sunket tankskib
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kinesiske myndigheder frygter miljøkatastrofe efter sunket tankskib

Illustration: Viral Mojo

Den 7. januar stødte det panamaregistrerede tankskib Sanchi sammen med det kinesiske fragtskib CF Chrystal lastet med korn cirka 320 kilometer øst for Shanghai, hvorefter det brød i brand

Ombord på Sanchi var der 136.000 ton af det olieprodukt, der normalt går under navnet »condensate«. Det er et meget let flydende olieprodukt, baseret på naturgas. Skibet var på vej fra Iran til Sydkorea. Ombord på Sanchi var der 32 besætningsmedlemmer, som alle formodes at være omkommet.

Søndag sank Sanchi efter at være drevet ind i japanske farvand i retning af øen Naha. Lige nu melder de kinesiske myndigheder om, at der er registreret to-tre store områder med condensat på overfladen. De to største måler tilsammen 134 kvadratkilometer. Først mandag fik brandslukningsskibe bugt med nogle af de brande der fortsat var i gang på overfladen.

Læs også: Medarbejdere blev syge af Deepwater Horizon-oprydning

Myndighederne i området frygter nu at det meget lette olieprodukter vil være vanskelige at indsamle og derfor vil blande sig op med vandet og påvirke havmiljøet. Området er kendt for at være nogle af de vigtigste fiskeområder for kinesiske fiskere og en trækrute for tre forskellige arter af hvaler (pukkelhval, rethval og gråhval).

Foruden den lette olie, som Sanchi transporterede, var der også op til 1.000 ton tung fuelolie ombord. Myndighederne har endnu ikke registreret, at der er løbet fuelolie ud i havet.

Største tankskibskatastrofe siden 1991

Flere medier, angiver, at ulykken i det Østkinesiske hav er den største siden 1991, hvor en tanker lækkede 260.000 ton olie ud i havet ved Angolas kyst og på niveau med katastrofen i 1989, hvor tankskibet Exxon Valdez gik på grund ud for Alaskas kyst. Til sammenligning antages det, at næsten 500.000 ton olie slap ud i den Mexicanske Golf, da olieboreplatformen Deepwater Horizon forulykkede i 2010.

Læs også: Vanskeligt at rydde olie efter grundstødning ved Fyn

Ekspert i olieudslip, Richard Steiner, siger til nyhedsbureauet AFP, at al olien fra Sanchi sansynligvis er sluppet ud i havmiljøet, fordi kun en lille del er brændt væk.

Det kan få alvorlige konsekvenser for både hvaler, skildpadder, havfugle, fisk og plankton der kommer i kontakt med olie:

»Bare fordi der ikke er nogen traditionel overfaldepøl [af olie], betyder det ikke, at det ikke har nogen betydning. Måske vil selve forgiftningens-fasen kun vare et par måneder, men skaderne på populationerne vil eksistere i meget længere tid,« siger han.

Farligt eller ikke farligt?

Sideløbende diskuterer to kinesiske myndigheder, hvor farligt for miljøet det store udslip vil være.

Senioringeniør Zhang Yong fra Kinas “State Oceanic Administration” siger til det kinesiske stats-TV, CCTV, at den lette olie ikke vil have så stor betydning for havmiljøet.

Læs også: Statoil vil slippe 82 ton olie ud i Nordsøen

Omvendt kalder Ma Jun, der er direktør for Kinas institut for “Public and Environmental Affairs”, at netop det faktum, at skibet sank før det meste af olie kunne nå at brænde væk, er den værst tænkelig situation.

Det skyldes, at den lette olie ikke danner en tyk overflade som kan suges op af miljøskibe, men i stedet let blander sig med vand og danner en giftig cocktail, som både er usynlig og lugtfri.

Vind og vejr sender nu den resterede del af olie mod det sydlige Japan

Ingen ved endnu, hvorfor de to skibe stødte sammen.

Video: Viral Mojo

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten