Kinesiske månesten omskriver månens historie

De kinesiske månesten, som Chang’e 5 fartøjet bragte hjem, er nu begyndt at kaste videnskabelige artikler af sig.

I disse dage myldrer artikler frem i flere fremtrædende tidsskrifter - og det ser ud til, at historien om månen skal skrives om.

Det er nemlig slået fast, at der flød lava på månens overflade for to milliarder år siden.

Hidtil har man ment, at Månens indre holdt op med at forandre sig for omkring fire milliarder år siden, men det er nu rykket frem med to milliarder år, fremgår det af tre forskningsartikler offentliggjort i Nature.

Et stort spørgsmål presser sig på

Sidste gang der blev sendt prøver hjem fra månen var i 1976 med den sovjetiske månelander Lunar 24. Det blev dog kun til 170 gram. Før det havde Apollo-missionerne hjembragt hele 380 kilogram mellem 1969 og 1972 - men de nye kinesiske prøver på i alt 1,73 kilogram er hentet fra et helt andet og yngre område kaldet Oceanus Procellarum ved vulkanen Mons Rümker.

Området blev netop valgt, fordi der var tegn på ungt størknet lava. Og nu er det store spørgsmål, hvordan Månen var i stand til at fastholde sin vulkanske aktivitet så længe.

»Juryen voterer stadig på, hvordan og hvorfor månen var vulkansk aktiv så længe,« lyder det fra rumforsker Joshua Snape fra University of Manchester, der også har analyseret de kinesiske sten og var med i et studie, der blev offentliggjort i Science for nylig.

Måske betyder tidevandskræfter mere end vi tror

Til Space.com fortæller han, at forskerne har undersøgt stenene efter tegn på de klassiske årsager til vulkanisme på måner, men ikke fundet en god forklaring.

For eksempel har man ikke fundet større forekomster af den såkaldte KREEM-signatur, hvor varmeproducerende elementer som kalium, fosfor og en række sjældne elementer er til stede.

Kinesiske forskere fra det kinesiske akademi for videnskab i Beijing har også ledt forgæves efter en forklaring. I en artikel offentliggjort i Nature har de vist, at stenprøverne er overraskende “tørre”. Det vil sige, at de har et fravær af brint-isotoper, der ellers kunne være en indikation på en høj koncentration af vand.

Meget vand kunne have forklaret en længerevarende vulkansk aktivitet, da vand kunne sænke smeltepunktet for månesten og dermed gjort vulkansk aktivitet lettere.

Men ak.

»Måske vi skal overveje, om tidevandskræfter har holdt gang i den vulkanske aktivitet ved at trække i og trykke på månen. Det kunne være en større faktor, end vi regner med,« siger Joshua Snape til Space.com, der ligesom mange andre måneforskere er begejstrede for at se månens historie blive omskrevet:

»Vi har en grundlæggende viden om Månen, der især bygger på data fra Apollo og Lunar missionerne. Men som tilfældet er med videnskabelige undersøgelser, så afslører de en masse huller i vores viden og skaber en masse ubesvarede spørgsmål,« siger Joshua Snape.