Kinesiske kraftværker soder indlandsisen

Kinas voldsomme udbygning af kulkraft viser sig nu at have større betydning på afsmeltningen fra indlandsisen end CO2-forureningen.

Ifølge nye tal, som netop er offentliggjort i Journal of Atmospheric Chemistry and Physics, stammer 20 pct. af partikelforureningen på indlandsisen i Grønland nu fra Østa­sien, hovedsagligt fra de mange nye kulkraftværker i Kina - og andelen er stejlt stigende.

Is, der er forurenet med partikler, holder i modsætning til ren, hvid is på varmen - og derfor eskalerer afsmeltningen.

»Historisk set har vi aldrig været vidne til en så kraftig ekspansion af kulkraftværker som den vi ser i Kina i øjeblikket. Det siger sig selv, at det giver helt nye forureningsproblemer for hele kloden,« siger Energistyrelsens specialist, Ole Odgaard.

Konsekvensen af øget afsmeltning fra indlandsisen er stigende vandstand i verdenshavene. F.eks. vurderer forskerne, at en fuldstændig smeltning af indlandsisen vil betyde en vandstandsstigning på seks meter.

Ifølge Energistyrelsen står Kina nu for 40 pct. af verdens kulforbrug eller mere end USA, EU og Japan tilsammen. Alene i Kina er der i de seneste år åbnet fire nye kulkraftværker om ugen.

De arktiske egne er derfor udsat for en dobbelt klimapåvirkning, hvor isen ikke alene smelter som følge af den CO2-skabte temperaturstigning, men også som følge af, at det mørke lag at kul og sod absorberer sollyset og dermed opvarmes.

»Hvis man kombinerer støvlaget på isen med den stigende temperatur som følge af CO2-udledningen, får man en dobbelt effekt. Derfor forekommer udviklingen så dramatisk i øjeblikket,« siger Carl Egede Bøggild, glaciolog ved universitetet på Svalbard.

En løsning på problemet kræver altså en indsats, der omfatter mere end CO2-reduktion:

»Alle taler om CO2. Men de færreste ved, at vi skal rette indsatsen mod nogle helt andre områder, hvis det skal lykkes at skabe en hurtig begrænsning i den stadigt mere dramatiske afsmeltning af indlandsisen,« siger forsker i atmosfærisk kemi, professor Ole John Nielsen fra Københavns Universitet.

Størstedelen af de kinesiske kulkraftværker benytter sig af gammel teknologi med lav effektivitetsgrad og uden brug af røggasrensning. Samtidig spiller det ind, at Kinas kulminer ligger som perler på en snor i den nordlige del af landet, relativt tæt på polarcirklen. Og ifølge Ole Od­gaard er netop kulminerne en væsentlig bidragyder til forureningen, fordi kineserne ikke nedbringer partikelforureningen ved, efter opgravning, at vaske kullene, som derfor støver kraftigt under den videre proces.

»Teknologiske forbedringer kan reducere partikelforureningen pr. kraftværk med op til 90 pct. En effektiv indsats kræver røggasrensning på de mange kraftværker og filtre på dieselmotorer,« siger Carl Egede Bøggild.

I denne uge mødtes forskere i Oslo for blandt andet at skabe klarhed over, præcis hvor meget sikker viden om emnet, forskerne kan give videre til politikere og organisationer.

»Vi har travlt. Mere og mere tyder på, at hvis vi kan reducere støvlaget på Arktis, vil det være den hurtigste måde til at bremse afsmeltningen fra Arktis. Det her skal på agendaen op til klimatopmødet i København,« siger seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Henrik Skov.

Udviklingen betyder, at den energiteknologiske udvikling, der har skaffet renere kulkraftværker til Europa og USA ikke har gavnet Arktis, hvor den årlige aflejring af partikler på sneoverfladen nu har været støt stigende i ti år.

Fakta: Drivhuskomponenter med kort levetid

  • Black Carbon: Kul- og sodpartikler fra alle former for forbrænding. Transporteres rundt med de meterologiske systemer. Partiklerne har en levetid på nogle få uger i atmosfæren, dog længere i den kolde luft over Arktis. Black Carbon bidrager til afsmeltningen på Arktis på to måder: 1) Partiklerne reducerer isens evne til at reflektere sollyset, som i stedet absorberes i isen og varmer den op. 2) Partiklerne i atmosfæren absorberer infrarød stråling og sender den tilbage mod jordoverfladen, hvilket bidrager til opvarmningen. Udledningen kan reduceres ved f.eks. røggasrensning på kulkraftværker og filtrering af udstødningsgas.

  • Metan: En drivhusgas, der fungerer på samme måde som CO2, men med den forskel, at metanmolekyler har en levetid i atmosfæren på maksimalt ni år i modsætning til CO2, der har en levetid på 100 år. Metan, der er den tredje-største bydragyder til den globale opvarmning, kommer primært fra minedrift, utætte naturgasledninger, lossepladser og risdyrkning. En målrettet indsats på 10-20 år vil give hurtigt resultat i forhold til at bremse afsmeltningen fra de arktiske egne.

  • Ozon: Ozon udledes ikke direkte i atmosfæren, men skabes ved interaktion mellem NOx, kulbrinter og sollys. Det klassiske eksempel på denne luft­forurening er ozonskyen over Los Angeles, hvor der er masser af både sollys og røggas fra bilerns udstødning. Ozon-molekylernes levetid i atmosfæren er en til to måneder i kold luft mod blot et par dage i varm luft. Reduktioner af NOx-udledningen ved f.eks. katalysatorer er dermed det mest effektive våben til at begrænse ozon i atmosfæren.

Emner : Forurening