Målet med at genmodificere menneskets bedste ven er at gøre dyret egnet til biomedicinske forsøg, lyder det fra Liangxue Lai,
Ja ja, det er hvad de siger.....men vi ved jo nok hvad formålet er, når kineserne skaber en hund med mere kød på ;)
Et hold kinesiske forskere har givet ordet muskelhund ny betydning.
Ved at slette et gen fra en beagle har forskerne skabt en version af hunden med dobbelt så meget muskelmasse som normalt. De to beaglehunde Hercules og Tiangou er dermed verdens første gen-redigerede hunde, skriver MIT Technology Review.
Målet med at genmodificere menneskets bedste ven er at gøre dyret egnet til biomedicinske forsøg, lyder det fra Liangxue Lai, der er forsker ved Key Laboratory of Regenerative Biology ved Guangzhou-instituttet for biomedicin og sundhed.
»Hunde er meget lig mennesker i forhold til metabolik, fysiologi og anatomisk karakteristik,« forklarer forskeren, der sammen med 28 kolleger netop har offentliggjort studiet i Journal of Molecular Cell Biology.
Muligheden for at give hunde ekstra muskelmasse har dog også andre fordele i den kinesiske forskers øjne. Hundene forventes f.eks. at være stærke løbere og dermed velegnede til jagt eller som politihunde, fortæller Liangxue Lai.
Forskerholdet har imidlertid ingen planer om at opdrætte den muskuløse beagle til salg. Det er dog muligt, at andre institutioner vil forsøge sig. Det kinesiske institut BGI begyndte i sidste måned at sælge kælegrise, der er genmodificeret til at forblive i babystørrelse.
Mangel på det muskelhæmmende gen myostatin sker af og til som en naturlig dna-mutation hos mynder og kan også forekomme i mennesker. Et hold læger berettede i 2004 om et usædvanligt muskuløst spædbarn, som manglede genet, der regulerer mængden og sammensætningen af muskelfibre.
De kinesiske forskere kopierede den naturlige mutation ved at genredigere over 60 fostre med henblik på at smadre eller fjerne myostatin-genet. Af disse fostre kom 27 hvalpe, hvoraf en han og en hun - Hercules og Tiangou - begge udviklede unormalt stor muskelmasse.
Forskerholdet har desuden testet Hercules og fundet ud af, at hvis hunden formerer sig, så vil den sende gen-ændringen videre til sit afkom. Dermed er det ifølge Liangxue Lai muligt at opdrætte et højt antal genmodificerede hunde til kommercielle formål.
Målet med at genmodificere menneskets bedste ven er at gøre dyret egnet til biomedicinske forsøg, lyder det fra Liangxue Lai,
Ja ja, det er hvad de siger.....men vi ved jo nok hvad formålet er, når kineserne skaber en hund med mere kød på ;)
De har nu genskabt HYPP- en genetisk sygdom hos heste og kvæg. I enkelt dosis giver genet meget muskuløse dyr- i dobbelt dosis er dyrene ekstremt muskelrige. Desværre vil musklerne krampe ganske lidt- altid. Så dyrene dør unge. Hjertet er også en muskel!
Det er dyrplageri! Lidelsesavl. Det burde vi gerne undgå.
Mvh Tine
kan de så ikke lige modificeret stemmebåndet, så larmen fra hunde reduceres med 40 db. Hunden tror stadigvæk den kæfter op, men genere nu ikke mennesker med grim lyd. Win Win
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard