Det løber mig koldt ned af ryggen når jeg hører begrebet Teflon.... Er der styr på nedslidning og frigivelse af PFAS stoffer?
Kinesiske forskere melder nu ud, at de med succes har udviklet en membran-baseret elektrolysator til at producere brint direkte fra havvand - uden de problemer, som vil plage konventionelle elektrolysatorer.
»Her foreslår vi en direkte havvandselektrolysemetode til at producere brint, der radikalt adresserer sidereaktions- og korrosionsproblemerne,« skriver forskerne i deres videnskabelige artikel A membrane-based seawater electrolyser for hydrogen generation, der for nylig blev publiceret i det anerkendte tidsskrift Nature.
Forskerne fra Shenzhen University og Nanjing Tech University hævder, at deres metode kan opskaleres til kommerciel skala uden en nævneværdig stigning i driftsomkostningerne sammenlignet med elektrolysatorer til at spalte ferskvand, der er en knap ressource i store dele af verden.
En elektrolysator, der producerer brint fra vedvarende energi og havvand, er en »yderst ønskværdig og bæredygtig metode til masseproduktion af grøn brint«, da det overflødiggør en afsaltningsproces med et yderligere energiinput, som gør den grønne brint mindre økonomisk attraktiv, fremgår det af forskningsartiklen.
Problemet med at bruge havvand i elektrolysatorer er, at det indeholder en væsentlig koncentration af opløste salte, primært natriumchlorid (NaCl), som vi kender fra hverdagen som almindeligt køkkensalt.
Et konceptbillede af havvandselektrolysatoren:
Saltene medfører korrosion og uønskede såkaldte sidereaktioner på elektroderne, der kan resultere i urenheder på deres overflade, som forringer deres effektivitet.
Både korrosion og sidereaktioner hævdes af de kinesiske forskere at være undgået ved bl.a. at påføre en hydroxidopløsning til de to elektroder og afskærme dem med en membran af polytetrafluorethylen (PTFE), også kendt som Teflon.
Forskerne beskriver selv deres membran som en »vandtæt, åndbar membran«.
PTFE-membranen består af store mængder fluor-atomer, der forhindrer saltene i havvandet sammen med urenheder som magnesium og sulfat i at komme i kontakt med elektroderne, men gør det muligt for vanddamp at trænge igennem, hævder forskerne bag.
Med deres første laboratorium-skala elektrolysator producerede forskerne brint fra havvand i mere end 72 timer med en gennemsnitlig spænding på 1,95 og 2,3 V og en strømtæthed på henholdsvis 250 og 400 milliampere per kubikcentimeter.
Efter 72 timer var urenheder med chlorid, sulfat og magnesium kun på henholdsvis 0,008, 0,052 og 0,089 procent af originalen, skriver mediet PV Magazine.
Her ses de kinesiske forskeres 11-cellede elektrolyse-demonstationsanlæg, som kørte i over 3.200 timer, svarende til over fire måneder, uden fejl:
Beregninger viser, at elforbruget til produktionen er cirka 4,6 kilowatttimer per normalkubikmeter brint og 5,3 kilowatttimer per normalkubikmeter brint ved strømtætheder på henholdsvis 250 mA per kubikcentimeter og 400 milliampere per kubikcentimeter, hvilket er sammenligneligt med industriel alkalisk elektrolyse med rent vand, lyder det fra forskerne.
For at bevise deres koncept opskalerede de deres elektrolysator til en størrelse på 82x62x70,5 centimeter.
Denne testede de efter sigende med 250 milliampere i over 3.200 timer uden fejl med et energiforbrug på omkring 5 kilowatttimer per normalkubikmeter brint og uden at detektere en stigning i urenheder.
Det løber mig koldt ned af ryggen når jeg hører begrebet Teflon.... Er der styr på nedslidning og frigivelse af PFAS stoffer?
Med et forbrug på 5kWh per m3 med hver 0,09kg brint, skal der anvendes 55 kWh per kilo brint og det er konkurrencedygtigt med PEM eletrolyse af ferskvand, som bruger 52-58kWh/kg.
Så ok, men er PTFE ikke en af vores frygtede PFAS kilder?
Spændende studie, men det kommer ikke til at disrupte den eksisterende teknologi.
Der er ikke tale om direkte brug af havvand. I studiet anvender man en såkaldt "contactor membrane", der udnytter koncentrationsforskellen mellem elektrolytten og havvand til at trække vand gennem en membran. Havvandet behandles altså. Det vil også være nødvendigt at fjerne CO2 fra vandet.
Disse contactor membraner er ikke hyldevarer, og der vil være behov for et betragteligt overfladeareal, da den forventede permeabilitet er meget lav. Derfor vil CAPEX for et sådant anlæg sandsynligvis være større end for alm. havvandsafsaltning.
Alm. havvandsafsaltning bruger ca 5 kWh per m3 vand, hvilket er en tusindedel af den energi, der bruges direkte til elektrolyse (ikke medregnet energi til køling og komprimering). Eventuelle energibesparelser vil derfor være meget små.
Endelig kan et sådan anlæg kun anvendes til alkalisk elektrolyse og ikke PEM, da der i sidstnævnte ikke vil være en koncentrationsgradient.
Så ok, men er PTFE ikke en af vores frygtede PFAS kilder?
Vel ikke, hvis det ikke udvaskes. Jeg tror fx ikke Teflon pander er vores primære kilde til PFAS. Men det er selvfølgelig noget man skal sørge for at undersøge.
Det er altid interessant, ved hvilken temperatur og hvilket tryk elektrolysen foregår. Da der er teflon indblandet, kan man være ret sikker på, at temperaturen ligger under 260 grader C, men kunne vi ikke få tallene?
Trykket er især interessant af hensyn til den senere tryksætning, mens temperaturen især er interessant for at vurdere mulighederne for anvendelsen af "spildvarmen". Gennemtrængeligheden for vandmolekyler kunne antyde, at vi er over 100 grader C, hvilket umiddelbart ville være interessant. Omvendt kunne det give en trykgradient den "forkerte" vej over teflonen, så måske er der i stedet tale om et undertryk i processen?
Elektrolyse kræver 9 liter vand for hver kg brint, så grundforskning er vigtig for direkte brug af saltvand og forurenet vand som for eksempel i floder https://www.nature.com/articles/s41586-022...
Importantly, this configuration and mechanism promises further applications in simultaneous water-based effluent treatment and resource recovery and hydrogen generation in one step.
Elektrolyse kræver meget rent vand, så der vil næsten altid være brug for vandbehandling for uønskede stoffer. Så ovennævnte metode vil være epokegørende for vandbehandling i land/havområder. Som i osmose må kunne udnyttes molekyle størrelse forhold af H2, O2, NaCl og andre uønskede stof molekyler?
Det løber mig koldt ned af ryggen når jeg hører begrebet Teflon.... Er der styr på nedslidning og frigivelse af PFAS stoffer?
Nej, det er der næppe, så du bør nok overveje at indlevere dine bil, stegepander, overtøj, sko, støvler, møbler, vægmaling, tandtråd og utallige andre ting i dit hjem til Kommunekemi, så du kan få ro i sindet igen.
Ved produktionen af PTFE (dog afhængig af type) anvendes PFAS 'polymerisation aids'. Tidligere primært PFOA, nu GenX, ADONA osv.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard