Kinesiske forskere optager helt tilfældigt en video af kuglelyn

For to år siden var Jianyong Cen og to kollegaer fra Northwest Normal University i millionbyen Lanzhou i det centrale Kina rigtig heldige, skriver Physics World.

Ved optagelser af lyn under et tordenvejr med højhastighedskameraer med 3000 billeder i sekundet fik de helt tilfældig en optagelse af en glødende kugle med en størrelse på fem meter, der bevægede sig med en hastighed på 8,6 m/s - et kuglelyn som forsvandt igen efter halvandet sekund.

De har fået en artikel herom accepteret til optagelse i Physical Review Letters.

Dannelsen af dette kuglelyn stemmer overens med en teori fremsat af John Abrahamson og John Dinniss fra University of Canterbury i New Zealand i 2000. De viste, at det principielt var muligt at danne en glødende kugle, når nanopartikler indeholdende silicium slynges op i luften i forbindelse med et lydnedslag, og partiklerne efterfølgende oxideres og samtidig afgiver varme og lys.

Andre former for kuglelyn, der er observeret, stemmer dog ikke overens med denne teori, så derfor formoder andre forskere, at kuglelyn kan dække over meget forskellige fysiske fænomener.

Læs også: Kuglelyn giver forskerne grå hår i hovedet

Et mystisk 100 Hz-signal forvirrer eksperterne

De kinesiske forskere kunne identificere emission fra den glødende kugle, der stammer fra silicium, jern og calcium, som er hovedkomponenter i jordlaget.

De kunne observere en intensitetsfluktuation på 100 Hz, som ifølge deres teori eventuelt kan skyldes, at hændelsen skete tæt på højspændingsledninger med en frekvens på 50 Hz.

John Abrahamson siger til Physics World, at de kinesiske forskere har gjort et godt stykke arbejde og til det bedste har udnyttet den mulighed, som helt uventet dukkede op.

Han finder det overraskende, at emissionen fra silicium, jern og calcium varierer langsomt, hvorimod emissionen fra nitrogen og oxygen varierer hurtigt.

»Det tyder på to forskellige strålingskilder i den samme kugle,« siger han til Physics World.

Illustration af kuglelyn fra bogen ‘The Aerial World: A Popular Account of the Phenomena and Life of the Atmosphere’ af Georg Hartwig fra 1875. Illustration: wikipedia

Eli Jerby fra Tel Aviv University, der i 2006 fandt en vis form for eksperimentel bekræftelse af Abrahamsons teori, mener, at det mystiske 100 Hz signal og den store størrelse på den glødende kugle rejser tvivl, om der er tale om et ‘ægte’ kuglelyn. De beskrives normalt til at have en størrelse, der måles i centimeter.

»De optiske og spektrale målinger giver dog eksperimentelle data, der er af stor betydning for udvikling af modeller for kuglelyn,« siger Eli Jerby.

Emner : Fysik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Wow jeg hader at man ikke har de interessante data med. I en anden artikel kan jeg se at de ligefrem har spektral data på lyset hvilket må siges at være ganske lækkert.

De spektrale data nævner jeg også, desværre er den videnskabelige artikel ikke tilgængelig nu, så min artikel er skrevet ud fra omtalen i Physics World og den viden jeg har om kuglelyn fra andre videnskabelige artikler, jeg tidligere har omtalt. Det giver desværre en begrænsning for, hvad det er muligt at berette her og nu.

  • 3
  • 0

"I'm afraid the images presented by the team are rather underwhelming -- they are pixelated grey-scale blobs. I think their equipment was geared towards making precise spectroscopy measurements, rather than taking nice pictures." - står der andetsteds desværre.

  • 2
  • 0

Som sædvanlig bedrevidende og nedladende.

Og som sædvanlig benytter Dan Frederiksen et falsk navn. Denne gang "Ida Kirk".

@Dan: prøv at læse og forstå dabatreglerne på ing.dk.

  • 5
  • 0

Dan:

. Den helt store skam bliver de flyvende tallerkener, som selvfølgeligt også er virkelige og som videnskaben så spektakulært ubegavet har ignoreret.

"Flyvende tallerkner" findes ikke:

http://xkcd.com/1235/

Du undrer dig over, at du bliver banned herindefra, på trods af, at du overtræder samtlige de givne regler for debatten - og samtidigt forsømmer du ingen chance for at fremhæve din intelligens over alle andres herinde ????

Fis nu over på et eller andet crack pot UFO site, hvor du finder ligesindede - dette site er for viden - ikke (over)tro

Mvh Flemming

  • 7
  • 1

Jeg ville egentlig kun angive et link til Wikipedia, hvor jeg første gang så nogle afbildninger der 100 % var i overensstemmelse med de observationer jeg så i 1954, da jeg var i gang med at malke køer i en kostald. Disse er forsvundet og erstattet af mange flere afbildninger, der ikke ligner det, som jeg har set dengang nær så godt. De afbildninger, der ligner mest, er dem der er angivet som "solar plasma" og det andet er en tåge af plasma, der findes i himmelrummet. Denne tåge har jeg også set adskillige gange i de 9 måneder, som jeg var beskæftiget på det pågældende husmandssted. En gang så jeg tilfældigvis denne tåge forsvinde ind i en væg; men umiddelbart før den forsvandt ind i væggen skiftede den til kugleform og forsvandt med et knald ind i væggen.

Første gang jeg så tågen, var da konen skulle vise mig hvordan jeg skulle "malke efter", da hun rejste sig op, smed hun malkestolen, løb ud af stalden, og henne i døråbningen råbte hun " Ud Hans". Hun kom ikke ud i stalden mere, så jeg formoder, at hun har set denne tåge flere gange og at den har skræmt hende og måske skadet hende på en eller anden måde. Det der naturligvis gjorde størst indtryk på mig, var dog disse ildkugler og ikke mindst, at der kan rejses tvivl om deres eksistens så mange år efter.

Som kommentarer til de 2 kinesiske videnskabsmænd, der skulle have lavet en video af fænomenet og har konstateret jern i kuglen, så er det dette jern, der helt klart er skyld i, at kuglen forsvandt efter 1,5 sec., fordi man ved i astronomien, at når en stjerne dør med et brag og bliver til en hvid dværg, så er det fordi, at den prøver at bevare ligevægtstilstanden ved en yderligere forbrænding, altså til jern, hvorefter den kollapser øjeblikkeligt, fordi jern er meget energiforbrugende. At det alligevel ifølge en anden observation i Ingeniøren, er muligt, at kuglelyn kan overleve en tur gennem en stålskorsten, er fordi at skorstenen indvendigt er sodet godt til med kulstof, ellers ville den sikkert ikke have overlevet turen gennem skorstenen, hvis den havde været i berøring med jernet. Det leder så frem til, at kuglelyn selvfølgelig "fodres" med forhåndenværende materiale, eller urenheder, der ved forbrænding eller opvarmning gør dem synlige, f.eks. silicium, der er en halvleder og her også kulstof, der i hvert fald ikke forbruger al energien lige med det samme.

Det samme med min iagttagelse, her bestod bakken af ler, såvit jeg lige husker består ler af forskellige aluminiumsilikater, kostalden var lavet af ler og bindingsværk, der var dyvlet sammen, altså uden søm eller andet metal, undtagelsen var hønsehuset, der var lavet langt senere som et bræddeskur for enden af kostalden og var sømmet sammen, her døde alle hønsene, fordi sømmene optog hele energien i modsætning til de plasmafænomener, der kunne observeres i relativt lang tid i kostalden mest som tågelignende skyer og sjældnere som kugler.

Jeg kan forstå, at det er et stort problem for forskerne, at få disse fænomener til at eksistere længe nok til, at man kan lave disse spektralanalyser og at det derfor var et meget sjældnere syn jeg så, da jeg var ved at malke i sin tid. Der er relativt stor enighed om, at det er plasma og at tilstanden er et overgangsfænomen, der skyldes overskud af elektroner. Jeg ved, at de kuglelyn jeg så ganske tydeligt i omkring 1 min. og som nøjagtigt lignede en lille sol og også havde disse fluktuationer på overfladen var synlige meget længere end normalt og næsten ikke ville forsvinde igen, medmindre de blev smidt ud, eksisterede langt ud over det normale. Det fører så frem til, at de også blev forsynet med brændstof, nemlig brint, fordi det var i en kostald, hvor der er mange ammoniakdampe fra kotis, og fordi ammoniak er NH3, der så spaltedes i kvælstof og brint, fordi der var uorden i elektronstrukturen i disse kuglelyn. Man har jo også konstateret kvælstof i de få kortvarige spektralanalyser, der er foretaget på kuglelyn, hvilket jo også naturligvis kan komme fra atmosfæren.

  • 1
  • 0

Kuglelyn ligner små sole, de er runde, de har de samme fluktuationer på overfladen og de er i en overgangsfase og vil dø på et eller andet tidspunkt, så hvorfor ikke antage, at forholdet mellem varme fra forbrændingen og magnetismen er helt eksistentielt også for kuglelyn. Det syntes ifølge også andre observationer, at kuglelyn i stalde har en tendens til at eksistere længere og at optræde hyppigere end andre steder. Her tænker jeg på landmanden med de 17 døde køer og et kuglelyn der hoppede fra kokage til kokage, indtil han til sidst måtte feje den ud med en kost, der blev voldsomt forbrændt.

Det er der for mig at se en god fysisk forklaring på, fordi der ikke alene findes ammoniak NH3, men også metan CH4 og svovlbrinte H2S, alle luftarter, der er rige på brint og hvis oprindelse er tis og afføring fra kreaturerne. Når det kuglelyn jeg så, lige inden for stalddøren pludselig delte sig i 2, må det have fået sin energi et eller andet sted fra, og det må vel være fra disse gasser, varmen fra forbrændingen må være blevet større end de magnetiske kræfter, der holdt kuglelynet sammen, derfor delingen i 2 kuglelyn. Det forklarer også lugten af svovl, som nogen har observeret en gang imellem, svovlen har kuglelynet simpelthen spyttet ud igen ligesådan med kvælstoffet, men kvælstof er en lugtfri luftart og den har ingen bemærket, tilbage er kulstoffet, som også kan være forbrændt og derved dannet energi, fordi brint i solen forbrænder til helium, og heliummet igen forbrænder til kulstof osv, der er altså store muligheder for plasma til at optage energi i lige netop et staldmiljø med disse relativt energirige gasser. Det er observeret, at kuglelyn i dette miljø har en påfaldende længere levetid end i laboratorier og at disse gasser måske lige netop har den brændværdi, der skal til, for at skabe balancen i kuglelynene i flere minutter, uden at jeg vil hævde, at ren brint vil have en brændværdi, der modsat er så stor, at kuglelynene omgående vil eksplodere.

Det med gasserne forklarer også, hvorfor der lige pludselig var blevet meget lyst udenfor, og da jeg så ud gennem vinduet var der en meget stor lys sky, der ligesom hang ca. en meter over møddingen, det er forbrændingen af gasserne, der må have gjort plasmaen synlig. Dette lys var der meget længe 5, 10 måske 15 minutter, jeg ved det ikke, fordi lige pludselig hørte jeg en hvæsende lyd og ind gennem en sprække i døren dannedes der så denne solar plasma kugle, som så tog hele min opmærksomhed. Det lysende skær over møddingen var der dog stadig, da jeg gik ind for at spise.

Miljøet har også noget med levetiden at gøre, så nu drejer det sig kun om at skabe de størst mulige mængder af plasma, helst i et laboratorium i kugleform og uden at omkostningerne bliver lige så store, som med at finde Higgs-partiklen.

Jeg tror, at jeg har en idé; men må løbe nu; vi ses!

  • 0
  • 0

Det er selvfølgelig godt, at kinesere har vist interesse for kuglelyn og har været så heldige, at optage en video af fænomenet. Det vil nok ikke afhjælpe problemet med troværdigheden, fordi fænomenet med UFO ér og utallige fotografier af disse i vel 100 år i mange tilfælde, trods mange analyser og undersøgelser, er blevet afvist som svindel og urenheder på filmen mv. Jeg tror ikke på, at kuglelyn eller solar plasma, på trods af, at universet består af 99,9 % plasma, vil få den placering i videnskaben, som de fortjener, før de kan genskabes i et laboratorium eller lign. ved at trykke på en knap, fordi sådan er de videnskabelige betingelser simpelthen, også mennesker. Det er selvsagt, at ved en observeret diameter på 5 m vil kuglelynet være meget kortlivet, fordi de magnetiske kræfter, der skal holde sammen på en sådan kæmpe, er alt for svage. En hypotese om de 100 Hz kunne jo være, at netop fordi den er så stor, har en samling af elektroner enedes om, at tage den letteste vej gennem plasmakuglen og derved dannet en strøm, der altså svinger med 100 Hz, fordi der netop i plasma er mange frie elektroner. En mere ideel størrelse, under kontrollerede forhold, vil nok være betydeligt mindre, 5-30 eller 40 cm i diameter, fordi tætheden vil være større og fordi levetiden sandsynligvis vil være længere. Det skulle så give bedre tid til spektralanalyser. Der er forskere der mener, at kuglelyn kan dække over meget forskellige fysiske fænomener, nej, kuglelyn er altid det samme fysiske fænomen, nemlig plasma, dvs , overskud af elektroner, hvorimod en spektralanalyse sandsynligvis vil afsløre, at kuglelynet ganske rigtigt indeholder forskellige elementer af stof, afhængig af, hvilke stoffer der tilfældigvis er i omgivelserne samt tætheden af kuglelynet.

For at kunne eksperimentere med plasma, handler det om, at få mængden af plasma optimeret. Plasma dannes som kendt i stor mængde i lynkanalerne og det drejer sig for mig primært om, at få denne mængde til, så samlet som muligt, at nå jordoverfladen, hvor hypotesen er, at mængden af plasma er for stor til, at den momentant kan optages i undergrunden og derfor vil den overskydende plasma fortvivlet svæve hvileløst omkring, indtil den finder et sted, hvor den kan aflades. For at kunne fremstille en sådan plasmaopsamler (antenne) er det letteste, at se på naturen. Jeg har tidligere skrevet, at jeg ved, at disse 5 træer, der stod relativt tæt og var temmelig høje og slanke og som strakte kviste og blade opad (mod lyset) samlet havde et vandret projiceret bladhang på ca. 2*4 m2, dette vil jeg gerne have rettet til 2+5 m2, fordi der jo var 5 træer med ca. 1 m afstand. Efter at have søgt på nettet, fandt jeg en hjemmeside fra Naturstyrelsen, der omhandler mængden af blade på træer og dette giver følgende:

Det oplystes, at i en bøgeskov er bladarealet ca. 5 gange større end skovarealet. altså for hver 1m2 skovbund er der i gennemsnit ca. 5 m2 blade ovenover:

Dette giver: 255 m2 = 50 m2 vandret projiceret bladareal

Hvert blad har i gennemsnit en overflade på 20 cm2, hvilket jeg har tilladt mig at reducere til ca.15 cm2, fordi jeg kan huske, at bladene fra disse træer var lidt mindre end bladene fra de træer, der stod ved siden af, måske fordi de stod så tæt.

Dette giver: 500.000 / 15 = 33.300 eller ca. 33.000 stk. blade

Dybden af bladhanget var nok ca. 2,5 m

Dette giver et samlet rumfang af bladhanget på: 252,5 m3 = 25 m3

Tætheden bliver derfor: 33.000 / 25 = 13-1400 stk./m3

Det er noget af en antenne.

Den store overflade på antennen er efter min mening nødvendig for at forsøge at give lynet en så blød landing som muligt, fordi det skulle give flest mulige smålyn med flest mulige lynkanaler og dermed så meget plasma som muligt.

Det er ikke det eneste. Normalt ville El-ingeniører dimensionere deres modstande og tværsnittet på deres kobberledninger således, at elektronerne ville blive i ledningerne og uden at disse blev for varme. Her er det omvendt, jo flere elektroner, som kan produceres uden for ledningerne, jo mere plasma.

Træ har, alt andet lige, en særlig fordeling af ledningsevnen, fordi træet i midten består af små celler med væske og dermed høj modstand og længere ude, har de under vækstlaget en smal væske fyldt kanal, der via hårrørsvirkning suger væske helt op til træets top og denne lille væske kanal må derfor have en bedre ledningsevne, fordi væsken her har frit løb i forhold til vedcellerne længere inde i træet. En rigtig dimensionering af bladhanget og de (forhåbentlig) mange mindre lyn, spaltet fra det store lyn, giver også en mindre spændingsforskel inde i stammen, således at vedsaften ikke koger og træstammen dermed eksploderer. En anden hypotese kunne være, at spændingsforskellen i stammen var lige nøjagtig så stor, at den ikke kunne drive en strøm gennem stammen, men stor nok til at frastøde de tiloversblevne elektroner, således at de ville holde sig på ydersiden og dermed samlet blive forsøgt ledt ned i undergrunden, helst ler, fordi ler har en pladestruktur, der yder større modstand end jord og derfor lettere vil reflektere elektronerne tilbage i luften, i øvrigt har aluminiumforbindelserne måske en lavere vægt- og varmefylde end silicium, der er omtalt, som den lysende bestanddel af kuglelyn og aluminium kan magnetiseres og magnetisme indgår jo som bekendt i balancen i kuglelyn.

Det er muligt, at det for nogen er pip eller pap; men jeg ved, at denne beskrivelse svarer til det, jeg dengang oplevede, og hvor der åbenbart blev produceret en ualmindelig sjælden mængde plasma. så det er min oplevelse, forklaring og overbevisning. Vil man producere plasma, må man opfylde de betingelser, som en produktion nu engang kræver.

En gang imellem, kan denne plasma så manifestere sig som kuglelyn, som jeg mener opstår, når plasmaskyer enten mekanisk, f.eks. ved at støde ind i en væg, (den forsvandt dog omgående), ved at sive gennem sprækker (den levede meget længe)eller ved sammenstødet med jorden, når de myldre ned ad stammen (får ofte en stor diameter), får så stor en koncentration, at de populært sagt bider hinanden i halen og derved får kugleform. Levetiden kan være meget kort eller lang, helt afhængig af tidligere omtalte balance mellem de magnetiske kræfter, der vil forsøge at få kuglen til at implodere og kræfter fra forbrændingen, der vil forsøge at få den til at eksplodere. Naturen er sådan indrettet, at hvis man forsøger at ændre en given tilstand, vil der altid opstå modsat rettede kræfter, der vil forsøge at bevare tilstanden, her må kuglen nødvendigvis optage energi for at bevare tilstanden, fordi der hele tiden sker en afkøling og kuglerne er set med forskellige hastigheder, måske afhængig af, hvor energirig omgivelserne er. Nogle gange er energien lige ved hånden, andre gange må de skynde sig mere, når de leder efter den.

Om det skulle være muligt sådan uden videre, at erstatte materialet til antennen med et andet materiale end træ, tvivler jeg på, det ville sikkert blive meget dyrt, hvis det skal have de samme ledningsegenskaber.

Jeg medgiver gerne, at forsøgsopstillingen som beskrevet i et laboratorium, vil fylde en hel del, først den frie stamme op til underkanten af bladhanget, den var ca. 1,5-2,0 m + dybden af bladhanget på 2,5 m, så er vi oppe på 4-4,5m, dertil kommer så en ukendt højde fra toppen af bladhanget og til lynkilden, den kan teoretisk være fra nogle få m til rigtig mange m (måske km), fordi lynet skal nå at splitte op i flest mulige og længst mulige lynkanaler, fordi det vil optimere dannelsen af plasma.

Hvorvidt sådan en forsøgsopstilling kan skaleres, således at den kan være i et laboratorium, skal jeg lade være usagt, men ovennævnte beskrevne opstilling, ved jeg, giver åbenbart meget plasma og det må være mit udgangspunkt. Dermed har jeg ikke hævdet, at plasma ikke kan dannes i andre sammenhænge eller på andre måder; men jeg er temmelig sikker på, at det er i væsentligt mindre omfang end her beskrevet.

  • 0
  • 0

Jeg kan se, at der 2 steder er forsvundet nogle gange-tegn. Jeg beklager!

De kommer her: * * * *

Det er ved beregningen af bladareal og rumfang.

  • 0
  • 0

Mon det er denne 10 sekunders video?: First recorded scientific video of Ball Lightning.

Kuglelynet virker meget stillestående modsat de observationer man hører. Andre mærkværdige observationer er de såkaldte jordlys, som særligt er observeret et sted i Norge. De vandrende sten i ørkenen blev dog langt om længe forklaret, selvom ingen åbenbart var specielt interesseret i at sætte kameraer op, for at se hvad der skete. Hvorfor ødelægge en god historie med fakta :-).

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten