Kinesiske forskere har genredigeret menneskefostre

At forhindre arvelige sygdomme ved hjælp af genredigering er et potent debatemne inden for forskerkredse. Og nu har spørgsmålene om etik fået nyt liv.

Et forskerhold fra Kina er nemlig udkommet med en forskningsartikel, hvori de redegør for de resultater, de har opnået, efter at have foretaget genredigering i 86 menneskefostre, skriver Nature.

Det er dog ikke Nature, som har offentliggjort forskningsartiklen, og hovedforfatter Junjiu Huang mener, at det netop skyldes de etiske spørgsmål, hvilket Nature dog ikke vil kommentere på.

Læs også: Leder: Forskere efterlyser etisk debat – Frankensteins monster er på vej

Konkret har Junjiu Huang fået de 86 fostre fra fertilitetsklinikker, og han understreger, at det er fostre, der aldrig ville have resulteret i børnefødsler, da æggene var blevet befrugtet af to sædceller, og derfor indeholdt for mange kromosomer til at være levedygtige.

Fostrene fik alle modificeret det gen, som er ansvarlig for den alvorlige blodsygdom beta-talassæmi, og altså udtaget en del af gensekvensen og indsat en ny. Holdet behandlede 86 fostre og ventede herefter to døgn, så den indsatte sekvens kunne hægte sig fast, og fostrene kunne gro omkring otte celler hver.

Metoden hedder CRISPR og blev blandt andet omtalt i sidste uge i Ingeniøren i en hed debat om brugen af værktøjet til fremavl af mere ’effektive’ dyr. CRISPR har nemlig vist sig særdeles effektiv til den meget præcise genredigering, da man i princippet kan gå helt ned til at fjerne et enkelt bogstav i gensekvensen.

Det foregår ved at indsprøjte en enzymforbindelse i fostret, som kan angribe specifikke dna-sekvenser og erstatte dem med nye.

Læs også: Nu kommer de første menneskefostre med redigerede gener

Men: Det kinesiske forsøg gik ikke helt godt, og hovedforfatteren advarer nu selv mod genredigering af mennesker.

Ifølge Junjiu Huang resulterede indgrebet nemlig dels i, at blot 71 fostre overlevede, og heraf blev kun 28 testet som værende ’succesfuldt splejset’. Dels indeholdt endnu færre rent faktisk stadig den indsatte frekvens efter de to døgn.

»Hvis du vil gøre dette i normale fostre, skal du komme tæt på 100 procent. Derfor stoppede vi. Vi synes stadig, at metoden er for umoden,« siger han ifølge Nature.

Læs også: Genværktøj kan være gamechanger for kloning af kød

Ud over den lave succesrate med udskiftningen viste indgrebet også, at der opstod en række mutationer, som han mener, skyldes CRISPR-metoden. Faktisk var graden af mutationer højere, end hvad tidligere er blevet observeret i genredigerede mus eller i menneskeceller hos voksne. Og så mener Huang endda, at de ikke har set det hele, da de kun har set på en del af genomet.

»Hvis vi foretog en hel gensekventering, ville vi se meget mere,« siger han og understreger, at han ikke udelukker, at der kan have været problemer med fostrene fra begyndelsen af, men at lige netop dette har været umuligt at sige noget om, da de ikke har haft raske fostre at sammenligne med.

Det glæder selvsagt kritikerne, at Huang har stoppet forsøget, selv om Nature mener at have kendskab til mindst fire andre kinesiske forskergrupper, der arbejder med menneskefostre og genredigering.

Et af kritikpunkterne er risiciene for de efterfølgende generationer, som risikerer at arve utilsigtede mutationer og måske kan udvikle f.eks. kræft.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu ved jeg godt at forsøgene er gjort på fostre som ikke ville have kunne leve alligevel, men mon ikke man snart går skridtet videre, og laver forsøgene på levedygtige fostre. Er man klar til at tage regningen når det går galt og resulterer i multihandikappede mennesker som kommer til at koste 100 Mio i døgnpleje gennem livet ? Måske har man lavet kalkulen at man undgår disse udgifter ved at kunne undgå multihandikappede fostre gennem forfinelse af behandling på gen-niveau, og derfor er villig til at betale regningen (plus den moralske regning ved at vide at man måske påfører mennesker livslange lidelser i processen)

  • 4
  • 7

Ganske vederstyggeligt! And believe me - de vanskabte fostre kommer IKKE til at koste samfundet 100 mio kr. i Kina, thats for sure...!

  • 11
  • 4

Måske, men nu er en del af konklusionen, eller ihvertfald en udtalelse fra forfatteren bag artiklen omhandlende forsøget, at det netop ikke kan betale sig at gå videre til levedygtige fostre på nuværende tidspunkt, da teknologien langt fra er moden nok.

  • 5
  • 1

Er man klar til at tage regningen når det går galt og resulterer i multihandikappede mennesker som kommer til at koste 100 Mio i døgnpleje gennem livet ?

Selvom jeg også godt kan blive skræmt, så er tanken vel i virkeligheden den modsatte. Altså at man kan fjerne genfejl, som ville resultere i multihandikappede børn, som koster 100mio i døgnpleje.

Ud over det, så tror jeg heller ikke de koster så meget i andre lande. Men forskeren konkluderer jo også selv, at teknikken er umodden, og at man skal op på noget nær fejlfrit, før man overhovedet bør forsøge på rigtige fostre.

Uanset hvor meget vi stritter imod, så vil det jo nok komme.

  • 8
  • 0

Nu skal jeg ikke vurdere om det er godt eller skidt resultatet, men at der sker udvikling og forskning på området er en god ting. Selvfølgelig spiller etik ind, men som der skrives, så forskes der i disse problemstillinger på fysiske steder der ligger udenfor etikkens verden.

Dermed kunne man risikere, at de i visse lande var et kæmpe forspring i forskning og implementering af gen-manipulering. Risikerer vi i den vestlige verden, at sakke bagud, da vi måske har et andet etisk synspunkt end andre?

  • 4
  • 3

Siden Kina indførte deres Et barns politik, så forstår jeg godt man gerne vil forsøge noget. Men hvem siger at man ikke vil følge diverse fostre gennem de der 40 uger (7x40=280dage). Og tror nogen virkeligt i fuld alvor at samme fostre, hvis disse også fødes, vil kunne påføre os mennesker noget vi ikke kender i forvejen.

Og selv vores eget Etiske Råd ved ganske udmærket at alt DNA og genetisk sammensmeltning, at dette er kvantiseret (kvantiseret så det VIL NOGET.)

  • 0
  • 4

Niels E. Nielsen, dansk scifi-forfatter, 1924-93, skrev ret regelmæssigt én roman om året. Altid om moralske delemmaer, oftest i form af scifi. - Pointe: Han var, allerede tidligt i sit forfatterskab, meget visionær ang. kloning m.m. (Kan altså ikke lige huske navnet, på den roman jeg specielt har i tankerne. Beklager!)

Hvis man ikke, i forvejen, kender til Niels E. Nielsens forfatterskab, og ellers holder af (især) etiske problemstillinger i et scifi-univers, kan hans bøger varmt anbefales!

  • 2
  • 0

Niels E. Nielsen var temmelig fremsynet. I mange af hans historier ser man begreber som droner, kloning, kvantecomputere, selvstændigt tænkende robotter. Og så har jeg lagt mærke til at han ikke bruger ordet undtagen, men istedet ordet fraset. I Kains arv er flygtningestrømme reduceret til lemminger eller græshopper der bevæger sig mod vesten som styret af kompas og æder alt på deres vej - og følgelig skal bekæmpes som skadedyr. Jeg har drømt om at se den filmatiseret, men tænker den må blive alt for kontroversiel. Desværre ses det at virkeligheden er ved at indhente noget af denne dystopi når man tænker på hvad bådflygtninge udsættes for, og er villig til at forsøge for at komme mod vesten.

  • 1
  • 0

@ Christian P. Broe Petersen

"Selvom jeg også godt kan blive skræmt, så er tanken vel i virkeligheden den modsatte. Altså at man kan fjerne genfejl, som ville resultere i multihandikappede børn, som koster 100mio i døgnpleje."

Ja, man kan bruge det til at fjerne genfejl, som vil resultere i multihandicappede børn, men jeg vil væde alt hvad jeg ejer på at det ikke er det eneste som det kommer til at blive brugt til.

@ John Johansen

"da teknologien langt fra er moden nok.

Hmmm. Tror du virkelig dét afholder nogen fra, vedblivende at forsøge? - Man kan jo håbe....men......"

Desværre nej.

@ Thomas Christoffersen

Ganske vederstyggeligt! "And believe me - de vanskabte fostre kommer IKKE til at koste samfundet 100 mio kr. i Kina, thats for sure...!"

Enig.

Sad but true.

  • 3
  • 0

@Thomas Christoffersen Hvor er det lige vi hører om vanskabte fostre ?

Ikke at jeg skal tale for eller imod disse forsøg. Jeg har ikke taget stilling til det selv. Men der er ingen grund til at piske en stemning op ved selv at finde på noget der gør det hele værre.

  • 1
  • 0

Kommentarer til ovenover: Jeg ser hellere at fostrene forsøges at reddes med gen-manipulering end, at man aborterer fostre som er syge (positiv selektion er også genmanipulering). Man giver i det mindste livet en ekstra change.

Øverste kommentar skyder forbi målet - man vil jo med al sandsynlighed følge udviklingen af genmanipulerede lige så tætte (eller mere) som almindelige, hvor multi-handikaps vil blive opdaget.

Kommentar til Nature artiklen:

Her har de brugt befrugtede ægceller (vil ikke gå så langt at kalde det fostre), som ikke kan give levende børn uanset hvad og forsøgt at erstatte et gen der giver en dødelig sygdom, og resultaterne er: 1) en lav evne til at indføre mutationen: ~63% af ægcellerne overlede og kun ~17% var lykkedes. Hvis det skulle gøre på mennesker skulle evnen være tæt på 100% 2) forkerte mutationerne indført: de beskriver at der er mange "off-targets" hvilket vil være helt uacceptabelt i mennesker.

Som følge af de dårlige resultater har de stoppet forsøget, som også må være det mest fornuftige at gøre.

Jeg har dog svært ved at forstå, at det er lykkedes dem at få lov til at lave det her på mennesker og ikke dyr først, men det skyldes nok det land de bor i. Det er dog svært at sige om Vesten bør følge med, men det ville ikke være heldigt hvis vi bliver u-land inden for området, som vi er med et stigende antal felter, som vi er bange for.

  • 0
  • 0

Dette er nok dørtærsklen til at mindske arvelige sygdomme, at lave super mennesker der er super både mentalt og fysisk.

Samtidigt bliver det forhåbentligt ikke dikteret af modediller, så vi på et tidspunkt får anoreksi catwalk modeller.

  • 0
  • 0

Det er ok lave sjov hermed, men en alvorligere tilgang ligger i, når jeg ser på tingene i en jagt på Nobelprisen. Hvem kommer først med noget levedygtigt. Så jeg ser frem til endnu en dramadokumentarisk film herom.

Jeg håber faktisk at skuespilleren Jeff Blum når at kunne få en rolle i samme. http://en.wikipedia.org/wiki/Jeff_Goldblum

  • 0
  • 0

Anoreksi og catwalk modeller, pussigt argument fordi samme modeller ikke er ret fertile refererende til skaffe modellernes forældre Børnebørn, nu vi er inde på fostre/børn. Kun dårlige forskere begrænser sig!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten