Kinesisk vindmølleekspert: »Kineserne er bagud på vindteknologi«

Europæiske vindmøllefabrikanter vil aldrig kunne konkurrere prismæssigt med kinesiske fabrikanter, når det handler om at fremstille mainstream-vindmøller. Derfor må europæiske og danske vindmøllefabrikanter i fremtiden indstille sig på at skulle overleve ved hele tiden at udvikle ny og forbedret vindmølleteknologi, for dér halter kineserne stadig bagefter.

Sådan siger ekspert i den kinesiske vindmølleindustri Feng Zhao fra Navigant BTM Consult, når man spørger, om der overhovedet er plads til den europæiske vindkraftindustri i fremtiden, når kineserne kommer med deres billigere vindmøller og adgang til kapital til at bakke virksomhederne op med.

Spørgsmålet er aktuelt, fordi kinesiske producenter allerede er i gang på det amerikanske marked og forsøger sig på nye markeder som Latinamerika og Afrika og i østeuropæiske lande som Rumænien, Bulgarien og Tyrkiet, hvor kinesiske Sinovel netop har indgået to kontrakter.

Og med en kinesisk underleverandørs køb af Vestas' tårnfabrik i Varde i sidste uge rykkede spekulationerne endnu tættere på.


****## Kinesisk interesse
Underleverandøren Titan er ifølge Børsen også interesseret i at investere i danske vindkraftprojekter:

»Kineserne er 'followers' - de har grundlagt deres vindmølleindustri på licenser til europæisk vindmølleteknologi. Efter 5-10 års erfaring mestrer de nu typer på 1,5-2 MW, og to af de største fabrikanter har fremstillet 6 MW-prototyper. Men når det gælder at udvikle en banebrydende let mølle som Siemens' nye 6 MW - dér kan de ikke være med,« siger han.

Hvornår kan vi så forvente kinesiske møller i de centraleuropæiske lande og i Nordsøen?

»Vestas og de andre europæiske fabrikanter kører stadig det europæiske marked sammen - både når det gælder onshore-markedet og offshore-markedet, som kinesiske producenter ikke har nok erfaring med endnu. Så de kinesiske virksomheder vil nok holde sig til de nye markeder samt USA og Canada en tid endnu,« siger Feng Zhao.

Han nævner dog, at China Three Gorges Corporation - et stort kinesisk elselskab, som også ejer dele af den kinesiske vindmøllefabrikant Goldwind - har købt en aktieandel på 21,35 pct. i Portugals ledende elselskab, der udvikler vindmølleparker. Og at det kan være en genvej for Goldwind til at komme i betragtning til vindmølleparker i Centraleuropa.

Den kinesiske vindmølleindustri har været gennem en imponerende udvikling siden 2006 og har i 2009 overhalet USA som det største marked i verden. Således blev der i 2011 opstillet godt 17.600 MW vindkraft i primært det nordlige Kina, hvilket svarer til mere end fire gange den samlede danske vindkraftkapacitet - eller mere end 40 procent af al ny kapacitet i hele verden.

Fire blandt de 10 største

Samtidig er fire kinesiske producenter blandt verdens 10 største, og blandt de 15 største producenter er de 7 kinesiske.
Men selvom 17.600 MW er mange vindmøller, var Kinas udbygning af vindkraft i 2011 reelt mindre end året før. Hvad skyldes det?

»2011 var på mange måder et skæbneår for kinesisk vindmølleindustri: Hele 15.800 MW installeret effekt - 25 pct. af den samlede møllebestand - kunne ikke køre, fordi der ikke var kabler til møllerne, flere alvorlige ulykker med vindmøller satte fokus på den generelle kvalitet omkring møllerne og nettilslutningen, og salget af møller i Kina faldt med ca. 7 pct. i forhold til året før,« forklarer han.

Da landets næststørste vindmølleproducent, Sinovel, skulle indvie sin første 5 MW-vindmølle, faldt mon tagekranen f.eks. sammen og dræbte fem personer, deriblandt lokale politikere. Og året bød også på tre store nethavarier, der betød udkobling af hundreder af vindmøller og atter satte fokus på kvaliteten af vindmøllerne og nettilslutningen.

Derfor blev der i november 2011 indført 18 tekniske regulativer - hvad der aldrig havde været før - som skal forbedre standarder og processer omkring fabrikation og installation af vindmøllerne.

»Hjemmemarkedet voksede alt for stærkt, og kineserne tager først fat om problemerne, når de viser sig. Men de skal nok få rettet op på tingene igen og få implementeret de nye standarder i løbet af nogle år,« siger Feng Zhao.

Han vurderer, at det kun vil tage to-tre år, før det kinesiske marked igen kommer op på niveauet fra 2010 med næsten 19 GW ny vindmøllekapacitet. Indtil da vil det være svære tider for de kinesiske producenter og underleverandører, som derfor fortsat vil øge indsatsen på eksportmarkederne for at holde dampen oppe.

Hvad med kvaliteten af de kinesiske eksportvindmøller. Er den i orden?

»Goldwind, som er den ældste kinesiske vindmølleproducent, har udviklet sine produkter stille og roligt og har et ry for at levere god kvalitet. Og Goldwind er netop i 2011 blevet Kinas største vindmølleproducent og nummer to i verden efter Vestas. Samtidig står virksomheden for 70 pct. af den kinesiske vindmølleeksport, som hovedsagelig går til USA,« siger han.

Feng forklarer videre, at nummer to, Sinovel - som de forrige tre år var nummer ét - har kørt en mere aggressiv udviklingsstrategi med hurtig lancering af nye modeller - alle med traditionel gearteknologi. Men Sinovel er hårdt ramt lige nu. En stor kinesisk developer har ligefrem været ude og kritisere kvaliteten af Sinovels vindmøller, og virksomheden er i juridisk slagsmål med AMSC's Windtech, hvis teknologi de overtog i sin tid.

Goldwinds produktion er også startet på en tysk licens - fra det, der i dag hedder Repower. I 2008 købte Goldwind sig ind i et andet tysk design uden gear, Vensys, og har siden da satset på det gearløse design med en permanent magnetgenerator på sin 1,5 MW-model, der nu er blevet 'mainstream-model' og den mest solgte til dato. I 2009 kom prototyper på 2,5 og 3 MW, og ifølge Feng Zhao vil virksomheden i denne sommer opstille en 6 MW gearløs prototype:

»Goldwind udvikler sig langsomt, men sikkert sammenlignet med deres lokale konkurrenter. Men virksomheden har både pengene og teknologien til at blive rigtig stor,« siger han.

Offshore er ikke så enkelt

Offshore-vindudbygningen i Kina er ikke rigtig kommet i gang - trods ambitiøse planer fra regeringens side. Hvad skyldes det?

»For det første tror jeg, at både myndigheder, fabrikanter og developers er blevet klar over, at offshore-vindkraft ikke er så enkelt. For det andet er forskellige myndigheder havnet i et stort, internt slagsmål om de udpegede havområder, og det slagsmål er ikke afgjort endnu,« siger han.

Han tilføjer, at det nu kræver en indsats fra en autoritet i den centrale regering, hvis de godkendte planer for 1.000 MW offshore-vindkraft skal kunne føres ud i livet.

De officielle udbygningsmål for Kina på offshore-fronten er nu på 5.000 MW vindkraft offshore i 2015 og 30.000 MW i 2020. Ved udgangen af 2011 var der i Kina blot installeret 209 MW offshore-vindkraft. Til det siger Feng:

»Det bliver en udfordring for Kina at nå offshore-målet i 2015, men hvis den politiske vilje er til stede, vurderer jeg, at det er muligt at nå de 30 GW i 2020,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Han (Feng Zhao) vurderer, at det kun vil tage to-tre år, før det kinesiske marked igen kommer op på niveauet fra 2010 med næsten 19 GW ny vindmøllekapacitet".

Det er meget forældede oplysninger om kinesisk vindmølleindustri, der refereres til i artiklen. Artiklen er skrevet i 2015 og her taler man om, at det vil tage flere år at komme op på 2010 niveauet, når det gælder årlig installeret kapacitet.

Men de omtalte 19 MW er for længst overskredet; i 2014 blev der installeret 23 MW og der er tale om, at Kina i år måske når op på 30 GW.

På verdensplan blev der i 2014 opstillet 51 GW, hvoraf de 23 GW som nævnt var i Kina. Det ville se sørgeligt ud for den globale udbygning med vindenergi og vedvarende energi i det hele taget, dersom Kina ikke i 2005 fik øje på vindkraftens muligheder. Allerede i 2010 havde Kina både den største produktionskapacitet globalt og den største installerede kapacitet. Det er en uhørt præstation i sammenligning med vist noget som helst andet land.

Derfor er der ingen grund til de pessimistiske toner i artiklen, som overser de store linjer i udviklingen og refererer til fejl, som alle begår. Hvordan var det således med Vestas og ELSAM, da de i fælleskab gennemførte Horns Rev 1 projektet? Her var så mange former for kiks, at man fra dansk side ikke behøver at pege fingre af andre.

Kineserne er i øvrigt gode til at skaffe sig den bedste viden og at omsætte den i ny produktion, selv om Kina kaldes et udviklingsland.

Det står ikke i artiklen, men en kæmpekoncern som Shanghai Electric har således en licensaftale med Siemens, og hvorfor ikke tro, at man i løbet af nogle år kan levere det samme som man kan købe i udlandet. Det kan man i Kina på mange felter.

Jeg kørte sidste år 6000 km i kinesisk fremstillede højhastighedstog. De kører præcist og op til 350 km i timen. På rejsen sender man en tanke hjem og undrer sig over at danske teknikere og ingeniører ikke kan få tingene til at fungere ordentligt, især når det gælder IC4 togene.

Der er ingen grund til den evindelige danske selvros og hæven sig til skyerne som foregangsland. Andre kan også noget, og ofte ligeså godt og bedre. At Kina vil investere i offshore vindkraft i Danmark svarer til hvad Kina gør på mange andre felter.

Man skal også lige huske på, at Danmark, da det brød løs i 2005 indenfor vindenergi, var langsom og sent ude i forhold til især den tyske vindkraftindustri, hvor Kina hentede det meste af den nødvendige viden i Tyskland og fik den overført på en måde, så der hurtigt var 80 kinesiske virksomheder, der kunne fremstille vindmøller på over 1 MW.

Tyskland har en række meget dygtige design og engineering virksomheder indenfor vindkraft, f.eks. Aerodyn, som lever at designe for virksomheder, som ikke selv har tilstrækkelig ingeniørmæssig kapacitet på området. Der er ingen grund til at tro at de danske vindmølleproducenter kan en hel masse, som man ikke kan købe sig til fra højtspecialiserede ingeniørfirmaer indenfor vindkraftteknologi.

En omfattede omtale af vindkraft i Kina kan man finde i bogen, Wind Power for the World, 2 bind på i alt 1380 sider udgivet i 2013 http://www.panstanford.com/books/978981436... og http://www.panstanford.com/books/978981441... .

Jeg kan anbefale Feng Zhao at gøre lidt studier i omtalte bøger for at være klædt bedre på, når han udtaler sig til medierne.

Preben Maegaard www.maegaard.net

  • 0
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten