Kinesisk ubåd bygget til 7 kilometers dybde
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kinesisk ubåd bygget til 7 kilometers dybde

Kina er på vej til at slå verdensrekord i dybhavsdykning. Et specialbygget undervandsfartøj, som har været undervejs siden 2002, har netop gennemført et dyk på 3.759 meter, og dykket bringer allerede Kina mellem de fem nationer, der har været længst nede i havet, skriver avisen China Daily.

Ubåden Jiaolong er dog konstrueret til næsten det dobbelte, nemlig 7 kilometers dybde, og når den milesten er nået, vil Kina være verdensmester i dybhavsdykning. Den nuværende rekordholder er Japan med ubåden Shinkai, som kan nå ned på 6,5 kilometers dybde.

Havbunden rummer skjulte skatte, der er interessante for Kina, skriver amerikanske New York Times i sin omtale af projektet. Der er både olie og mineraler, og dertil kommer de undersøiske kabler med diplomatisk kommunikation, tabte atombomber, sunkne ubåde og missilsprænghoveder. Og med evnen til at dykke 7 kilometer ned vil Kina få adgang til 99,8 procent af havbunden i alle have.

Billedet, der hævdes at være af den kinesiske Jiaolong viser et undervandsfartøj under konstruktion på et ukendt sted. (Foto: China Daily) Illustration: China Daily

Den slags omtaler China Daily dog ikke. Her nævnes i stedet, at formålet er videnskabelig forskning og fredelig udnyttelse af havets naturlige ressourcer.

En testserie af dykninger med Jiaolong blev påbegyndt sidste år i august, og det er denne serie, som nu er nået til 3.759 meters dybde. Den maksimale havdybde skal nås i 2012.

Fartøjets inderste rum består af en kugle med små vinduer. Pladsen er så trang, at kun én af besætningens tre medlemmer kan sidde. De to andre må stå foroverbøjet. Det tager typisk flere timer at gennemføre et dyk på stor dybde.

Op mod 40 procent af materialerne til undervandsfartøjet er blevet indkøbt i udlandet. Den kugleformede, indre indeslutning er for eksempel smedet i Rusland.

Kineserne har også købt ekspertise i andre lande. Siden 2005 har seks kinesere, herunder en videnskabsmand, været på dykkerkurser i USA, hvor de har været på gentagne ture i dybet med den aldrende dybhavsubåd Alvin, som ejes af Woods Hole Oceanographic Institution, og som kan dykke ned til 4,5 kilometers dybde.

Dokumentation

Artikel i China Daily
Artikel i New York Times
Woods Hole Oceanographic Institutions hjemmeside
Se kinesisk video af ubåden

Emner : Geologi
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Var "Trieste" ikke nede på 10.900 meter allerede i 1960 ?

  • rn rekord, der kan blive svær at slå uden at medbringe en skovl til at lave hullet dybere ;o)

mvh Flemming

  • 0
  • 0

Nej det var Dr. Piccards søn plus en til der nede!

Det var en af de første artikler jeg kunne læse. Ballasten var blyhagl og opdriftsmidlet var benzin......ja og jeg læste den som feriedreng i "Det Bedste" jeg husker den næsten som det var igår :o)

  • 0
  • 0

Mennesker i rummet giver mening. En gang imellem skal man ud og reparere noget og man kan lave eksperimenter “indendørs”, som kun kan laves i rummet.

En ubåd så dybt er i modsætning til det forsimplet fortalt en robot med en fjernstyringsoperatør i en osteklokke. Vinduerne bliver nødt til at være så små, at deres funktion sagtens kunne erstattes med et par videokameraer mere.

Så mon ikke den strategiske fordel ved at bygge tingesten er stærkt begrænset og motivationen mere eller mindre entydigt har været show off?

  • 0
  • 0

En spændende ting ved Triste var, at den var konstrueret ganske som en varmluftsballon med en 'kurv' (kuglen) og herover en benzinfyldt 'ballon'. Og nedhængende kæder, så den ville miste opdrift og stoppe lidt over havbunden, når først den var nået. 'Ballastsækkene' var jernkugler, ophængt i elektromagneter: Sluk strømmen, og ballonen flyder op. Jeg har altid været fascineret af den simple grundkonstruktion.

  • 0
  • 0

Hvor meget tryk er der på 7 km dybde?

Jeg mener at trykket stiger 1 bar pr. 10 meter, så kan det passe at trykket på 7000meter er 700 bar?

  • 0
  • 0

Hvor meget tryk er der på 7 km dybde?

Jeg mener at trykket stiger 1 bar pr. 10 meter, så kan det passe at trykket på 7000meter er 700 bar?

Det er korrekt - så "kuglen" skal være ret solid - i Challengerdybet var der et tryk på 1100 kg/cm2 - så med en diameter på ca 2 meter giver det et samlet tryk på ca 140.000 tons (med alle mulige forbehold for regnefejl)

mvh Flemming

  • 0
  • 0

Har du "regnet" med ca. 1 Bar indvendig! ;-)

Den der ovenfor med videokameraer i stedet for vinduer: SIKKE nogle kabler der skal være tætte "på langs".

Der skal nok bruges trådløs overførsel. ;-D
Så er det vist nemmere med nogle ruder.

  • 0
  • 0

Har du "regnet" med ca. 1 Bar indvendig! ;-)

Den der ovenfor med videokameraer i stedet for vinduer: SIKKE nogle kabler der skal være tætte "på langs".

Der skal nok bruges trådløs overførsel. ;-D
Så er det vist nemmere med nogle ruder.

Mit bud var mere at flytte operatørerne helt væk fra ubåden og op på et overfladeskib

  • 0
  • 0

Anders Hedelund/ du mener vel at opdriften bliver øget, når de nedhængende kæder rammer bunden?...Så opstår der en ballance mellem opdrift og tyngdekraft.

Troede bemandede dybvandsubåde var en uddøende race. Man bevæger sig mere og mere over i ROV´er istedet, da de ikke behøver en trykskrog og derfor er temmeligt meget billigere at bygge. Der er ingen grund til at sende mennesker med ned, da man kan opnå det samme med videokameraer. ROV´er har de samme bevægelige arme/værktøjer som man kan sætte på en bemandet ubåd. Endvidere er en ROV mere udholdende, da man bare kan skifte operatør (på skibet). Hvis man skulle gøre det samme med en bemandet ubåd, skulle den først bruge flere timer på at dykke ud, skifte besætning og dykke ned igen. Ikke smart og heller ikke risikoen værd!
Hvis man skulle have benyttet bemandede ubåde ved oliekatastrofen i den Mexikanske golf, så havde den brønd sku ikke været lukket endnu!..

Som der nævnes ovenfor, så tror jeg også det er rent showoff fra kinesernes side af. De gør det fordi de kan!.. og det vil de gerne vise verden.

  • 0
  • 0

Den har nok flere formål, både som demonstration af 'kinesisk' formåen og andre ting.
Mht. til at fiske efter a-våben, så prøv at læse om Glomar Explorer eller få fat i tv-udsendelsen.
Derudover synes jeg kun der er for lidt plads i den kinesiske ubåd, der kan kun være 3.

  • 0
  • 0

Der er meget få af disse ekstrem dybhavs ubåde. Rekorden om nogen ligger i at af de få der findes aktive i dag kan dette fartøj muligvis være en af de dybestdykkende.

Trieste kunne ikke ret meget - ud over at dykke til 11.000 meter og så stå der. Moderne udgaver som Nautille eller Mir 1 og 2, Alvin ect. er mere manøvredygtige og har manipulatorarme.

Alle den slags fartøjer virker mere eller mindre efter samme model som Trieste. Man kan ikke benytte ballasttanke på samme måde som i konventionelle ubåde ( som f.eks. danske Nautilus ) men må droppe jernbarer eller tilsvarende på havbunden for at komme op. For ikke at skulle bruge alt for megen jern gør man heller ikke opdriften særligt meget mindre end fartøjets vægt. Derfor tager det timer at synke ned og stige op.

Fordelen ved bemandede fartøjer er at man slipper for de kabler som gør arbejde med en ROV så besværligt. ROV piloter bruger rigtigt meget tid på at passe på deres kabler.

Så det er ikke så tosset enda.

Fartøjet skal nok ses i sammenhæng med alle de andre ting Kina gør for at blive en supermagt - deres rumfart nævnt som et andet eksempel.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

@Peter:

Du skal da bare i gang med at modificere Natilus "en anelse", så er du med på rekordjagten Peter ;o)

inkl. nogle RET heftige tryklufttanke til at blæse med ;o)

  • 0
  • 0

hvor dybt virker "normale" ubåde med trykluft ?
det handler vel kun om hvor stort tryk de har i luft tanken inden de dykker ?

hvad ville man gøre, hvis man fekt undervurdere dybten et sted
og kommer ned til et vand tryk der er højere end luft trykket man har i tanken ?

  • 0
  • 0

hvor dybt virker "normale" ubåde med trykluft ?

det handler vel kun om hvor stort tryk de har i luft tanken inden de dykker ?

hvad ville man gøre, hvis man fekt undervurdere dybten et sted

og kommer ned til et vand tryk der er højere end luft trykket man har i tanken ?

Her må Peter nok ind og rette mig ;o) - men jeg mener at have læst sted at i hvert fald de tyske WWII ubåde have mulighed for at "smide" kølen, hvis alt andet svigtede ??

mvh Flemming

  • 0
  • 0

hvis de smider kølen, så kommer den sikkert op på hovedet ik ?
så er der nok svært at kravle ud, så uden at vide noget om det,
er det nok kun en lille del man kan smide ?

  • 0
  • 0

hvor dybt virker "normale" ubåde med trykluft ?

det handler vel kun om hvor stort tryk de har i luft tanken inden de dykker ?

I princippet, ja! Men problemet er, at med større tryk følger også større styrkekrav til tankene - og dermed enten højere vægt og/eller mere eksotiske materialer. det samme gør sig gældende for trykskroget.
Jo højere trykdifferens (større dykkedybde) trykskrog, lufttanke og trimtanke skal designes for, jo større bliver bådens masse i forhold til dens fortrængning. Nautilus' Ø2000 mm trykskrog er f.eks. udført i spantet 15 mm stålplade (S355J2G3). Det rækker til en teoretisk "kollapsdybde" på 4-500 m (frit efter hukommelsen; har ikke beregningerne her). Operativ dykkedybde er valgt til 100 m. Hvis man ønskede større operativ dykkedybde, måtte man enten reducere sikkerhedsfaktoren (Nautilus' er valgt meget konservativt / forsigtigt) eller øge kollapsdybden. Sidstnævnte vil enten kræve større scantlings (mere stål) eller materialer med højere styrke; f.eks. titanium-legeringer.
Sidder man og leger lidt med tallene vil man opdage, at en ubåd der skal kunne bære maskineri, instrumentering, besætning, forsyninger etc. kun vanskeligt opnår større kollapsdybde end ca. 700 m, hvis den er bygget i stål. Det stemmer godt overens med, at de få militære ubåde der vides (eller antages) at have operative dykkedybder over 3-400 m også er udført i eksotiske legeringer; f.eks. russernes nyere Akula-klasse både ('Akula' er russisk for 'Haj'; klassen kaldes Alfa i NATO-terminologi).
I filmen "Jagten på Røde Oktober" er det netop en sådan båd Stellan Skarsgaard tager ned på 900 m i jagten på Røde Oktober.

  • 0
  • 0

Her må Peter nok ind og rette mig ;o) - men jeg mener at have læst sted at i hvert fald de tyske WWII ubåde have mulighed for at "smide" kølen, hvis alt andet svigtede ??

mvh Flemming

Jeg mindes ikke at tyske WWII ubåde havde denne mulighed, men den er udbredt blandt mindre, civile ubåde. Visse klassifikations-selskaber kræver det direkte i deres design guides. Carsten Standfuss' 57 t båd Euronaut, der er under bygning nær Bremen, er også udrustet med tre sådanne køl-sektioner, der kan droppes individuelt. Så vidt jeg husker, er de på ca. et ton pr. stk.

  • 0
  • 0

jeg har læst mig til at det er 200 bars luft de havede til at blæse med,
dvs at de kunne faktisk altid komme op, selv fra 2km dybte

  • 0
  • 0

jeg har læst mig til at det er 200 bars luft de havede til at blæse med,

dvs at de kunne faktisk altid komme op, selv fra 2km dybte

200 bar = 2 km - d.v.s. at på den dybde er der reelt ingen (overskydende) tryk i tanken. !

Hvor dybt nedefra man kan komme op med 200 bar afhænger af forholdet mellem størrelsen på tryklufttanken og den mængde ballastvand, man er nødt til at blæse for at få positiv opdrift.

Så hvis du på 100 meter (10 bar) skal af med 500 liter ballastvand for at stige opad, skal du have en 200 bars tryktank på mindst 25 liter.

mvh Flemming

  • 0
  • 0

Var det ikke Krupps Stålværker i Tyskland, som konstruerede kuglen til dybhavsdykningen dengang.
Jeg mener at have læst , at den var 10 cm. tyk i skallen (specialstål) og kunne holde til flere tons pr. kvadratcentimeter.

  • 0
  • 0

[quote]jeg har læst mig til at det er 200 bars luft de havede til at blæse med,

dvs at de kunne faktisk altid komme op, selv fra 2km dybte

200 bar = 2 km - d.v.s. at på den dybde er der reelt ingen (overskydende) tryk i tanken. !

Hvor dybt nedefra man kan komme op med 200 bar afhænger af forholdet mellem størrelsen på tryklufttanken og den mængde ballastvand, man er nødt til at blæse for at få positiv opdrift.

Så hvis du på 100 meter (10 bar) skal af med 500 liter ballastvand for at stige opad, skal du have en 200 bars tryktank på mindst 25 liter.

mvh Flemming[/quote]
Jamen flemming, det skal man jo heller ikke - af med 500 liter - medmindre man ligger på bunden og har haft vandindtrængning. En neddykket ubåd der er i balance ("svæver") har jo neutral opdrift, så den mængde ballastvand der skal fortrænges for at begynde at stige er teoretisk uendeligt lille. Hvis man blot får en liter ud af en hoveddykketank (en ikke-trykfast tank der er åben til havet) vil båden begynde at stige, og derefter accelerer uddykningen voldsomt, efterhånden som det omgivende tryk falder, og den indblæste luft ekspanderer.
Hvis båden er fuldt funktionsduelig, vil man næppe blæse hoveddykketankene fra flere hundrede meters dybde. Dels er det "spild af luft", og dels er det ensbetydende med en vild, ukontrolleret opstigning. Man vil enten "sejle op" ved en kombination af fremdrift på skruen og vinkel på dybderorene, eller man vil trykke eller pumpe en ganske lille mængde vand ud af en eller flere "hårde" tanke, d.v.s. trykfaste tanke, der ikke står i permanent forbindelse med havet, og som er designet til at kunne modstå trykket på max. dykkedybde. På denne måde kan man "stoppe elevatoren" før båden når overfladen (og derved afslører sin tilstedeværelse, eller måske ligefrem kolliderer med overfladeskibe).
Det er først når periskopet bryder overfladen, og dermed ikke længere bidrager med opdriftsvolumen, at der for alvor skal pumpes vand ud, for at løfte båden. Amerikanernes GATO-klasse både, der blev taget i brug omkring slutningen af WWII, havde faktisk mulighed for at bruge udstødsgassen fra dieselmotorerne til at færdigblæse tankene med, så snart båden lå så højt i vandet, at motorerne kunne startes.

  • 0
  • 0

jeg har læst mig til at det er 200 bars luft de havede til at blæse med,

dvs at de kunne faktisk altid komme op, selv fra 2km dybte

Hvis du med "de" mener tyske ubåde under WWII, så kan jeg forsikre dig om, at ingen er kommet retur fra 2 km dybde, uanset hvor meget lufttryk de har haft til rådighed. Tyske ubåde under krigen var typisk værfts-garanterede til 90 m, og der er eksisterer enkelte beretninger om både der har overlevet, ofte ufrivillige, "fald" til omkring 300 m. Dybere end det, og trykskroget kollapser, hvilket er ensbetydende med en omgående, hurtig og non-reversibel tur til bunden. Ingen andre lande havde i øvrigt ubåde, der kunne matche tyskernes m.h.t. dykkedybde.

  • 0
  • 0

Det er jeg helt på det rene med Peter - jeg forsøgte blot at visualisere, at en 200 bars tryktank på 2 km dybde reelt er = 0 tryk. (og at det på 100 meters dybde kun svarer til 20 bar ved overfladen)

  • og ja: Hvis ubåden er sejlende og i balance, er der selvfølgelig ingen grund til at blæse for at komme opad, ligesom man som dykker heller aldrig kunne komme i tanke om at fylde luft ind i sin vest for at komme opad - tværtimod ;o)

mvh Flemming

  • 0
  • 0