Kinesisk rover landet på bagsiden af Månen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kinesisk rover landet på bagsiden af Månen

Her ses et af de første billeder, som månesonden Chang'e 4 sendte hjem tidligt i morges. Illustration: CNSA

For første gang nogensinde har et landingsfartøj sat benene ned på den side af Månen, som vi ikke kan se her fra Jorden.

Det er den kinesiske Chang’e 4-sonde, som kl. 3.26 i nat dansk tid med succes landede og tog billeder fra Månens bagside, og med en rover om bord bliver det næste år sat i forskningens tegn.

Sonden landede i Von Kármán-krateret mod den sydlige pol som planlagt.

Ifølge det kinesiske rumagentur CNSA begyndte bemandingen i kontrolcentret kl. 3.15 at bremse sonden op. På dette tidspunkt befandt den sig 15 km fra Månen.

7500 N-thrusteren blev tændt og påbegyndte indflyvningen, og 100 meter fra overfladen begyndte sonden at udse sig det perfekte flade landingssted, hvor den landede og tog de første billeder.

Illustration: CNSA
Her ses et par af de dugfriske billeder fra Månens bagside. Illustration: CNSA

Læs også: I aften sender Kina kartofler og orm til bagsiden af Månen

Skal se på den 'gamle' side af Månen

Missionens formål er at blive klogere på Månens historie, da bagsiden efter sigende skulle repræsentere de helt gamle dage i Månens historie.

»Der er ingen tvivl om, at bagsiden er anderledes. Skorpen er tykkere, og der findes ikke de dybe ‘have’, som vi ser som mørke pletter på forsiden. Det er et ældre terræn, og det er jo nok positionen mod Jorden, der har dannet denne asymmetri. Det ved man faktisk meget lidt om, andet end at tidevandskræfter kan have spillet ind på, hvor lavaen er kommet ud,« fortalte lektor på Niels Bohr Institutet Kjartan Kinch i forbindelse med opsendelsen af sonden, der skete den 7. december med en Long March 3B-raket.

Desuden er bagsiden af Månen en udmærket udkigspost for at studere både solen og exo-planeter nærmere, da der ikke er en forstyrrende atmosfære rundt om Månen, som spærrer for de elektromagnetiske bølger.

Med om bord har landingsfartøjet således flere kameraer samt et spektrometer, som skal detektere soludbrud. Desuden har den et neutron-dosimeter med, udviklet på Kiel Universitet i Tyskland, som bl.a. skal måle på strålingsniveauet og dermed på, hvor sikkert det er for mennesker at opholde sig på Månen.

Desuden er der et bioteknologisk eksperiment med om bord i form af en cylinder med kartoffelfrø, frø til planten gåsemad samt nogle silkeormeæg for at se, om et lukket system med ilt, næring og vand har gode vækstbetingelser andre steder end på Jorden.

Læs også: Trængsel på Månen: Nu kommer de private

Kommunikationssatellit sendt i forvejen

Især kan de ekstreme temperaturforskelle på Månen, de lange nætter uden sol og den anderledes tyngdekraft måske påvirke vækstmiljøet, men det skal komme an på en prøve.

Til at sikre dataforbindelse til Jorden fra det lidt kommunikationsmæssigt besværlige sted på Månen, sendte Kina i maj relæstationen Quequio i forkøbet, som har fungeret som planlagt.

Som navnet antyder, er det Kinas fjerde månemission i løbet af de seneste 12 år. Senest landede CNSA en rover på ’forsiden’ af Månen i 2015, den såkaldte Jadekanin, som havde lidt problemer med at komme rundt, men som dog nåede at opstøve en ny type månesten.

Og de kommende missioner er allerede på tegnebrættet, nemlig Chang’e 5 og 6, som skal returnere prøver til Jorden, og i 2030’erne er det planen, at få mennesker med til Månen, når og hvis der til den tid er nogle raketter, der kan klare opgaven.

CNSA skriver i en meddelelse om landingen, at agenturet gerne vil samarbejde med andre rumagenturer og forskningsinstitutioner, så alle kan være sammen om at opklare nogle af universets stadigt eksisterende mysterier.

Læs også: ESA-direktør: »At sende den første europæer mod Månen bliver et historisk øjeblik«

Tillykke fra Nasa

Om fx USA eller ESA er interesseret i et samarbejde, eller om der bliver tale om konkurrence, må vi vente at se. Men der er i hvert fald lykønskninger til Kina fra Nasa’s chef Jim Bridenstine på Twitter, mens ESA har omtalt begivenheden på Facebook. Tyske DLR nøjes med at retweete nyheden fra det kinesiske nyhedsmedie China Xinhua News.

Emner : Månen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først