Kinesisk plastikgræs høster vindkraft, når stråene gnider mod hinanden

Kinesisk plastikgræs høster vindkraft, når stråene gnider mod hinanden

Et hustag belagt med nano-optimerede plaststrips kan udnytte vinden, uanset hvilken retning den blæser fra. Indtil videre virker det bedst i stormvejr.

Plastikgræs er ofte noget med minigolf eller en indendørs stand på en campingvognmesse. Men at efterligne græs har flere overraskende anvendelser.

Nu forsøger et kinesisk forskningshold at finkæmme vindenergi i jordhøjde med græssets vindtolerante egenskaber som inspiration. Det skriver Newscientist.

Konceptet er et energihøstningstag belagt med tynde plaststrips, der som græsstrå bukker sig i vinden og udnytter energien optimalt på bebyggelser, hvor vindmøller ikke er praktiske - uanset hvilken retning vinden blæser.

Læs også: Vindtræ skal drive Paris’ gadelamper

Hvert 'græsstrå' er belagt med nanotråde på den ene side og en belægning af det strømledende gennemsigtige materiale indiumtinoxid, kendt fra LCD-skærme, på den anden.

Strømproduktionen finder sted, når plaststrimlerne som opretstående dominobrikker i vinden ramler sammen med nabostrimlen. Kontakten mellem de to flader skaber dermed en gnidningselektrisk virkning.

Forestiller man sig tæppet dækkende et 300 kvadratmeter stort tag, burde det række til en produktion på 7,11 kW ifølge den kinesiske ophavsmand, Weiqing Yang, ved Jiaotong-universitetet i Chengdu.

»I forhold til en vindmølle er vores gnidningselektriske nanogenerator effektiv til at høste vindenergi, der blæser i hvilken som helst retning,« siger Weiqing Yang til Newscientist.

Han påpeger, at høstesystemet er simpelt og forholdsvist let kan skaleres til større systemer.

Fungerer bedst ved stormstyrke

Endnu er generatoren kun laboratorietestet i et forsøg, der involverede en vindblæser og en tagmodel dækket med 60 plastikstrå. Det gav energi nok til at oplyse 60 lysdioder.

Strimlerne genererer energi ved vindhastigheder ned til 21 kilometer i timen (5,8 m/s), men viste sig i forsøget mest effektive ved decideret stormstyrke på næsten 100 km/t (27,8 m/s).

Det er selvfølgelig ikke optimalt, påpeger Fernando Galembeck, der forsker i energihøstning ved Campinas-universitetet i Sao Paulo, Brasilien.

Læs også: I Kina er sol og vind ikke længere for sjov

»Betydelige energimængder kan opnås, men vi er stadig langt fra at kunne installere disse enheder på hustage og mure,« siger han til sitet.

Desuden er han skeptisk ved materialevalget indiumtinoxid, da det hverken er billigt eller let nedbrydeligt, men ser ellers gode toner i ideen.

Som med andre sol- og vindteknikker er det især spørgsmålet om energilagring, der får betydning for systemets effektivitet.

En sådan lagringsløsning er på trapperne, lover Weiqing Yang. Det samme er udviklingen af små solpaneler i systemet for at give energigenereringen et ekstra skub.

Kommentarer (8)

I alt græs inkl kunstgræs VIL der komme mos i anseelige mængder.

Når mosset har sat sig, vil kunstgræsset ikke bevæge sig = 0 strøm.

Men HEY
Hvis nu man kan få nogle vedvarende-energi-religiøse til at investere et par håndfulde millioner og man har sig et hygge-nygge arbejde i 5 år, hvem er så den kloge?

  • 4
  • 11