Verdens første genredigerede babyer kom til verden i denne måned.
Da de to tvillingepiger hver kun var få celler i et laboratorium, fik de slået genet CCR5 ud med gensaksen CRISPR-cas9, hævder den kinesiske forsker He Jiankui, der står bag projektet.
Nyheden løb verden rundt i mandags og vakte på sin vej overraskelse og forargelse fra både forskere og lægpersoner. Især internt i He Jiankuis hjemland har fordømmelsen været påfaldende, hvor spørgsmål både stilles til etikken, sikkerheden og lovligheden af forsøget.
Det kulminerede torsdag, da de kinesiske myndigheder beordrede He Jiankuis forsøg suspenderet.
Læs også: Verdens første genredigerede babyer født i Kina
Den kinesiske genforsker Yonglun Luo har fra sin stilling som associate professor på Aarhus Universitet både fulgt intenst med fra sidelinjen og taget del i reaktionen.
»Det var en bombe, der ramte det kinesiske forskningsmiljø i mandags,« siger han.
»I ti år har jeg arbejdet med genredigerings-teknologi, og det kunne simpelthen aldrig falde mig ind at bruge den på en så uansvarlig måde som her.«
Mens He Jiankuis påstand stadig mangler at blive uafhængigt bekræftet, forsøger Yonglun Luo nu sammen med kolleger i Kina at udnytte muligheden for at forhindre lignende forsøg i at finde sted igen.
Læs også: Dansk Crispr-projekt: Genredigering skal redde patienter med sjældne immun-sygdomme
»Vi prøver nu at skubbe på for mere gennemsigtighed i forskningen og strengere regulering. Ikke for at hindre CRISPR-teknologien. I sig selv er den fantastisk. Men den skal bruges på en ordentlig måde,« siger han.
Mens han ikke ønsker noget fuldstændigt forbud, så forventer Yonglun Luo, at sagen vil sænke hastigheden inden for CRISPR-forskning en smule.
»Det ville være en god ting, tror jeg. På nuværende tidspunkt er jeg dog også bange for, at det kan skade hele udviklingen af CRISPR-cas9 teknologien i Kina,« siger han.
Krydset etisk grænse
He Jiankuis projekt foregik skjult for offentligheden i tre år, delvist betalt med den Stanford-uddannede forskers private midler, før MIT Technology Review i søndags omtalte det på baggrund af dokumenter lagt online denne måned.
Her fremgik det, at et hold med He Jiankui i spidsen havde forsøgt at rekruttere par i et forsøg på at skabe verdens første genredigerede baby.
Sandheden var dog endnu mere kontroversiel, kunne He Jiankui afsløre for verden i et interview udgivet dagen efter. Et tvillingepar ved navn Lulu og Nanna var blevet født denne måned.
De havde begge fået deaktiveret genet CCR5 gennem CRISPR-cas9 under IVF-behandling for at gøre dem immune over for HIV-infektioner. For den ene tvilling var det lykkes i begge kopier af genet, for den anden kun i en.
He Jiankui beskriver forsøget i en video, der blev lagt på Youtube søndag
Læs også: Gensaks er nu på USA's liste over masseødelæggelsesvåben
»Jeg føler et stærkt ansvar, der ikke kun går ud på at være først, men også at sætte et eksempel. Samfundet vil beslutte, hvad der skal ske nu,« fortalte He Jiankui det amerikanske nyhedsbureau The Associated Press (AP).
Forsøg suspenderet
Samfundets dom har indtil videre været hård. Ikke mindst i forskerens hjemland, hvor myndighederne nu har supenderet forsøget. He Jiankuis kolleger har ligeledes protesteret i fællesskab.
»Pandoras æske er blevet åbnet. Vi bliver nødt til at lukke den, før vores sidste chance forpasser os,« skrev 122 kinesiske videnskabsmænd således, da de i kraftige vendinger fordømte forsøget i et åbent brev.
Blandt de mere prominente stemmer har en af CRISPR's opfindere og den første til at genredigere en menneskecelle, Feng Zhang, udtalt sig, at han støtter et midlertidigt forbud mod implantering af genredigerede embryoer givet ‘teknologiens nuværende stadie.’
»Hvad jeg kan se i Kina, er, at alle lag af samfundet - offentligheden, det videnskabelige miljø, myndighederne - virkelig er imod forsøget,« siger Yonglun Luo.
Læs også: CRISPR-redigerede celler injiceret i menneske for første gang
Det skyldes til dels, at brugen af CRISPR-Cas9 på mennesker stadig indebærer store risici, fortæller Yonglun Luo. Og da genredigeringen er foretaget i embryoet, vil ændringerne gå videre i arv.
Derudover har He Jiankui krydset en alvorlig etisk grænse, mener genforskeren.
»Man diskuterer, om man skal gøre det her i forbindelse med behandling af alvorlige genetiske sygdomme, hvor der ikke er en anden udvej« siger han.
»Når du bruger det til forebyggelse af en sygdom som HIV, krydser du linjen fra korrektion til forbedring af mennesker, og det er der en stærk konsensus imod blandt videnskabsmænd.«
Sådan fungerer det
Udgangspunktet for He Jiankuis kliniske forsøg og hele den heftige etiske diskussion det har affødt, er gensaksen CRISPR-Cas9.
Den fungerer ved at man bruger et såkaldt Guide-RNA, som kan lede proteinet Cas9 til det rette gen i DNA-strengen, som det så klipper. På den måde kan man enten indsætte et nyt gen eller deaktivere et eksisterende.
I dette tilfælde var målgenet CCR5, der producerer et overfladeprotein, som giver HIV en indgang til kroppens celler. Ved at lave et såkaldt ‘knockout’ af genet i kroppens allerførste celler, videreføres ændringen til samtlige celler i det vordende foster.
Heriblandt også kønscellerne, hvorfor ændringerne går i arv.
Først i 2015 producerede kinesiske forskere, i en forløber til denne uges kontrovers, verdens første genredigerede embryo. Senere samme år da det første 'internationale topmøde for menneskelig genredigering' løb af stablen, var det med en advarsel om, at hverken teknologien eller samfundet var klar til næste skridt - implantering af embryoet i en livmoder.
Teknologien slet ikke klar
Teknologien er nemlig langt fra moden endnu, fortæller Yonglun Luo. Derfor indebar He Jiankuis kliniske forsøg betydelige risici for de involverede.
»Teknologien er simpelthen ikke klar til genredigering af kønsceller. Ikke på mennesker. For når du gør det, så kan du ikke gå tilbage,« siger han.
Læs også: Første Crispr-forsøg mod nedarvede sygdomme kan gå i gang næste år
Det skyldes blandt andet den såkaldte ‘off target’-effekt.
Gensaksen finder sit mål via en ‘guide-sekvens,’ som består af et antal nukleotider. Metoden er dog ikke perfekt, og hvis et andet gen har en sekvens, der ligner målet nok, hindres cas9-proteinet ikke fra at klippe. Derfor kan metoden producere uønskede ændringer.
Ifølge He Jiankui selv, lavede han en komplet gensekventering af tvillingernes genom efter fødslen, der viste, at ingen andre gener end CCR5 blev ændret. Ingen har endnu gennemgået disse resultater.
Selv med en perfekt udført ‘knockout’ af CCR5-genet i alle kroppens celler, er der dog stadig ikke tale om en lutter positiv effekt. Det vil nemlig kun beskytte mod en bestemt stamme af HIV, mens prisen er øget modtagelighed over for andre sygdomme.
Derfor overstiger de mulige negative konsekvenser langt fordelene, mener Yonglun Luo. Rent videnskabeligt mener han heller ikke, at resultaterne repræsenterer nogen form for landvinding.
»Alle os der arbejder med CRISPR-cas9 ved, at det her er muligt. Vi behøver blot at se på forsøg med grise. Så selv som proof-of-concept, er det helt unødvendigt. Især fordi vi også alle kender til risikoen,« siger han.
Hvordan fik han lov?
På trods af alt kontroversen erklærede He Jiankui sig stolt, da han onsdag stod foran sine kolleger på scenen i Hong Kong ved det 'andet internationale topmøde for menneskelig genredigering.'
Fra scenen kunne han afsløre, at projektet har ført til endnu en graviditet, der er i tidligt stadie, og at forskningsresultaterne er blev indsendt til udgivelse i et videnskabeligt tidsskrift.
Da det blev tid til spørgsmål fra kollegerne, lød de blandt andet, hvorfor han valgte at fokusere på forebyggelse af HIV, når andre muligheder for forebyggelse eksisterer, og ‘hvorfor han valgte at krydse en rød linje i hemmelighed,’ skriver The Guardian.
Og mange spørgsmål står stadig ubesvaret hen. Et af dem vedrører, hvordan forskeren kunne få lov til at udføre forsøget.
Læs også: Matematisk formel skal forudsige fejlklip fra gensaksen
Det er ikke første gang, at videnskabsmænd i Kina har skabt kontroverser i forbindelse med genredigering, og udenlandske forskere har tidligere kritiseret landet for at prioritere udvikling på området frem for patienters sikkerhed.
Det hospital, der skal have givet den endelige godkendelse til forsøget og dets etiske komité er nu - ligesom He Jiankui selv - under efterforskning. Hospitalet påstår, at det aldrig gav nogen godkendelse til projektet.
Håber på transformation af system
Ifølge Yonglun Luo skyldes de kontroversielle CRISPR-babyer dog ikke en for hastig udvikling, der har taget overhånd.
»Jeg tror ikke det er det, der er problemet. Det her forsøg blev lavet af en af de eneste grupper i Kina, som overhovedet arbejder med genredigering af menneskelige embryoer,« siger han.
»Mange andre grupper i Kina arbejder også med emnet, men de laver forsøg på aber, grise og gnavere. Ikke mennesker.«
Problemet er heller ikke manglende regler, mener Yonglun Luo. De officielle etiske retningslinjer fra Kinas nationale myndigheder tillader forsøg med genredigering af menneskelige embryoer, men kun hvis de stoppes efter 14 dage.
Læs også: Forskere skaber gris med menneskelige stamceller
I stedet er der tale om utilstrækkelig regulering i et decentral system af etiske komitéer, som i deres mest lokale versioner - som på hospitaler og forskningsinstitutioner - afviger fra det nationale regelsæt. Det skyldes især manglende kommunikation, mener Yonglun Luo
»Systemet fungerer ikke tilstrækkeligt, fordi de lokale etiske komitéer ikke altid følger de nationale regler omhyggeligt. Så der er en kløft der,« siger han.
Det mener han nu, at landets myndighederne bliver nødt til at tage hånd om.
»Jeg har virkelig ondt af tvillingerne og familien. Det her vil kunne få stor betydning resten af deres liv,« siger han.
»Men samtidig kan det her føre til en transformation af hele systemet i Kina. Så vi får en mere tydelig struktur, bedre kommunikation og strengere krav. Det ville være positivt.«
