Kinesisk fusionsreaktor sætter plasma-rekord: 120 millioner grader i 101 sekunder

Et CCD-kamera fanger et billede af plasmaet inde i EAST-fusionsreaktoren, der også kaldes Kinas 'kunstige sol'. Illustration: Xiang Gao, Yao Yang, Tao Zhang, Haiqing Liu, Guoqiang Li, Tingfeng Ming, Zixi Liu, Yumin Wang, Long Zeng, Xiang Han et al.

Kinas eksperimentelle fusionsreaktor EAST satte fredag ny verdensrekord, da den holdt plasma kørende i 101 sekunder under en temperatur på 120 millioner grader celsius. I eksperiment kørte den doughnut-formede tokamakreaktor endvidere i 20 sekunder under 160 millioner celsius.

Det skriver det kinesiske medie Xinhua efter det succesfulde eksperiment med forsøgsreaktoren EAST (The Experimental Advanced Superconducting Tokamak), som drives af Institute of Plasma Physics of the Chinese Academy of Sciences (ASIPP) i den østkinesiske Anhui-provins hovedstad Hefei.

»Det er en kæmpe bedrift inden for Kinas fysik- og ingeniørfelt. Eksperimentets succes lægger fundamentet for, at Kina kan bygge sit eget fusionskraftværk,« fortæller Song Yuntao, der er direktør i ASIPP, til Xinhua.

EAST-reaktoren, som også kaldes Kinas ‘kunstige sol’, overgik dermed den tidligere verdensrekord, som den koreanske KSTAR-fusionsreaktor satte i december sidste år, da det her lykkedes at holde plasma kørende under 100 millioner grader celsius i 20 sekunder.

Læs også: Google-algoritme bringer os et skridt tættere på fusionskraft

Fusionskraft befinder sig fortsat i sin teknologiske barndom, men den nye verdensrekord er alligevel en milepæl i forhold til at nå målet om at opretholde de enorme temperatur, som kræves for at sætte gang i fusionsprocessen i længere tid, vurderer Li Miao, der er leder af Southern University of Science and Technology afdeling for fysik i Shenzhen, over for det kinesiske medie Global Times.

»Gennembruddet er et betydeligt fremskridt for det endelige mål om at holde temperaturen på et stabilt niveau i lang tid,« fortæller han.

Her ses EAST-reaktoren indefra. Den røde pil viser plasmaets vej rundt om fusionsreaktoren 'første væg' bestående af grundstoffet molybdæn. Illustration: Xiang Gao, Yao Yang, Tao Zhang, Haiqing Liu, Guoqiang Li, Tingfeng Ming, Zixi Liu, Yumin Wang, Long Zeng, Xiang Han et al.

Lang vej endnu

Kinas eksperimentelle EAST-reaktor efterligner ligesom andre fusionsreaktorer den samme proces, der foregår i Solen, hvor to brint-atomer ‘smeltes’ sammen (eller fusioneres), hvilket frigiver store mængder energi. For at sætte denne fusionsproces i gang kræver det temperaturer på over 100 millioner grader, hvorefter brændstoffet bestående af tung brint (deuterium) indtager en plasmatilstand (der kan opfattes som en fjerde tilstandsform, hvor de tre andre er fast stof, væske og gas).

EAST-reaktoren er en såkaldt tokamak (det mest udbredte fusionsreaktor-design), der holder det ekstremt varme plasma på plads inde i reaktoren med kraftige elektromagneter, så det ikke smelter og beskadiger reaktorens indervæg.

Fusionskraft kaldes den rene energis hellige gral, blandt andet fordi eksempelvis en tokamak-reaktor kan køre på tung brint (deuterium), der findes i stort set ubegrænsede mængder i eksempelvis havvand. Det er anslået, at mængden af deuterium i én liter havvand gennem fusionsprocessen kan producere samme mængde energi som 300 liter benzin.

Kinesiske forskere har siden 2006 udført adskillige eksperimenter med EAST-reaktoren og med tiden formået at opnå højere og højere temperaturer i længere og længere tid ad gangen. Målet med den ‘kunstige sol’ er at holde plasma kørende i 1000 sekunder, så der er fortsat et stykke vej og mindst én verdensrekord at slå.

Læs også: Den oversete tredje vej til fusions-energi

Ekstrem varme er en barriere

Det ekstremt varme plasma udgør en af de væsentligste barrierer for udviklingen af fusionskraft, da den meget kraftige varmestrøm kan beskadige materialer og komponenter i reaktoren. Varmen fra en raketmotor er omkring 2 MW pr. kvadratmeter ved start.

Inde i en fusionsreaktor kommer varmestrømmen op på omkring 10 MW pr. kvadratmeter, og når en reaktor skal køre døgnet rundt i flere år, så kræver det derfor nye teknologiske løsninger at håndtere den intense varmestrøm.

Læs også: Gennembrud for fusionskraft: Super-X køler plasma med elektromagneter

Forskere forsøger at omgå den barriere med såkaldt ‘kold fusion’, der refererer til sammensmeltning af brint eller deuterium ved stuetemperatur eller op til nogle få hundrede grader. Selvom dette fænomen gennem årene har tiltrukket sig stor opmærksomhed, så mangler der fortsat videnskabelige beviser på, at dette kan lade sig gøre.

Læs også: Kold fusion: En drøm der ikke vil stoppe

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Michael Fos

Der er en gigantisk fordel ved fissionskraft: Det virker!

Selvfølgelig virker KK, det er da så også fordel i forhold til Fusion, men det giver jo ikke noget håb for at opretholde KK.

På trods af årtiers demonstreret funktionsduelighed har man ikke formået at udvikle konkurrencedygtig KK og vinduet for at det sker er smækket i.

Fremtiden for klodens energiforsyning er massiv over provisionering af vedvarende energi og udvikling af demand response.

Danmark, Holland, Sverige, Norge, Tyskland og i stigende EU satser rigtigt og høster fordelene.

Kina har råd til lidt diversitet og har strategisk brug for viden om KK til deres militære interesser.

Sidste år blev der tilsluttet 1270% mere Kinesisk vindkraft kapacitet end hele kloden KK industri klarede.

GE har fået tilladelse til at opføre fabrikker i Kina uden lokale partnere, så det får SG og Vestas også snart, fordi det kiksede for kineserne at løbe de ledende firmaers niveau op.

  • 29
  • 11

Forskere forsøger at omgå den barriere med såkaldt ‘kold fusion’, der refererer til sammensmeltning af brint eller deuterium ved stuetemperatur eller op til nogle få hundrede grader. Selvom dette fænomen gennem årene har tiltrukket sig stor opmærksomhed, så mangler der fortsat videnskabelige beviser på, at dette kan lade sig gøre.

Jeg tror ikke, at der er mange forskere, som gør i kold fusion. Men, der laves også anden forskning i varm fusion end tokamak forskning.

  • 5
  • 1

Et spørgsmål: Hvordan er energiregnskabet for sådan et forsøg: Skal der tilføres mere end der genereres, eller er teknologien kommet derhen hvor der kan genereres overskudsenergi? (som vel er det, man gerne vil have ud af det) Hvis der genereres et overskud af energi, hvor gør man så af den? Går den til yderligere opvarmning af plasma eller bortleder man den til "bortskaffelse"? Eller er der tale om så mikroskopiske mængder af plasma at der reelt ikke genereres en mængde, der er værd at tale om?

  • 0
  • 0

Fremtiden for klodens energiforsyning er massiv over provisionering af vedvarende energi og udvikling af demand response.

@ Jens Østergaard

Massiv overprovisionering med fluktuerende VE lyder dejligt, men vil være unødigt ressourcekrævende, ligesom udvikling af "demand response" let kan drives så vidt, at det hyppigt bliver generende for forbrugerne, - f.eks. grundet hyppig upålidelig transport, koldt badevand og varm mad efter børnenes sengetid. Yderligere årsager til OGSÅ at prioritere effektiv og regulerbar bio-energi og herunder ikke mindst effektivt backup-ydende kraftvarme er, at store organiske restproduktstrømme behøves disponeret såvel næringsstof-oprensende og -recirkulerende/fødevareproducerende, kulstofdeponerende og på andre måder klima-og miljøvenligt.

Den længe bioenergi- og især bio-kraftvarmefjendtlige politik i f.eks. DK, - hvor termisk bio-energi stadig er den dominerende VE-kilde - svarer til en satsning på, at bjergbestigeren når toppen hurtigere og billigere, hvis hyn starter med at fire sig ned i bunden af en dyb kløft for derfra at starte opstigningen med den ene (VE-)arm bundet på ryggen. Jeg tror således, at det vil vise sig at være en stor fejl ikke at etablere (hensigtsmæssigt videreudviklet!) bio-kraftvarme i især de større kraftvarmebyer, hvor der - miljøvenligt restproduktdisponerende - kunne produceres backup-ydende el og varme i økonomisk rationel skala, med effektiv røgrensning og i allerede etableret infrastruktur.

Ud over forpassede politiske mål, kan/vil økonomiske ulemper vise sig i form af produktionstab som følge af svigtende forsyningssikkerhed og/eller unødigt store ekstraregninger til: a) (især særlig dyr og tabsbehæftet langtids-) el-til-el-lagring, b) ekstra infrastruktur, c) dårligt udnyttelig fluktuerende kapacitet til bl.a. dækning af ekstra konverterings- og transmissionstab, d) særskilte anlæg til miljøvenlig disponering af organiske restproduktstrømme, e) dårligere prisforhold ved mere nødtvungen el-udveksling med udlandet, og f) øget behov for støtte til økonomiske yderområder, hvori restproduktafsættende aktører får udgifter i stedet for indtægter.

Det kan være fornuftigt - igangsættende - at fremme ny teknologi med ulogiske og skævvridende støtteformer som garanterede mindstepriser og (desværre meget lignende) CfD -aftaler, men politikerne bør gøre sig klart, dels at hver ny sådan aftale vil fordyre de tidligere indgåede (og stadig aktive), og dels at backup-ydende og restproduktdisponerende anlæg gøres mere støttekrævende grundet kunstigt lave el- og varmepriser.

Vejen frem er i stedet mere overordnet hensigtsmæssige rammebetingelser, der - reelt teknologineutralt - straffer og belønner i en grad, så de overordnede politiske mål opfyldes ved stabil og rettidig aktivering af de markedskræfter, der vil skulle trækkes på for således at få etableret det mest kosteffektive system. Dette i stedet for populistisk og ad hoc at føje de dygtigste interesseorganisationer/lobbyister, for således også at hjælpe dem med at tryne deres konkurrenter.

Og nej, det er ikke flere importerede træpiller, men snarere en mere effektiv energiudnyttelse af lokale bortskaffelseskrævende restprodukter som skov-/træaffald, halm, biogasrestfibre og spildevandsslam m.m.m., jeg taler for. Kun midlertidigt sigtende capex-lette ombygninger af fossile kraftvarmeværker kun til dyre træpiller og anlæg, der kun/overvejende producerer "grøn varme" er konsekvenser af ulogisk støtte til fortrinsvis den elproduktion, som el-markedspriserne tydeligt fortæller, at der er mindst brug for (frem for hellere det modsatte) og af, at den fornødne støtte til bl.a. kulstofdeponering baseret på pyrolyse og biokoks foreløbigt er udeblevet.

Også både det sidste og fleksibel mulighed for alternativ produktion af VE-brændstoffer var rigtig godt på vej til anvendelse i stor kommerciel skala på både eksisterende og nye kraftvarmeværker allerede da "Pyroneer" i stedet blev "mølposet" i 2014. (Se evt. https://www.forgasning.dk/sites/default/fi... ) Nu iværksættes der så i stedet lignende ny forskning, selvom de rammebetingelser, der vil være nødvendige for en kommerciel videreførelse af eventuelle nye FoU-succeser, stadig ikke er på plads. På den måde skal der nok blive hårdt brug for noget (kinesisk?) fusion, selvom den næppe vil kunne leveres sådan lige med det første.

(Sarcasm on:) Udover overprovisionerende energiproduktion, forestiller mig, at samfundets mere eller mindre forurenede og ellers metan-emitterende organiske restprodukter i stedet vil kunne fås til at springe tilbage i det periodiske system ved at tilføre restprodukterne gennem en studs på sådan en rigelig varm tokama-kreaktor, og hvorefter man bl.a. vil kunne bestille næringsstofferne P og K samt evt. noget bio-kulstof til jordforbedrende kulstofdeponering på anlæggets hjemmeside?

  • 1
  • 3

Peder Stoholm

Overprovision er eneste mulighed og fuldstændigt identisk med alle elektriske grids til alle tider, så regn med at det også kommer til at forholde sig sådan denne gang.

Her er nogen som har regnet på x4 overprovisionering kombineret med batterier til to trillioner dollars frem til 2030 baseret på 43% prisfald på vindnergi, 80% på batterier og 75% på solceller.

To trillioner dollars er mindre end 1% af bruttonationalproduktet årligt fra 2021 til 2030.

https://www.youtube.com/watch?v=6zgwiQ6BoLA

Når du pludselig har en situation med tre gange så meget energi som kan kastes i grams, så kan du også løse andre problemer.

Det mest oplagte vil at være at lukke landbruget ned til udelukkende at levere topkvalitets fødevarer til kunder som vil betale prisen for luksus.

  • 6
  • 4

@ Jens Østergaard

Overprovision er eneste mulighed og fuldstændigt identisk med alle elektriske grids til alle tider, så regn med at det også kommer til at forholde sig sådan denne gang.

Især vurderet som installeret kapacitet (peak) i forhold til gennemsnitligt/årligt nyttiggjort forbrug, skal der "overprovisioneres" en hel del mere, når der næsten kun produceres fluktuerende.

Når du pludselig har en situation med tre gange så meget energi som kan kastes i grams, så kan du også løse andre problemer.

Det er vist kun, når man er meget positiv, at al den fluktuerende VE, man ønsker sig, "pludselig" materialiserer sig uden nævneværdigt ressourceforbrug og endda inkl. fornøden lagring, infrastruktur og anlæg til separat disponering af ellers klima- og på andre måder miljøbelastende organiske restprodukter. - Det hele inkl. løbende vedligeholdelse, skrotning og fornyelse.

Det mest oplagte vil at være at lukke landbruget ned til udelukkende at levere topkvalitets fødevarer til kunder som vil betale prisen for luksus.

Og hvad så med de mange danskere, der ikke har råd til den højere grad af daglig luksus?

Der kan importeres noget billigere mad fra lande, hvor man alligevel ikke er vandt til at få nok at spise?

  • 1
  • 5

Magnetiske monopoler er punktformige defekter, hvor det såkaldte Higgs-felt er nul, og hvis de findes og kan masseproduceres, vil de katalysere kernereaktioner. I så fald vil deuterium-deuterium fusion blive teknisk muligt. Imidlertid synes jeg, at vi med sædvanlig fissionskraft har energiressourcer nok til tusind år, da også uran kan udvindes billigt fra havvand. Så jeg synes egentlig godt, at disse magnetiske monopoler kan vente til år 3000. Generelt har vi allerede teknologi nok til tusind år, og i vores århundrede bør vi satse mindre på forskning og mere på genopdagelse af antikke filosofiske værdier såsom Gud, dyd og udødelighed. Som situationen er lige nu, har vi nemlig tilstræbt at reducere mennesket fra sin absolutte gudbilledlighed til verdens immanente frygt. Med andre ord har vores nuværende verdensbillede : med miljø i stedet for Gud, sex i stedet for dyd og sundhed i stedet for udødelighed gjort os mere bange. Hvilket bare resulterer i en ond spiral af teknologisk fremskridt, økonomisk vækst og transhumanistiske idealer for disses egen skyld, på trods af at vi snart ikke kan holde til mere som mennesker med egen værdighed. Selvfølgelig er jeg på ingen måde imod ny forskning, men i vores århundrede vil denne skuffe os, hvis ikke vi også genopdager menneskets værdighed til at søge Gud med samt dyd og udødelighed. Thermonuklear fusion som teknologisk fix eller for den sags skyld fred i verden med afskaffelse af fattigdom og levealdre på over hundrede år lader sig ikke gøre uden tålmodighed i tusind år. Hvis fremtidens forskere skal finde og blive enige om nye og sidste teknologiske, økonomiske, medicinske og øvrige fremskridt, må nutiden simpelthen sætte tempoet ned. Vi har først og fremmest behov for hviledage og bøn. Ikke mindst Kina bør genopdage religionen i stedet for disse forhastede forsøg på teknologisk overlegenhed. Ikke at der findes nogen modsætning imellem religion og teknologisk fremskridt, men tværtimod behøver vi også for sidstnævntes skyld genopdagelse af åndslivet, fordi uden menneskets værdighed som skabt i den personlige Guds billede har vi sat barren teoretisk alt for lavt, og det tredje årtusindes teknologier vil kræve dyb teori. Kom hviledagen i hu.

  • 2
  • 7

Steen Christensen

Hvad skal vi andre spise?

Det samme som du plejer, men bare produceret via PTX og Vertical Farming.

Vil du have billige kyllinger, så er du nok bedøvende ligeglad med at de fodres med foder fremstillet via PTX.

Vil du have ost er du nok også ret ligeglad med at den ikke starter fra en levende ko.

Grøntsagerne vil du ikke kunne skelne fra helt friske topkvalitets grøntsager uden pesticider, fungicider, herbicider eller kunstig gødning.

  • 1
  • 6

Peder Stoholm

Og hvad så med de mange danskere, der ikke har råd til den højere grad af daglig luksus?

Der kan importeres noget billigere mad fra lande, hvor man alligevel ikke er vandt til at få nok at spise?

De køber i forvejen ikke skinker fra grise, der tuller rundt i de spanske egetræs skove eller vin fra de dyre mærker eller oksekød fra Argentina.

Danske svin, høns, kvæg osv. har det ikke specielt godt med importeret GMO majs, og da PTX bliver markant billigere, så vil svinekød selvfølgelig blive billigere, men også sundere og langt mindre klimabelastende.

Det er simpelthen en naturlig konsekvens af billigere og rigeligere energiforsyning at den vil blive brugt og vi kan simpelthen bare ikke fortsætte med landbrug, hvis vi vil have en retfærdig verden for der er ikke plads og resourcer eller afløb for forureningen fra landbrugsproduktion.

Det der vil ske er nøjagtigt det samme som har buret dyr og fisk i kontrollerede stalde. Mennesket har nu mere udbytte fra "fængslede" dyr og fisk end fra dyr og fisk, der lever i frie rammer.

  • 1
  • 3

Peder Stoholm

Især vurderet som installeret kapacitet (peak) i forhold til gennemsnitligt/årligt nyttiggjort forbrug, skal der "overprovisioneres" en hel del mere, når der næsten kun produceres fluktuerende.

Rethinx beregningerne er ikke peak baserede, men derimod AEP baserede og de har moduleret beregningerne for alle stater i USA.

Du har muligvis ret i at Rethinx har alligevel har regnet forkert og måske derfor mangler enten mere overprovision eller mere energilager eller mere geografisk udligning via HVDC eller PTX pipelines.

Skulle du have ret, så flytter det dog kun meget lidt.

  • 1
  • 1

Peder Stoholm

Vejen frem er i stedet mere overordnet hensigtsmæssige rammebetingelser, der - reelt teknologineutralt - straffer og belønner i en grad, så de overordnede politiske mål opfyldes ved stabil og rettidig aktivering af de markedskræfter, der vil skulle trækkes på for således at få etableret det mest kosteffektive system. Dette i stedet for populistisk og ad hoc at føje de dygtigste interesseorganisationer/lobbyister, for således også at hjælpe dem med at tryne deres konkurrenter.

Det er så her vi aldrig nogensinde bliver enige.

Jeg går helt klart ind for strategi og politisk lederskab, hvorimod jeg kan se at spor af ragnarok og kaos trukket af økonomiske særinteresser.

Vi kan ikke ville lidt af det hele, fordi deployment driver cost drop, og fordi vi er nødt til at sætte samfundsinteresse og klodens overlevelse som et dejligt sted over tilfældig pekuniær opportunisme.

  • 1
  • 1

Jens Østergaard

Jeg synes ikke, at dit indlæg #16 kan læses som et svar på mit spørgsmål. Mener du, at billig energi/PtX ad åre vil give også de mindre bemidlede råd til at købe luksusfødevarer, som der kun produceres nok af til de rigeste, eller at der skal importeres store mængder billigere fødevarerl??

Trods dit indlæg #17 tror jeg stadig ikke på, at ekstraomkostningerne til nævnte : a) el-til-el-lagring, b) ekstra infrastruktur, c) dårligt udnyttelig fluktuerende kapacitet til bl.a. dækning af ekstra konverterings- og transmissionstab, d) særskilte anlæg til miljøvenlig disponering af organiske restproduktstrømme, e) dårligere prisforhold ved mere nødtvungen el-udveksling med udlandet, og f) øget behov for støtte til økonomiske yderområder (hvori restproduktafsættende aktører får udgifter i stedet for indtægter), - vil være ubetydelige i et dansk energisystem uden regulerbar bio-kraftvarme i de større kraftvarmebyer.

Til dit indlæg #18: Jeg mener også, at politikerne skal vise lederskab, men primært ved at sørge for uvildige udredninger/scenarieanalyser, beslutning af overordnede mål, logiske og således effektivt målopfyldende teknologineutrale rammebetingelser, tæt opfølgning, evt. fornøden tilstødende lovgivning, etablering af effektiv sagsbehandling, ... På det mere detaljerede/teknologiske plan skal politikerne lade mere indsigtsfulde, effektive og - for egen profit/overlevelse - ansvarlige markedskræfter komme til. Det betyder ikke, at der ikke kan etableres dyr strategisk infrastruktur - som f.eks. energi-øer -, men blot at sådan infrastruktur bør defineres og på forhånd nøje vurderes som en selvstændig (evt. halvoffentlig) forretning, der betales af de tilsluttede vindmølleparker/"el-trafikken"/..? og ikke blot alle el-forbrugere/skatteborgere. F.eks. skal Energinet snarere end skiftende politikere med rette kunne opfattes som ansvarlig, hvis der viser sig at være tale om en dårlig forretning. Alternativ politisk detailstyring vil næsten uvægerlig blive baseret populisme, politiske studehandler, folkestemninger baseret på alskens misforståelser, rådgivning fra egennyttige lobbyister og måske endda varierende grader af bestikkelse. Det er alt sammen noget, der meget let kan føre til unødige omkostninger til forbrugerne/skatteborgerne og som man synes bedst om, når man oplever eller forventer, at beslutningerne vil føre til "vand på egen mølle".

  • 1
  • 0

Peder Stoholm

Trods dit indlæg #17 tror jeg stadig ikke på, at ekstraomkostningerne til nævnte : a) el-til-el-lagring, b) ekstra infrastruktur, c) dårligt udnyttelig fluktuerende kapacitet til bl.a. dækning af ekstra konverterings- og transmissionstab, d) særskilte anlæg til miljøvenlig disponering af organiske restproduktstrømme, e) dårligere prisforhold ved mere nødtvungen el-udveksling med udlandet, og f) øget behov for støtte til økonomiske yderområder (hvori restproduktafsættende aktører får udgifter i stedet for indtægter), - vil være ubetydelige i et dansk energisystem uden regulerbar bio-kraftvarme i de større kraftvarmebyer.

Gå tilbage til #10, hvor jeg linker til en video af Rethinx, der forklarer hvordan de har beregnet sig frem til det optimale 100% sol, vind og batterisystem til hele USA .

Hvorfor skulle gratis eller nær gratis strøm være dårligt udnyttelig og hvad i alverden betyder det for økonomien i energisystemet - overskudsstrøm er jo et særskilt gratis plus og derfor ikke noget man man mister noget ved at kyle ud, så man kan sådan set udbyde det på sædvanlige markedsbetingelser.

Ekstra konverterings- og transmissionstab er jo indregnet og Rethinx gør udtrykkeligt opmærksom på at de ikke ændrer investeringer i grid, så der er ikke forudsat store geografiske udligninger udover dem som allerede er tilgængelige.

Bulk landbrug dør, men vindenergi og solnergi er ret store arbejdspladser og vil ligge i randområder, da det er der der er plads, så ja landbrugere som ikke laver kvalitetsprodukter og dem som har lånt dem penge får problemer, men sådan er det jo. Eftersom deres forretning helt stopper, så mister de hverken indtægter eller udgifter - de lukker bare. Jeg tror heller ikke fyrbødere eller telefondamer fik erstatning. Og deres situation er jo ikke anderledes end chaufførers når autonomous driving sender dem på porten. Den danske flexicurity model udsteder ingen garantier om at den teknologiske udvikling vil friholde dem for omskiftelser.

I USA er der heller ikke nogen garantier og der er millioner af arbejdsløse og working poor, så man er nødt til at være lidt hård i filten og sige på med vanten, men til gengæld kommer der rigtigt mange nye job og velstandsstigning generelt, så dem som var ansat eller investorer eller ejere i fossil primær energi eller bulk landbrug får jo mange andre muligheder.

Spildevand og skrald skal håndteres, men der bliver den primære indtægt ikke salg af energi eller genbrugte materialer, men blot og bart afgifter på bortskaffelse.

Skovbruget bliver et spørgsmål om nye forretningsmodeller, hvor naturpleje og rekreative formål kommer endnu mere i højsædet. Folketinget må beslutte hvad vi vil investere i for at borgerne får en mere interessant natur at færdes i, så det bliver en politisk kamp, men fri for energiafgrøder og andre tosserier.

Om man vil beholde kraftvarme er stærkt tvivlsomt, da vedligehold er rigtigt dyrt og energien fra kraftvarme næppe nogensinde kan blive langsigtet konkurrencedygtig.

  • 0
  • 0

Peder Stoholm

Til dit indlæg #18: Jeg mener også, at politikerne skal vise lederskab, men primært ved at sørge for uvildige udredninger/scenarieanalyser, beslutning af overordnede mål, logiske og således effektivt målopfyldende teknologineutrale rammebetingelser, tæt opfølgning, evt. fornøden tilstødende lovgivning, etablering af effektiv sagsbehandling, ... På det mere detaljerede/teknologiske plan skal politikerne lade mere indsigtsfulde, effektive og - for egen profit/overlevelse - ansvarlige markedskræfter komme til.

Syntes du helt ærligt at slænget af rådgivere, analytikere, eksperter osv. her til lands og globalt har brilleret.

Tror du ikke at politikerne blev rådgivet da de hovedkulds og hovedløst kastede sig over totalt udsigtsløse investeringer i kraftvarme.

Helt systematisk har man bare fra en kant af undervurderet prisfald i sol energi, vindenergi, batterier og PTX. Det er en international trend og den fortsætter.

På en vis måde forståelig for der er godtnok nærmest utroligt meget tryk på.

I 2013 startede produktion af el fra verdens første til formålet designet havvindmølle. Den leverede 3.6MW og havde en nacelle vægt på 205tons.

For et par år siden leverede GE et flot gennembrud med dere GE Haliade 12MW, der har en Nacelle, der vejer 600tons.

Nu kommer SG med en 15MW turbine med en nacelle vægt på 500tons og vinger der er lettere selvom de er længere. Ti års udvikling reducerer nacelle vægt per MW fra 57tons til 33 tons.

Uden at love noget, så forvent at Vestas er lige i hælene.

Solenergi løber også stærkt som alle ved og det gælder også batterier.

Rethinx modellen baseres på 43% prisfald på vindenergi frem til 2030 (meget mindre end industriens historiske præstationer), 75% på solenergi (også mindre end historisk) og 80% på batterier (også i det konservative hjørne).

Så selv en rapport som bruger YDERST konservative fremskrivninger lander på total disruption af energisystemet i USA.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten