Kinesisk elbil klar med solidstate-batterier i 2022

Illustration: NIO

En batteripakke på 150 kWh, en rækkevidde på 1.000 km og fuldt selvkørende egenskaber, bliver ifølge den kinesiske bilproducent NIO en realitet, når top-versionen af modellen ET7 kommer på markedet sidst i 2022.

Dermed bil NIO ET7 den første kommercielle elbil med den nye batteriteknologi. Toyota har tidligere annonceret, at de ville have noget klar i 2020 til OL. Men det er som bekendt udskudt, og de færreste forventer, at kommercielle modeller vil være klar før 2023. Andre producenter har talt om 2025 og 2027 for de første biler med solidstate-batterier.

Dette billede, er de eneste oplysninger NIO giver i forhold til det nye 150 kWh-batteri. Heraf fremgår det, at elektrolytten bliver fast i modsætning til litiumion-batterier i dag, hvor elektrolytten er flydende. Illustration: NIO

Teknologien adskiller sig fra de kendte litiumion-batterier, som bruges i dag ved at elektrolytten ikke er flydende, men består af et fast materiale. Dermed kan batteriet gøres mere kompakt og have en højere energitæthed. I dag regnes cirka 250 Wh/kg som det bedste, men med solidstate-batterier er der forventninger om, at det kan øges til mellem 400 og 500 Wh/kg.

NIO oplyser ikke selv energitætheden i de nye solidstate-batterier, men det vurderes fra forskellige medier, at den rammer omkring 360 Wh/kg på celleniveau. Det er væsentlig over de cirka 250 Wh/kg, som anses for state of the art for dagens lithiumion-batterier.

Der er ingen informationer om, hvem der skal producere de nye batterier, men det må antages, at det nok bliver Kinas største batteriproducent CATL, som står bag. NIO har allerede et tæt samarbejde med CATL.

Batteriskift er tilbage

Og NIO har endnu et trick oppe i ærmet, for det er allerede nu muligt at bestille en ET7 til levering i starten af 2022. Modellerne har konventionelle batterier på hhv. 70 og 100 kWh. Men hvis kunderne ønsker det, så kan de senere udskiftes med det nye 150 kWh-batteri.

NIO har siden 2018 solgt godt 51.000 elbiler, og muligheden for at opgradere til det store batteri, skulle også gælde for disse modeller.

Det vil i praksis betyde, at en NIO ES8 fra 2018 vil kunne køre 730 km på en opladning, mens en helt ny ES8 vil får en rækkevidde på 850 km.

Det skal her bemærkes, at alle de oplyste rækkevidder bygger på den ældre europæiske NEDC-standard. Med den nyere WLTP-standard, vil der nok blive skåret lidt af rækkevidden.

NIO satser på batteribyttestationer og forventer at have 500 i drift ved udgangen af 2021 Illustration: NIO

Udskift batterier on the road

At det kan lade sig gøre at udskifte batteriet skyldes, at NIO samtidig satser på at tilbyde kunderne samme model som det hedengangne Better Place, forsøgte sig med i Danmark og Israel for cirka 10 år siden. Altså muligheden for at bytte batteri langs større hovedfærdselsårer, så ejerne ikke skal vente på at få opladet bilens batteri, men kan køre videre på et fuldt opladet.

Der er allerede blevet bygget 139 batteri-bytte-stationer i 62 byer i Kina, og indtil videre er der udført over 650.000 bytninger af batterier.

Selvkørende teknologi fra Nvidia

NIO ET7 vi også være udstyret med en lang række selvkørende funktioner. Teknologien kommer blandt andet til at bestå af 11 højopløselige kameraer, en langtrækkende LiDAR og 12 ultralydssensorer. Det hele skal behandles af hardwareteknologi fra amerikanske Nvidia.

Forventningen er, at de selvkørende funktioner løbende udvides fra at kunne fungere både på motorveje og i byer, til parkering og når batteriet skal byttes på en station.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Indtil nu har solid state batterier været ekstremt dyre og kuldefølsomme. Spændene om de får løst udfordringerne, eller om solid state kun dur til premium-biler under varme himmelstrøg.

  • 11
  • 0
Der vil nok blive skåret lidt af rækkevidden...

Det skal her bemærkes, at alle de oplyste rækkevidder bygger på den ældre europæiske NEDC-standard. Med den nyere WLTP-standard, vil der nok blive skåret lidt af rækkevidden.

NEDC er totalt urealistisk og jeg finder det dybt skuffende at ing.dk vil nedlade sig til så dan en gang reklame-gas / mikrofonholderri at man bruger NEDC tal i en overskrift :-(

  • 9
  • 11

Tallene her er lige dele matematik og marketing; nyheden er at Kina (siger at de) kommer først med solid state - som qua højere kapacitet har længere rækkevidde (og lavere vægt).

  • 1
  • 0

Spændende nyt. Er der nogen som ved noget om miljøbelastningen, ved fremstillingen af ssbatterier, hvis det også reducerer det problem, er det jo virkelig en god nyhed. En nyhed som er god for både biler, telefoner, cykkellygter og elcykler.

  • 9
  • 0

Præcis min tanke - batteri-skifte er en død-født teknologi.

Det kommer lidt an på hvad man lægger i batteri-skifte.

For hvis der er tale om at batteriet nemt kan skiftes (og opgraderes) uden bilen skal splittes totalt ad, så kan det give god mening - men batteri stationer ala Worse-Place giver ingen mening, især når vi kommer op på rækkevidder over 1000km.

Dog kunne batteriskifte give mening i forbindelse med tog, som har et væsentlig større energibehov, men det ville nok være nemmest bare at lave med tendere.

og der er ikke nogen fysisk grænse som siger ladeeffekten stopper ved 250kW.

Ikke nødvendigvis, men 1/4GW er altså en uhyggelig stor effekt, som skal behandles med respekt (250V-1000A er altså lidt af et svejseværk).

  • 4
  • 1

Kan de nye batterier ikke hurtiglade?

Med så stor en kapacitet er der da alle muligheder for at holde batteriet på det niveau hvor det bare kan tage fra.

Præcis min tanke - batteri-skifte er en død-født teknologi. Når først batterierne bliver så store, så kan de også tage imod hvad der er mere end 1000km/t opladning, eller ca. 250kW.

Bemærk at det er ikke et spørgsmål om at 640km (istedet for kB) er nok til alle :-) Jo størrere batteri jo bedre - det kan ikke blive stort nok - men at tilgægelig effekt vokser med energi-indholdet. Og når vi når op over 250kW i lade-effekt så er det ved at være stort nok til en personbil, tilsvarende når det skaleres op i multi-MWh til lastbiler. OG så bliver batteri-skiftet blot unødigt besvær og fordyrende konstruktion.

Ja 250kW er meget langsommer end en benzin-pistol - men det bruges tilsvarende sjældent, og kun på langture ved pauser - og der er ikke nogen fysisk grænse som siger ladeeffekten stopper ved 250kW.

Og ja den individuelle bil belaster elnettet mere, men den totale energi som skal trækkes er den samme ligemeget hvordan der oplades, om det er batteri-skifte eller hurtig-ladere. Forskellen forsvinder for elnettet og udglattes ved stor makedsandele. Og igen det er kun få relativt km som hurtig-lades over bilens levetid, resten tages i off-peak perioden om natten.

Der er allerede blevet bygget 139 batteri-bytte-stationer i 62 byer i Kina, og indtil videre er der udført over 650.000 bytninger af batterier.

At de allerede har batteri-bytte stationerne er ret vildt, de må jo af gode grunde være bygget inden SS-batteriet på 150kW, eog de er jo næppe egenet til et tungt vogntog. Det virker som en blindgyde rent teknologisk.

Er der tale om en eneste batteri-type, med et betemt energi-inhold som ombyttes med skifte-robot, eller har vi alle deres Scooter-bytte stationer med i ovenstående citat - det er jo manuel ombytning på el-scootere, og så kan jeg få tallet til at passe.

  • 4
  • 0

Det kommer lidt an på hvad man lægger i batteri-skifte.

For hvis der er tale om at batteriet nemt kan skiftes (og opgraderes) uden bilen skal splittes totalt ad, så kan det give god mening - men batteri stationer ala Worse-Place giver ingen mening, især når vi kommer op på rækkevidder over 1000km.

Hvis nye elbiler havde mere relevante gadgets end selvkørende funktioner, og at man har penge nok, så ville jeg gerne sætte flueben ved internal jacks. Så kunne man nemt hæve bilen og man kunne skifte hjulene med centermøtrikker, så dækkene passer til dagens vejrudsigt.

Når nu bilen hænger deroppe kunne man også skifte batteriet, som man har et par stykker af. De fleste dage er kørselsbehovet måske kun til - say 100 kilometer, og så kan man lige så godt bruge det lille batteri, og dermed få de bedre køreegenskaber, som et let batteri giver. Skal man længere er det i med den store tunge.

  • 1
  • 14

Hvis nye elbiler havde mere relevante gadgets end selvkørende funktioner, og at man har penge nok, så ville jeg gerne sætte flueben ved internal jacks.

Din bil bliver så nok en af de cirka 3 biler der efterspørgs åreligt på verdensplan med den feature. Jeg tror ikke at du skal regne med, at det er noget, det kommer på udstyrslisten.

Så kunne man nemt hæve bilen og man kunne skifte hjulene med centermøtrikker, så dækkene passer til dagens vejrudsigt.

Så skal du også huske at skifte dækkene mellem morgen og eftermiddag, når der er nattefrost men klar varm sol hele dagen. Man kan også bare gøre som jeg gør, og køre med nogle gode helårsdæk. Så er man sikker på, at dækkene altid er rimeligt fornuftige til forholdene.

De fleste dage er kørselsbehovet måske kun til - say 100 kilometer, og så kan man lige så godt bruge det lille batteri, og dermed få de bedre køreegenskaber, som et let batteri giver. Skal man længere er det i med den store tunge.

Igen tror jeg ikke, at du skal regne med, at andre end lige dig ville gide hive batteriklodser på 100 kg ud og ind af bilen, for en svage forbedring af køreegenskaberne i køkørslen på vej til arbejde. Noget andet var, hvis man kunne nøjes med 200 km rækkevidde i det daglige, og så leje en ekstrabatteripakke den ene uge om året hvor en rækkevidde på 600 km var en fordel.

  • 12
  • 0

Færger er også oppe på 11 kV

1.000 Volt er slemt nok. 11 kV kræver en hel del andre sikkerhedsforanstaltninger.

HH færgerne har fået en 10 kV AC ledning gravet ned til havnen. Batteriet på færgen bruger 800 volt DC. Selvom der i nogle artikler står noget andet, så ses det tydeligt på billeder at der kobles to tykke kabler til skibet med robotten. Det vil være mærkeligt hvis de to kabler ikke er 800 volt DC.

De fleste større lynladerestationer til elbiler er også forsynet med 10 kV AC. Der står som regel en transformer på eller nær pladsen.

  • 1
  • 1

Denne diskussion handler mest om ny teknologi.

Diskussionen om ladning er iden perspektiv når bilernes brugsmønster ikke sammenholdes med ladning.

  • der vil være biler, som udnyttes til kapacitet, og så bliver det interessant hvor hurtigt bilen igen er køreklar. Hvordan og hvor hurtigt kan bilen genlade omkring 130 kWh? Hurtigladning ? Natladning? Hvad kan bilen / batteriet klare ?

  • der vil være biler, som normalt kører 50-100 km/dag = 20 kWh, og som let lades i hjemmeladeren med de kendte ladekapaciteter (på måske 2 timer).

Så bilerne / batterierne skal kunne modsvare dette spektrum i brugsmønster.

  • 1
  • 1

Din bil bliver så nok en af de cirka 3 biler der efterspørgs åreligt på verdensplan med den feature. Jeg tror ikke at du skal regne med, at det er noget, det kommer på udstyrslisten.

Det er muligt, men det er vel også fåtallet der vælger alle flueben. Til gengæld behøver jeg, som nævnt, ikke de selvkørende funktioner da jeg aldrig vil bruge dem.

Så skal du også huske at skifte dækkene mellem morgen og eftermiddag, når der er nattefrost men klar varm sol hele dagen. Man kan også bare gøre som jeg gør, og køre med nogle gode helårsdæk. Så er man sikker på, at dækkene altid er rimeligt fornuftige til forholdene.

Mon ikke temperaturen er indenfor 10 grader mellem nattefrost og varm sol om eftermiddagen. Ellers bør man vel sætte endnu en dækskiftestation op på arbejdspladsen, - ved siden af ladestedet.

Helårsdæk er for automobilignoranter som er rede til at indgå store komprimisser for ugidelighed, middelmådig krav til trafiksikkerhed og i øvrigt kun ser en bil som et transportmiddel.

Igen tror jeg ikke, at du skal regne med, at andre end lige dig ville gide hive batteriklodser på 100 kg ud og ind af bilen, for en svage forbedring af køreegenskaberne i køkørslen på vej til arbejde. Noget andet var, hvis man kunne nøjes med 200 km rækkevidde i det daglige, og så leje en ekstrabatteripakke den ene uge om året hvor en rækkevidde på 600 km var en fordel.

Nu forudsætter jeg at der en smart mekaniske til udskiftningen af batteriet. Man får jo glæde af den store forskel i køreegenskaberne, som jo er en af bilens primære parametre og noget af det første man vælger bil ud fra.

Nuvel - det bliver nok ikke billigt, men tyske biler kan nærmest fordobles i værdi ved hjælp af flueben. Når man nu, som nævnt er ved muffen og kan vælge den slags, så er man nok også så kløgtig, at man ikke har tilrettelagt sit liv så man skal køre i bilkø hver dag til arbejde. Sådan har jeg det allerede på et meget mere beskedens budget.

  • 2
  • 13

Ad procentsatsen, så burde det jo resultere i en bilpark bestående langt overvejende af Aygo'er, C1'er og lignende. Men de fleste vil åbenbart have mere?

Og det er så en mærkelig fortolkning.

Der er ingen der ikke gerne vil have en god/behagelig/praktisk/hvad-har-vi bil at køre i.

Men jeg vil anse at det er under 1% som bruger bilen til noget andet end behovsbaseret kørsel på en eller anden måde - der er nok meget få der siger, jaaah nu skal jeg ud at køre bil, udelukkende for at køre bil.

  • 5
  • 2

Der er ingen der ikke gerne vil have en god/behagelig/praktisk/hvad-har-vi bil at køre i.

Men jeg vil anse at det er under 1% som bruger bilen til noget andet end behovsbaseret kørsel på en eller anden måde - der er nok meget få der siger, jaaah nu skal jeg ud at køre bil, udelukkende for at køre bil.

Du overfortolker Christian. Man kan sagtens bruge bilen til behovsbaseret kørsel, og samtidig nyde turen. Forudsætningen for at kunne nyde turen hænger i stor grad sammen med de flueben man fik sat hos forhandleren. Det er så for mange udstyr, som skal simulere deres dagligstue i kabinen, og afstand til de køretekniske parametre er dem ligegyldige og på lang afstand af rat og pedaler.

Bortset fra det, så tilhører vi din 'ene procent'. På en god sommerdag kommer fruen ofte hjem fra arbejde, og kvidrer "hvor skal vi køre hen?" i vores åbne veteranbil. Så kører vi en tur fra punkt A til punktA med et stor smil på læben.

  • 0
  • 6

Du overfortolker Christian.

Nej, det var dig der startede med dit ævl om:

"...automobilignoranter som...i øvrigt kun ser en bil som et transportmiddel"

Prøv bare alle mulige bortforklaringer, men du finder meget, meget få mennesker som ikke kun ser en bil som et transportmiddel - og nej det udelukker ikke at man samtidig godt kan stille krav til bilens køreegenskaber, komfort, luksus, rummelighed, eller hvad har vi.

  • 10
  • 1

Vi valgte ny bil sidst fra følgende præmisser:

VW Caddy - etc.

Jeg valgte bil sidst gang fra følgende præmisser:

  1. Den skal selvfølgelig kunne betales - kontant.
  2. Den skal se godt ud.
  3. Den skal have gode køreegenskaber - hvilket i reglen betyder kontante.
  4. Der skal være lidt at gøre med - læs motor.
  5. Mulighed for trækkrog.

Ikke så relevant;

  1. Bagsæder.
  2. Alskens elektroniske forkortelser på udstyrslisten, selvom de pr. automatik findes på nyere biler under 10 år.
  3. Fartpilot.
  4. Serviceintervaller.
  5. Garanti.

Så jeg kører i en af landets bedste 5 % - til prisen 😁

  • 1
  • 9
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten