Kinesisk elbil genkender dit ansigt og lystrer din stemme
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kinesisk elbil genkender dit ansigt og lystrer din stemme

Foto: Byton

Mens det har været svært at sælge konventionelle kinesiske biler på de vestlige markeder, så ser det ud til, at de kinesiske producenter af elbiler har mulighed for mere succes.

En eksempel er netop blevet præsenteret på verdens største forbrugerelektronik-messe CES i Las Vegas. Den kommer fra startupvirksomheden Byton og er en SUV med al den nyeste elektronik inkluderet.

Tre kameraer i dørstolpen bruges af låsemekanismen til at genkende den retmæssige ejer. Foto: Byton
Både foran og bagved er store skærme uundværelige i moderne elbiler. På bagsædet er det muligt via håndbevægelser at 'gribe' for eksempel en destination i 'luften' og sende den over i bilens navigationsanlæg. Foto: Byton

Læs også: Forskere vil fordoble elbilers rækkevidde med silicium-batterier

Det vil sige, at den kan fås med to forskellige batteripakker på hhv. 71 kWh og 95 kWh. Det skulle give en rækkevidde på 400 og 520 km, hvilket nogenlunde svarer til, hvad Teslas model X kan præstere.

Der er også to motorvalg; den ene er på 200 kW og trækker kun på baghjulene, og den anden er på 350 kW og trækker på alle fire motorer.

Styr funktionerne med tale

Indendørs er den proppet med de nyeste smarte funktioner, som for eksempel integration af Amazons Alexa-talegenkendelsesassistent, så en lang række af bilens funktioner kan kontrolleres via stemmestyring.

Læs også: Tesla halter bagefter: Udskyder igen produktionsmål

Hvis tallene skal kontrolleres manuelt, er hele instrumentbrættet skiftet ud med en skærm på 25x125 cm. Det vil også være muligt at styre visse funktioner ved hjælp af håndbevægelser, for eksempel navigationsanlægget.

Nøgle behøver man heller ikke, da der i bilens B-stolpe er placeret kameraer, der via ansigtsgenkendelse giver den rette ejer adgang til bilen. Byton giver ingen oplysninger om, hvordan man eventuelt skal håndtere et udlån af bilen til folk, der ikke ligner ejeren.

Læs også: Udstødt – forbrændingsmotoren er under pres

De første ejere af SUV’en bliver kinesiske, og de kan få deres bil i slutningen af 2019. Herefter kommer bilen til USA og Europa i 2020. Prisen er nok værd at bemærke, for med en startpris på 45.000 dollars lægger Byton sig et stykke over Tesla 3 og Chevrolet Bolt, men på niveau med BMW i3 og klart under Tesla S og X.

Der står
"og den anden er på 350 kW og trækker på alle fire motorer."

Menes der ikke på alle fire hjul?

Denne kommentar kan slettes af red.

  • 2
  • 2

"Byton giver ingen oplysninger om, hvordan man eventuelt skal håndtere et udlån af bilen til folk, der ikke ligner ejeren."

...eller forhindre tyveri af en fyr som ligner ejeren...!

  • 0
  • 0