Kineserne vil have planter til at vokse hurtigere med elektrisk felt
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kineserne vil have planter til at vokse hurtigere med elektrisk felt

Illustration: Wikipedia

Ideen om, at planter ved hjælp af et elektrisk felt kan få et ekstra boost, har eksisteret i over 100 år. Det er både blevet udråbt til en sikker metode og til at være helt uden betydning for planternes vækst.

Men over en årrække har kinesiske drivhusgartnerier med opbakning fra forskere og regeringsprogrammer fået resultater, der skal dokumentere, at der er noget om snakken. Udbyttet for produkter som salat og agurker er steget med 40 procent, og lignende forbedringer er set for kartofler, radiser og fennikel.

Men ikke alle tror, at der er noget om snakken – det vender vi tilbage til.

Det er mediet NewScientist, der rapporterer fra Kina, hvor forskeren bag programmet, Liu Binjiang, begejstret siger, at resultaterne er »excellent«, og at de nu er på vej ind i en gylden alder for teknologien.

Det er nemlig ikke nyt, at der bliver forsket i at øge udbyttet fra afgrøder ved at påføre dem en eller anden form for elektrisk felt. Ideen blev lanceret helt tilbage i 1880’erne af en finsk fysiker og siden afprøvet i mange forskellige versioner.

Gennem historien er der beskrevet en del forskellige teknikker. Udgangspunktet er enten at påføre den jord, hvor planterne vokser, et elektrisk felt eller at lade planterne vokse tæt på et elektrisk felt.

I den kinesiske version bruges blottede kobberledere, som er placeret vertikalt i forhold til planterne. Dette øger det naturlige felt på cirka 100 volt per meter, til mellem 700 og 20.000 volt per meter.

Ud over at få planterne til at vokse hurtigere så har det elektriske felt også den fordel, at det skræmmer insekter væk. Oven i det bliver der ifølge de kinesiske forskere også færre mikroorganismer i luften omkring planter, og alt i alt betyder det et øget udbytte på 30 procent i gennemsnit.

Forskning kun på kinesisk

Men hvis ideen om elektriske felter og plantevækst har eksisteret siden 1880’erne, hvorfor er der så ikke flere, der gør det i dag? Det skyldes først og fremmest, at forsøg som dem, Liu Binjiang har gennemført, ikke har været lette at dokumentere.

Op gennem forrige århundrede har både franske, russiske, amerikanske og britiske forskere forsøgt sig med elektriske felter uden at kunne konkludere noget endegyldigt om effekten.

NewScientist har fået kinesisk-kyndige forskere til at gennemgå materialet fra Kina, da det meste kun er offentliggjort på kinesisk, og deres konklusion er:

»Det statistiske materiale er generelt svagt, og gentagelsen (i forsøgene, red.) uklar.«

Fra dansk hold er der heller ikke meget opbakning til, at gartnerier i fremtiden skal tilføres elektriske ledere rundt om planterne. Professor Carl-Otto Ottosen fra Institut for Fødevarer – Planter, Fødevarer og Klima på Aarhus Universitet er specialist i plantevækst og fotosyntese, og han kan ikke genkende de kinesiske påstande:

»Vi ved, at planter selv udskiller syre for at gøre jordbunden mere sur, hvilket kan øge næringsoptaget af især fosfor. Et elektrisk felt i en våd jordbund vil også kunne gøre dette. Men det, kineserne har gjort, er jo at øge det elektriske felt i luften, og det synes jeg ikke rigtig giver nogen mening,« siger han og peger på, at drivhuse normalt er udsat for ret store elektriske felter fra belysning og andet elektrisk udstyr, uden at det skulle føre til øget vækst.

Ingen baggrund for færre mikroorganismer

Påstanden om, at de elektriske felter skulle have betydning for mængden af mikroorganismer, er heller ikke noget, som bider på Carl-Otto Ottosen:

»Hvis det var tilfældet, ville der jo ikke være mikroorganismer nogen steder, hvor der var forhøjede elektriske felter. For eksempel har vi masser af elektriske ledere og elektriske felter i vores huse, og der er altså masser af mikroorganismer,« siger han.

Der er dog steder, hvor vi stadig ikke helt ved, hvordan planter kommunikerer, og her kan et elektrisk felt måske have betydning, siger Carl-Otto Ottosen:

»Vi ved, at planter både kan kommunikere via elektriske og kemiske signaler. Derfor tror jeg, at det er muligt, at der sker noget i jorden, og at elektriske felter kan have en betydning. Men jeg har svært ved at forestille mig, at der sker noget i luften,« siger han.

Forbedret fødevaresikkerhed

Men hvis vi lader de kinesiske historier om større udbytte stå lidt i det uvisse, så har kineserne en anden grund til at sætte strøm til fødevarerne. Ifølge Liu Binjiang kan de elektriske felter også gøre noget for fødevaresikkerheden.

På grund af diverse fødevareskandaler i Kina er der en stor usikkerhed i befolkningen, og grøntsager dyrket i et forøget elektrisk felt – 'electroculture', som de også kalder det – er et alternativ til brugen af pesticider, siger Liu Binjiang til NewScientist:

»Der er stort fokus på miljøvenligt landbrug lige nu, og vi ser på, hvordan vi kan kombinere fysiske og biologiske teknikker til at reducere brugen af pesticider,« siger han.

I denne artikel er der en principtegning af, hvordan de kinesiske forskere stimulerer planter med et elektrisk felt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg har måske et billede af, hvordan det så ud for 100 år siden. Det var omtalt i et blad, dengang det var nyt og smart. (Jeg har en lang hukommelse.)

  • 0
  • 0

Man bør ikke tro på alt hvad ”New Scientist” skriver. Bladet er også kendt som populærvidenskabens svar på ”Bild Zeitung”.

Alligevel er der intet nyt under solen. Her er en artikel fra 1912.

Væksten af børn perfektioneret af Elektricitet

Et bemærkelsesværdigt eksperiment er udført i en af de offentlige skoler i Stockholm, hvor den mentale og fysiske vækst af børn er blevet kraftigt stimuleret af elektricitet.

Forsøget blev foretaget på foranledning af den fremtrædende videnskabsmand, professor Svante Arrhenius, som for nylig fremsatte den interessante teori, at livet blev spredt gennem universet med bakterier drevet af lysets kraft fra den en stjerne til den anden.

Vægge og lofter på skolen blev beklædt med strømspoler, hvorigennem der blev sendt en højfrekvent strøm. Børnene var derefter i same position i klasseværelset, som jernkernen i midten af en spole. En sådan kerne bliver, som alle ved, stærkt magnetiseret.

Halvtreds børn blev holdt i rummet under den elektriske strøm, mens halvtreds andre med samme gennemsnitlige alder, størrelse og mentale udvikling blev holdt i et tilstødende rum uden elektrisk behandling. Der blev foretaget en omhyggelig sammenligning af vækst og mental udvikling af de to sæt af børn.

Efter 6 måneder havde børn, der havde fået elektrisk behandling en gennemsnitlig vækst på 5 cm, mens dem uden elektricitet kun voksede 3 cm. De elektrificerede børn viste en stigning i vægt og andre former for udvikling i forhold til deres højde.

De elektrificerede børn viste en gennemsnitlig færdighed i deres studier på 92 % og femten endog 100 %. De uelektrificerede børn, var i snit kun 75 % dygtige, og ikke én af dem kom op på 100 %.

De elektrificerede børnene forekom at være meget kvikke, hurtigere og mere aktive. De var mere opmærksomme og langt mindre udsat for træthed. Lærerne fik også overlegne undervisningsevner i det elektrificerede klasseværelse.

Forsøget vil blive videreført, så længe dets gode resultater er tydelige, og man håber på denne måde at producere en race af næsten perfekte børn.

Hvis forsøget giver de resultater, som professor Arrhenius og andre fortalere forventer, vil det være det vigtigste, der nogensinde er gennemført til gavn for den menneskelige race.

Mange fremtrædende videnskabsmænd er på det seneste kommet til den konklusion, at den afgørende kraft i livet, der aktiverer alle levende dyr og planter, enten er elektricitet eller en kraft, der ligner den, så det er umuligt at skelne mellem de to. En tilstrækkelig dosis af livskraften frembringer et perfekt dyr eller plante, mens en mangelfuld dosis efterlader en svag og syg skabning, der ikke kan udfylde sin plads i naturen.

Hvis elektricitet er liv, så er det klart, at det vil fremme perfekt udvikling.

Problemet er, hvordan man overfører kunstigt produceret elektricitet til kroppen, så det fremmer livet, og det synes at have været løst i Stockholm.

Professor Berthelot, den berømte franske kemiker, har med stor succes fremmet væksten af planter med elektricitet.

Den amerikanske regering øger nu høstudbyttet ved hjælp af elektrisk strøm, men i dette tilfælde kan resultaterne måske også delvist tilskrives varme.

Luther Burbank, den amerikanske botaniske “troldmand”, har vist, hvordan erfaringerne fra planter kan anvendes på mennesker. Han har beskrevet, hvordan han ville producere en race af perfekte børn ved omhyggelig udvælgelse og under absolut hygiejnisk betingelser. Disse metoder vil utvivlsomt i mange tilfælde producere en race af relativt perfekte børn, sammenlignet med de børn, hvis liv i dag ødelægges af dårlige omgivelser og vaner.

Der er sikkert mange børn, der ikke har tilstrækkelige evner til at nå perfektion, selv under helt sunde forhold. Vi ser frem til at opnå en højere standard af perfektion end nogen endnu har opnået.

At levere ny livskraft i sådanne tilfælde er genstand for Stockholm eksperiment.

Det siges, at der blev udløst ozon i klasseværelset i Stockholm, og det kan have haft en gavnlig effekt på børnene, men alle de bemærkelsesværdige resultater kan ikke tilskrives det.

Se, det er ganske vist!

  • 1
  • 0

Det som jeg syntes bør give stof til eftertanke her, er at eksperimenterne blev udført af professorer (professor Svante Arrhenius, Professor Berthelot), det ypperste af menneskelig intellektuel præstation, toppen af (ud)dannelse, dem vi lader os rådgive og vejlede af. Jeg tror ikke at meget har ændret sig siden. Hovmodet står stadig for fald og den menneskelige uvidenhed vokser støt. Vi har så meget at lære, vi er først lige begyndt og det går virkeligt op ad bakke.
Men lidt har også ret ;-)

  • 0
  • 0

Her er en artikel fra 1912

Uanset hvad men mener om dette eksperiment, så må der da være noget materiale fra senere hen i livet for disse 50 børn. Hvad fortæller dét?

Og hvad gik galt?
Når nu der var så fremragende resultater, så burde det jo være helt naturligt at man gik videre ad den vej.
Det gjorde man åbenbart ikke. Og det er der vel en grund til?

Den grund kunne jeg godt tænke mig at kende.

  • 2
  • 0

Om det har effekt på gasser eller damp i forhold til planterne, er tvivlsomt. Men effekt på insekter, der jo spreder vira foruden den skade de forøver, er tænkelig. Hvordan effekten er på svampesporer må der mere forskning til.
Et lille men, kræves der bestøvning fra bier for udbyttet er det ikke nogen god løsning.
Arbejdstilsynet vil sikkert også være betænkelig, men et el-hegn er en god tyverisikring.

  • 0
  • 1

Det er jo blot nogle forskere der vil lave nogle eksperimenter. Der foregår jo overalt i verden de mærkeligste ting - også i forskning. Der vil 100% sikkert også være en god del dansk forskning som kunne katagoriseres som "udfordrende fantasifuldt". Nogle gange finder man så noget nyt og spændende og andre gange kan andre sole sig i den forventede fiasko. At man også kan skøve "skeptikere" op er vist en journalistisk paradedisciplin og man lyder altid så klog og eftertænksom når man er skeptisk. Selv uden at vide en dyt.

  • 1
  • 1

Nogle af dem lever vist endnu. Mobiltelefoner blev en overgang set som noget der kunne stimulere tankevirksomnheden på en eller anden måde. Altså ved at stråle lidt på hjernen. Man kunne blive mere intelligent af at høre Mozart. Køer giver mere mælk, hvis de hører klassisk musik. Potteplanter trives bedre, hvis man taler lidt med dem hver dag. Meditation og positiv tænkning har enorme og utrolige effekter. Bøn kan kurere alvorligt syge. Det sidste dokumenteret gennem et strengt videnskabeligt forsøg. Der desværre ikke kunne reproduceres.

Hvis man laver forsøg nok, vil man af og til komme ud for eksperimenter, der beviser det rene vås. Derfor bør man gentage forsøg, helst med andre forskere.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten