Kineserne skal ikke udelukkes fra Grønlands råstoffer
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kineserne skal ikke udelukkes fra Grønlands råstoffer

Foto: Nicolai Kliem

FOLKEMØDE: Ideen om at holde udvindingen af Grønlands råstoffer som et rent europæisk foretagende kan være tillokkende. Men det kommer ikke til at ske, siger interessenterne.

Der er sjældne jordarter i Grønland. Der er også uran, zink, guld og rubiner. Men udvindingen af de mineralske råstoffer er dyr og kompliceret, og trods europæiske ambitionen om at udnytte forekomsten, så er det kinesiske marked muligvis på vej ind. Det er derfor et sammensat kompleks af forhindringer, der holder grønlandsk minedrift i slæbegear.

Så: Skal vi regulere, hvem der må grave mineralske råstoffer op af det grønlandske grundfjeld? Og er der i bund og grund nogen firmaer, som gider kaste penge efter et arktisk råstofeventyr?

Det var blandt de spørgsmål, som blev forsøgt besvaret ved debatten ”Nordlys - eller Hvad gemmer der sig i Grønlands undergrund?”, arrangeret af Europa-Kommisionen på Folkemødet.

Uafhængige af Kina

Blandt deltagerne var økonomisk rådgiver for netop Europa-Kommisionen, Torbjörn Olausson. Han beskriver, at der er et pres for ikke at gøre sig for afhængig af Kina dels som råstofproducent, dels som investor i råstofprojekter i Grønland.

Dette pres knytter sig især til forekomsterne af sjældne jordarter i Kvanefjeldet. Et projekt drevet af australske GME, men med kinesisk involvering på investorfronten. Projektet lægger op til, at de sjældne jordarter skal bearbejdes i Kina, som i forvejen har stor erfaring med dette, fordi Dragens Rige har et de-facto monopol på bearbejding af de sjældne jordarter.

”Vi ser et langsigtet behov for sjældne jordarter, men vi skal ikke være afhængige af Kina. Af sikkerheds- og forsvarsmæssige grunde, vil vi være uafhængige,” sagde Torbórn Olausson.

Og der er uden tvivl et behov fra europæisk side for at tage lidt af markedet fra de kinesiske selskaber. For vi er den verdensdel, som er primær aftager af de råstoffer, som findes i Grønland. Samtidig er minedriften indenfor Europas egne grænser nærmest ikke eksisterende trods de forekomster, der eksisterer. Vi udvinder blot omkring 5 procent. Samtidig benyttes sjældne jordarter i den grønne omstilling, hvilket får markedet til at være endnu mere attraktivt på lang sigt.

Én aktiv mine

Deltagerne havde naturligvis en form for interesse i at markedsføre Grønland som et sted, hvor de dyrebare råstoffer blot ligger og venter. Blandt paneldeltagerne var det grønlandske folketingsmedlem for Inuit Ataqatigiit (IA), Aaja Chemnitz, og CEO for EIR RawMaterials, en del af Europa-Kommisonen, Karen Hanghøj.

Men i øjeblikket er minedriften i Grønland stendød. Den seneste aktive mine var en guldmine, som måtte lukke og slukke. Herefter blev forhåbningerne knyttet til rubinminen ved Qeqertarsuatsiaat drevet af det canadiske selskab True North Gems. Trods fine fund af de eftertragtede ædelsten vrængede investorerne på næsen.

Så i maj sidste år måtte True North Gems erklære rubin-projektet konkurs. Sølle 100 millioner kroner manglede selskabet fra en risikovillig investorer, men sådan en fandets ikke - i hvert fald ikke en med mod på rubiner fra Grønland.

Derudover er der flere projekter under opløb, men de nødvendige penge til at drive minerne mangler.

For råstofmarkedet er et af de første steder som mærker en økonomi i recession. Specielt i Grønland,

Fra European Institute of Innovation and Technology’s underafdeling RawMaterials, ser man ikke noget grund til at favorisere visse dele af markedet for at sætte gang i råstofudvindingen i Grønland:

”Det er ikke i Europas interesse at lægge alle æg i én kurv og fryse kineserne ude. Vi er alle interesseret i en sund, global produktion, som er bæredygtig og miljøvenlig,” sagde Karen Hanghøj, CEO for EIR RawMaterials.

Kommentarer (7)

at tro at vi(europa) bestemmer en snus på Grønland.Hvis det strammer til militært har vi en måske to helikoptere og et par 76mm OtoMelara kanoner didoppe.USA har mere.Hvis det strammer økonomisk bliver USA og Kina enige om et eller andet.

  • 0
  • 9

Med den fantastiske geopolitiske indsigt du har, må du da kunne drive det til mere end at skrive argumentløse debatindlæg på ing.dk.

Jeg var konstabel ombord på Fylla 1968.Omkring Skt Hans hvor skibet lå i Godthåb og fik ordre til at lokalisere en russisk ubåd der var set et stykke ude.Vi kom ikke ret langt på grund af isen og det var iøvrigt noget fis da sonaren var pillet ud hjemme på orlogsværftet.Det var vildt ydmygende at skulle finde ubåde med fiskesnøre og krog.Hvad kan man bruge som madding?Det var mit indtryk at sålænge vi gjorde som USA forlangte vajede der Dannebrog på Grønland.De eneste der har modstået Monroe er vel Cuba?

  • 0
  • 2