Kineserne er glade for danske svineører, tæer og haler
Mens de fineste skinker ryger til Japan, havner biprodukterne fra danske svin på kinesernes spisebord. Danish Crown sendte i 2005 omkring 70.000 ton ører, haler, tæer, lever, hjerter, nyrer og andre biprodukter til Kina.
»Kina er et vigtigt marked for os. Først og fremmest fordi, de varer, der går til Kina, er varer, som vi har meget svært ved at afsætte andre steder,« siger Danish Crowns direktør for svinedivisionen, Jens Haven Christiansen.
I kroner og ører giver den kinesiske eksport cirka 300 millioner kroner årligt. Det er en beskeden del af Danish Crowns samlede eksport. Til gengæld ville over halvdelen af varerne blive til affald, hvis ikke kineserne stod klar til at købe dem.
»Det er væsentligt for vores optimering af hele grisen. Hvis det svenske marked sagde nej til dansk svinekød, kunne vi sætte prisen en smule ned og afsætte det til andre markeder. Sådan er det ikke med eksporten til Kina. De varer er der ingen andre, der vil have,« siger Jens Haven Christiansen.
Slagterierne i Danmark afsætter i dag alle biprodukter fra grisen. For nogle produkter som tæer og ører er Kina stort set eneste aftager, mens dele af eksporten af f.eks. lever og hjerte går til andre europæiske lande. Et lignende mønster tegner sig for andre store svine-producenter i Holland, Tyskland og USA.
»Kineserne producerer næsten halvdelen af verdens svin. De er stort set selvforsynende med de gængse udskæringer, men biprodukter har de ikke nok af. Dem importerer de fra hele verden,« siger Jens Haven Christiansen.
Er det ikke etisk betænkeligt at sælge vores affaldsprodukter til kineserne?
»Vi ser bestemt ikke på det som affaldsprodukter. Det, der er biprodukt et sted, kan være hovedprodukt et andet sted. Og hvis kineserne ser det som den største delikatesse at spise haler og ører, så kan jeg ikke se, at der er noget galt i det. Desuden er det jo også dele af grisen, som vi selv spiste for 50 år siden,« siger Jens Haven Christiansen.
I Kina bliver biprodukterne forarbejdet til fødevarer. F.eks. bliver svineører sliset i strimler og stegt, så de kan gå i wokken og spises med pinde. Jens Haven Christiansen understreger, at der ikke er noget odiøst i den måde, kineserne benytter biprodukterne på.
»Det er ikke sådan, at det bliver misbrugt og solgt som almindeligt svinekød. Kineserne sætter pris på biprodukterne, og derfor sælges produkterne som det, det er,« siger Jens Haven Christiansen.
Kyllingefødder til Kina
Mens de fineste skinker ryger til Japan, havner biprodukterne fra danske svin på kinesernes spisebord. Danish Crown sendte i 2005 omkring 70.000 ton ører, haler, tæer, lever, hjerter, nyrer og andre biprodukter til Kina.
Som noget helt nyt er også de danske fjerkræslagterier begyndt at sælge biprodukter til Kina. Danpo - det ene af to store danske fjerkræslagterier - vil i 2006 sende ca. 1.000 ton kyllingefødder til Kina, efter at fødderne har fået fjernet overhuden og de yderste negle på et anlæg i Danmark.
Anlægget til kyllingefødder blev etableret sidste år på grund af efterspørgsel fra Korea. Men det koreanske marked svigtede, og fra begynd- elsen af 2006 ryger de danske kyllingeføder i stedet til Kina.
»Vi har det lidt underligt med at sælge et produkt, der i vores kultur betragtes som et underlødigt produkt. Omvendt må vi forholde os til, at kineserne gerne have det til konsum, og det er en fornuftig forretning for os i forhold til, hvis vi sælger det til foder,« siger Danpos eksportchef Jens Skytte Høj.
Kineserne er ikke alene om madvaner, der for os virker særprægede. Fjerkræslagterierne sælger desuden gumpen - fedtklumpen omkring kyllingernes endetarm - til Brunai og Østmalaysia, hvor det bliver spist af kvinder, som ønsker en blank og fedtet hud.
