Kinesere overhaler alle giganterne med opladelig hybridbil
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kinesere overhaler alle giganterne med opladelig hybridbil

Europæerne får også mulighed for at købe den billige og udholdende plug-in-hybrid bil BYD F6DM, der kører ud på det kinesiske marked allerede til foråret - to år før både Toyota og General Motors forventer at slippe de første hybridbiler løs.

Allerede om to til tre år regner producenten BYD (Build Your Dreams) Autom med, at bilen kommer til Danmark, skriver BYD i en pressemeddelelse.

Den kinesiske hybridbil er udviklet af batteriproducenten BYD, der siden 1995 har vokset sig fra en virksomhed på 20 ansatte til en af kæmperne på batterimarkedet med 120.000 ansatte.

Den kinesiske batteriproducent BYD sender sin plug-in-hybrid bil, F6DM, på det kinesiske marked til foråret. To år efter kommer bilen til Europa. (Foto: BYD Auto). Illustration: BYD Auto.

Kina-hybrid kører 100 kilometer på ren elkraft

Forventningerne til den kommende F6DM er også pumpet helt i vejret. Eksempelvis lover producenten, at bilen kun vil koste 100.000 kroner i Kina. Det vil svare til omkring 300.000 kroner i Danmark, hovedsageligt på grund af afgifter.

BYD F6DM nøjes heller ikke med at fremstå som en benzinmotor med en hjælpende el-motor - tværtimod. Ved ren elkraft kan bilen køre 100 kilometer. Til sammenligning kan General Motors prototype Volt kun køre omkring 65 kilometer på ren elkraft. Får benzinmotoren lov til at hjælpe, så får den kinesiske hybridbil en rækkevidde på 430 kilometer.

Bilen skyder en maksimal hastighed på 160 kilometer i timen og indeholder 100 mindre batterier af typen lithium-jernfosfat, der kan rumme 20 kWh. Batterierne kan oplades 2000 gange, før de skal skiftes, og en fuld opladning tager ni timer. Skal batterierne blot oplades halvt kan det gøre på kun 10 minutter.

I alt ender bilens vægt på 1800 kilo.

Benzin og el kæmper begge for at skabe fart

Bogstaverne DM i bilens navn dækker over ordet Dual Mode, som betegner bilens egenskab til at skifte mellem benzinmotoren, elmotoren eller en kombination.

Når bilen starter, sker det med ren elkraft, mens den bliver til en seriehybrid ved almindelig kørsel, hvor også benzinmotoren hjælper til at lade på batterierne. Ved acceleration og hurtigkørsel fungerer den som en parallelhybrid, hvor både benzinmotor og elmotor hjælper med fremdriften.

BYD Auto forventer, at salget vil ligge på omkring 500 om måneden de første måneder i Kina, mens det vil stige til 2.000 om måneden efter et år.

Emner : Biler
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Generelt lyder denne bil lidt for god til at være sand, men specielt påstanden om en halv opladning på 10 min. virker noget usandsynlig. Hvis ikke jeg tager meget fejl svarer det til opladning med 60kW ved 100% ladeeffektivitet...noget af en hidsig lader.

  • 0
  • 0

Ja. Og en del bilproducenter er da også yderst skeptiske overfor om bilen holder, hvad den lover. Som formanden for Total Battery Consulting, Menahem Anderman sagde til Buisnessweek efter fremvisningen på en af året bilmesser. "Enhver kan fremvise en demonstrationsbil, men du har brug for tre eller fire års yderligere test før du kan sende bilen i produktion". Men allerede om få måneder ryger bilen ud på det kinesiske marked og så får vi jo et mere klart billede af, om bilen holder hvad den lover.
MVH Thomas Djursing, Ingeniøren

  • 0
  • 0

Hej.

Jeg har stor respekt for landet kina, som jeg har været så heldig at besøge.

Men m.h.t. kinesiske biler skal man spise omend ikke ris så brød til.

Jeg bryder mig ikke om, at de kopierer udenlandske producenters produkter indenfor bl.a. biler.

F.eks findes der en eller flere kopier af den lille
2-personers-bil Smart. Jeg synes, at det er helt i orden at lave en lille bil, som ligner Smart. Men alt med måde. Der bør da være nogle markante forskelle mellem de kinesiske kopier og Smarten. Ellers er det at snyde og se bort fra patenter.

En producent (af multi-vitamin/mineral-piller) fortalte mig, at de kalder Kina for KOPINA, da kineserne kopierer flere produkter.

M.h.t. trafiksikkerhed har der være flere katastrofale sammenstøds-tests af kinesike biler.

Men når al dette er sagt, er der ingen tvivl om, at de kinesiske biler kommer. Når kineserne får styr på sikkerheden, kan de få gode point i sammenstøds-tests. Og så bliver bilerne interessante for os at købe.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler

Projekt Trafiksikkerhed (og Projekt Smørhul)

Min prøveballon: http://ing.dk/debat/101083
VW Polo TDI BlueMotion: http://ing.dk/debat/101933
Opfinder: www.daffo.dk

Trafiksikkerhed: www.euroncap.com Med hensyn til point i EuroNCAP skal man vide, at man IKKE kan sammenligne en lille bils antal stjerner med en stor bils antal. En 375-425 cm lang bil kan laves mere sikker end en bil på under 350 cm.
  • 0
  • 0

Jeg går ikke ud fra at man bliver nødt til at smide hele bilen ud, når batterierne er game over, men kan nøjes med at udskifte dem.

Hvad vælger du så at gøre, hvis det viser sig at batterierne som reservedel koster omtrent det samme som en ny elbil, der desuden til den tid har mere moderne batteriteknologi?

mvh Jens

  • 0
  • 0

Til alle jer som ikke har mental kapacitet til at forestille sig en verden med elbiler, som godt nok skal have skiftet batterier ud hvert 5,5 år burde læse følgende artikel fra Ing.dk :

En dyb indånding diesel-dunster skader hjernen
http://ing.dk/artikel/86364

Politik anno 2008 er fuldstændig visionsløs. Den eneste vision vi har anno 2008 er den vision at vi alle bliver sprunget i luften af nogle imaginære terrorister.

Det er tid til at få visionerne tilbage, at turde tage chancen, og droppe vores angst for forandring.

J. F. Kennedy sagde i 25. maj 1961 at USA inden udgangen af 1960'erne ville landsætte mennesker på Månen. Det var visionært, og sådanne visioner skal vi have tilbage. J. F. Kennedys ord faldt selvom USA end ikke havde sendt ét eneste menneske ud i rummet på daværende tidspunkt.

  • 0
  • 0

[quote]Jeg går ikke ud fra at man bliver nødt til at smide hele bilen ud, når batterierne er game over, men kan nøjes med at udskifte dem.

Hvad vælger du så at gøre, hvis det viser sig at batterierne som reservedel koster omtrent det samme som en ny elbil, der desuden til den tid har mere moderne batteriteknologi?
[/quote]

Vel ca det samme som man gør når man efter ca 2½ år må indse at ens bærbare PC for at køre uden ledning skal have et nyt batterie der koster mere end PC'en er værd i gensalg.

  • 0
  • 0

klappe i siden, legostyle batterieenhed til hurtigudskiftning, pantsystem, mobil logistik ("call-a-battery"-levering til stedet). i princippet lige som ved en lejetøjsbil med de små runde batterier... så kan vi starte nu allerede og så kommer bedre batterier hen ad vejen.

  • 0
  • 0

Ja - helt korrekt .. straks der kommer nyt markedet springer skeptikerne op trolde af æsker.. ligesom med nye musikformater - skal man hører historier fra gramafonstiftens barndom.
Er der inger der bare KAN fatte hvad det ville sige at kunne leve i en storby uden bilstøj ... eller er dette FOR svært
NB: lever selv et sted hvor det er fuglesang der vækker mig - og tænk på alle de støjmurer og ekstra vinduer der er sat op ... udover gadestøj for slet ikke at tale om indåndingsos.
At staten (skatten) retorisk heller ikke kan SE at disse udgifter (støj + møg) alle også ikke bilejere må udrede økonomisk og helbred ligeledes søgt !!

SÅ ... FORSTIL JER EN VERDENDEN BILSTØJ I BYEN

  • 0
  • 0

I mit ovenstående indlæg glemte jeg at nævne at jeg bor i den ret så ukendte by Ivano-Frankivsk i det vestlige Ukraine. Det er en by på 200 tusinde indbyggere, ikke desto mindre ligger de fleste veje i midtbyen om aftenen indhyldet i en slags støv- og dieseltåge.

Dette skyldes to ting:

  • Forældede og dårligt vedligeholdte lastbiler og biler.
  • Elendig benzin og diesel (det blandes ofte op med diverse spildprodukter)

Til de personer i chatten som kommer med argumenter om at bilerne er blevet mere effektive; drop det. En forbedring fra 12 km/L til 13 km/L for en benzin- eller dieselbil kan på ingen måde kaldes en forbedring når målet er en drastisk forbedring af energiøkonomien og ikke mindst reduktion af partikelforureningen.

Det er teknologien den er gal med. Forbrændingsmotoren skal erklæres død sammen med glødepæren. Der skal simpelthen lande et brev hos bilproducenterne hvori der står følgende:

"Per 01.01.2009 er alle nye biler med forbrændingsmotor hermed ulovlige.

Mvh

Verdenssamfundet"

Bilproducenter som tjene masser af penge på at sælge gammelt design med ny aircondition er ikke i stand til at ændre sig på anden måde. Det er ren markedsmekanik!

  • 0
  • 0

Jeg bryder mig ikke om, at de kopierer udenlandske producenters produkter indenfor bl.a. biler.

F.eks findes der en eller flere kopier af den lille
2-personers-bil Smart. Jeg synes, at det er helt i orden at lave en lille bil, som ligner Smart. Men alt med måde. Der bør da være nogle markante forskelle mellem de kinesiske kopier og Smarten. Ellers er det at snyde og se bort fra patenter.

Enig, det virker lidt for 'smart' (!).

Her i landet er kineserne jo nok mest kendt for deres billige motorcykler, som faktisk har solgt ret godt på det danske marked de seneste par år. Men her er der osse tale om kopier af 20-30 år gamle japanske motorcykler, hvor patentet antageligt ER udløbet ...

  • 0
  • 0

The chinese site is well illustrated with (probably) excellent writing - in chinese.

Can anyboby help with drive train details??

On the face of it, BYD Auto is repeating Toyotas unfortunate choice, of staying away from electric drive?

mvh knud

  • 0
  • 0

Det er pinligt at mere end 100 år after de første biler kører man stadig rundt i biler lavet på grundlag af det samme koncept. Hvis det så var godt, men virningsgrader som i praksis ligger omkring de 10-12% er jo latterligt og det er på høje tid at komme videre. Bilerne har levet godt af megasubsidier længe nok.

I modsætning hertil var cyklen den perfekte opfindelse, ingen transportform, biologist eller mekanisk, kan matche energiforbruget med et menneske på en cykel.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Anders Skærlund Petersen & Arne Kruse Nielsen

Der er så vidt jeg kan læse af indlæggene, ingen der betvivler el-biler og deres forhåbenlige fremtid i dansk transport. Det der stilles spørgsmåltegn ved er kvaliteten og specifikationerne på den kinesiske bil.

Med hensyn til levetid på batterier, så syntes jeg ikke økonomisk set at 5,5 år er særligt godt. Med den pris vi kommer til at betale for sådan en bil og batterier i DK, vil det hurtigt blive et økonomisk mareridt.

Som jeg ser det, kan en stor del af problemerne med bilforurening delvist løses ved fjernelse af afgifterne på udvalgte miljøvenlige modeller, dette kommer dog nok ikke til at ske de næste 10-20 år. Politikkerne bliver jo direkte paniske hvergang det bliver bragt op.

Jeg kører selv rundt i en gammel Mazda 1,5 fra 1987. Den kører 13,92 km/l (gennemsnit over 2 år) så jeg kan slet ikke se hvorfor, jeg f.eks. skulle bruge adskillige hundredetusinder af kroner for at få en ny bil i samme størrelse, der stort set ikke har en bedre brændstoføkonomi.

  • 0
  • 0

De 5,5 års levetid er da ret misforstået. Hvem siger at en bruger vil køre en fuld cycle på batterierne hver evig eneste dag? Var det ikke mere relevant at sige 2000 opladninger af 100km hver = 200.000km. Dertil kommer at på længere ture vil benzinmotoren overtage en stor del af slæbet. Så måske 300.000km før batterierne er slidt op. Det er da ikke så meget forskelligt fra den levetid vi har på en benzinmotor i dag? Hvor mange biler når nogensinde at køre ret meget mere end 300.000km i deres liv? Bortset fra min 18 år gamle Fiat Tipo, der har kørt 373.000km, og er still going strong :-)

  • 0
  • 0

Hvis jeg skulle bruge den hovedsageligt på eldrift, så vil den skulle lades ca. 1 gang om dagen, deraf de ca. 5,5 år. Dette er dog nok langt fra gennemsnits forbrugsmønstret.

Mazda'en runder også snart 400.000km :o).

  • 0
  • 0

Den danske bilpark er jo gennemsnitlig betydelig ældre, end de lande vi ellers plejer at sammenligne os med, pga de ekstremt høje bilafgifter.

Så måske er 5,5 år svarende til 2000 opladninger á 100 km = 200.000 km ikke så urealistisk for alle andre lande end lige Danmark ... ;-)

  • 0
  • 0

Det er pinligt at mere end 100 år after de første biler kører man stadig rundt i biler lavet på grundlag af det samme koncept. Hvis det så var godt, men virningsgrader som i praksis ligger omkring de 10-12% er jo latterligt og det er på høje tid at komme videre. Bilerne har levet godt af megasubsidier længe nok.

Enig - det ER pinligt, teknisk set ...

Det ville jo svare lidt til at man stadig kørte med damplokomotiver på jernbanerne (de bedste damp-loko havde faktisk en virkningsgrad på 10-12% - det mest gængse var dog sølle 5-6%).

Men mon ikke der står "multi-nationale interesser" bag - f.eks. olie-branchen. Så længe der er "olie nok" (hvor længe varer mon det?), skal vi nok ik' forvente den store revolution af automobilet ...

  • 0
  • 0

Bortset fra min 18 år gamle Fiat Tipo, der har kørt 373.000km, og er still going strong :-)

Hej Mads.
Undskyld hvis jeg fornærmer din bil -men jeg er vanvittig ineteresseret i at høre hvordan du har fået en Fiat til at overleve sååååå længe. Alle mine erfaringer med Fiat, siger at det er et mærke, som maks kan klare 2 danske vintre, førend de er rustet igennem, og hvor mekanikken konstant svigter. Især nogle bekendtes Fiat har været til meget undeholdning for mig - forruden går i stykker, hvis man drejer for skarpt. Og Fiat får da også bundkarakter, af de danske bilejere, når der er FDM undersøgelser. Så hvad er din hemmelighed? Jeg troede kun Volvo 240 og Mercedes fra før 1991 kunne leve så længe :) Ser frem til at høre nærmere.
Vh. Peter.

  • 0
  • 0

Hej Mads.
Undskyld hvis jeg fornærmer din bil -men jeg er vanvittig ineteresseret i at høre hvordan du har fået en Fiat til at overleve sååååå længe. Alle mine erfaringer med Fiat, siger at det er et mærke, som maks kan klare 2 danske vintre, førend de er rustet igennem, og hvor mekanikken konstant svigter. Især nogle bekendtes Fiat har været til meget undeholdning for mig - forruden går i stykker, hvis man drejer for skarpt. Og Fiat får da også bundkarakter, af de danske bilejere, når der er FDM undersøgelser. Så hvad er din hemmelighed? Jeg troede kun Volvo 240 og Mercedes fra før 1991 kunne leve så længe :) Ser frem til at høre nærmere.
Vh. Peter.

Hej Peter

Jeg må også indrømme at min Fiat trængte til en kærlig hånd da jeg overtog den for 6 år siden. Men vedligeholdes den, så er den faktisk et utroligt driftsikkert køretøj. Den er galvaniseret fra fabrikken, det virker så ikke ordentligt på undervognen, så der skal den undervognsbehandles jævnligt. Døre og klapper holder derimod evigt. Motor og formegentligt også gearkasse var skiftet før jeg overtog bilen. Har i den tid jeg har haft den kun været kørt i stykker én gang, og det var med en sprunget kilerem. Som jeg havde en ekstra af i bagagerummet :-)

Motoren bruger pt mindre end én liter olie på 10.000 km. Det er der mange nye biler der ikke kan klare. Der var for nyligt en opgørelse der viste at en Fiat gennemsnitligt bliver 17 år gammel. Det er faktisk ikke så dårligt. Jeg gav 1500 kr for min, og jeg regner med den holder mindst 4-5 år endnu. Den økonomi kan vist næppe slås :-D

  • 0
  • 0

Min mor solgte sin Fiat Uno fra 1985 for to år siden. Der var den i fin stand, og indbragte 13.000 kroner. Den kører, så vidt jeg ved, den dag i dag.

Og min kære Tipo er ikke engang begavet med en carport. Den har holdt under åben himmel så længe jeg har haft den. Og sandsynligvis også før det.

  • 0
  • 0

Alternativer er der mange af .... f.eks. at afgifter overføres til den nye bil .. som i Canada hvor den samlede luksusbeskatning (grundskat 7%+ 8%luksusskat) på 15 % alt i alt.
Hermed hører afgifter og skatter videre

TIL GAVN OG GLÆDE FOR FOLKET

I stedet for at ligge og GRINE af folk på vej til arbejde på bilkirkegården..
Iøvrigt får man luksusafgiften tilbage ved skrot i Canada altså.

  • 0
  • 0

Det er selvfølgelig umuligt at vide, om denne kinesiske bil er en realistisk løsning for os, før den har kørt et par år i Danmark eller i et land med lignende trafikforhold og klima.

Men det er interessant, at den ikke fremstilles af en bilfabrfik, men af en batteriproducent. Visionen er tilsyneladende, at en bil blot er et batteri på fire hjul, og det bliver måske til en vis grad rigtigt om nogle år. Måske kan denne producent udvikle bedre batterier (med hensyn til pris, levetid, vægt og energieffektivitet) eller måske inspirerer bilen andre til at gøre det. En bils energiforbrug kan kun nedsættes til et vist punkt ved optimal formgivning og elektronikstyring, og det må fremtidige biler på en eller anden måde rette sig ind efter.

Med hensyn til batteriets levetid og udgiften til udskiftning er det selvfølgelig en ukendt og vigtig faktor. Men i regnestykket må der også indgå en eller anden genbrugspris for de (ret kostbare) materialer, der indgår i batteriet. Allerede de klassiske bilakkumulatorer af bly smides joi ikke mere væk, man smelter blyet om.

Den kinesiske industri har fordelen af et enormt og gennemskueligt hjemmemarked og samtidig fuld kontrol med importen fra andre lande, i hvert fald indtil Kina tilslutter sig til WTO. Når man kan fremstille mobiltelefoner til hele verden, kan det vel ikke være vanskeligere at fremstille hyubridbiler til hele verden.

  • 0
  • 0

En Mazda 323 fra slut-80'erne er/var nu også en meget holdbar bil.

For mit vedkommende skulle der en tyv, en stensætning og 100+ km/t for at smadre den - men kofangeren holdt... vangerne gjorde ikke.

Jep, de kunne sgu' lave biler dengang :o). Det er stadigvæk den originale motor og gearkasse der er i min efter næsten 400.000 km. Det værste den har gjort er at brænde en ventil af for et par år siden.

  • 0
  • 0

Smukt. Min 240GL (85) er på den halve million. Det ydre ruster, men mekanikken har aldrig svigtet :) Originale B230a motor og samme gearkasse (omend den kunne trænge til en udskiftning). Motoren tager en halv million til.

  • 0
  • 0

Det er lidt flovt, hvis kineserne kommer før Toyota!
Jeg troede længe, at Toyota Prius var en ægte hybridbil (el + benzin), men ved nu, at det er en ren benzinbil, der blot benytter et internt elsystem til langsom kørsel, kraftig acceleration og til at opsamle bremseenergi. Den kan ikke oplades hjemme.
Da jeg (umiddelbart) ti gange hellere vil køre vestligt eller japansk end kinesisk, undrer det mig, at Toyota (eller vestlige producenter) ikke er kommet med ægte hybridbiler, altså brugbare elbiler med (lille) benzinmotor til nød og lange ture.
Det må være en ret lille ombygning af Toyota Prius, der kunne forlænge dens el-rækkevidde og forsyne den med opladningsmulighed.
Ved brugbare mener jeg (kort):
200 km på ren el, yderligere 300 km på benzin (gerne med "lille" benzinmotor, 140-150km/h), opladning hjemme og ude, evt. ombytningsbatteri, og med lille benzinvarmeapparat.
De findes vist ikke endnu, men teknikken er udviklet.

  • 0
  • 0

Wow. Det er jo Volvo-levetider. I´m impressed.

WOW..tal lige om at leve i en anden tidsalder.. :-)

Indrømmet, Volvos gamle 2´er serie har vist sig overordentlig pålidelige, men regnende fra midt-firserne kan jeg på stående fod nævne 6-7 mærker/modeller der rutinemæssigt klikker +500.000 km på tælleren uden at kny, så unikt er det altså ikke.
(at det så mestendels skyldes overdimensionering af karosseriplade fra volvos side, det kender vi jo også fra deres sikkerhedsfilosofi: "Safety by mass", så intet overaskende der.)

Selv har jeg købt Fiat multipla med 200.000km under bæltet på købstidspunktet, til dato har det kostet 2100 til bærearme alas. "ikke planlagt udgift", på nu +100.000km.
Ikke afskrækkende i min bog.

Men ellers Ja: Fiat rådnede i midt-halvfjerdserne, sammen med Alfa, Opel, Ford og alle de andre 0.6mm puritanere ;-)

  • 0
  • 0

Jeg vil godt nok nødig give 300.000 kr for en kineser. Især ikke nu hvor BMW har udviklet nye superøkonomiske benzin og dieslmotorer...

Jeg håber kineserne vil begynde at producere ægte elbiler med de nye lithium batterier til discountpris.

  • 0
  • 0

Landtransportens effektforbrug var 6,85 GW i 2006.
Jeg ved ikke, hvor meget mindre dette kunne blive ved elektrisk drift. Men sikkert stadig en hel del mere end de 697 MW vore vindmøller leverede i 2006 (819 MW i 2007).
Vi får også brug for en vis stabilitet i elforsyniongen. I Jan-Mar 2007 ydede vindmøllerne i gennemsnit 1224 MW, i Jun-Aug 545 MW.
En stabil, rigelig og billig elforsyning kan vi altså ikke få med vindkraft. Dvs. vi får brug for et antal atomkraftværker med en nettoydelse på 1400-1500 MW per styk.

  • 0
  • 0

morsomme bilshistorier.

En gang for for omkring 35 år siden ,begyndte amerikanerne at lave ferskvands perler med næsten den samme teknik, som som japanerne lavede deres MIkomoto kulturperler.

Det fortælles, at japanske perlefabrikanter brokkede sig over amerikanernes tiltag, til den amerikanske ambassadør i Japan. De var fornærmede over, at man kopierede Japansk kultur og produktion.

Her må den amerikanske ambassadør siges, at være ret kvik, for han replicerede, at amerikanerne også var ret fortørnede over, at japanerne kva deres bilfremstilling, kopierede amerikansk bilkultur og produktion.

Det der siges om Kina biler idag, er en tro kopi af, hvad man sagde om Japanske biler, da de kom på markedet omkring 1965.

Der blev fortalt at de næsten ikke brugte benzin.

Lukkede man motorhjelmen op, kunne man se, hvorledes det hang sammen. Benzinen var til brug for et kogeapparat til ris, så de stakkels ti japanere der trådte i pedalerne, kunne få noget at leve af. Ideen smittede af på motorcyklerne derfra, der som bekendt kom til at hedde riskogere.

Den samme tur fik de koreanske. KIA= koreansk industri affald... Hyundai blev til Humdig.. etc

Så grin nu, mens tid er, for....

Jeg har forøvrigt en rød Fiat Uno 1991 til salg, kun en lille smule rust på skærmkanterne.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten