Kinesere bliver de første til at benytte gensaksen Crispr på kræftpatienter
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kinesere bliver de første til at benytte gensaksen Crispr på kræftpatienter

Et kinesisk forskerhold har i denne måned fået godkendelse til at afprøve Crispr-teknologien på en gruppe lungekræftpatienter, der forgæves har været igennem en lang række andre behandlingsformer, skriver Nature.

Dermed bliver kineserne de første til at bruge teknologien på levende mennesker og overhaler et amerikansk forskerhold, der har fået nogle myndighedernes godkendelse, men fortsat venter på ‘go’ fra det etiske råd i USA og U.S. Food and Drug Administration, FDA, som godkender medicin og fødevarer i USA.

Læs også: Gensaksen CRISPR giver nye våben til kræftramtes T-celler

Det kinesiske forskerhold vil med saksen ødelægge det såkaldte PD-1-protein i patienternes T-celler. T-celler er en del af kroppens immunforsvar, men kræftcellerne kan via aktivering af proteinet PD-1 slukke for T-cellerne og dermed vokse og sprede sig i ro og mag. Med fjernelsen af PD-1 er det håbet, at T-cellerne kan vinde kampen mod kræftcellerne.

Det kinesiske forsøg er mere simpelt end amerikanernes, hvor forskerne ud over at ødelægge PD-1 også vil manipulere med T-cellerne på to andre punkter, der skal øge cellernes evne til at spore kræftcellerne. Amerikanerne har også planer om at udføre forsøget på patienter med flere forskellige kræftformer.

Alligevel er det kinesiske forsøg ikke uproblematisk. For det første er det en kendt udfordring, at forskerne kan komme til at redigere de forkerte steder i genet ved simpelthen at 'klippe skævt'. Den fejl vil forskerholdet forsøge at modarbejde ved at lade et biotek-firma tjekke de redigerede celler, inden de sprøjtes tilbage i patienternes blod. Det fortæller et af medlemmerne af forskergruppen, Lei Deng fra West China Hospital, til Nature.

En anden risiko er ifølge forsker i immunterapi Timothy Chan fra Memorial Sloan Kettering Cancer Center i New York, at de redigerede T-celler ikke alene går til angreb på de syge kræftceller, men også angriber patienternes raske celler - en såkaldt autoimmun effekt.

Det kinesiske forskerhold vil af samme grund gå langsomt frem og dosere de redigerede gener lidt ad gangen under stor overvågning af patienterne.

I første omgang skal ti patienter deltage i forsøget.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Selvom jeg godt kan tage mig selv i at frygte, at kineserne springer alle etiske overvejelser over med denne nye teknologi, synes jeg alligevel det er hyperspændende at følge med i denne udvikling!

Indtil vi får muligheder for at anvende tilstrækkeligt præcise computersimulerede modeller for, hvordan menneskekroppen vil reagere på disse ændrede T-celler, giver kontrollerede behandlinger med menneske nu engang de hurtigste og mest pålidelige resultater - selvom de nok indebærer en vis risiko for deltagerne.

  • 1
  • 0

I mange år har Kina også været ledende indenfor organtransplantation. De foretog mere end 10.000 transplantationer hvert år. Officielt var det fanger, der havde fået dødsstraf, der blev anvendt. Problemet var blot, at Kina ikke henrettede så mange fanger hvert år.
Det har så vist sig at Kina havde i tusindevis af Falun Gong medlemmer i fængsler, og når der kom en patient, fandt de en egnet donor, og gav vedkommende en indsprøjtning, der ikke var dræbende eller bedøvende, men gjorde det muligt, at fjerne organer fra donoren, mens han/hun stadig var i live. Kinesiske læger har indrømmet at mange af disse donorer stadig trak vejret, da de blev smidt ind i krematorieovnene.
Jeg deler helt sikkert din frygt for Kinas etiske overvejelser.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten