Kinesere 3D-printer ti nye hjem på én dag
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kinesere 3D-printer ti nye hjem på én dag

Helt uden at bruge en eneste mursten har Shanghai Winsun Decoration Design Engineering Co printet ti hjem i løbet af en enkelt dag, skriver norske Teknisk Ukeblad.

Betonhusene på 200 kvadratmeter skal bruges som boliger. Produktionsprisen beløber sig ifølge 3D-printersitet 3ders.org ikke til mere end 4.800 dollars - knap 26.000 danske kroner. Den lave pris skyldes, at husene bliver sat sammen af de printede moduler, som består af sand, cement og glasfibre.

Læs også: Hollandske arkitekter 3D-printer et helt hus

Ingeniørerne bag husprintene mener også, at det vil være muligt at genbruge industri- og anlægsaffald som udskriftsmateriale i printeren. Og det er cool, siger den norske leder af Entreprenørforeningen og direktør i virksomheden Backe bygg, Sven Christian Ulvatne.

»I øjeblikket printer de et meget simpelt boligbyggeri uden isolering eller varmeanlæg. Men med den hurtige udvikling på området kan jeg ikke udelukke, at de ender med at kunne printe en mere komplet bygning. Det her kan blive starten på noget stort,« siger han til Teknisk Ukeblad.

Læs også: 3D-printet mekanisk håndprotese koster kun 50 dollars i materialer

De særlige printere, som udskriver vægskelettet, er udviklet af Suzhou Yingchuang Science and Trade Development beliggende i Kinas østlige Jiangsu-provins. Direktøren for virksomheden, Ma Yihe, forklarer om processen til theshortpinguin.com:

»Byggematerialerne er printet af vores 3D-printer lag for lag, hvorefter de bliver lagt sammen, og hvert lag bliver fastgjort til det næste. De vil ikke gå fra hinanden eller gå ud af form og kollapse.«

Hvert lag er omkring tre centimeter tykt, men ifølge Ma Yihe er de fem gange så hårde som konventionelle konstruktionsmaterialer.

»Vi kan printe hele vægge på fabrikken, levere dem til byggepladsen, og så skal væggene bare stakkes med en kran. De er hule indvendigt, og betonen kan fyldes direkte i. Det er meget enkelt at gøre,« forklarer Ma Yihe.

Se video af husene og print af væggene her:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

De er hule indvendigt, og cementen kan fyldes direkte i. Det er meget enkelt at gøre.

Hvis man absolut vil fylde væggene op med et tørt, gråt pulver, kunne man så ikke bare bruge sand?

Cement er en meget dyr løsning som passivt fyld, fordi man kan fremstille beton ved at blande en mindre mængde (forholdsvis dyr) cement med tilslag og vand.

Man kunne naturligvis også vælge at udstøbe væggene med beton. Det virker umiddelbart mere logisk end at fylde dem op med cement.

  • 2
  • 1

Når elementerne er hule så kunne man jo bruge noget isolering til at fylde op med.

Hvis det (hvad jeg ikke tror) er nødvenrigt med beton/cement kunne man jo bruge en let beton/isoler-masse.

alternativt med polystyren eller LECA.

  • 1
  • 0

Følg linket til 3ders.org.
Der viser de nogle huse de har printet på højkant inkl tagprofil. Så begynder det at ligne noget. De skriver også at det er et firma der har tænkte sig at køre op i masse-produktionsskala og at husene i høj grad er lavet af genbrugsmaterialer.

Fejlen med 200 m2 istedet for 200 kvadratfod kan også spores tilbage dertil.

Hvis væggene er hule og selvbærende, kan man selvfølgelig fylde dem med isolering.

  • 0
  • 0

Fra den oprindelige artikel:

"In addition, it is very impressive that the printing material is recycled construction waste, industrial waste and tailings"

Det er da muligt, at en norsk entreprenør finde det 'cool' at gemme industriens restprodukter - hvad det så end måtte være i Kina - væk i husenes vægge.

POOOF og problemet er løst. Intet kemiaffald til forsvarlig destruktion eller deponering, som koster penge. Vi kunne jo i øvrigt selv gøre det samme med de bestrålede materialer fra Risøs reaktorer og spare ringtig mange penge.

Men det rejser selvfølgelig også et par spørgsmål - hvad betyder det for indeklimaet og beboerne i husene, og hvad betyder det, når husene en gang skal bortskaffes?

Nå, pyt - det lader vi de næste generationer om. Bare vi frelser dem fra CO2 er alt jo godt.

  • 1
  • 0

Helt uden at bruge en eneste mursten

Det er sikkert ganske rigtigt, at der ikke er brugt en eneste mursten. Men det er en sær måde at indlede artiklen på. Hvad særlig er der ved ikke at anvende mursten til betonbyggerier?

Ethvert betonbyggeri fra Operaen i København til retsbygningen i Holstebro er vel opført 'helt uden at bruge en eneste mursten'.

Og ja, som tidligere anført gør Ingeniørens artikel husene cirka 10 gange for store. Det er ikke på 200 kvadratmeter, men på 200 kvadratfod, hvilket er cirka 18 kvadratmeter. Det ses også ret tydeligt på billederne.

Læg hertil, at materialet er beton og ikke cement. Når en dansk journalistpraktikant skriver af efter en norsk journalist, der har skrevet af efter et tredje medie, går det hurtigt galt med fakta.

Det er lidt synd, at et i øvrigt spændende emne om nye måder at bygge på, bliver behandlet så stedmoderligt.

  • 2
  • 0

Egentlig er det mest interessante i den norske artikel vel, at SINTEF i Oslo har planer om at arbejde med tilsvarende principper. Så kommer det ligesom lidt tættere på noget, der kan bruges herhjemme.

Men det kommer slet ikke med i den danske artikel, selv om SINTEF efter nordiske forhold er en meget stor F&U-institution.

Hvor er I øvrigt DTU, SBi og Teknologisk Institut henne i denne sag?

Lidt selvstændig dansk research ville pynte. Det har det norske medie trods alt gjort.

  • 1
  • 0

istedet for cement som er besværet af hærdetid og blanding

... hvortil skal lægges et ret stort energiforbrug til cementproduktion og et markant CO2-bidrag fra såvel energien som den kemiske proces ved brændingen af klinkerne.

Anders, lasersintring lyder meget spændende - har du kilder til emnet?

jernpulver så den kan sintre armeringsjern ind i konstruktionen

Den tvivler jeg lidt mere på. Der er ret stor forskel på styrkeegenskaberne af sintermetal og armeringsstål. Stålets sejhed er meget vigtig ved brug som armering.

  • 0
  • 0