Kinas rumdrømme står og falder med lift-off af kæmperaket

Det er på mange måder en skæbnedag for kinesisk rumfart, når Kina nu opsender sin hidtil kraftigste raket, Long March 5, fra den nybyggede rumhavn Wenchang.

På rakettens skuldre hviler landets ambitioner om en Mars-mission i midten af 2020, hvor Jorden og Mars er i perfekt stilling til en opsendelse. Misser Kina den mulighed, så skal vi helt hen til 2022 før planeterne - helt bogstaveligt - står i stilling igen.

Mars-missionen er ikke den eneste byrde på rakettens skuldre. Long March 5 - også kaldet CZ-5 - er også fundamentet for, at Kina kan få de sidste moduler til sin rumstation i kredsløb.

Med kurs ud over det sydkinesiske hav

Long March 5 er planlagt til opsendelse i dag, den 27.december, men landets myndigheder er ikke kommet med et nærmere tidspunkt.

Long March 5 på vej til affyringsplatformen Illustration: Wikipedia/篁竹水声

Den 57 meter høje raket står nu klar på sin rampe på Hainan-øen i det sydlige Kina og skal sendes ud over Det Sydkinesiske Hav, hvor den efter tre minutter i luften vil smide sine fire hovedmotorer, der hver består af to YF-100-motorer, der brænder på petroleum, skriver Spaceflightnow.

Læs også: Af banen SpaceX – her kommer Long March-5

Næste skridt i missionen er tændingen af center-trinnets to YF-77-motorer, der brænder nedkølet brint og flydende ilt. Forbrændingen foregår i otte minutter, hvorefter to brintmotorer på andet-trinnet tager over og sender kommunikationssatellitten Shijian 20 i kredsløb om Jorden.

Turbopumpe var skyld i styrt sidste gang

Men indtil da vil negle være bidt ned og åndedræt holdt stille længe nok til at give svimmelhed. I hvert fald hvis man skal dømme efter meldingen fra kilder, som blandt andre South China Morning Post har talt med. En af dem udtrykte, at atmosfæren i rumhavnen Wenchang har indtil videre været »så tyk, at der er mangel på ilt«.

Årsagen er ligetil. Long March 5 på en og samme tid en vigtig og uheldig raket. Vigtig, fordi den er nødvendig for at Kina kan udvide sine ambitioner i rummet. Uheldig, fordi den har været opsendt to gange før. Og ingen af opsendelserne gik fejlfrit.

Læs også: Kinesisk super-raket fejler under opsendelse

Den første opsendelse fandt sted i efteråret 2016, og selvom kineserne gave den mærkatet 'en stor succes', så måtte det øvre trin brænde længere end planlagt for at kompensere for et problem med forbrændingen i et af de nedre trin. En lille fejl, vil man nok kalde det. Og det var nok også gået ubemærket hen, hvis ikke en ny og langt mere alvorlig fejl opstod under opsendelsen i 2017, hvor raketten simpelthen endte i havet.

Her viste problemet sig at være en turbopumpe i rakettens første trin. Myndighedernes beslutning blev at vente to og et halvt år med en ny opsendelse for at lave de nødvendige ændringer og tjekke alt igennem, herunder test af YF-77-motorerne og turbopumperne.

Stor, men ikke størst

Om ingeniørerne har gjort et tilstrækkeligt godt stykke arbejde, vil vise sig. Hvis alt går vel, har kineserne en arbejdshest af en raket, der kan sende op til 14 ton i en geostationær bane og 25 ton i en lav kredsløbsbane. Den er mere end de fleste andre raketter, herunder amerikanske Delta IV Heavy, russiske proton-raketter og Europas Ariane 5.

Long March 5 kommer dog ikke op på siden af Space X´s Falcon Heavy, der kan løfte hele 26 ton op i geostationære baner og knap 64 ton i lave kredsløbsbaner.

Læs også: Tesla-bil, rumturisme og månelandinger: Rumfart lever i en brydningstid

Long March 5 bygger videre på et ekstremt velafprøvet koncept. Kina står med sine første udgaver af Long March-raketter for flere opsendelser end noget andet land i verden.

Emner : Raketter