Kinas første månebil sendes op i år
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kinas første månebil sendes op i år

Kinas næste sender til december månebilen Chang’e 3 op. Det er Kinas første forsøg på en blød landing på et andet himmellegeme.

Kinas måneprogram begyndte med Chang’e 1 i 2007 og Chang’e 2 i 2010. Nu er kineserne klar til at gå ind i næste fase af deres måneprogram med deres sekshjulede månebil.

Kinesiske medier oplyser ifølge space.com, at China National Space Administrationer gået i gang med de sidste afprøvninger af Chang’e 3, blandt andet en 40-dages test under forhold, der minder om Månen.

Afprøvningen skulle vise, at månebilen kan klare de temperatursvingninger, den bliver udsat for. Som backup har kineserne bygget en tilsvarende rumsonde kaldet Chang’e 4.

Chang’e 3 består af to elementer; et servicemodul og bilen. Landingen skal finde sted i området Sinus Iridum, som forgængeren Chang’e 2 har undersøgt og taget billeder af.

Landingen følges af USA

Nasa har en månesonde, Lunar Reconnaissance Orbiter, i kredsløb om Månen, hvilket giver mulighed for at følge kinesernes aktiviteter fra oven.

Mark Robinson fra Arizona State University siger til space.com, at der er dejligt, at en rumsonde igen lander på Månen, for det er efterhånden 40 år siden, at den russiske Lunokhod-2 Måne-bil ankom.

Udfordring at komme hjem til Jorden

Kinas planer for udforskning af Månen rækker langt videre end til landingen. Som nævnt har Kina bygget en model 4 som backup, men Chang’e-5 er allerede på tegnebrættet og skal være en robotrumsonde, der skal sendes til Månen for at hente prøver hjem til Jorden. Det er tredje fase af Kinas måneprogram og skal være gennemført inden 2020.

I 2015 vil Kina opsende en rumsonde op for at afprøve landingsteknikken af den kapsel, der skal bringe prøverne hjem fra Månen. Blandt bliver det en udfordring for kineserne at få kapslen ind i Jordens atmosfære med 40.000 kilometer i timen. Det har ingen kinesiske rumsonder hidtil gjort.

Chefdesigneren for Kinas måneprogram Hu Hao og en vicepræsident for den kinesiske Partikongress, har tidligere oplyst, at denne afprøvning vil benytte en rumsonde med samme struktur som Chang’e-2.

Den ledende forsker fra Chinese Academy of Sciences og direktør for National Astronomical Observatories Yan Jun har oplyst, at noget af materialet fra Månen vil blive skrabet op fra overfladen, mens andet skal hentes op fra to meters dybde.

Emner : Månen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu ér det jo heller ikke en bil lavet i Danmark, hvor vi pinedød skal genopfinde den dybe tallerken hver gang, i stedet for, at benytte allerede afprøvede og velfungerende koncepter. ;-)

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten