Kinas drone-industri på vej mod nye højder
I et af Shanghais mest mondæne shoppingområder, Xintiandi, ligger den kinesiske droneproducent DJI’s flagskibsbutik side om side med luksusbrands fra hele verden.
Her kan nysgerrige forbrugere se, føle og købe virksomhedens populære droner på samme måde, som de køber en Gucci-taske eller et sæt B&O-høretelefoner.
DJI har hovedkontor i den sydkinesiske by Shenzhen og er som verdens største droneproducent en af de få kinesiske virksomheder, der har haft held til at ryste ‘Made in China’-fordommene af sig. DJI er Kinas stolthed og spydspids for en hel underskov af kinesiske droneproducenter, som i dag sidder på størstedelen af verdensmarkedet.
Hæsblæsende tempo
Den vigtigste årsag til DJI’s succes er sandsynligvis, at virksomheden udvikler og lancerer nye produkter i et så hæsblæsende tempo, at det giver udenlandske konkurrenter åndenød. Noget, som kendetegner kinesiske producenter generelt, mener Kurt Nielsen, der er chef for Teknologisk Instituts robotcenter i Odense.
I efteråret deltog han i en robotmesse i Kina, og han var overrasket over den hastige udvikling, som bliver drevet af den store produktionskapacitet i Shenzhen-området, hvor DJI også har egen fabrik og en hær af udviklingsingeniører.
»Vejen fra du har en idé, til du har samlet og bygget den, er enormt kort. Alle komponenter er der, og der er en stor tilgængelighed af menneskelige ressourcer og penge – alle de tre ting, der skal til for at få noget til at ske,« siger han.
Netop derfor er det ifølge Kurt Nielsen ikke overraskende, at kinesiske droneproducenter i dag er teknologiske frontløbere.
Født global
Ehang er et andet eksempel. Den blot tre år gamle virksomhed er født global med kontorer i Düsseldorf og Californien. Den vakte for alvor opsigt, da det i foråret kom frem, at den skal levere passagerdroner til taxiflyvninger i Dubai. Planen var, at flyvningerne med den helikopteragtige drone – Ehang 184 – skulle starte denne sommer, men projektet er tilsyneladende forsinket.
»Den største barriere er det sikkerhedsmæssige. Her er der nok opbygget nogle relationer i Mellemøsten, der gør, at det er kineserne, der kommer først. Men det er meget sigende, fordi de også søger nogle spydspidsprojekter. De vil vise, at de kan komme først med noget. Teknologimæssigt er der ikke noget, der bremser kineserne,« siger Kurt Nielsen.
Ehang har også trukket internationale overskrifter med en ordre på 1.000 droner over 15 år, som skal hjælpe det amerikanske biotekfirma Lung Biotechnology med at transportere organer til patienter med akut behov. Men der går sandsynligvis lang tid, før vi kommer til at se flyvende robotter med kunstigt fremstillede lunger fra svin og stamceller. Aftalen er betinget af de nødvendige tilladelser fra de amerikanske myndigheder.
Års erfaring med pakkelevering
Det er også venten på tilladelser, der holder den amerikanske e-handelsgigant Amazon tilbage fra at levere sine pakker med droner. Det er flere år siden, Amazon meldte klar til at gøre det, og virksomheden har søgt patent på et design af en ny og innovativ form for vertikale lagerbygninger til drone-levering af pakker i tætbefolkede byområder.
I mellemtiden er den kinesiske konkurrent, JD.com, nået så langt, at den allerede har et års erfaring med at levere pakker med droner til Kinas landdistrikter. DJ.com har foreløbig fået tilladelse til at flyve med droner i fem provinser og har planer om at bygge 150 dronestationer i den bjergrige Sichuan-provins, der grænser op til Tibet. Det kommer til at revolutionere priserne for pakketransport i landområderne, som ofte er op til seks gange så høje som i byerne.
I det hele taget er den kinesiske lovgivning mere fleksibel, når det handler om at teste nye teknologier, og det giver kinesiske virksomheder endnu en konkurrencefordel. Ikke bare i droneindustrien, men også inden for anvendelsen af kunstig intelligens, hvor mulighederne for brug af big data er større end i Europa og USA.
Kinas regering ser som regel med milde øjne på eksperimenter, der kan løfte landets udvikling videre, hvis de går godt. Går noget galt, retter man ind og strammer op. I foråret skabte det f.eks. stor vrede, da ulovlige droner lammede flytrafikken i en af Kinas travleste lufthavne, Chengdu i Sichuan-provinsen. Ifølge South China Morning Post strandede mere end 10.000 passagerer, og 58 fly måtte omdirigeres.
Droner til private
Men det er ikke blot salget af kommercielle droner, der er i vækst – private forbrugere er også begyndt at tage teknologien til sig. For eksempel kan man slippe for at bøvle med en selfiestang ved at bruge en af de nye smarte selfiedroner, som kan købes billigt på e-handelssitet Alibaba for priser helt ned til 165 kr.
Populariteten skyldes ifølge Lan Bo, som er uddannet rumfartsingeniør og arbejder for droneproducenten Elanview i Shanghai, at sjov og ballade er den bedste måde at sprede teknologi på.
»Tænk på, at det her er teknologi, som tidligere kun var for folk i Nasa,« siger han.
Elanview har udviklet den hidtil mindste og mest designlækre selfiedrone på markedet, som er lavet i aluminium og styres via en app på en smartphone. Det særlige ved AirSelfie, som den hedder, er, at den er så let og kompakt, at den kan opbevares og oplades i en oplader, hvor der er plads til både dronen og en smartphone.
Prisen er ca. 2.500 kr., og det er alt for dyrt, hvis man dømmer efter kommentarerne på crowdfundingsitet Kickstarter, hvor den blev lanceret i november. Men ifølge Lan Bo er virksomheden snart på vej med en ny generation.
»AirSelfie er et produkt, hvor vi har tænkt ud af boksen. Det er ligesom da Apple lancerede den første smartphone. Betagende, men ikke perfekt,« siger han.
