Der er fuld fart på det kinesiske atomenergiprogram: 26 kraftværker er under konstruktion, og yderligere op til 8 byggerier forventes at gå i gang i år. Efter års usikkerhed har styret nemlig nu bekræftet sin høje målsætning: Inden 2020 skal Kina i stedet for de nuværende 22 atomkraftværker have 75, og den elektriske kapacitet skal være mere end fordoblet.
Den nylige revitalisering af de kinesiske atomplaner kommer efter flere års forbud mod at påbegynde nye atomkraftværker, fortæller Jørgen Delman, der er professor ved Københavns Universitet og blandt andet forsker i Kinas energi- og miljøpolitik.
»Man havde en meget ambitiøs plan for at udbygge energiforsyningen med atomkraft, men så skete ulykken i Fukushima. Og så blev planerne sat i bero,« siger han.
Læs også: Atomkraften blomstrer – bare ikke i Vesteuropa
Men hvor katastrofen på det japanske atomkraftværk fik blandt andre Tyskland til at beslutte en udfasning af atomkraft, fik den altså blot Kina til at bruge et par år på at gennemgå sikkerhedsprocedurer og andre vilkår, før byggeplanerne blev genoptaget.
»Styret har været helt klar over, at hvis der skulle ske en ulykke i de her tætbefolkede byområder, så ville millioner af mennesker blive ramt, og atomkraften være død i Kina,« mener Jørgen Delman og tilføjer:
»Nu mener man åbenbart, at man har så meget styr på risikovurderingen og teknologien, at man tør begynde igen.«
Kapacitet mangedobles
Indtil nu har udbygningen af den kinesiske atomkraft været relativt forsigtig, fortæller Jørgen Delman. De kinesiske reaktorer står for blot få procent af landets energiproduktion, men formanden for Kinas atomagentur (CNEA) – Zhang Huazhu – varslede altså for nylig en kraftig opprioritering over for China Daily.
»Året 2015 markerer et vigtigt år, hvor Kina genoptager sit energiprogram efter Japans atomkrise,« sagde formanden og garanterede, at det høje tempo ville blive fastholdt, så de kinesiske energimål kan indfries.
Læs også: Prognose: Verden får 60 procent mere atomkraft
Den nuværende kapacitet på 21,4 gigawatt skal efter planen være øget i 2020, så Kinas atomkraftværke kan levere 58 gigawatt. I 2050 skal kapaciteten være på over 400 gigawatt, og den udvikling skal gøre det muligt for Kina at nå landets emissionsmål og samtidig nedbringe behovet for at transportere enorme mængder kul rundt i riget.
»Langt den største del af kulreserverne ligger i Nordkina, mens størstedelen af befolkningen bor i landets østlige og sydøstlige del,« forklarer Jørgen Delman.
Reaktor – Made in China
Kinas omfattende atomprogram har ikke alene til formål at bringe lys over de kinesiske hjem. Landet håber også på at blive storeksportør af atomkraft-teknologi, fortæller Jørgen Delman.
»Kina har en ambition om at blive førende på området, og om at kinesisk teknologi skal være foretrukket rundt om i verden. Og hvis den ambition skal indfries, så skal Kina genstarte sin egen udbygning af atomkraften,« fastslår professoren.
Endnu er byggeriet af landets første hjemmedesignede reaktor dog kun lige blevet godkendt. Den kinesiske Hualong-1 skal på sigt erstatte det sammensurium af reaktor-designs, som er blevet en hovepine for den national myndighed. Men den kinesiske reaktor er også en central del af landets samarbejdsplaner med Pakistan og Argentina, som begge har påbegyndt kernekraftprojekter, der skal gennemføres med kinesisk assistance.
Kina skal dog stadig bevise, at den kinesiske atomkraftsektor er stabil og sikker, hvis Kinas eksport-drømme for alvor skal føres ud i livet. Det medgiver Francois Morin, der er Kinas repræsentant i World Nuclear Association, ifølge Reuters.
»Det er et spørgsmål om tillid fra omverdenen,« siger han.
