Kina vil have flere børn: Men ny politik gav kun fem mio. ekstra
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kina vil have flere børn: Men ny politik gav kun fem mio. ekstra

Den kinesiske regering kæmper for at øge befolkningstallet, men fødselstallet er stadig lavt. Illustration: Bigstock/oleschwander

Flere kinesiske mødre fik travlt med at blive gravide igen efter landet officielt erstattede et-barns-politikken tilbage i januar 2016 med en to-barns-politik. Det viser nationale kinesiske databaser, som amerikanske forskere ved Harvard University har set nærmere på.

Landet to-barns-politik fik i løbet af de første 18 måneder mødre, der allerede havde et barn, til at føde yderligere 5,4 millioner børn. De officielle tal viser også, at der var flere andengangs-fødende (55,5 procent) i de 18 måneder, end førstegangsfødende, skriver New Scientist.

Kina indførte et-barnspolitikken tilbage i 1979 for at imødekomme en voldsom befolkningseksplosion i kølvandet på 60’erne, hvor en kvinde i gennemsnit fødte seks børn, og lederen Mao Zedong omtalte moderskabet som en patriotisk pligt. Et-barns-politiken blev indført med bøder til lovovertrædere, men kom også med en række undtagelser blandt andet til bønder og minoriteter.

Siden er fødselstallet - i takt med den økonomiske vækst - raslet ned og ligger nu på mellem 1,2 og 1,7 barn per kvinde. Sidste år oplevede Kina det laveste antal fødsler siden 1961, hvor landet blev ramt af omfattende hungersnød, skriver South China Morning Post.

Regering vil have 20 mio. fødsler om året

To-barns-politikken har ikke rykket mærkbart ved fødselstallet til stor bekymring for landets ledere, der bider negle over udsigten til at brødføde den voksende gruppe af aldrende mennesker. FN's fremskrivninger viser nemlig, at landet vil have 330 mio mennesker over 60 år i 2050, skriver Vice. Flere regioner er også på vej med yderligere lempelser og åbner for en såkaldt tre-barns-politik.

Kina huser i dag 1,4 mia. mennesker, og gennemsnitsalderen er 37 år. Til sammenligning er gennemsnitsalderen i Danmark 41,5 år.

Den kinesiske regering vil gerne have fødselstallet op på 20 mio om året, men initiativerne bærer ikke megen frugt endnu:

»Det ser ikke ud til, at regeringens initiativer har fået vendt den demografiske trend,« lyder det fra Susan Hellerstein, der er professor ved Harvard University og står bag undersøgelsen om den kinesiske befolkningsudvikling.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er meget fint, at kineserne selv har gjort noget ved befolkningseksplosionen. Andre lande burde gøre det samme. Desværre, så er mad intet problem, og har man arbejdskraft nok, så kan man underbyde resten af verden. Og landene konkurerer i dag om at blive størst, og tilbyde billig arbejdskraft, og dermed at få verdens økonomi raget til sig. Jeg forstår derfor godt, at kineserne har indsét at et barns politikken ikke kan blive ved.

Men, vi er i dag mange flere, end kloden kan bære. De skal i Kina ned på ca. det halve, før det hænger sammen. Og det kommer de sandsynligvis ikke, ved at indføre 2-barns politik allerede nu.

Årsagen er, at de er ved at blive de små. Andre lande overstiger om ganske få år kineserne i antal, og det betyder at det bliver dem, der kan tilbyde mest arbejde, og med et stort udbyd kommer lav pris.

  • 9
  • 7

Med en fertilitsrate på 2 vil befolkningen i Kina fortsat falde og selv lige nu så er befolkningen i Kina ved at falde. Desuden er der et forholdsvis stort overvægt af mænd i forhold til kvinder, da drengene kulturelt har større prioritet i, ligesom det iøvrigt har i mange andre lande og kulturer.

Kun et land kan overhale Kina og det er Indien, som i løbet af af nogle årtier vil overhale Kina som det land med den største befolkning, men Indien har også samme problem som Kina med antallet af drenge og mænd.

Den globale fødselsrate ligger idag under 2,4, så i princippet er det kun nok til at bibeholde det nuværende antal mennesker på jorden, men vi bliver hele tiden ældre hvilket er skyld i den befolknings eksplosion vi har oplevet de sidste 200 år. I Afrika oplever de så først den eksplosion nu.

  • 14
  • 1

Selv med en fødselsrate på 2,4 per par, så bliver der dobbelt så mange på 4 generationer, og 50% flere på 2 generationer. Antages en generation er på 30 år, så er det 50% flere på 60 år. I afrika går det hurtigere. Problemet er imidlertid, at det på sigt er den højeste potens som vinder - dvs. at den største fødselsrate bliver dominerende. Middelfødselsraten er derfor ikke brugbar på lang sigt.

  • 3
  • 2

Med en fødselsrate på 2,4 kan det aldrig give en fordobling på 4 generationer, samtidig går du ud fra at alle børn bliver gamle nok til selv at få børn og at de vil avle lige så mange børn som deres forældre. Hvis vi i Europa havde fulgt den logik de sidste 150 år, så ville vi være flere milliarder indbyggere i Europa.

Efterhånden som middelklassen og uddannelses niveauet hæves i de fattige lande, så vil fødselsraten langsomt falde. Derfor er der næsten ikke nogen forældre i Kina der ønsker 3-4 børn, for det er alt for dyrt til at de kan opretholde deres levestandard.

I øvrigt så dør der også en del børn inden de kan nå at formere sig. Selv i Danmark dør børn og unge mennesker inden de når at få børn.

  • 5
  • 1

Med en fødselsrate på 2,4 kan det aldrig give en fordobling på 4 generationer, samtidig går du ud fra at alle børn bliver gamle nok til selv at få børn og at de vil avle lige så mange børn som deres forældre. Hvis vi i Europa havde fulgt den logik de sidste 150 år, så ville vi være flere milliarder indbyggere i Europa.

Antallet af børn som dør inden de når den fødedygtige alder bliver mindre, og derfor ikke forkert at forvente ca. 1,2 fødedygtige kvinder per par. Dette giver 1,4 gange flere kvinder efter to generationer, og næsten 2 kvinder efter 4 generationer. Hastigheden af stigningen afhænger også af antallet af år mellem hver generation.

Uanset om det voksende antal mennesker skyldes bedre levevilkår, eller om det skyldes fødselsraten, så er nødvendigt at komme under 1 pige for et par. Ellers bliver der ikke færre på jorden. Øges levealderen, så er nødvendigt at samtidigt kompensere, ved at føde færre piger.

Hvordan mener du, at vi skal reducere antallet af mennesker på jorden i forhold til i dag, uden at mindske fødselsraten? Mener du, at vi kan gøre det, uden at komme under 1 kvinde per par?

  • 1
  • 0

Det er meget flot, og på sin vis 'fint', at Kina fik sin eksploderende befolkningsrate til at falde markant; Men som med drivhusgasser hjælper det ikke særligt meget i det hele, hvis de andre fortsætter deres rater.
Mange af de lande omkring kina, har meget vilde befolkningsrater, eks. Indien, som står til at blive mere befolket end Kina, hvis de da ikke allerede er det.

Vi bliver som menneskerace nød til at indse at nogle problemer kun kan løses i fællesskab, og hvor individuelle løsninger simpelthen ikke er nok.

Sagt med andre ord; vi bliver nød til at hjælpe hinanden i flok, hellere før end senere!

Desværre går udviklingen mod industrialiserede samfund uroligt langsomt i nogle regioner; Kan vi tillade os at krydse fingre for at alle oplever samme befolkningsrater, uden vi gør noget, eller skal vi til at indse at vi bliver nød til at hjælpe dem mere aktivt?

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten