Kina, USA og Sydkorea hamstrer patenter på nyt supermateriale

17. januar 2013 kl. 07:357
Briterne roser sig af at være opfindere af det todimensionale kulstofmateriale grafen, men de er langt bagud i kampen om grafen-patenter. I Danmark investeres store beløb i grafen-forskning.
Artiklen er ældre end 30 dage

Det todimensionale kulstofmateriale grafen spås en stor fremtid til bl.a. bøjelige grafisk skærme, solceller, hurtig elektronik og stærke kompositmaterialer. Men de europæiske lande er ikke med i front, når det gælder patenter på det nye supermateriale.

»Der er en utrolig stor interesse verden over for grafen, og fra og med 2007 har vi set en voldsom stigning i patentansøgninger, i særdeleshed i USA, Asien og Europa, « siger Quentin Tannock, der er bestyrelsesformand for analysevirksomheden CambridgeIP, til BBC.

CambridgeIP har ved udgangen af 2012 opgjort det samlede antal af patenter og patentansøgninger vedrørende grafen til 7.351.

I Storbritannien regner man grafen som en britisk opfindelse, da det første gang blev fremstillet og undersøgt ved University of Manchester i 2003.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Materialet blev efterfølgende beskrevet i en videnskabelig artikel i Science i 2004 af de russiskfødte, britiske statsborgere Andre Geim og Konstantin Novoselov, som modtog nobelprisen i fysik herfor i 2010.

Læs også: Nobelpris i fysik for usædvanligt todimensionalt materiale

Opgørelsen fra CambridgeIP viser dog, at der kun findes kun 54 britiske patentpublikationer, hvoraf de 16 er fra University of Manchester. Kina topper listen med 2.204 patentpublikationer efterfulgt af USA med 1.753 og Sydkorea med 1.160.

Den britiske videnskabsminister, David Willetts, siger til BBC, at 'det er et klassisk britisk problem at opfinde noget, men lade andre lande om udvikle det'.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Quentin Tannock fra Cambridge IP anslår dog i en pressemeddelelse en noget mere optimistisk tone på Storbritanniens vegne:

»Britiske opfindere har en velfortjent omdømme som værende særligt innovative and Storbritannien har et stort potentiale for at opnå værdier i det grafen-patentlandskabet,« siger han.

Tannocks optimisme er baseret på, at den britiske regering har afsat 50 mio. pund (450 mio. kr.) til forskning i grafen de kommende år.

Også i Danmark er der stor interesse for forskning i grafen med henblik på industrielle anvendelser. Det Strategiske Forskningsråd og Højteknologifonden gav i december 2012 bevillinger på henholdsvis 20 mio. kr. og 24 mio. kr. til forskning i grafen.

Læs også: Dansk forskningsalliance skal bringe grafen fra laboratorium til produktion

Opgørelsen fra CambridgeIP viser, at når det gælder firmaer, ligger Samsung nr. 1 med 407 patentpublikationer foran IBM med 134.

Blandt forskningsinstitutionerne er Sungkyunkwan University i Sydkorea nr. 1 med 134 patentpublikationer foran de to kinesiske universiteter Zhejiang og Tsinghua med henholdsvis 97 og 92 patentpublikationer.

Nyhedsmagasinet Ingeniøren bringer fredag en større artikel om forskernes vej til opdagelsen af grafen og de særlige elektriske, optiske og mekaniske egenskaber, der er knyttet til grafen - og som har fået mange til at kalde grafen det nye 'mirakelmateriale'.

Dokumentation

Pressemeddelelse fra CambridgeIP (15 jan 2013)
Quentin Tannock: Exploiting carbon flatland (Nature Materials, januar 2012)

7 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
7
18. januar 2013 kl. 10:10

Men det er næsten uretfærdigt at ens nervesystem skal udsættes for den behandling (tænker på de involverede forskere), 1 mia euro er alligevel noget der rykker! Skulle DK mon ikke bare bruge de 24 mio kr. til noget andet...

6
18. januar 2013 kl. 10:04

Meget enig :)

Nu står der at DK bevilliger 24 mio og England 450 mio kroner til forskning i grafen. Peter Bøggild, der forsker i grafen på DTU, har en blog her på ing.dk. I disse dage beslutter EU hvilke 2 ud af 6 kandiderende forskningsprojekter, der skal modtage hver ca. 7.5 mia kroner. Det ene projekt er om grafen og hans hold på DTU er med. Og ja, du læste rigtigt, det var et 'a' som i milliard! Jeg kan godt forstå hvis han har svært ved at sove i øjeblikket og hvis projektet vinder tror jeg hverken England's eller DK's bidrag til grafenforskningen vil blive bemærket. Og mon ikke der vil blive rettet op på patentunderskudet overfor østen. De andre 5 projekter er også rigtig spændende. Peter har et par gode links til EU og projektet.

5
17. januar 2013 kl. 14:05

...så synes jeg, at artiklens hovedbudskab, nemlig at øst patenterer rigtig meget mere end vest nu, må få nogle universitetsfolk og industrimagnater op af stolene herhjemme og snakke sammen, så vi kan få speederen i bund med øget patentering i forskningskredsene. Det er ikke flere økonomer og revisorer, men penge og ideer, som der er brug for i den verden, mener jeg selv.

Fordi antallet af ideer er der da nok af på uni.....men måske også for mange økonomer?!

4
17. januar 2013 kl. 13:53

Det er især svært for "rene" forskere at forholde sig til dette, fordi de ikke er vant til eller med i beslutningerne om at anvende forskningsresultaterne til forretning. Indenfor rigtig mange tekniske områder i dag hersker der aktivitet på patentområder, hvor patenthavere forsøger at håndhæve deres patenter med både pisk: Bøhbreve og retssager, invaliditetssager, fogedsager og lignende; og med gulerod: Opkøb, investering, tilbud om salg af licens, og så videre. Og ofte kan man sætte spørgsmålstegn ved validiteten af sådanne strategiske overvejelser: Patentet er ikke holdbart, eller er skrevet meget bredt eller uklart, eller slet ikke gældene i det land, som den kontaktede bor i. Og som du nævner, så er den juridiske tolkning af patentet ofte meget svagt funderet, eller baseret på forskellige principper, alt efter hvilket land, sagen foregår i.

MEN for det første kan man hos en patentagent få foretaget en sådan FTO Freedom to Operate analyse, som viser de patenter, der skal tages hensyn til, for det andet kan man fokusere sit eget forsknings- og dermed patentarbejde ud fra en sådan, og for det tredje kan man bygge videre på disses patenter, hvilket solidificerer ens eget arbejde, i stedet for at hindre det. Det burde man faktisk gøre for rigtig mange tekniske områder, så man reducerer dobbeltarbejde og opfindelsen-af-den-dybe-tallerken-igen-igen.

Klart, det er rigtig irriterende at andre har fået den samme gode ide, hvis det viser sig, men måske er der så muligheder i skidtet alligevel, samarbejde evt., eller man indser ok, der er penge i ideen....

3
17. januar 2013 kl. 11:50

Louise:

Og det må være ret uoverskueligt, hvis der f.eks er 5,000 patenter at holde øje med. Hvis ikke juraen er meget stringent, må sandsynligheden være til at få øje på, for at man i sin forskning/udvikling intetanende havner 'for tæt' på et andet patent. Hvis juraens tolkning af 'for tæt' er løs i det, bliver det jo svært. Men det er vigtigt at beskytte folks arbejde selvfølgelig.

2
17. januar 2013 kl. 10:26

@Ove: Nej og nej, henholdsvis.

Grafén er ligesom silicium et materiale, der eksisterer i naturen. Derfor er materialerne grafén og silicium ikke i sig selv patenterede.

Det er metoderne til at fremstille dem i industrielle mængder derimod. Heldigvis skal du ikke beskytte dig mod eller kende til disse fremstillingspatenter, hvis da ikke du selv har lyst til at fremstille det. Det er fordi i og med at du køber det fremstillede grafen (i metermål??), så har du dermed "købt" licensen af producenten til at bruge det i forskellige sammenhænge - som så i sig selv derefter kan være patenterbare.

Alle gode og nye ideer til anvendelse af grafén er dermed "up for grabs" - og der skal du selvfølgelig, som med alle andre gode ideer her i verden - være opmærksom på, hvad der allerede er opfundet og patenteret af anvendelser.

Negative indstillinger overfor enerettigheder behøver ikke at virke hindrende mod, at man er åben overfor at ville vide mere om dem....;-)

Og det med at alle muligheder med grafén nu er patenterede - jeg minder om vandrehistorien med den tidligere USPTO direktør, som i starten af det 20. århundrede (altså 190x) skulle have sagt: "så, nu er alt der kan opfindes, opfundet snart..".

1
17. januar 2013 kl. 10:10

Så nu er alle muligheder med grafen snart patenteret, så hvis nogen nogensinde vil udvikle noget med grafen, så skal de igennem titusindvis af patenter, for at sikre sig det ikke er lavet i forvejen og de ikke risikerer at ende i en retssag omkring licenser?

Er det også sådan for f.eks. silicium?