Kina tager stormskridt på den lange march mod rummet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kina tager stormskridt på den lange march mod rummet

Illustration: DLR

Der er fuld knald på det kinesiske rumprogram. Der går sjældent en måned, uden at Kina opsender en eller flere satellitter, så alene i år vil der være mere end 20 opsendelser med Chang Zheng-raketter. En af dem vil være med astronauter – eller taikonauter, som de kaldes på de kanter.

Indtil videre er ti kinesere blevet sendt i rummet ved hjælp af Chang Zheng 2F-raketter, og i løbet af efteråret opsendes endnu en lille rumstation som afløser for Tiangong 1, der har kredset om Jorden siden 29. september 2011. Sidst på året skal det nye rumlaboratorium have besøg af rumfartøjet Shenzhou 11, der medbringer to astronauter.

Tiangong 2 bliver sandsynligvis ikke meget større end den første udgave, der har en masse på 8,5 ton og et beskedent rumfang på 15 kubikmeter. Astronauterne får altså ikke meget plads at boltre sig på i de 30 døgn, de skal blive om bord. Men Tiangong 2 er da også blot en slags opvarmning til en stor, modulær rumstation, som Kina begynder at bygge i løbet af de næste par år. Her vil hvert modul veje i omegnen af 20 ton, og det første skal sendes op i 2018. Fire år senere skal rumstationen bestå af tre store moduler, og så vil den kunne huse astronauter uafbrudt.

Før virkeliggørelsen af den store rumstation – der dog stadig vil være en dværg i forhold til Den Internationale Rumstation, ISS – skal Kina demonstrere en raket, der er kraftig nok til at kunne løfte de store moduler. Den kaldes Chang Zheng 5 og bliver Kinas første raket i heavy lift-klassen.

Robot til Månen

Med Chang Zheng 5, der er sammenlignelig med den europæiske Ariane 5, den nye russiske Angara A5 og de amerikanske Delta IV og Atlas V, vil kineserne angiveligt kunne løfte op til 25 ton op i lavt kredsløb om Jorden, og hvis alt går efter planen, kommer raketten ud på sin jomfrutur i år. Til næste år skal Chang Zheng 5 blandt andet bruges til at sende robotten Chang’e 5 til Månen, hvor den skal opsamle materiale, der skal returneres til Jorden.

En permanent beboet kinesisk rumstation skal ikke blot have besøg af astronauter, men også af ubemandede forsyningsfartøjer, der kan medbringe mad og drikke, eksperimenter og andet nødvendigt udstyr.

Kineserne er i fuld gang med at udvikle sådan et fartøj kaldet Tianzhou. Det skal sendes op med endnu en ny raket med navnet Chang Zheng 7, og i starten af næste år skal Tianzhou 1 koble sig sammen med Tiangong 2. På det tidspunkt vil der ikke være astronauter på den lille rumstation, så missionen vil blot gå ud på at afprøve ny teknologi, der først for alvor bliver brug for, når den store rumstation kommer i drift.

Rumteleskoper på vej

Onde tunger vil nok påstå, at kine­serne blot gentager de russiske bedrifter med fire årtiers forsinkelse. Hvor Rusland sendte sin første mand i rummet i 1961, gjorde Kina det i 2003, og den første lille rumstation Saljut 1 kom op i 1971, 40 år før Kinas Tiangong 1. Det kinesiske rumfartøj Shenzhou, der fem gange har bragt mennesker ud i rummet og tilbage igen, minder da også mistænkeligt meget om det russiske modstykke Sojuz. Men for så vidt man stadig kan tale om et rumkapløb, er kineserne nu ved at have indhentet konkurrenterne, hvilket understreges af den nye genera­tion af raketter – den store Chang Zheng 5, den mellemstore Chang Zheng 7 og den lille Chang Zheng 6, hvor sidstnævnte fløj første gang i 2015.

Det er topmoderne rumraketter, der flyver på petroleum og flydende ilt, og som ganske sikkert også vil give Kina en pæn bid af den kommercielle rumfartskage. En enorm raket kaldet Chang Zheng 9 er også under udvikling, og hvis den bliver virkelighed, bliver den på størrelse med amerikanernes Space Launch System, der kan sende mennesker til Månen og Mars.

I takt med at Kina udvikler sig som rumfartsnation, bliver landet en stadigt mere oplagt samarbejdspartner for rumfartsorganisationer rundt omkring på kloden. Rumfart er frygtelig dyrt, ikke mindst når det gælder de videnskabelige missioner, så det er oplagt at deles om udgifterne. Hvis der skal bygges en base på Månen eller Mars, kommer man slet ikke uden om et internationalt samarbejde, og her ville det være naturligt at inddrage den kinesiske rumfartsorganisation, CNSA.

Nasa har lukket for samarbejde

Det kræver selvfølgelig, at Kina er interesseret i at bidrage til større internationale missioner, og så skal USA også lige være med på vognen. Siden april 2011 har det ikke været tilladt for Nasa at have kontakt med kineserne, for de amerikanske politikere er bange for, at Kina vil kopiere den amerikanske teknologi.

Den europæiske rumfartsorganisation ESA har ikke samme berøringsangst. Så sent som 4. april opsendte Kina satellitten Shijian-10, hvis formål er at udføre en række eksperimenter i vægtløs tilstand, og et af eksperimenterne er europæisk. Forskerne vil gerne blive klogere på, hvordan råolie under højt tryk opfører sig ved forskellige temperaturer, og det vil ESA gerne bidrage til gennem eksperimentet, der også finansieres af det franske olieselskab Total og kinesiske Petro­China.

Det er første gang, at ESA har et eksperiment med på en kinesisk mission, men tidligere har ESA og CNSA for eksempel samarbejdet omkring to satellitter til måling af Jordens magnetosfære. Det er ellers ikke ligefrem de videnskabelige missioner, kineserne historisk har satset på, men det er så småt ved at ændre sig.

I december 2015 blev satellitten DAMPE (DArk Matter Particle Explorer) sendt op for at måle spor efter mørkt stof, og senere på året skal QUESS (Quantum Experiments At Space Scale) afsløre, om kvantekommunikation mellem en satellit og en jordstation er muligt – i øvrigt i samarbejde med østrigske forskere.

Sidst på året vil kineserne opsende røntgenteleskopet HXMT (Hard X-ray Modulation Telescope), og det bliver ikke Kinas sidste rumteleskop. Ifølge den kinesiske avis Folkets Dagblad, der er kommunist­partiets officielle talerør, er der planer om et Hubble-lignende optisk rumteleskop, der skal være i kredsløb om Jorden i omtrent samme bane som den kommende rumstation. Teleskopet skal kunne kobles til rumstationen, så det bliver nemt for astronauter at reparere eller opgradere det, forlyder det. Ambitionerne fejler ikke noget, og det skal blive spændende at følge det kinesiske rumprogram i de kommende år.

Emner : Raketter
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man kan da håbe på at amerikanerne snart må tage kineserne alvorligt.
Jeg ville ikke have noget imod et rumkapløb.

  • 3
  • 0

ikke uenig i at et rum samarbejde osse er godt, der plejer bare at være flere penge i det andet :)

  • 1
  • 0

En ting der undrer mig er, at nyheder om Kinas fremskridt i rummet blir tiet ihjel i de danske medier, og desværre også her på ing.dk..
NASA, SpaceX og Madsen et al. små fremskridt er besynderligt nok mer interessant, end at et '3 verdens' land præsterer noen ret bemærkelsesværdige resultater.
Politisk beslutning på redaktionen eller ordrer 'from above' :)

  • 2
  • 11

Er man for ondskabsfuld hvis man tænker det kunne være sjovt hvis de blev ramt af et fragment fra den satelit de skød i smadder?

  • 0
  • 1

Så du mener det er i småtingsafdelingen når SpaceX, som de første nogensinde, er i stand til at lande og (forhåbentlig) genbruge deres 1. trin, men det er kæmpe nyhed når kineserne gør hvad andre har gjort for 40 år siden? Bevares, det er da altid interessant når der sker en udvikling indenfor rumfartsindustrien, men der er vist ikke noget at sige til at medierne fokuserer på det der sker helt henne i fronten (SpaceX) eller nationale udviklinger.

  • 13
  • 1

hvor mange år har man snakket om at lande på månen
der sker intet det kan kineserne lave om på.
når USA går 1 skridt går kineserne 4
det tempo kineserne har
gør at de snart overhaler alle andre og vil lave missioner i rummet som andre lande kun kan drømme om.

  • 0
  • 4

Jeg tror ikke en meter på Kina's rumfart i den nærmeste fremtid. Så længe alle deres projekter er statsfinansieret, gennem tvang og vold af den enkelte borger, ender det ud i hat & briller i sidste ende.

Når det frie-marked derimod, i form af Space X, Boing -og hvem der nu ellers vil deltage med 'frvillige' økonomiske indsprøjtninger, så ser det hele meget lysere ud, og ender som reelt ud i markant bedre løsninger.

Men jeg er optismistisk, og tror på en fuldt ud privatiseret rumfart, fremadrettet : )

  • 1
  • 3

Det var i de glade 60'ere - hvor de ''onde'' russere skulle besejres i et rumkapløb.

I dag ser det helt anderldes ud. Der er blevet skåret drastisk ned gennem de sidste årtier, og det vil kun fortsætte. Privat-rumfart er moralsk den bedste, samt mest effektive løsning.

  • 1
  • 1

Jae, det ville nok være mere normalt at ønske at én af deres ubemandede satelitter skulle blive ramt. Hvis nogen overhovedet.

Der var flere grunde til at de sprængte den i stykker og sikkert endnu flere end vi kan gætte os til. Men det ville være rart om Kina ville hjælpe med til at rydde op igen, helt sikkert. Det bliver jo nok desværre ikke nemt, når USA lukker for et samarbejde.

  • 0
  • 1

... samt mest effektive løsning.

...på hvad?

Desuden kræver såkaldt "privat rumfart" jo stadig at nogen vil betale for det. Især at store national budgetter vil betale for det. Så på den måde løser privat-rumfart jo ikke finansierings problemet i sig selv.

Skulle man være direkte kritisk, åbner privat-rumfart jo faktisk mulighed for at der på længere sigt kan kapitaliseres på offentlighedens behov for og trang til at udforske rummet. Det vil alt andet gøre det dyrere, forhindre teknologi-spredning og vanskeliggøre fremskridt på området. Det er ikke sikkert det bliver sådan, men muligheden foreligger.

  • 0
  • 2

Jeg kan simpelthen ikke finde hoved og hale i de ting du skriver, Lasse?

Pengene skal selvfølgelig findes i de 'lommer' som viser interesse for rumfarten. ( Private lommer, ikke politikernes ) At du og jeg synes rumfart er interresant, samt en politiker hist og her, kan aldrig legitimere, at hele beolkningen skal være med til at finansiere vores gode ideer. Derfor mener jeg, at privat-rumfart er den mest moralske løsning.

Hvis udbud og efterspørgsel er tilstede, så skal vi nok komme i rummet, uden tvangsfinansieret ''hjælp'' fra Staten. Vi er allerede i gang.

Hvad angår den mest effektive løsning - kan du nævne mig nogle offentlige-institutioner, som kan levere bedre produkter/løsninger end det frie-marked?

  • 1
  • 1

Jeg tror ikke en meter på Kina's rumfart i den nærmeste fremtid. Så længe alle deres projekter er statsfinansieret, gennem tvang og vold af den enkelte borger, ender det ud i hat & briller i sidste ende.

USSR var faktisk i en periode førende i rumkapløbet, med Sputnik og Juri Gagarin som de nok mest kendte eksempler.

Og særligt på den tid var det lands projekter vel om noget statsfinansierede og bygget på tvang af og vold mod den enkelte borger.

Netop fordi man i Kina prioriterer helheden over enkeltindividet, så har de bedre chancer for at komme først til Mars. Taikonauter i to år uden strålebeskyttelse? Ikke noget problem...

  • 0
  • 0

Det er fuldstændig korrekt. Tvang og vold er yderst effektivt. Det holder Regimer/stater i omdrejninger. Det finansierer jo ikke sig selv - moralsk forkert. Ja.

Men hvad synes du egentlig selv, Lars? Er statsfinansierede projekter det mest effektive, hvad angår rumfart? Synes du at helheden er vigtigere, end hvad det enkelte individ selv har lyst til, med sine egne penge ?

Jeg sætter pris på en mand som Elon Musk, han har i den grad bevist at det frie-marked er langt mere effektivt. Priserne vil kun falde når det private træder ind. Når projekter er finansieret af andre folks penge, så er det vel lidt underordnet hvor meget det koster, man kan bare lave endnu en afgift, samt hæve skatten.

  • 1
  • 0

Mener du virkelig i fuld alvor at rumforskning skal dikteres af hvad privat-personer tilfældigvis har lyst til at poste i det? Det var dog en fattig egenda for rumforskningen. Det virker nærmest som om du synes rumforskningen skal forbeholdes ganske få rigmænd som en sjov lille hobby. Det mener jeg ikke. Rumforskning er i samfundets interesse over en bred kam, både videnskaben, uddannelserne og industrien. Derfor skal der være en vis stabilitet med adgang til og for veluddannede mennesker og den viden der opnås skal deles ud.

Hvad angår den mest effektive løsning - kan du nævne mig nogle offentlige-institutioner, som kan levere bedre produkter/løsninger end det frie-marked?

Produkternes kvalitet har da ikke nødvendigvis nogen sammenhæng med virksomhedernes organisering at gøre. Det har først og fremmest noget med ingeniørenes og forskernes og maskinarbejdernes viden og evner at gøre. Jeg synes du opstiller nogel falske modætninger her for at vinde point til din idé om privat-kapitalens velsignelser. Det er lidt fejt. For det hele handler vel om kvalitet og om hvad der gavner rumforskningen som helhed?

DTU laver fremragende udvikling og forskning af ny teknologi som efterspørges over hele verden. De fleste kender vel DTU? Derudver er der fremragende institutioner i blandt andet Tyskland, såsom Frauenhofer Instituttet, som er helt fænomenale. Vi kunne lære rigtig meget fra Tyskland i den sammenhæng.

PS. Du mangler stadig at svare på hvad det er du mener at privat-rumfarten er den mest effektive løsning på?

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten