Kina tænder for første egenudviklede atomreaktor

Illustration: CNNC

Kina har nu tændt for Hualong One-atomreaktoren, der er landets første egenudviklede atomkraftprojekt. Det markerer et vigtigt skridt i Kinas forsøg på at blive mindre afhængig af Vesten i forhold til energiforsyningssikkerhed og kritisk teknologi.

Det skriver flere medier, heriblandt South China Morning Post, på baggrund af en pressemeddelelse fra det statsejede CNNC (China National Nuclear Corporation) via AFP.

Ifølge CNNC genererer atomreaktoren 10 TWh om året og nedbringer CO2-udledningen med 8,16 mio. tons. Hualong One blev tilsluttet det kinesiske elnet fredag. Atomreaktoren er placeret den østkinesiske Fujian-provins og tages i kommerciel brug ved udgangen af dette år efter en række tests.

Hualong One er en tredjegenerations-trykvandsreaktor, som er udviklet og designet på baggrund af mere end 30 års erfaring med forskning, design, fremstilling, konstruktion og drift af atomkraft. Hualong One har en planlagt levetid på 60 år og bruger 177 brændselsenheder som reaktorkerne, skriver CNNC på deres hjemmeside.

I 2019 producerede atomkraft mindre end fem procent af Kinas årlige elforbrug, viser tal fra den kinesiske energiadministration (NEA). Den andel forventes at blive større i landets forsøg på at blive CO2-neutral i 2060.

Læs også: På besøg i Fukushima: Heldragter og radioaktive kirsebærtræer

Kina har det som et nøglemål i sin 'Made in China 2025'-plan at blive mindre afhængig af vestlige allierede for de højteknologiske sektorer såsom energiproduktion. Arbejdet med Hualong One-reaktoren startede i 2015. CNNC er i øjeblikket i gang med at bygge seks andre reaktorer i Kina og andre lande baseret på Hualong One-teknologien.

I alt er der i Kina på nuværende tidspunkt 13 atomkraftværker, som er i gang med at blive bygget.

Kina har i alt 47 atomkraftværker med en kapacitet på 48,75 GW, hvilket er verdens tredjehøjeste efter USA og Frankrig.

Læs også: Hviderusland tænder topmoderne atomreaktor: Litauen uddeler jodpiller

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Ifølge CNNC genererer atomreaktoren 10 mia. KwH om året og nedbringer CO2-udledningen med 8,16 mia. tons. "

De 10TWh kan godt passe, det svarer til 1200MW effekt, men det gik vist galt med CO2 besparelsen. Hvis man regner med kulkraft kan man godt få 800g/kWh el, men det giver kun 8,16Mt CO2 besparelse.

Hvis hver af kinas 48 reaktorer sparer 8Gt CO2, så må vi meget snart have underskud af CO2. (den årlige totale udledning er omkring 40Gt).

Måske journalisterne skulle blive ved journalistenhederne og læse korrektur på diverse enheder derudover.

  • 28
  • 0

》》atomreaktoren 10 mia. KwH om《《

kWh please.... det er ing.dk det her, I bør have styr på enhederne - det er hjerteblod for jeres læsere

》》 CO2-udledningen med 8,16 mia tons 《《

Nope, du er mindst 3 dekader ved siden af.... Jeg har ikke tjekket hvor du har tallet fra, men 8.16 mia tons er helt væk, det svarer ca til afbrænding af 300kg kul pr indbygger her på jorden.

  • 28
  • 1

Altså, hvis journalisterne normalt kun skriver om vindmøller, så er de jo ikke vant til at tage den slags så tungt :-)

Da jeg læste om det et andet sted for nogle dage siden passede millionerne bedre :-)

  • 9
  • 20

..at nedgøre artiklen pgra teknikaliteter og dekadefejl. I stedet for at glæde sig over, at nogen gør noget seriøst for at nedbringe CO2-udledningen.

  • 6
  • 22

Hvis hver af kinas 48 reaktorer sparer 8Gt CO2, så må vi meget snart have underskud af CO2. (den årlige totale udledning er omkring 40Gt).

@Svend, hvor har du de tal fra? Den fossile del udsendet 9 GT/år, den mikrobielle udledning er på 60 Gt/år og planternes respiration sættes til 60 Gt/år. Havet udsender ca. 90 Gt/år. [Kilde: Starch) Så den antropogene CO2-udledning ligger i størrelsesordenen på ca. 4%, det er den del vi kan gøre noget ved, men som mange desværre ikke vil.

Det mest væsentlige er vel, at man sparer på den fossile energi så der er noget til de kommende generationer. Uden forssil energi kan kloden ikke ernære det alt for store befolkningstal.

  • 3
  • 18

Vil et dansk a-værk ikke give den samme reduktion i CO2 udlednigen, men måske kun 3 til 4 Mt. Det skyldes jo at vi ikke bruger særlig meget kul og olie til elproduktion, men selv 3 Mt vil jo være langt mere end at udskifte 50.000 oliefyr.

  • 7
  • 4

Vil et dansk a-værk ikke give den samme reduktion i CO2 udlednigen, men måske kun 3 til 4 Mt. Det skyldes jo at vi ikke bruger særlig meget kul og olie til elproduktion, men selv 3 Mt vil jo være langt mere end at udskifte 50.000 oliefyr.

Hvordan kan opførelsen af èt atomkraftværk få de 50.000 oliefyr til at forsvinde?

Ifølge miljødeklarationen så udledes der kun 149 g/kWh (CO2-ækvivalenter), det giver i alt: 5,1 MT CO2/år for hele den danske elproduktion... Hvordan skulle èt enkelt atomkraftværk kunne fjerne 3-4 MT?

  • 2
  • 5

Hvor svært kan det være.

Mens dette skrives står vore vindmøller igen næsten stille og har gjort det i nogle dage, og vi må brænde kulstof eller importere strømmen i stedet, og hvis vi bygger 3 gange så mange vindmøller vil de stadig stå stille!

https://energinet.dk/energisystem_fullscreen

Det ligner et tilbagevendende fænomen at der kan forekomme lange perioder med højtryk og vindstille i vintermånederne, måske kortvarigt afbrudt af stærk storm så møllerne også stopper.

Så vi har formentlig brugt noget der ligner 150 milliarder på vindmøller for blot at importere en stor del af den strøm vi bruger.

Nu kender vi til gengæld prisen på atomkraft, for de penge vil man nu kunne få 6 stk Hualong reaktorer som vil kunne dække vort behov for strøm, og det endda uden de ekstraomkostninger til systemændringer, backup og import som følger med vindmøllerne.

Jeg argumenterer ikke for at Danmark straks skal skifte kurs og købe atomkraft, men vil blot nævne at der sker rigtig meget med atomkraft ude i verden, så nogen bør overveje om vi ikke risikerer i løbet af få år at verden vender ryggen til vore møller og begynder at betragte dem som gammeldags teknik og upålidelige til elproduktion!

  • 9
  • 11

Jeg argumenterer ikke for at Danmark straks skal skifte kurs og købe atomkraft, men vil blot nævne at der sker rigtig meget med atomkraft ude i verden, så nogen bør overveje om vi ikke risikerer i løbet af få år at verden vender ryggen til vore møller og begynder at betragte dem som gammeldags teknik og upålidelige til elproduktion!

Hej Jens Arne,

Kudos til dig for ikke at være helt så ensig i din opfattelse som du plejer, det klæder dig og i øvrigt enhver anden her på site, uagtet mening og ståsted.

Vi kender ikke prisen på Kinesisk atomkraft opført under europæiske vilkår, men jeg kan garantere dig for at det er mere end 150% af prisen for støttet opførsel i Kina. Nuvel det kan stadigvæk være OK, hvis det accepteres politisk.

Men hvis årsagen til at opføre atomkraft er at vi skal fjerne marginalerne af CO2-udledning når der er højtryk om vinteren - så koster de kg CO2 rigtigt meget - Så meget at jeg vil tro man inden for en kort år-række til kunne anvende gastubiner eller flydende syn-fuels til disse få spidsbelastninger, og rent økonomisk have et bedre samfundsafkast end atom-kraft - foruden det som desværre er reelt faktum, nemlig at vi aldrig får lov til at bygge atom-kraft i et demokratisk Danmark.

Køb af "peak'ers" er jo nærmest hyldevare, og dermed også med begrænset risiko.

Med hensyn til hvad der sker med atomkraft generelt, så er nuclear age fra 50-60-70 jo altså overstået, og siden den gang er det kun gået tilbage. Der er spæde håb om nye teknologier, men ligesom Fast-breeders formerings-reaktorerne og andre Gen4 reaktorer så er det ikke helt så nemt i virkeligheden og kan ikke konkurrere på pris.

Konkurrencefordelen for konventionel Akraft i nordeuropa ligger på stabilitet og systemydelser til nettet, men stabiliteten er dyrt købt i dagens elmarked, og det er ikke den eneste mulighed for at få grønnere el i stikket, hvilket de fleste har sandet.

  • 11
  • 2

Engang for mange år siden var danskerne så skræmte for atomkraft, at Folketinget nedlagde forbud for fænomenet, ja endda at forske i det så vidt jeg husker.

Siden er der jo løbet en del vand under broen, og man burde overveje atomkraft igen som supplement, selvom en atomkraftkilowatt stadig er dyrere end vindmølleel ditto på en blæsevejrsdag.

Har din " - demokratiske Danmark" - kommentar rod i det gamle folkevalgte berøringsangstsyndrom?

  • 4
  • 6

Nu kender vi til gengæld prisen på atomkraft, for de penge vil man nu kunne få 6 stk Hualong reaktorer som vil kunne dække vort behov for strøm, og det endda uden de ekstraomkostninger til systemændringer, backup og import som følger med vindmøllerne.

Nej, 6 reaktore vil ikke være nok til også at dække behovet for backup. Der skal vi mindst op på 9 og så tager vi ikke hensyn til at en reaktor kan totalhavarere. Desuden så vil der rundt omkring i landet blive behov for anden forsyning (f.eks. på Bornholm).

Der skal 3 reaktore til at dække spidsbelastningen i Jylland/Fyn og 2 på Sjælland. Da forbindelsen mellem Sjælland og Fyn ikke er stor nok til at overføre hele effekten fra et atomkraftværk, er der behov for to ekstra reaktore hvert sted. En der altid kan tages ud til planlagt vedligehold og en som backup hvis en anden reaktor bliver nød til at lukke ned utilsigtet. Den nødvendige backup kan naturligvis købes i vores nabolande... Men det skal da undersøges om de vil kunne levere den, nu hvor det altid er et problem at være sikker på det i et VE-scenarie... Vi kan også forstærke forbindelsen mellem Sjælland og Fyn, men med 6-10 så store enheder vil det nok kræve en generel forstærkning af hele 400 kV og 150 kV nettet, da det pt. kun er bygget til 800 MW-enheder (ud over Esbjerg, når de nødvendige forstærkninger for Vikinglink er gennemført))

Står vi selv for backup, skal vi naturligvis søger for tilstrækkeligt med udlandsforbindelser så de kan komme af med overskudsenergien om natten og vi skal være ret sikre på at nabolandene vil købe energien, da kotymen jo er at købe hvor den er billigst i den aktuelle time... Det skal nok ikke glemmes at vi er ret sårbare med 6-10 ens reaktore, hvis der findes en sikkerhedsbrist, der med stor sandsynlighed kan forventes at gå igen på alle de øvrige reaktore, vil det være nødvendigt at lukke alle ned til fejlen er rettet...

Desuden vil det nok være relevant at gange antallet af rekaktore med 2-3 stykker, da vi er i gang med en omlægning af store dele af energiforbruget til el. Især elbilerne kan gå hen og give store udfordringer for et atomkraftbaseret system, da der frygtes at være en ret høj samtidighed på opladningen. Men vi kan jo også satse på biogasgeneratore eller batterilager og udlandsforbindelser som ved VE-scenariet :)

  • 5
  • 3

Nej, 6 reaktore vil ikke være nok til også at dække behovet for backup. Der skal vi mindst op på 9

Du kan sikkert få rabat hvis du køber en pakke med 10 :-)

Modellen er fra starten også tænkt til eksport, og måske endda snart på vej til Europa?

https://www.world-nuclear-news.org/Article...

Men en interessant udvikling hvis europæerne fremover vil bygge kinesisk designede reaktorer! Og vel også lidt skræmmende hvis det er et af de første tegn på at i-lande og u-lande bytter roller?

  • 1
  • 9

Har din " - demokratiske Danmark" - kommentar rod i det gamle folkevalgte berøringsangstsyndrom?

Nej, det har rod i det faktum at enhver taburet-klæbende politiker begår politisk harikiri hvis de forsøge at fremme a-kraft i danmark, kombineret med generel modstand og NIMBY i befolkningen.

Lettere omskrevet og bedre forklaret så bekræfter du jo egentlig:

Ja, det har rod i det faktum at enhver taburet-klæbende politiker begår politisk harikiri hvis de forsøge at fremme a-kraft i danmark, kombineret med generel modstand og NIMBY for enhver energiproduktion i befolkningen.

  • 1
  • 3

Hvis vi skal komme lidt tættere på målet om en reel CO2 nedgang, så skal vi elektrificere hele vores transport sektor, vores industri, landbrug og alt det andet.

Vores nuværende el-system forsyner kun ca 20% af vores behov, og Vindmøller og solceller udgør mindre end halvdelen af det. Dvs, at efter 30 års opbygning og 150 milliarder investeret, dækker VE kun 8-10% af total behovet.

Atomkraft, der leverer både el og fjernvarme, har en levetid på mindst 60 år og kan leverer med ef KF på op til 98%, imodsætning til VE. Husk alle de smarte styringer som skal forbedre VEs virkningsgrad, fungerer endnu bedre med atomkraft.

Så den"dyre" atomkraft giver ca 6-9 gange så meget for pengene som VE.

Derudover fylder det "ingen ting" da et kraftværk på 1 GW, kun fylder 10 ha. Der bliver pludselig meget natur og landbrugsjord til overs, og måske bliver der energi til overs til CCS og synfuel produktion?

  • 3
  • 8
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten