Kina stod for 45 pct. af al ny vindkraft i 2018
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kina stod for 45 pct. af al ny vindkraft i 2018

Illustration: Tycho og Wikimedia Commons

I 2018 cementerede Kina sin position som det største vindkraftmarked i verden med også at erobre førstepladsen for offshore-markedet foran Storbritannien.

Ud af 51,2 GW ny vindmøllkapacitet i verden i 2018 stod Kina for de 23 GW, hvoraf de 21,2 GW udgjordes af vindmøller på land.

Læs også: 90 meter lang vinge: Kinesiske Goldwind satser på havvindmøller

Det viser nye data fra brancheforeningen Global Wind Energy Council, som også oplyser at den totale mængde vindkraftkapacitet nu er på 591 GW.

Kina blev i 2018 også det land i verden, som udbygger mest med vindmøller til havs. Illustration: GWEC

Adm. direktør for GWEC, Ben Backwell, kalder 2018 for et positivt år for vind på alle større markeder, hvor Kina førte an i udbygningen både onshore og offshore:

Læs også: Elsektorens hamskifte - nødvendigt og klogt

»Vi forventer stor vækst i Asien gennem det kommende årti som del af et igangværende rolleskift fra Europa til Asien som vækstområde nummer ét for vindudbygning,« siger han i en pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelse af de nye tal.

Mindre tilvækst end sidste år

En tilvækst i vindkraft på 51,2 GW fra 2017 til 2018 er 3,6 pct. mindre tilvækst end i det foregående år, hvor der blev etableret 54,6 GW ny vindkraftkapacitet.

Ifølge GWEC er de 51,2 GW ny kapacitet dog alligevel udtryk for, hvad organisationen kalder en »stabil vækst« på over 50 GW ny kapacitet årligt, som har kendetegnet det globale vindmarked siden 2014.

Læs også: Tysk vindudbygning halveret i 2018: Industrien frygter manglende folkelig opbakning

Faldet i væksten omfatter især vindmøller på land, hvor der blev bygget 3,9 pct. mindre kapacitet end året før. Men her fremhæver organisationen, at der trods alt var vækst at se i udviklingsregioner som Latinamerika, Sydøstasien og Afrika.

I disse lande blev 10 pct. af den samlede mængde landvind etableret. Det svarer til 4,8 GW.

Havvind kompenserer for landvind

Til gengæld voksede den installerede mængde havmølle-kapacitet med 4,49 GW eller med 0,5 pct i forhold til væksten året før. Samlet set blev der etableret 23 GW havvind i 2018.

GWEC forventer, at havvind vil blive et stadig mere globalt marked.

Læs også: Rapport: Vindenergi bliver primær energikilde om mindre end 10 år

»Hvis regeringerne forbliver engagerede, og projekter og investeringer fortsætter, kan den årlige udbygning i Asien nå op på 5 GW eller mere hvert år,« vurderer organisationen.

I USA forventer GWEC, at det spirende havvindmøllemarked vil nå op på 1 GW i 2022 - 2023.

Læs også: Ørsted vil bygge USA's første kommercielle havmøllepark

2018 tallene for vindkraftudbygning stammer fra GWECs årlige rapport, som først er færdig til udgivelse til april.

Til sammenligning ses herunder en graf fra årsrapporten for 2017.

Sådan er udbygning med vindkraft på verdensplan udviklet sig frem til og med 2017. Øverst den årlige udbygning og nederst den akkumulerede. Illustration: GWEC 2018
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vi har en populær blogger på et ingeniørforum som skriver om have bede og el-regninger.
Vindmøller handler om energiforsyning og det gør atomkraft også.

Jeg synes ikke det er særligt imponerende at flere tusind vindmøller leverer 23 GWe ustabil energi, når kun 7 maskiner kan leverer 8,3 GW.
I praksis kommer de mange vindmøller til at leverer nogenlund den samme mængde strøm som de få atomkraftværker.

  • 14
  • 42

Jeg synes ikke det er særligt imponerende at flere tusind vindmøller leverer 23 GWe ustabil energi, når kun 7 maskiner kan leverer 8,3 GW.

Da du altid konstant og hele tiden skriver det samme vrøvl, så vi altså hører det tre gange om dagen uanset emnet, så får du denne gang tingene råt for usødet.

Det er noget forvrøvlet børnehavesnak du kommer med. Man skal være godt ubegavet for at tro, at det væsentlige er hvor store anlæg elenergien kommer fra. Det eneste vigtige (stor set) er prisen på sikker, bæredygtig elenergien.

  • 30
  • 5

Vi har en populær blogger på et ingeniørforum som skriver om have bede og el-regninger


Ja, heldigvis har vi det, og heldigvis har vi også nogle som blogger om slangegift og hjemmebyggede raketter og fundamental fysik og biler og Grønland og universet og alt muligt andet som også er ingeniørrelevant eller bare interessant og læseværdigt, og vi har nogle journalister som skriver spændende og interessante artikler. Men så har vi beklageligvis også en læser/kommentator som fylder så mange af disse tråde som muligt, uanset deres emne, med helt enslydende indlæg om atomkraft.

  • 23
  • 3

Vi har som en skriver , blogs om Slangegift og alt muligt andet, men vi har ikke en neutral blog om atomkraft.

Atomkraft udgør 1/3 af EUs elforsyning og 10% af verdens elforsyning, men Ingeniøren taler konsekvent om alt muligt andet, og vindmøller og solceller er verdens frelse.

Hvis debatørerne her er ingeniører og videnskabeligt orienteret, så kan man ikke ignorere atomkraft, og hvad værre er, konsekvent skrive negativt om det.

Derfor kommenterer jeg energi, transport og klima artikler set fra det synspunkt.

Jeg kommenterer tilgengæld ikke i artikler om slangegift og havebede, eller går ind på PHKs blog og skriver perfide kommentarer.

  • 7
  • 26

Alle mulige tal fra kina er gevaldigt store, da landet er så stort.
Det kunne derfor være godt at sætte tallene lidt i perspektiv.
Den månedlige elproduktion i Kina er ca. 600.000GWh svarende til en middelproduktion på 833GW.

  • 13
  • 0

Vi har som en skriver , blogs om Slangegift og alt muligt andet, men vi har ikke en neutral blog om atomkraft.

Du kan selv oprette diskussionemner så vidt jeg er orienteret. Hvis du gerne vil holde os opdateret med nyheder, så vil jeg tro du er velkommen til at skrive der. Min generelle fornemmelse er at der nok er en del her som gerne vil læse nyheder på fra den front, jeg synes i hvert fald selv det i udgangspunktet er interessant, selvom jeg godt kan forstå at ing.dk sjældent dækker det. Du har jo masser af energi - brug den dog positivt.

  • 11
  • 0

Ja og TJP debaterer civiliseret.

Personligt mener jeg at Copenhagen Atomics skulle have fokuseret på at håndtere fissilt affald, så det af færdig kunne separareres og resten kunne pakkes sikkert og kompakt.

Der findes endnu ikke nogen 50 årige KK reaktorer, men gennemsnitsalderen gør at rigtigt mange på vej imod støvets alder, hvor enten levetidsforlængelse eller dekommission står for døren.

De har vistnok en reaktor i Schweitzh, der runder det skarpe hjørne iår.

  • 7
  • 1

Ole Lauersen.

Har du set de perfide kommentarer der skrives der også?

Tone her i debatten er skinger og ubehagelig, og nogen af debatørerne er direkte ubehøvlede som fx Jens Olsen.

Hvis det er så åbenlyst forkert at bygge atomkraft, kan det undrer hvorfor det sker.
Kina, der snart bygger alt high-tech har åbenbart ikke forstået det heller.

  • 1
  • 25

Har intet skrevet i over et år, og Thomas Jam Petersen, skrev først og fremmest om MSR.

Jeg skriver om atomkraft og energipolitik, og det udløser så nærmest raseri hos nogen debatører, hvilket jeg finder lidt besynderligt.
Der er plads til meget vrøvl her på ing, men åbenbart er der ikke plads til atomkraft.

Og jeg skriver ikke perfide kommentarer på PHKs blogs.
Jeg har skældt åbent og ærligt ud og kaldt en spade for en spade, og det kun i en blog om atomkraft, ikke i hans kedelige blogge om obskure bøger, eller Jernbaner i hans baghave.

  • 2
  • 23

Det skal vi da have, men kan du ikke tage den forespørgsel et andet sted, i stedet for i debatten på alle blogs/artikler her? Jeg er enig med dig på mange områder, men du generer debatten generelt her på siden. Nogen gang når alle omkring en er idioter, skal man lige kigge ind ad.

  • 15
  • 1

Der er rigelig plads til at skrive om A-kraft i kommentarsporet på de to blogindlæg jeg har om emnet - så fyr endelig løs der! Og så er der måske ingen grund til at gentage de samme oplysninger i kommentarsporet for alle artikler, der handler om energi :)

Men tilbage til det, artiklen handler om, nemlig vindkraft:

Den meget opmærksomme læser vil måske have bemærket at GWEC opgiver 23 GW, mens Kina’s National Energy Administration (NEA), som er de tal jeg har brug i 2018 status-indlægget om VE i Kina (https://ing.dk/blog/fire-hurtige-ve-kina-2...), opgiver 21 GW. Forskellen er at GWEC baseres sig på vind-industriens oplysninger, altså hvor meget vindkraft der er etableret i 2018, mens NEA baserer sig på netselskabernes oplysninger om, hvor meget ny kapacitet, der er tilsluttet nettet i 2018. Forskellen er primært et spørgsmål om en tidsforskydning, men den er noget lavere end tidligere år

  • 13
  • 1

Til alle de, der mener, at det aldrig kan blive nok på globalt plan:

Danske Vestas producerer hvert år en mængde vindmøller, som i løbet af et år kan producere el cirka svarende til Danmarks årsforbrug.

Den eneste grund til, at vi ikke for længst har fået mange hundrede procents overkapacitet i Danmark, er, at hovedparten af disse møller eksporteres.

Så burde det være indlysende for enhver, at hvis de øvrige lande hver især gjorde en forholdsmæssigt lige så stor indsat for at producere vindmøller, ville vi hurtigt have rigeligt med vindmøller i hele verden.

Hvis de andre lande ikke kommer op i omdrejninger med at producere møller, er det da rigtigt nok, at det bliver svært at nå målet. Men det kan man ikke rigtigt klandre møllerne for.

Kina ser ud til at have forstået. De er gået i gang med at producere møller selv.

  • 15
  • 1

Her er noget du kan overveje, som giver det store overblik. Vindenergi og solenergii kan aldrig komme til at betyde nogetsomhelst

Niels Vestergaard Jespersen, jeg tror vi er blevet for gamle til at forstå det her!

Vi tilhørte en generation der var heldige at få en grundig uddannelse i det vi kom til at bekæftige os med, så heldige har vore efterkommere ikke været så det nytter ikke at forsøge at forklare helt basale tekniske forhold. Så vi kan kun resignere og iagttage fra sidelinjen når der spildes enorme pengesummer på noget som man håber vil virke.

Så når politikere med en verdensfjern djøf-uddannelse beslutter at bygge havmølleparker der ikke opfylder basale krav til elforsyning, eller supersygehuse uden læger, eller må skrotte it-systemer på stribe, eller når man forlader sig på miljømålinger fra halvstuderede teknologer så man er risikerer at nedlægge landbruget, så har det sin rod i en tid hvor gedigen faglighed blev afløst af luftige projekter i uddannelserne!

Danmark er vel nærmest førende på det felt, og efterhånden som de økonomiske konsekvenser viser sig og ikke længere kan skjules, kan man måske håbe på at vi også bliver de eneste!

Jeg kan godt forstå hvis du føler dig fristet til at tilføre disse debatter noget substans, men det er vel også værd at overveje om det er umagen værd når ingen hører eller forstår?

  • 4
  • 11

Så burde det være indlysende for enhver, at hvis de øvrige lande hver især gjorde en forholdsmæssigt lige så stor indsat for at producere vindmøller, ville vi hurtigt have rigeligt med vindmøller i hele verden.Hvis de andre lande ikke kommer op i omdrejninger med at producere møller, er det da rigtigt nok, at det bliver svært at nå målet. Men det kan man ikke rigtigt klandre møllerne for.Kina ser ud til at have forstået. De er gået i gang med at producere møller selv.

Det er da uforståeligt - se min reference til hvad udbygning med vindenergi og solenergi betyder ovenfor, hvis det bare skal batte nogetsomhelst. Hvor er du uenig i det der skrives - gentager lige referencen her
https://wattsupwiththat.com/2019/01/10/win...

Iøvrigt er Ingeniørens artikel om Kinas vindenergi fuld af udeladelser, hvis man da har læst noget om emnet? Det kan man jo ikke forudsætte hos travle journalister, der efter eget udsagn jo påstår at god teknisk oplysende journalistik koster penge, som ikke bevilges går jeg ud fra hvis man kommer med de "forkerte" nyheder?:-)

Kina har på kort sigt opmuntret vindenergi med tariffer der dog ikke altid giver det resultat man håbede på. Nettet kan ikke klare det - eller også mangler der opbevaringsmuligheder for produktion ved produktion. I alt fald har der været elendige resultater fra vindenergien. Samme for solenergi. Man ændrer derfor løbende påtarifffer og tilladelser til både sol og vind. Kortsigtet har man jo prøvet på at fortrænge forurenende og farlige konventionelle kraftværker, hvor man ikke renser røgen. Det har været baggrunden for den "fantastiske" overskrift man ser i Ingeniøren.

Når det gælder Akraft er der tværtimod tale om en endog voldsom udvidelse af kapaciteten - til 25% af elektriciteten i 2050 -med indsats af nye typer avanceredereaktorer hen ad vejen. Fra 2050 og fremefter kommer der en fortsat stor udbygning med formeringsreaktorer, som jo løser alle problemer med radioaktivt affald, sikkerheden (opgraderede og/eller fejlsikre de nye systemer) Det udelader man jo altid når man ser jubelartikler om vindkraft mm. Gad vide hvordan veganere iøvrigt ser på VE? Fugle og fisk lider jo under vind- and vandkraft. Solpanelparker fortrænger også dyr fra naturlige habitater. Gad vide om veganerne snart omvender sig til A-kraft :-)

  • 2
  • 11

Når det gælder Akraft er der tværtimod tale om en endog voldsom udvidelse af kapaciteten - til 25% af elektriciteten i 2050 -med indsats af nye typer avanceredereaktorer hen ad vejen. Fra 2050 og fremefter kommer der en fortsat stor udbygning med formeringsreaktorer, som jo løser alle problemer med radioaktivt affald, sikkerheden (opgraderede og/eller fejlsikre de nye systemer) Det udelader man jo altid når man ser jubelartikler om vindkraft mm. Gad vide hvordan veganere iøvrigt ser på VE? Fugle og fisk lider jo under vind- and vandkraft. Solpanelparker fortrænger også dyr fra naturlige habitater. Gad vide om veganerne snart omvender sig til A-kraft :-)

@Niels
Der ingen som helst tegn til, at der kommer a-kraft i Danmark. Prisen er ikke konkurrencedygtig og befolkningen og politikerne vil ikke have det.
Det med at solparker fortrænger dyr fra naturlige habitater tror jeg du skal overveje igen. Eller prøv at gå en tur omkring de mange solfangeranlæg . Det er ofte landbrugsarealer der er blevet taget ud af drift og nu henligger med græs og naturlig vegation (dog naturligvis ikke så høj vegation foran solpanelerne)

  • 6
  • 5

Der ingen som helst tegn til, at der kommer a-kraft i Danmark. Prisen er ikke konkurrencedygtig og befolkningen og politikerne vil ikke have det.

Hvor har du de tal fra? Jeg taler heller ikke om Danmark specifikt. Hvorfra ved du at folk ikke vil have det?Bare vent og se hvad der sker når vi får tilstande som i Tyskland og frankrig. Har du hørt om de gule veste? Den katastrofale tyske "Energiewende", som jo kun blev gennemtrumfet på gr. a. det lille grønne parti - som det jo også var tilfældet i Sverige? De nye Akraftværker kan ikke sammenlignes med de gamle typer - og nogle er endda bygget med fejlsikre egenskaber. Når folk først bliver oplyst om de ting og ser beviser på hvad de kan prsætere, får vi nok også en anden opinion herhjemme. Specielt når man kan se hvordan Rusland, Kina og Indien overhaler os uden problemer med Akraftværkerne.

  • 4
  • 8

Her er noget du kan overveje, som giver det store overblik. Vindenergi og solenergii kan aldrig komme til at betyde nogetsomhelst, - desværre må man sige for alle de begejstrede som gerne vil have eneegiforner der minder om noget "naturligt"

https://wattsupwiththat.com/2019/01/10/win...


Niels Vestergaard Jespersen

Dit link er fyldt til randen med slemt forvrøvlet sludder fuldstændigt og helt komplet uden kontakt til virkeligheden.

Mere end 80% af den samlede mængde vindenergi og solenergi generation er installeret siden 2014 og det bliver interessant at se om 2020 eller 2021 bliver året hvor sol + vind overgår kernekraft. Senere bliver det ikke.

Hvis man opsatte 350.000 vindmøller og valgte den nye 5.6MW vindmølle fra Vestas og konservativt satte kapacitetsfaktoren til 60%, så ville de per stk. producere 29.433MWh og 350.000 ville producere 10.301.760GWh eller ret præcist 10% af klodens samlede energiforbrug.

Nu er det bare sådan, at det er elektricitet som vindmøller producerer, kulkraftværker derimod skal bruge tredobbelt energimængde for at producere samme mængde elektricitet, så de 350.000 vindmøller ville såmænd fortrænge 30% af klodens totale energiforbrug. Og det holder også stik, hvis det drejer sig om elbiler eller opvarmning med varmepumper osv. osv.

Så broderer de videre på sludder om pladskravene til disse møller, der skulle fylde som alle de britiske øer. Virkeligheden er at man kan bruge en tommelfinger regel om 5 x 7 gange rotor diameter for at beregne det areal, hver mølle skal bruge eller 810 x 1134 = 0.918kvadrat kilometer. Hvis du har det svært med matematik, så er her hvordan Henrik Stiesdal skærer det ud i pap. https://ing.dk/blog/pi-og-havmoeller-en-ny...

De britiske øer har et samlet areal på 315.159kvadrat kilometer eksklusiv deres sø areal, så der kan være 343.310 som næsten leverer X5 den energimængde din forsludrede kilde påstår.

Så dalrer dit link videre med at vindmøller ikke bliver mere effektive pga. Betz law. Det er sgu lavkomisk at påstå at vindmøller er så perfektionerede at man ikke længere kan finde større mekanisk og aerodynamisk effektivitet.

Vestas, GE og Enercon mfl. bruger overhovedet ikke Rare Earth Elements, så medfører ikke forurening i Mongoliet - hus forbi simpelthen.

Combined Cycle gas kraftværk bruger på trods af over 60% effektivitet mere gas vægt på mindre end et enkelt års drift for at producere en eneste vindmølles årlige produktion.

Det tager blot 20 dage for en moderne 5.6MW vindmølle at producere mere energi end et kulkraftværk kan med en kul vægt der svarer til hele vindmøllen.

  • 13
  • 4

Der er de sidste 40 år lavet en del meningsundersøgelser. Jeg har ikke fundet en eneste der viste flertal for a-kraft.
Hvorfor tror du svenskerne lukker reaktorer ?


Jeg snakker om fremtiden når det gælder Akraft. Du hænger dig i fortiden. Du tror åbenbart VE er konkurrencedygtigt på langt sigt. Det tror jeg ikke af de nævnte grunde. Som deles af stormagter som Rusland, Kina og Indien f. eks. - men nok ikke af dig....
Svenskerne kan takke partiet de grønne for at Akraft blev reduceret. De grønne er et lille parti med stor indflydelse da det i sin tid var bestemmende for regeringsflertallet. Har du andre kilder?

  • 3
  • 11

Jeg snakker om fremtiden når det gælder Akraft. Du hænger dig i fortiden. Du tror åbenbart VE er konkurrencedygtigt på langt sigt. Det tror jeg ikke af de nævnte grunde. Som deles af stormagter som Rusland, Kina og Indien f. eks. - men nok ikke af dig....

I stedet for den ene praedken efter den anden var det saa ikke mere spaendende at proeve at beskrive hvordan et konkurrencedygtigt kernekraftvaerk kommer til at se ud?
Kommer vi til at se et 600MW vaerk bygget med under 8000 mandeaars indsats?

Iflg ovenstaaende har kineserne paa et enkelt aar installeret ligesaa meget vindkraft som 50% af deres eksisterende kernekraftkapacitet. Hvis de mener fremtiden er Akraft, hvornaar accellererer de saa deres udbygning saa den ikke bliver overhalet af vindkraft?

  • 12
  • 2

I stedet for den ene praedken efter den anden var det saa ikke mere spaendende at proeve at beskrive hvordan et konkurrencedygtigt kernekraftvaerk kommer til at se ud?
Kommer vi til at se et 600MW vaerk bygget med under 8000 mandeaars indsats?Iflg ovenstaaende har kineserne paa et enkelt aar installeret ligesaa meget vindkraft som 50% af deres eksisterende kernekraftkapacitet. Hvis de mener fremtiden er Akraft, hvornaar accellererer de saa deres udbygning saa den ikke bliver overhalet af vindkraft?


Prædiken? Denene efter den anden? Du har jo ikke spurgt efter noget af det du efterlyser før nu og har så frækheden at kalde det prædikener, hvad jeg skriver. -er du overhovdet i stand til at føre en fornuftig dialog? Du er vist uforskammet vil mange mene. Men måske er det manglende evne?
Du kan se meegt om nukleare værker og priser mm. på nettet. Som jeg mage gange har refereret til.

Her link til udviklingen i Kina of Rusland

http://world-nuclear.org/information-libra...

Citater fra denne reference:

"In 2015 the Hualong One reactor became the main export product. The policy is being pursued at a high level politically, as one of 16 key national science & technology projects, utilising China's economic and diplomatic influence, and led by the initiative of CGN commercially, with SNPTC and more recently CNNC in support.
By around 2040, PWRs are expected to level off at 200 GWe and fast reactors progressively increase from 2020 to at least 200 GWe by 2050 and 1400 GWe by 2100."

Her er priser fra både vind, sol og nuklear (samt kul)samt lidt om udviklingen:

"Strengthen the fuel security system.
In July 2013 the National Development and Reform Commission (NDRC) set a wholesale power price of CNY 0.43 per kWh (7 US cents/kWh) for all new nuclear power projects, to promote the healthy development of nuclear power and guide investment into the sector. The price is to be kept relatively stable but will be adjusted with technology advances and market factors, though many consider it not high enough to be profitable. It is reported that the price for power from Sanmen may in fact be about 5% higher. Nuclear power is already competitive, and wholesale price to grid has been less than power form coal plants with flue gas desulfurization, though the basic coal-fired cost is put at CNY 0.3/kWh*. In March 2015 a new round of electricity market reform was launched, to prioritise clean power generation, and this allowed nuclear power companies to negotiate prices with customers. This is expected to help get inland projects moving ahead.
* Wind cost to grid is CNY 0.49 - 0.61 per kWh, depending on region (and FIT, now CNY 0.54 per kWh), solar is CNY 0.9 (desert) to 1.3 (east). CGN Power reported that in 2015 Hongyanhe grid tariff was CNY 0.4142/kWh, and Ningde CNY 0.43/kWh.
In October 2018 the NDRC's Energy Research Institute said that China's nuclear generating capacity must increase to 554 GWe by 2050 if the country is to play its part in limiting the global temperature rise to below 1.5 °C. The share of nuclear power in the country's energy mix would thus increase from 4% to 28% over this period. The study said that assuming an all-in cost of CNY 20,000 (approximately $3000) per kW of capacity in large plants, an investment of more than CNY 8.7 trillion ($1.3 trillion) would be required. Based on capacity additions over the past few years, the total investment demand to 2050 was considered to be feasible."

Her er lidt om Rusland:

http://world-nuclear.org/information-libra...

  • 1
  • 12

In 2015

2015 er tilsyneladnde meget lang tid siden i Kinesisk atomkraftpolitik.

Jeg har ikke kunnet finde nogen tegn på en egentlig kontraordre, det ligner mere at alle bare har kigget i regnearkene og sagt "Hmm....", men ambitionerne er helt klart blevet sænket siden 2015.

Om det også gælder export-drømmene, eller om det medfører en "hvad indad tabes skal udefra vindes" indsats for at sælge mere i udlandet er det nok for tidligt at vurdere.

  • 12
  • 3

Dit link er fyldt til randen med slemt forvrøvlet sludder fuldstændigt og helt komplet uden kontakt til virkeligheden.Mere end 80% af den samlede mængde vindenergi og solenergi generation er installeret siden 2014 og det bliver interessant at se om 2020 eller 2021 bliver året hvor sol + vind overgår kernekraft. Senere bliver det ikke.Hvis man opsatte 350.000 vindmøller og valgte den nye 5.6MW vindmølle fra Vestas og konservativt satte kapacitetsfaktoren til 60%, så ville de per stk. producere 29.433MWh og 350.000 ville producere 10.301.760GWh eller ret præcist 10% af klodens samlede energiforbrug.Nu er det bare sådan, at det er elektricitet som vindmøller producerer, kulkraftværker derimod skal bruge tredobbelt energimængde for at producere samme mængde elektricitet, så de 350.000 vindmøller ville såmænd fortrænge 30% af klodens totale energiforbrug. Og det holder også stik, hvis det drejer sig om elbiler eller opvarmning med varmepumper osv. osv.Så broderer de videre på sludder om pladskravene til disse møller, der skulle fylde som alle de britiske øer. Virkeligheden er at man kan bruge en tommelfinger regel om 5 x 7 gange rotor diameter for at beregne det areal, hver mølle skal bruge eller 810 x 1134 = 0.918kvadrat kilometer. Hvis du har det svært med matematik, så er her hvordan Henrik Stiesdal skærer det ud i pap. https://ing.dk/blog/pi-og-havmoeller-en-ny... britiske øer har et samlet areal på 315.159kvadrat kilometer eksklusiv deres sø areal, så der kan være 343.310 som næsten leverer X5 den energimængde din forsludrede kilde påstår.Så dalrer dit link videre med at vindmøller ikke bliver mere effektive pga. Betz law. Det er sgu lavkomisk at påstå at vindmøller er så perfektionerede at man ikke længere kan finde større mekanisk og aerodynamisk effektivitet.Vestas, GE og Enercon mfl. bruger overhovedet ikke Rare Earth Elements, så medfører ikke forurening i Mongoliet - hus forbi simpelthen.Combined Cycle gas kraftværk bruger på trods af over 60% effektivitet mere gas vægt på mindre end et enkelt års drift for at producere en eneste vindmølles årlige produktion.Det tager blot 20 dage for en moderne 5.6MW vindmølle at producere mere energi end et kulkraftværk kan med en kul vægt der svarer til hele vindmøllen.

Lad os tage dine påstande fra en ende af.

  1. du antager at vindmøllen er 5,6 MW, min kilde bruger 2 MW. Du antager 60% kapacitetsfaktor (utroligt højt for landbasered!!) Min kilde kan ses at bruge 30% som er det tal man plejer at bruge hvis der ikke er tale om offshore. Derfor kan du komme frem til et tal for produktionene som er ca 5 større (=5,6/2*0,60/0,3= 5,6) end det min kilde angiver. De 350000 møller i min kilde er fordelt over et areal som svarer til de britiske øer inklusive Irland - ligesom i dine beregninger. Det disse møller producerer svarer til den årlige forøgelse af elforbruget i verden. Så regenr man med en kapacitetsfaktor på 0,3 (der er rimelig for landmøller!) får man brug for 40% af landarealet med dine antagelser for at holde trit med den årlige vækst i elforbruget som har været på 2% årligt de sidste 40 år ifølge min kilde. Hvor er så sludderet og vrøvlet i min kilde? Du laber andre antagelser og er helt forkert på den med din høje kapacitetsfaktor på 0,6 såvidt jeg kan se.
  2. Betz law kender du åbenbart ikke. Det er en lov som påviser den teoretiske maksimumsudnyttelse af vinden der passerer en vindmølle. Der kan man knapt forestille sig nogen særlig forøgelse da man er tæt på den teoretiske maksimale udnyttelse. Så min kilde dalrer ikke derudaf som du påstår. Spørg Stiesdal, han skulle gene vide besked.
  3. Angående rare earth metaller. Jo, Vestas briúger dem da til magneter:
    https://www.vestas.com/en/about/sustainabi...

    jeg citerer
    "In Vestas, rare earth elements are used in the magnets found in the towers of all new models of Vestas turbines, whereas rare earth elements used in permanent-magnet generators are used in the older GridStreamer™ turbine models (i.e. the V112-3.0 MW and the 2.0 MW GridStreamer™ platform) and are used in the EnVentus platform. Compared to older permanent-magnet generators, the EnVentus generator uses less light rare-earth material per MW"

  4. interessante betragtninger d´vdr. combined cycle mm. men hvad har det egentlig med Vindenergi at gøre?

Bare til sidst:

Forestiller du dig at man kan bygge ca 70000 5,6 MW møller per år fremover bare for at holde trit med væksten på 2% per år i hele verdens elenergiforbrug? Eller hvad mener du?

  • 3
  • 8

Jeg har ikke kunnet finde nogen tegn på en egentlig kontraordre, det ligner mere at alle bare har kigget i regnearkene og sagt "Hmm....", men ambitionerne er helt klart blevet sænket siden 2015.Om det også gælder export-drømmene, eller om det medfører en "hvad indad tabes skal udefra vindes" indsats for at sælge mere i udlandet er det nok for tidligt at vurdere.

Næh, men en pris på 3000 USD per kw i store akraftværker skulle da nok kunne give dig et fingerpeg....Det kan selv de bedste vindmøller ikke hamle op med hvis man tager hensyn til at levetiden for de nye værker er 3 gange længere end for vindmøller og kapaciteten mere end det dobbelte (90 % for Akraft, 45 % for offshore måske ned til 30% for landbaserede vindmøller) det giver jo så sig selv at vind ikke kan konkurrere når man tænker på back-up etc for denne sporadiske energiform (vedligehold og fuel andrager vel 30-40 % for akraft og noget lignende for vindmøller) Oven i købet kan man bruge kølevand fra A-kraft til fjernvarme, hvilket jo giver A-kraft en yderligere fordel.

  • 1
  • 11

[/quote]
Lad os tage dine påstande fra en ende af.

du antager at vindmøllen er 5,6 MW, min kilde bruger 2 MW. Du antager 60% kapacitetsfaktor (utroligt højt for landbasered!!) Min kilde kan ses at bruge 30% som er det tal man plejer at bruge hvis der ikke er tale om offshore. Derfor kan du komme frem til et tal for produktionene som er ca 5 større (=5,6/2*0,60/0,3= 5,6) end det min kilde angiver. De 350000 møller i min kilde er fordelt over et areal som svarer til de britiske øer inklusive Irland - ligesom i dine beregninger. Det disse møller producerer svarer til den årlige forøgelse af elforbruget i verden. Så regenr man med en kapacitetsfaktor på 0,3 (der er rimelig for landmøller!) får man brug for 40% af landarealet med dine antagelser for at holde trit med den årlige vækst i elforbruget som har været på 2% årligt de sidste 40 år ifølge min kilde. Hvor er så sludderet og vrøvlet i min kilde? Du laber andre antagelser og er helt forkert på den med din høje kapacitetsfaktor på 0,6 såvidt jeg kan se.
Betz law kender du åbenbart ikke. Det er en lov som påviser den teoretiske maksimumsudnyttelse af vinden der passerer en vindmølle. Der kan man knapt forestille sig nogen særlig forøgelse da man er tæt på den teoretiske maksimale udnyttelse. Så min kilde dalrer ikke derudaf som du påstår. Spørg Stiesdal, han skulle gene vide besked.
Angående rare earth metaller. Jo, Vestas briúger dem da til magneter:
https://www.vestas.com/en/about/sustainabi...
jeg citerer
"In Vestas, rare earth elements are used in the magnets found in the towers of all new models of Vestas turbines, whereas rare earth elements used in permanent-magnet generators are used in the older GridStreamer™ turbine models (i.e. the V112-3.0 MW and the 2.0 MW GridStreamer™ platform) and are used in the EnVentus platform. Compared to older permanent-magnet generators, the EnVentus generator uses less light rare-earth material per MW"
interessante betragtninger d´vdr. combined cycle mm. men hvad har det egentlig med Vindenergi at gøre?
Bare til sidst:

Forestiller du dig at man kan bygge ca 70000 5,6 MW møller per år fremover bare for at holde trit med væksten på 2% per år i hele verdens elenergiforbrug? Eller hvad mener du?
[/quote]

Hold øjeblikkeligt op med at kalde det sludder du bragte for en kilde - det er helt enkelt pinligt for dig at betragte det som en kilde.

Ingen og gentager ingen får noget som helst ud at vælge en vindmølle der var medianen for opstilte vindmøller for 10 år siden, så den fejl rettede jeg venligt til den mest moderne mølle på markedet.

"Så regner man med en kapacitetsfaktor på 0,3 (der er rimelig for landmøller!)" Vås. Enten bruger du vindforholdene på Whatsupwiththat hjemmebanen eller for de Britiske øer og i begge tilfælde får du ikke under 60% kapacitetsfaktor for en Vestas 5.6MW med 162 meter rotor. Sådan er det bare.

Nej. Ved 60% kapacitetsfaktor, der er konservativ, så vil de 343.310 5.6MW vindmøller, der teoretisk er plads til landarealet af de britiske levere X5 gange den mængde energi årligt som din "kilde" hævder udgør 2% stigning i det totale globale energiforbrug.

Betz law https://www.intechopen.com/books/fundament... kik på figur 4. Prøv så at forstå hvad vindustrien arbejder med. Hint - du forstår det ikke rigtigt.

Og nej Vestas bruger ikke Rare Earth Elements længere.

Igen din kilde forslår alene KK og NG. Jeg påpeger bare fakta at bare vægten af den gas du skal bruge til at producere ligeså meget strøm som en 5.6MW vestas mølle gør på et år vejer mere end hele vindmøllen. Så kan det godt være at kraftværket vejer mindre, men er det ikke ret molboagtigt at slå hjernen fra og være ligegyldig overfor forbruget af materialer i driften?

70.000 vindmøller er ingenting i forhold til antallet af aktive olie og gas brønde. https://www.fractracker.org/2015/08/1-7-mi...
Hele olie og fracking gas industrien i USA er dybt afhængige af subsidier.
De billigste 20 årige fastpris vindenergi kontrakter leverer i dag kWh e til en pris der er 1/3 af prisen for en kWh termisk energi i råolie og billigere end gennemsnittet for Fracking gas per kWh termisk energi sidste år. Benzin detail prisen i USA er 6 gange dyrere end de billigste vindenergi kontrakter.

  • 7
  • 2

..... det giver jo så sig selv at vind ikke kan konkurrere når man tænker på back-up etc for denne sporadiske energiform

@Niels
Gad vide hvorfor alle de private investorer ikke står i kø for at etablere a-kraft ?
Der var jo en chance for få måneder siden https://ing.dk/artikel/teknologineutralt-u....
Men enten var prisen ikke attraktiv eller også har investorerne fattet, at der ikke er flertal for a-kraft i Danmark.

  • 5
  • 3

Der snakkes meget om materiale forbrug ved opførelse.
Men når ting ikke længere virker og skal de fjernes og genbruges.

Denne pris skal naturligvis med i ligningen.
Det er nemt at nedbryde og genbruge vindmøller, dog er vingerne stadigt en udfordring.

Akraft værker, er en smule mere komplekse at nedbryde og genbruge.
Af alle de Akraftværker der er lukket gennem årene, hvor mange er der egentligt ryddet helt op efter?
Er områderne tilbagebragt til ligeså tæt ved oprindelig tilstand, som man kan med f.eks andre bygninger og vindmøller?
Hvad er genbrugsraten og kvaliteten af de genbrugte materialer ?

  • 7
  • 2

[quote id=898862]
Hvis det er kapacitetsfaktoren du tænker på, så er den for de nyeste havmøller på 63%, Niels.
(Er de 90% for a-kraft ikke en anelse optimistiske?)
[/quote
Jeg taler ikke om havvind udelukkende. Det afhænger jo også af placeringen hvor meget man kan hente. Jeg har set tal på 30% for landbaserede. Jeg vil gerne vide hvad, gennemsnit for havvind er i forskellige områder. Har du tal for det? Ellers er 60% nok lige i overkanten tror du ikke?
Ja hvis du ikke kan lide 90% kapacitet for nye moderne pålidelige Akraft værker, kan du jo tage 80% som et gennemsnit. Det er nok ikke meget galt...

Du anbefales at læse

https://klimarealisme.dk/2019/03/03/som-vi...

På den nye udmærkede danske hjemmeside for seriøs debat om klimaet. Bl. a. har jeg bemærket Frank Lansner som debattør her, med vægtig, venlige og debatfremmende kommentarer.

  • 1
  • 9

Jeg har set tal på 30% for landbaserede

Det må være nogle meget små og gamle møller, placeret ugunstigt.

Tallet på 63% er for nyudviklede møller, placeret i Nordsøen.
Find selv tal for andre områder, hvis du ønsker de oplysninger.

hvis du ikke kan lide 90% kapacitet for nye moderne pålidelige Akraft værker, kan du jo tage 80% som et gennemsnit. Det er nok ikke meget galt...

80% i gennemsnit for a-kraft i kapacitetsfaktor?
63% for vindmøller.
- Kan du se komikken?

  • 5
  • 2

Jeg har set tal på 30% for landbaserede.


Niels Vestergaard Jespersen

Jeg citerer lige fra din "kilde" "Do not take refuge in the idea that wind turbines could become more efficient. There is a limit to how much energy you can extract from a moving fluid, the Betz limit, and wind turbines are already close to it."

Det danske firma Vestas har så lige bevist at de kan forbedre deres eget gamle produkt 500%.

Så også på dette punkt var din "kilde" helt barokt langt væk fra virkeligheden.

Og det er iøvrigt skruen uden ende, da der er masser af muligheder for at forbedre vindmøllerne fra Vestas, og mange af de muligheder vil blive udnyttet.

Samtlige R&D kroner i Vestas og i alle de virksomheder, der er specialiserede i at levere til Vestas og andre virksomheder i vindmølleindustrien, investeres i at forbedre totaløkonomien i vindmøller.

En hel del af R&D projektmulighederne forbedrer direkte aerodynamikken:
1. LIDAR styret dynamisk pitch
2. LIDAR styret rotor pitch
3. Sharkskin på vinger
4. Plasma nedsættelse af vindmodstand
5. Dynamisk bagkant på vinger

Andre R&D projekter forbedrer levetid, mekaniske tab, transport, opsætning, produktion osv.

Vindenergi konkurrerer ikke imod fossil eller nuklear energi, da de slag er vundet, men derimod imod solenergi.

To store vindselskaber er ligenu smadret af den intensiverede konkurrence. Suzlon bliver muligvis opkøbt af Vestas og Senvion skal restruktureres.

De store vindere sidste år var Nordex, der øgede deres salg målt på MW kapacitet med 73% og Vestas som øgede deres salg med 28%.

  • 4
  • 1

Vestergaard Jespersen

Jeg citerer lige fra din "kilde" "Do not take refuge in the idea that wind turbines could become more efficient. There is a limit to how much energy you can extract from a moving fluid, the Betz limit, and wind turbines are already close to it."

Det danske firma Vestas har så lige bevist at de kan forbedre deres eget gamle produkt 500%.

Så også på dette punkt var din "kilde" helt barokt langt væk fra virkeligheden.

Og det er iøvrigt skruen uden ende, da der er masser af muligheder for at forbedre vindmøllerne fra Vestas, og mange af de muligheder vil blive udnyttet


Desværre taler du om noget andet end Betz limit. Du snakker om forbedringer af andre ting i vindmøllen end energien man kan producere med en given rotorlængde. Der man tæt på maksimum.
Angående den effektive udnyttelse af kapaciteten, så har jeg her tallene for land og hav fra www.ewea.org.
20% for landbaserede og 40% for havbaserede. Altså rundt regnet 30%som gennemsnit. Du drømmer om et godt sted offshore med fine vindforhold når du mener 60% af kapaciteten kan udnyttes i gennemsnit.
Citat fra ewea. org
"Wind turbines start operating at wind speeds of 4 to 5 metres per second and reach maximum power output at around 15 metres/second. At very high wind speeds, that is gale force winds of 25 metres/second, wind turbines shut down. A modern wind turbine produces electricity 70-85% of the time, but it generates different outputs depending on the wind speed.

Over the course of a year, it will typically generate about 24% of the theoretical maximum output (41% offshore). This is known as its capacity factor. The capacity factor of conventional power stations is on average 50%-80%. Because of stoppages for maintenance or breakdowns, no power plant generates power for 100% of the time."

Pas Iøvrigt på med definitioner af kapacitet. Nogle producenter definerer det som den del af tiden man kan producere med rated kpacitet, dvs. når der er gode vindforhold, så møllen kan køre. Det kan jo give rigtigt fine tal.

  • 2
  • 5

Vindenergi konkurrerer ikke imod fossil eller nuklear energi, da de slag er vundet, men derimod imod solenergi.

Næh, tværtimod slaget er ikke vundet mod atomkraft og fossil kilder.
Kineserne, inderne og russerne satser massivt på atomkraft på længere sigt når breedere gør sig gældende. Endvidere vil hele massepsykosen med myten om nævneværdig effekt af CO2 på vandstandsstigning, wkstrmvejr Mv. Jo snart afsløre sig selv som det den er. Vent bare på danske gule veste og noget der ligner tyske katastrofer med Energiewende.

  • 1
  • 9

Desværre taler du om noget andet end Betz limit. Du snakker om forbedringer af andre ting i vindmøllen end energien man kan producere med en given rotorlængde.

... hvilke netop er at øge effektiviteten af en vindmølle. Hvor stor %-del man får ud af vinden er underordnet, det vigtige er prisen pr. MWh. Din kilde tager altså fejl, fordi han grundlæggende ikke forstår 'effektivitet'.

"Wind turbines start operating at wind speeds of 4 to 5 metres per second and reach maximum power output at around 15 metres/second."

Ved ikke hvem din kilde er, men start er 3-4 m/s og rated er 10-12 m/s - i navhøjde, hvilket er højere hastigheder end på jorden. Måske din kilde snakker om de super gamle stall møller?

  • 10
  • 0

Desværre taler du om noget andet end Betz limit. Du snakker om forbedringer af andre ting i vindmøllen end energien man kan producere med en given rotorlængde. Der man tæt på maksimum.

Niels Vestergaard Jespersen
Se nu på den power curve som jeg har linket til og især figur 4.

Prøv så at se på de kilder og ja nu er der tale om kilder, du selv linker til.

Og nej jeg drømmer ikke. Den nye Vestas har en rotor diameter på 162 meter til 5.6MW rated power. I Danmark, USA eller UK, så er det udelukkende et spørgsmål om navhøjden at få den mølle op over 60% capacity factor.

I fremtiden kommer den mølle, selv hvis den beholdt de helt samme fysiske dimensioner, til at få højere kapacitetsfactor, hvis en eller flere af de aerodynamiske R&D projektmuligheder jeg har listet bliver realiseret.

Vestas er dygtige, men de har lang vej igen før mulighederne er udtømte for at maksimere energiudbyttet med en given rotorlængde.

Mulighederne for at forbedre vindmøllers kapacitetsfaktorer stopper ikke med opstillingen af dem - tværtimod er der benhård kamp om at servicere eksisterende vindmøller og et af de skarpeste våben er at teknologier, der kan øge eksisterende vindmøller AEP eller levetid eller nedsætte vedligeholdsudgifter etc.

  • 8
  • 1

Du tager helt fejl

https://ipfs.io/ipfs/QmXoypizjW3WknFiJnKLw...

Din egen kilde giver ham ret. Pinligt Niels!

"Geothermal plants, nuclear plants, coal-fired plants and bioenergy plants that burn solid material are almost always operated as base load plants."

Med 'base load' mener de at værkerne ikke bliver reduceret. Der er reelt ikke noget som hedder base load i DK, da alle værker opererer på markeds-vilkår ('base load' conceptet er i praksis stats-støtte da de er garanteret 100% afsætning til fast pris.) I DK er vores kul/bio-værker forøvrigt i høj grad dedikeret til sekundær backup, hvilket betyder de kører mere lastfølge end andre værker, så din kilde har heller ikke ret på dette punkt.

  • 12
  • 1

Næh, tværtimod slaget er ikke vundet mod atomkraft og fossil kilder.
Kineserne, inderne og russerne satser massivt på atomkraft på længere sigt når breedere gør sig gældende. Endvidere vil hele massepsykosen med myten om nævneværdig effekt af CO2 på vandstandsstigning, wkstrmvejr Mv. Jo snart afsløre sig selv som det den er. Vent bare på danske gule veste og noget der ligner tyske katastrofer med Energiewende.


Niels Vestergaard Jespersen
I USA koster bare kullet til at producere en kWh elektricitet end prisen for en kWh leveret fra en vindmølle.

Det er ligegyldigt med din massepsykose teori, da ingen alligevel gider at betale meget dyrere for noget som slår hundred tusindvis mennesker ihjel og ødelægger mad og folks ejendomsværdier. Fossilalderen stopper indenfor de næste to årtier og kommer aldrig igen.

Den tyske katastrofe er Merkel og mest fordi hun har brugt sindsyge summer på at redde kulkraft og KK samt at spolere vilkårene for vedvarende energi og lod forbryderne i Diesel gate gå fri og tilmed slippe for emmissionsstandarder.

  • 9
  • 1

80% i gennemsnit for a-kraft i kapacitetsfaktor?
63% for vindmøller.
- Kan du se komikken?


John
De 80% i gennemsnit for KK er jo kun fra de igangsættes og til de lukkes ned. Ikke fra de var planlagt til at starte til de var planlagt til at slutte.

I USA blev 48% af planlagte KK værker aldrig færdiggjort og 11% blev nedlagt før deres planlagte operationstid var gennemført.

Der er ingen grund til at antage at de tal ikke er symptomatiske for hele branchen globalt.

  • 7
  • 1

... hvilke netop er at øge effektiviteten af en vindmølle. Hvor stor %-del man får ud af vinden er underordnet, det vigtige er prisen pr. MWh. Din kilde tager altså fejl, fordi han grundlæggende ikke forstår 'effektivitet'.

"Wind turbines start operating at wind speeds of 4 to 5 metres per second and reach maximum power output at around 15 metres/second."

Ved ikke hvem din kilde er, men start er 3-4 m/s og rated er 10-12 m/s - i navhøjde, hvilket er højere hastigheder end på jorden. Måske din kilde snakker om de super gamle stall møller?

Jamen du påstår at min kilde ikke har ret når den siger at man er oppe i nærheden af Betz grænsen hvor man ikke kan få mere ud af møllen?
Ja, det er da, muligt at man kan lave længere vinger og operere ved lidt lavere og højere vindhastighed du nævner selv ca 1 m/s lavere, respektive højere vind end min kilde. Som om det gør nogen særlig forskel. Bemærk lige at vi taler om effektivitet for en given rotorlængde. Naturligvis kan m an få mere ud af en mølle ved at forlænge vingerne. Det ligger da netop i Betz grænsen!

Du har til gengæld en del arbejde at gøre med at vise mig hvor meget man effektivt får ud af land og hav vind. Statistikker jeg gav i et link ovenfor viser ca 20% for lan og 40% for havmøller. Kernekraft operer med 80% eller mere.
De er også load followere i mange typer, som mange ikke rigtigt vil være ved. En eklatant misforståelse.

  • 0
  • 10

Niels Vestergaard Jespersen
I USA koster bare kullet til at producere en kWh elektricitet end prisen for en kWh leveret fra en vindmølle

Det er ligegyldigt med din massepsykose teori, da ingen alligevel gider at betale meget dyrere for noget som slår hundred tusindvis mennesker ihjel og ødelægger mad og folks ejendomsværdier. Fossilalderen stopper indenfor de næste to årtier og kommer aldrig igen.

Nåda giv mig lige nogle tal for vind, kul, gas, sol og
Kernekraft leveret ab værk. I Korea og Kina leverer man el ned til ca 15 øre per kWh fra kernekraft. Det slår da alle tal jeg har set for omkostninger per kWh for vind og sol. Når man tager det hele med backup, ekstra transmissions net mm.

  • 0
  • 13

Hvis du lige finder nogle som leverer el i Kina fra KK værker billigere end "the guaranteed tariff paid to producers for nuclear power—0.43 renminbi per kilowatt-hour (RMB/kWh)" Eller med dagens kurs $0.064/kWh eller med andre ord mere end tre gange dyrere end det nationale gennemsnit for 20 årige fastpris kontrakter på vindenergi i USA.

43RMB er 42.3øre, så du overdrev lige prisen for Kinesisk kernekraft med 300%.

Det kan ikke rigtigt nytte noget at du forestiller dig noget så lidenskabeligt at du selv ender med at tro på det.

Hold dig til facts.

Brug troværdige kilder.

Check om tingene hænger sammen.

Dine besværgelser om backup, ekstra transmissions net mm. gælder for alle typer kraftværker, men vind og solenergi rammer statisitsk set bedre plet i forhold til forbruget end KK og er nemmere at indpasse.

  • 11
  • 0

med at forsøge debat med NVJ. Historien viser, at han altid har sine egne - til lejligheden opfundne - "facts".

Naturligvis skal hans vås tilbagevises sagligt, men at forsøge at gøre det via dialog, fører (erfaringsvis) intet til. Der vil altid komme mere sludder og whatabout'ism.

mvh Flemming

  • 10
  • 1

Jamen du påstår at min kilde ikke har ret når den siger at man er oppe i nærheden af Betz grænsen hvor man ikke kan få mere ud af møllen?
Ja, det er da, muligt at man kan lave længere vinger og operere ved lidt lavere og højere vindhastighed du nævner selv ca 1 m/s lavere, respektive højere vind end min kilde. Som om det gør nogen særlig forskel. Bemærk lige at vi taler om effektivitet for en given rotorlængde. Naturligvis kan m an få mere ud af en mølle ved at forlænge vingerne. Det ligger da netop i Betz grænsen!

Du har til gengæld en del arbejde at gøre med at vise mig hvor meget man effektivt får ud af land og hav vind. Statistikker jeg gav i et link ovenfor viser ca 20% for lan og 40% for havmøller. Kernekraft operer med 80% eller mere.
De er også load followere i mange typer, som mange ikke rigtigt vil være ved. En eklatant misforståelse.


Niels Vestergaard Jespersen

Ja jeg påstår at det link som du fik for snart mange indlæg siden i figur 4 viser hvad en vindmølle kan i forhold til Betz limit - hint vindmøller er langt ringere hele vejen igennem end den teoretisk mulige Betz limit og der derfor er masser af muligheder for teknologiske landevindinger og følgeligt heller ingen grund til at sende ingeniørerne ud i arbejdsløshed.

Nej jeg har ikke noget arbejde at gøre med at vise dig at man kan samme gode kapacitets faktor for land vind som havvind.

Vestas har vist dig det. Deres 5.6MW mølle har 162 meter rotor og vel at mærke med vore dages aerodynamiske kvalitet. De fleste af MHI Vestas havvindmøllerne har været 8MW med 164 meter rotor. De fleste forstår så at der er et større overstrøget areal per MW rated power for den nye landmølle end til deres gamle havmølle. Oveni dette har din "kilde" valgt UK som udgangspunkt, og så bonger det altså bare ud med +60% kapacitetsfaktor.

Havde de valgt wind belt i USA havde kapacitetsfaktoren været højere!

  • 10
  • 0

Har feber og keder mig, så gør det lidt for sjov Flemming.

Måske gør det til sidst lidt indtryk trods alt.

Det kan jo trods alt ikke være rigtigt at det ikke vækker til eftertanke at facts viser at hans kilder er 500% ved siden af og at hans Kinesiske drømmepriser for KK er 300% dyrere end hvad han troede.

  • 11
  • 0

Betz law kender du åbenbart ikke. Det er en lov som påviser den teoretiske maksimumsudnyttelse af vinden der passerer en vindmølle. Der kan man knapt forestille sig nogen særlig forøgelse da man er tæt på den teoretiske maksimale udnyttelse. Så min kilde dalrer ikke derudaf som du påstår. Spørg Stiesdal, han skulle gene vide besked.

Den maade at se paa effektiviteten af en vindmoelle forudsaetter vist at problemet skulle vaere at vi er ved at loebe toer for vind. Det er lidt som at maale et kernekraftvaerk paa hvor mange kWh el det faar ud af et gram Uran og ikke paa hvad den kWh koster.

  • 7
  • 0

Den maade at se paa effektiviteten af en vindmoelle forudsaetter vist at problemet skulle vaere at vi er ved at loebe toer for vind. Det er lidt som at maale et kernekraftvaerk paa hvor mange kWh el det faar ud af et gram Uran og ikke paa hvad den kWh koster.


Jeg tror folk ikke fatter noget af det hele. Min kilde omtaler at vindmøller ikke kan forventes at blive mere effektive med hensyn til at udnytte vinden for samme rotorlængde. Det er det Betz limit udtaler sig om. Hvis man ændrer på elektronik med mere kan det da sikkert også give lidt. Men aerodynamikken for en given rotorlængde kan man ikke få meget mere ud af.
For det andet antager min kilde en effektiv udnyttelse af rated kapacitet for vindmøller på 30%, som statistikken jeg har vist i et link ovenfor for alle energiformer jo viser er

ca 20% for landvind
ca 40% for havvind
ca 80% for kernekraft

Altså min kilde bruger et gennemsnitstal for hav og landvind når den antager 30%.

Ikke mærkeligt at man skal installere mange gange mere rated kapacitet med vind hvis man skal præstere lige så meget som kernekraft med samme ratede elektricitetsproduktion. For slet ikke at tale om net, back-up etc for VE. For da slet ikke at nævne spildvarmen fra kernekraft som kan udnyttes som fjernvarme.

Intet under at VE ikke kan klare sig i en lige konkurrence.

  • 1
  • 11

Har feber og keder mig, så gør det lidt for sjov Flemming.Måske gør det til sidst lidt indtryk trods alt.Det kan jo trods alt ikke være rigtigt at det ikke vækker til eftertanke at facts viser at hans kilder er 500% ved siden af og at hans Kinesiske drømmepriser for KK er 300% dyrere end hvad han troede.

Næh da . Det er rigtigt at kineserne har aftalt elpriser. Men produktionsprisen både i Korea og Kina er da citeret som 3,5 cent per kWh her.

http://www.world-nuclear.org/information-l...

Se tabellen "OECD electricity generating cost projections for year 2015 on – 5% discount rate, c/kWh" her citeres nuklear for 3,4 cent per kWh i Korea og 3,5 cent per kWh.

Dvs ca 20 øre per kWh.

Vindkraft er som sædvanligt subsidieret på mange måder ligesom solar i Kina med højere priser til producenten end den akraftleverandøren garanteres.

Hvad er de "500% ved siden af" du omtaler? Jeg morer mig lige så meget som dig over dine hjemmelavede betragtninger - hils FR.

  • 0
  • 10

Niels Vestergaard Jespersen
I USA koster bare kullet til at producere en kWh elektricitet end prisen for en kWh leveret fra en vindmølle.Det er ligegyldigt med din massepsykose teori, da ingen alligevel gider at betale meget dyrere for noget som slår hundred tusindvis mennesker ihjel og ødelægger mad og folks ejendomsværdier. Fossilalderen stopper indenfor de næste to årtier og kommer aldrig igen.Den tyske katastrofe er Merkel og mest fordi hun har brugt sindsyge summer på at redde kulkraft og KK samt at spolere vilkårene for vedvarende energi og lod forbryderne i Diesel gate gå fri og tilmed slippe for emmissionsstandarder.


Hvor vil du hen med at citere kulprisen i USA (hvad mener du iøvrigt den er?)
Nåda, jeg tror nok de gule veste i Frankrig vil have den billige franske el fra atomkraftværker og iøvrigt slet ikke tror på dit vrøvl om død og fordærv.
Næh i Tyskland har de Grønne virkelig kørt landet i sænk energimæssigt med den katastrofale Energiewende der har resulteret i komplet kaos og mangel på el. Du har vist feber som du også siger et sted.

  • 0
  • 11

I begår den store fejl at forsøge debat med troll’en - det er lige, hvad han håber på. Ret hans fejl i plenum, tiltal ham aldrig, omtal ham højest - ellers ender det som forventeligt - og helt ærligt: det pynter ikke på, hvad der burde være en seriøs teknisk debat.

Mvh Flemming

  • 9
  • 3

Niels Vestergaard Jespersen

Ja jeg påstår at det link som du fik for snart mange indlæg siden i figur 4 viser hvad en vindmølle kan i forhold til Betz limit - hint vindmøller er langt ringere hele vejen igennem end den teoretisk mulige Betz limit og der derfor er masser af muligheder for teknologiske landevindinger og følgeligt heller ingen grund til at sende ingeniørerne ud i arbejdsløshed.

Nej jeg har ikke noget arbejde at gøre med at vise dig at man kan samme gode kapacitets faktor for land vind som havvind.

Vestas har vist dig det. Deres 5.6MW mølle har 162 meter rotor og vel at mærke med vore dages aerodynamiske kvalitet. De fleste af MHI Vestas havvindmøllerne har været 8MW med 164 meter rotor. De fleste forstår så at der er et større overstrøget areal per MW rated power for den nye landmølle end til deres gamle havmølle. Oveni dette har din "kilde" valgt UK som udgangspunkt, og så bonger det altså bare ud med +60% kapacitetsfaktor.

Havde de valgt wind belt i USA havde kapacitetsfaktoren været højere!

Det Betz lov siger noget om, er den teoretisk andel af vindens bevægelsesenergi man kan udtage som mekanisk arbejde i møllevingen og den andel er 60 %. Men det er skam ikke det samme som at møllen kan have en kapacitetsfaktor på 60 %.

Kapacitetsfaktoren er møllens årlige produktion divideret med den årlige teoretiske fulde produktion.

Der er skam ingen problem i at få kapacitetsfaktoren op på møllen, det er bare at montere større vinger på møllen eller en mindre generator, og så pitche vingerne når det blæser meget og herved få rotoreffekten til generatoren ned, så den yder maks. Men det vil langt fra være rentabel at nå 60 %.

Vindmølleparken Ormonde i England er med 5,7 MW møller og parken havde en kapacitetsfaktor på 38 % over dens levetid se http://energynumbers.info/uk-offshore-wind.... Og det var givet Vestas møller.

  • 6
  • 3

Det samlede elforbrug på verdensplan var 21.120 TWh i 2015 se https://www.statista.com/statistics/280704...

Den bedste Engelske havvindmøllepark have en kapacitetsfaktor på 49,3 % http://energynumbers.info/uk-offshore-wind...

Hvis man antog at 6 MW møller kræver et areal på 500 x 500 m og de yder 50 % kapacitetsfaktor så skal der 800.000 møller til at yde den samme produktion som forbruget i 2015. 800.000 møller vil herefter lægge beslag på 200.000 Km2

  • 2
  • 4

Jeg tror folk ikke fatter noget af det hele. Min kilde omtaler at vindmøller ikke kan forventes at blive mere effektive med hensyn til at udnytte vinden for samme rotorlængde. Det er det Betz limit udtaler sig om. Hvis man ændrer på elektronik med mere kan det da sikkert også give lidt. Men aerodynamikken for en given rotorlængde kan man ikke få meget mere ud af.

Det er en fuldstædnig misforståellse af BEtz.

Se en given mølles effektkurve http://xn--drmstrre-64ad.dk/wp-content/win...

For denne 600 Kw mølle yder rotor maksimal energiomsætning af vindens energi for vindhastigheder fra 5 til 15 M/sec og Betz-virkningen er maksimal. Men fra 15 til 25 m/sec falder rotorens Betz-virkning af den simple grund at generatoren kan ikke aftage alt den effekt rotoren ville kunne lave og møllevingerne pitches, og energiudtaget af vindstrømmen reduceres.

  • 6
  • 0

Det er en fuldstædnig misforståellse af BEtz.Se en given mølles effektkurve http://xn--drmstrre-64ad.dk/wp-content/win... denne 600 Kw mølle yder rotor maksimal energiomsætning af vindens energi for vindhastigheder fra 5 til 15 M/sec og Betz-virkningen er maksimal. Men fra 15 til 25 m/sec falder rotorens Betz-virkning af den simple grund at generatoren kan ikke aftage alt den effekt rotoren ville kunne lave og møllevingerne pitches, og energiudtaget af vindstrømmen reduceres.


fra nettet:

https://en.wikipedia.org/wiki/Betz%27s_law

"Schematic of fluid flow through a disk-shaped actuator. For a constant density fluid, cross sectional area varies inversely with speed.
Betz's law indicates the maximum power that can be extracted from the wind, independent of the design of a wind turbine in open flow. It was published in 1919, by the German physicist Albert Betz.[1] The law is derived from the principles of conservation of mass and momentum of the air stream flowing through an idealized "actuator disk" that extracts energy from the wind stream. According to Betz's law, no turbine can capture more than 16/27 (59.3%) of the kinetic energy in wind. The factor 16/27 (0.593) is known as Betz's coefficient. Practical utility-scale wind turbines achieve at peak 75% to 80% of the Betz limit.[2][3]
The Betz limit is based on an open disk actuator. If a diffuser is used to collect additional wind flow and direct it through the turbine, more energy can be extracted, but the limit still applies to the cross-section of the entire structure. "

  • 2
  • 8

fra nettet:

https://en.wikipedia.org/wiki/Betz%27s_law

"Schematic of fluid flow through a disk-shaped actuator. For a constant density fluid, cross sectional area varies inversely with speed.
Betz's law indicates the maximum power that can be extracted from the wind, independent of the design of a wind turbine in open flow. It was published in 1919, by the German physicist Albert Betz.[1] The law is derived from the principles of conservation of mass and momentum of the air stream flowing through an idealized "actuator disk" that extracts energy from the wind stream. According to Betz's law, no turbine can capture more than 16/27 (59.3%) of the kinetic energy in wind. The factor 16/27 (0.593) is known as Betz's coefficient. Practical utility-scale wind turbines achieve at peak 75% to 80% of the Betz limit.[2][3]
The Betz limit is based on an open disk actuator. If a diffuser is used to collect additional wind flow and direct it through the turbine, more energy can be extracted, but the limit still applies to the cross-section of the entire structure. "


Vestas 8 Mw mølle har et rotor areal på 21.100 M2. Det vil sige når møllen yder maks. så yder hver m2, 377 watt effekt over i møllebladet,

ved 5 m/sec er det kinetiske energiindhold i vinden måske 200 w/m2 hvis altså vinden bremses helt og hele bevægelsesenergien udtages. VEd 10 m/sec er energiindeholdet måske 600 w/M2 og ved 15 m/sec 2000 w/sec.

Hvis Vestas møllen opnår den bedst mulige Betz-virkning ved de 8 MW med 60 % så omsætter vingerne enegien til de 377 w/m2 og vindenergien fulde energiindhold var da 628 w/M2, som møllen ville yde ved ca. 10,5 m/sec.

Men når så vindhastigehden stiger så er møllen nød til at pitche møllevingerne så der udtages mindre effekt af vinden. Eller (hvis mine energiindhold til hastigehder passer) så ville møllevingens bestrøede areal ved 15 m/sec møde vind med et energiindhold på 42 Mw hvor den teoretiske omsætning ved Betz 60 % ville være 25 Mw. Og når møllen kun udtager 8 MW af de 42 MW i vinden så er Betz virkningen altså 19 %.

  • 2
  • 2
  • 3
  • 1

Men det forhindre jo ikke Rasmussen i at tænke sig om!

Forhindrer vel ingen i at sammenligne de 2,28 øre pr kWh med de 88 øre pr kWh Hinkney Point er garanteret i 35 år.

  • 5
  • 2

Edit: Dit estimat på en afstand på 500 meter er nok sat i underkanten, men jeg mener stadig ikke, pladsproblemer på plameten er en showstopper for vindmøller.


Flemming
Du er en venlig mand, da der skal ret præcist 400% mere areal til.

Jeg tænker du kender og forstår den glimrende artikel som Stiesdal skrev om Pi og havmøller, hvor han bare for at give en ekstra simpel tommelfinger regel viste at 5 x 7 rotor diameter kan bruges i praksis.

Der skal et chokerende lille havareal til for at dække hele klodens totale energi forbrug.

Ørsteds administrerende direktør, Henrik Poulsen har delt en vision om 600GW fordelt på 40.000 15MW havvindmøller til at dække 80% af Europas totale elektricitetsforbrug, med læserne af The Economist. https://gbr.economist.com/articles/view/5c...

Så kan enhver gøre op med sig selv om man til Whatupwithms eller tror at verdens førende udvikler af havvind har bedre styr på tingene.

  • 6
  • 0

Forhindrer vel ingen i at sammenligne de 2,28 øre pr kWh med de 88 øre pr kWh Hinkney Point er garanteret i 35 år.


Jakob Rasmussen

Uha uha. Hinckley Point er en meget værre stinker end du synes at kende til.

Tallene er indeks regulerede med inflationen "EDF has negotiated a guaranteed fixed price – a "strike price"– for electricity from Hinkley Point C of £92.50/MWh (in 2012 prices),[23][70] which will be adjusted (linked to inflation) during the construction period and over the subsequent 35 years tariff period. The strike price could fall to £89.50/MWh if a new plant at Sizewell is also approved.[23][70] High consumer prices for energy will hit the poorest consumers hardest according to the Public Accounts Committee.[72]"

Du skal derfor regne med £92.50/MWh og tillægge inflationen mellem 2012 og 2025 for at finde startprisen.

Startprisen skal du så i de kommende 35 år også regulere med inflationen.

  • 7
  • 0

I adskillige debatter er kapacitetsfaktoren blevet diskuteret og adskillige debatører hævder at det fuldstændigt ligegyldigt hvad den er, da det kun er mængden af strøm og prisen der gælder.

Men igen ser vi kapacitesfaktoren blive hævet, på bekostning af mængden af strøm og prisen på anlæget.

Men netop når det gælder vindmøller (og solceller) så er kapacitesfaktoren, afhængig af mange ting, og den væsentligeste, vinden, kan ikke kontroleres.

Moderne vindmøller er imponerende maskiner, og de kan leverer meget energi.
Men brændstoffet - vinden - er uden for vores kontrol, og det er et problem for alle der har brug for stabil energiforsyning.

Det er ikke et spørsmål om n+1 vs 2 n , men snare n+1 vs 5n!

  • 0
  • 5

kul koster 95 $/ton se https://www.indexmundi.com/commodities/?co...

Et ton kul indeholder 8 MWh så energien fra energien fra 1 MWh kul koster altså 11 $

Hvordan ser regnestykket til dét facit ud?

Kulprisen i dag er $70/ton i USA. https://markets.businessinsider.com/commod...

Energiindholdet afhænger af kul indholdet. https://www.engineeringtoolbox.com/co2-emi...

Niels Hansen regner med 8MW som er lidt højt.

Ved 33% gennemsnitlig energi konverteringseffektivitet i USA giver det kommer ca. 2.7MW elektricitet ud af et tons kul.

Regnestykket kul indkøb til produktion af 1kWh e er således $70/2.7 = $0.026/kWh

Det nationale gennemsnit for 20 årige vindenergi fastpris kontrakter i USA var i 2017 $0.020/kWh.

Oveni kommer alle driftsudgifterne og de faste omkostninger, så kul er dyrt. De fleste af de utilities i USA som fyrer med kul eller KK er teknisk set konkurs og kan ikke låne penge. Problemet er bare at de stadigt kan sælge elektricitet meget dyrt og dermed dække deres marginal omkostninger. Dem som har lånt dem penge kommer aldrig til at få pengene igen, medmindre der kommer en national skatteyder betalt redningsplan.

Man kan typisk heller ikke indkøbe Fracking gas i USA og producere ligeså billig strøm som vindmøllerne. (Indenfor det seneste år har prisen fluktueret voldsomt).

21% af USA's NOx forurening kommer fra gasfyrede kraftværker, så i praksis er Fracking gas en random folke dræber, med ekstreme helbredsomkostninger og desuden slipper der så meget methan ud at Fracking gas er stort set ligeså slemt for klimaet som kul.

Fracking gas får iøvrigt voldsomme subsidier og branchen har alligevel som helhed aldrig haft et overskydende år.

  • 7
  • 0

Moderne vindmøller er imponerende maskiner, og de kan leverer meget energi.
Men brændstoffet - vinden - er uden for vores kontrol, og det er et problem for alle der har brug for stabil energiforsyning.


Ja og forholdet er netop det at man har ikke brug for stabil forsyning, hvorfor dyre baseloadværker er en hæmsko for et energisystem når der skal suppleres med back og spidslast, som koster og vil oftest miljøbelaste.

Det Danske Effektforbrug svinger mellem 2 og 6 GW se

og baseloadværker som yder en betydelig del af et lands forsyning kan ikke komme af med sin 'stabile' og overvejende ubrugelige forsyning og den må skaffes af vejen eller baseload må tvangsstoppes = Frankrig

  • 4
  • 1

Jamen, hvad tror du selv, Niels?
Mener du GE er en altruistisk organisation der producerer havmøller, uden tanke på profit?

Nej det tror jeg ikke, men som en anden fremfører så er det placeringen og middelvindhastigheden som er afgøærende for kapaictetsfaktoren.

Den bedste danske mølle mht. kapacitetsfaktor som umiddelbart kan findes ved stikprøver på http://vindinfo.dk/kort.aspx er en af disse 3 i Hvide Sande se

som yder 52,2 %

  • 2
  • 1

Michael Fos
Det som elektricitetsmarkedet er karakteriseret ved er at i det øjeblik en elektron er produceret skal den forbruges. Den balance kan nås både ved at regulere på produktionssiden og på forbrugssiden.

Rigtigt meget energiforbrug kan elektrificeres og reguleres på forbrugssiden.

Her i Danmark har vi satset stort på infrastruktur til de kommende +20MW havmøller med både ombygningen af havnen i Esbjerg, testcenteret Blaest i Aalborg og vindtunnelen på Risø. Det er derfor mere et spørgsmål om hvornår end om de her gigantiske vindmøller udvikles og lanceres.

I USA er der en chance for at en realist som Sanders vælges og der er en chance for at Republikanske realister som James Baker og Rex Tillerson får held til at samle flertal for en $40/ton carbon tax.

Borgerne i USA vil nok være ret tilfredse med indførelse af nødtøftig miljø regulering, hvor der fx bliver krav om katalysatorer og ammonia reaktorer til at fjerne NOx på Fracking gas kraftværker.

Vedvarende energi er allerede så markant meget billigere end fossil energi, at blot minimal miljø regulering af fossil energi, vil åbne enorme markedsmuligheder.

Interessant nok ville en carbon tax levetidsforlænge KK værkerne i USA, da det så bliver kul og fracking gas som vil vige først.

  • 7
  • 0

Og levetidsforlænge KK værkerne.
Det er jo det jeg har sagt utallig gange.

Det er meningstløst at rive atomkraftværkerne ned, FØR vi har stoppet kul, olie og gas, for ikke at tale om biomasse.

Vi må iøvrigt finde en løsning for de sidste 75-80 % af vores energiforbrug, som ikke er døkket af elforsyningen idag.
Det glemmer vi desværre ofte i debatten om hvor mange og hvor store vindmøller, solcelleanlæg pg atomkraftværker vi skal bruge.

  • 0
  • 6

Ideen om er verdensomspændende energinet, har været debatteret i årtier, og naturligvis skinner solen altid et sted og vinden blæser altid et sted på jorden.

Men det argument harmoner ikke særligt vel med det økonomiske modargument.

Hovedargumentet mod atomkraft, er den høje pris, men et ledningsnet rundt om hele jorden, og fra pol til pol, er nok også ret dyrt.

  • 1
  • 2

Michael Fos

Et stabilt 80% flertal i alle OECD lande vil gerne skifte til vedvarende energi ASAP.

Den simpleste mekanisme vil være en carbon tax.

Hvordan provenuet skal returneres til befolkningen har været en sten i skoen, da der hurtigt fiser gule veste rundt.

Macron kvajede sig ved at gennemføre vigtige reformer i forkert rækkefølge.

Han var blevet hyldet, hvis det første han gjorde var at indføre en carbon tax og overføre provenuet til fx. bundfradrag.

Efterfølgende kunne han så have fortsat med alle de andre reformer Frankrig så desperat har behov for.

Ps. Levetidsforlængelsen for KK i USA klares ikke på ret lang sigt med en carbon tax, da det ikke nødvendigvis tager særligt lang tid at udfase de 25% af elektricitetsforsyningen som kul udgør og heller ikke særligt lang tid at håndtere at udfase fracking gas. Men måske kommer der en KK visionær på niveau med Elon Musk med nogen store håndfulde milliarder dollars og banker superbillig KK teknologi op.

  • 7
  • 0

Niels Hansen

Det kan da godt være du ikke tror det, men det er ikke desto mindre det nationale gennemsnit for kontrakterne indgået i USA i 2017.

Du hygger dig selv med at forklare, hvorfor EIA antager noget helt andet end realiteterne.

Tør næsten ikke fortælle dig hvad de billigste kontrakter blev indgået til.

Disse vindkontrakter er på fast pris i 20 år og de indeholder alle udgifter fra A til Z fra vindmølle anlæg.

Gennemsnittet for 2018 er ikke offentliggjort endnu, men ender nok meget tæt på 2017, da prisfaldene på produktionsprisen formentlig udbalanceres af faldet i PTC støtten.

Det er kun støtteordningerne for vindenergi og solenergi, der falder i USA. KK og fossil energi modtager stigende subsidier og Trump administrationen vil gerne øge disse subsidier yderligere.

  • 5
  • 0

Niels Hansen

Hvis du er overbevist om at EIA har ret mht. havvind, så er det om at gribe knoglen og advare CIP, der er med i et konsortium som bygger 800MW lige nu.

Det går fuldstændigt af skinnerne for CIP, hvis de ender med EIA priser.

https://www.windpoweroffshore.com/article/...

"The 800MW Vineyard Wind project off the coast of Massachusetts will generate electricity for $65/MWh over the 20-year lifetime of the project, according to a letter recommending its approval."

42.6øre per kWh Er tæt på det halve EIA "antager".

Resten af den nuværende 25GW portefølge af havvind projekter i USA er så også dødsejlere.

Hovedårsagen at de øvrige planlæggere af foreløbigt 25GW arbejder videre og blandt andre Ørsted har købt dyrt op er at Trump administrationen har brugt en masse ufine trick til at forhindre havvind, men også at man kan investere sig ud af Trump administrationens maladministration på området.

  • 2
  • 0

Det kan da godt være du ikke tror det, men det er ikke desto mindre det nationale gennemsnit for kontrakterne indgået i USA i 2017.

Du hygger dig selv med at forklare, hvorfor EIA antager noget helt andet end realiteterne.

Tør næsten ikke fortælle dig hvad de billigste kontrakter blev indgået til.

At der er nogle mølleparker som pga. gaspriserne og lave el-priser fra gaskraftværker må ned i pris og tabe på investeringen er jo irelevant. Kostpris på møllestrøm er den årlige kapitaliudgift og drift divideret med antal produceret MWh.

  • 0
  • 8

Hovedargumentet mod atomkraft, er den høje pris, men et ledningsnet rundt om hele jorden, og fra pol til pol, er nok også ret dyrt.


Det er jeg slet ikke i tvivl om.
Men baseret på de sidst kendte priser for HVDC, vil jeg nu mene at total prisen må være noget bedre end KK

Uanset hvor meget du/andre hyler op bliver du/i nød til at acceptere at vi ikke kan lave KK i Danmark, det vil tage mellem 20-40 år at få vendt folkestemningen og derefter skal man til at gå i gang med at bygge.
Som tillæg kommer, at for hvert eneste værk der hoster og prutter ude i verden, vil du få mindst 5 år ekstra.

  • 3
  • 1

Men normale forhold vedr. etableringspris, drift, kapital og effektfaktorer så så bliver der svært at producere en KWh til 2 cent.

Niels Hansen

Det er så din opfattelse at det er svært.

Det er så ikke dig, men top professionelle firmaer, der klarer den opgave.

Den største spiller på markedet er Nextera.

De billigste kontrakter lå i 2017 på 1.2 cent.

Der er en række administrative forhindringer for vindenergi på det amerikanske marked, der gør det unødvendigt vanskeligt at få prisen længere ned.

Disse begrænsninger er der rigtigt gode muligheder for fjerne når Trump er ude af kontoret.

Nu er du normalt mest interesseret i at debatere fjernvarme og termiske kraftværker, så måske kan jeg stille dig et par faglige spørgsmål lidt udenfor kontekst.

I USA står gas kraftværkerne for 21% af NOx udledningerne og methan udslip skønnes at være så store at klimagas effekten er sammenlignelig med kulkraft.

Hvad koster det egentligt at ombygge anlæg, så de har ammoniak generatorer til at nedsætte NOx og katalysatorer til at fjerne uforbrændt methan?

  • 5
  • 0

At der er nogle mølleparker som pga. gaspriserne og lave el-priser fra gaskraftværker må ned i pris og tabe på investeringen er jo irelevant. Kostpris på møllestrøm er den årlige kapitaliudgift og drift divideret med antal produceret MWh.

Vindmølle industrien er en lukrativ branche som kører med gode marginer.

Det største problem for branchen er faktisk at deres kunder er i desperate økonomiske omstændigheder.

Det er ikke specielt rart at have indgået en 20 årig kontrakt med selskaber, der kort ind i kontraktforløbet går konkurs.

Adskillige selskaber som har PPA kontrakter med Californian utility Pacific Gas & Electric's, der står lige på kanten af konkurs, står derfor med fletningerne i postkassen og skal igennem en kompliceret proces.

Gaspriserne i USA er lave pga. en kombination af et kæmpe Wallstreet Ponzi scheme og utroligt gavmilde subsidier samt fuldstændigt fraværende miljøtilsyn med de iøvrigt stærkt begrænsede miljøgodkendelser.

Det er faktisk Deep Horizon om igen bare på steriods. Dengang var tilsynet lagt i hænderne på en nyuddannet med 3 måneders job erfaring.

Nogen gange forstår man KK proponenterne når man ser lemfældigheden med fossil energi anlæg.

  • 6
  • 0

Niels Hansen
Gennemsnitsprisen per installeret MW i USA lå i USA på ca. $1.4 mill. og ca. 50/50 på turbinen og resten.
USA's førende Nextera, mente efter 2017 at prisen strøm fra vindmøller ville falde 10% årligt frem til 2020.
I 2017 lykkedes det Nextera at realisere et prisfald for nyinstalleret vindmøllestrøm på 30%.
Hvis Nextera er korrekt mht. udviklingen frem til 2020, så holder prisfaldet mere end trit med faldet i værdien af PTC støtteordningen.

Nu er de nye generationer fra GE og Vestas lanceret samtidigt med at Nordex igennem 2018 øgede deres ordreindtag med 73%, så det bliver interessant at se tallene for 2018 og at iagttage de kommende prisfald.

Netop Nordex har haft succes med at vinde markedsandele i USA.

Hvis ikke det lykkedes for vindindustrien at holde hastigheden i prisfaldet, så vil vindindustrien stå tiltagende ringere overfor solenergiindustrien og på længere sigt risikere at miste fodfæstet på et af de mest afgørende vækstmarkeder.

Begge de to vedvarende energiindustrier får en mildt sagt stedmoderlig behandling af den nuværende Trump administration.

  • 4
  • 0

Michael Mortensen.

Der er den igen.
Den grimme tone der ødelægger debatten og gør det til et skænderi.

En debat, burde gøre alle klogere, og det gør din bemærkning ikke, vel?

  • 1
  • 12

Uanset hvor meget du/andre hyler op bliver du/i nød til at acceptere at vi ikke kan lave KK i Danmark, det vil tage mellem 20-40 år at få vendt folkestemningen og derefter skal man til at gå i gang med at bygge.


Så vi må forlade os på backup som kraftværker på kul og biobrændsel og udenlandsk strøm, i flere tilfælde lavet på kul eller KK ?
Eller blackout ved vindstille / overskyet ?
Ærgeligt når der reelt kan laves CO2-fri grundlast.

Som tillæg kommer, at for hvert eneste værk der hoster og prutter ude i verden, vil du få mindst 5 år ekstra.

Kan du ikke uddybe denne mærkelige sætning ?

  • 1
  • 8

John, du har tydeligvis ikke forstået at min besked til PHK, er i famillie med det jeg skrev her?
Alle der skriver om atomkraft her bliver hånet, og "råbt"af.
PHK er en af de værste, fordi han altid kammuflerer det i sin måde at omtale emnet på.

Så jeg står ved hvad jeg skrev om PHK.

Men jeg efterlyser en ordentlig debat om energi, som vi alle bliver klogerer af.
Ikke barnlig mudderkastning, og ikke lodrette afvisninger af argumenter, som er plausible.

Når anti-atomkraft debatører taler om økonomi, tager de altid fat i Hinkley Point C og Olkiluoto3, og alle klapper og giver 👍.

Men alle argumenter om årsagerne til de høje priser afvises blankt.
Er det debat?
Alle andre enkelstående projekter i EU, bliver altid dyrere end forudset, derfor også atomkraft.
Alle projekter hvor den serieproduktion er indvolveret, bliver billigerer, men det argument kan åbenbart ikke bruges på atomkraft?
Er det debat?

Ja, det jeg skrev om PHK var ikke pænt, og skyldes PHKs debatstil.
Bemærk at PHK, aldrig svarer konkret på noget tekniskt om atomkraft, som jeg debaterer, fordi jeg ved hvad jeg taler om , og det kan han ikke argumenterer imod.
Derfor kommer der altid en aflednings kommentar, eller en sakastisk bemærkning.
Er det debat?

Hvis du John, vil have reel debat om energi, så er jeg meget villig til det, men ikke flere udtryk, som fan-boy, hylen op, og andet snavs.

Så kan vi få debat!

  • 2
  • 13

PHK er en af de værste, fordi han altid kammuflerer det i sin måde at omtale emnet på.

Så jeg står ved hvad jeg skrev om PHK

Jeg havde ellers forstået det sådan, at også du mener man skal forholde sig til hvad der reelt skrives, ikke ens egen tolkning af samme.

det jeg skrev om PHK var ikke pænt, og skyldes PHKs debatstil.

Mener du kvinder selv er ude om voldtægt, hvis f.eks. de er udfordrende klædt, Michael?

Så kan vi få debat!

Hvis det er et spørgsmål, så nej!
- Ikke på dine præmisser!

  • 12
  • 2

Men jeg efterlyser en ordentlig debat om energi, som vi alle bliver klogerer af.
Ikke barnlig mudderkastning, og ikke lodrette afvisninger af argumenter, som er plausible.


Men en endeløs gentagelse af stort set identiske indlæg den ene gang efter den anden, i den ene tråd efter den anden, anser du tydeligvis som en ordentlig debatform....

Falder det dig slet ikke ind, at når den debat du efterlyser udebliver, så kunne det skyldes at der ikke er nogen anden end dig som synes den er vigtig? Jeg kunne også spamme hver eneste debattråd med indlæg om vigtigheden af at så persillefrø i den rette dybde, og så stille mig tøsefornærmet op når ingen anden ser lyset og debatterer med - men måske jeg lader være.

Jeg tror du må erkende at det store flertal af ing.dk-debattører ganske enkelt er af den opfattelse, at A-kraft er lige så meget dinosaur-teknologi som kul, olie og gas, og at det er helt uinteressant at diskutere

noget tekniskt om atomkraft, som jeg debaterer, fordi jeg ved hvad jeg taler om

(og her må jeg lige gentage: Nøøjjjj!) så længe den politiske, økonomiske og teknologiske virkelighed ser ud som den gør. Herunder at de lavvandede områder i Nord- og Østersøen gør hav-vindkraft særdeles interessant i vores nærområde.

  • 12
  • 1

Alle andre enkelstående projekter i EU, bliver altid dyrere end forudset, derfor også atomkraft.
Alle projekter hvor den serieproduktion er indvolveret, bliver billigerer, men det argument kan åbenbart ikke bruges på atomkraft?

Michael Fos
Lige i de to sætninger opsummerer du lige præcist hvad alle seriøse tilhængere af KK længe har peget på er problemet.

Kræver det fx 5 iterationer for at matche de aktuelle prisniveauer for Vedvarende energi, så er KK industrien beskæftiget med dette i hele resten af dette århundrede og hver eneste kommende KK værk er en forsøgsinstallation.

Det er så alligevel ikke nok, da vedvarende energi på samme tid har gennemført tusindvis af iterationer og har skaleret produktionen samt har haft hele sin industrielle klynge fuldt beskæftiget med at forbedre konstruktioner, principper og materialer.

De bedst begavede KK proponenter har foreslået international godkendelse og SMR konceptet. Nogle har endog designs, hvor hele reaktoren er en engangspatron, så reaktoren når den er opbrugt bliver sin permanente løsning på fissilt affald.

Realistiske KK designs skal kunne ramme 6.5øre per kWh inklusiv affaldshåndtering og forsikring samt dekommissionering og slutopbevaring af fissilt affald.

Så er det bare at regne baglæns.

Der kan dog også regnes med andre indtægter end kun salg af elektricitet, men det kræver at man indtænker det. Fx kan man få penge for at modtage fissilt affald, man kan arbejde med at kunne udskille værdifulde fraktioner, man bygge dem sammen med Stiesdal lagre for at dæmme op for svagheden mht. evnen til at følge udsving i markedet.

  • 9
  • 0

Nej Jens
Du gør det til en simpel priskrig og forlanger strøm til en given pris, og det er en forsimpling af problemet.

Prisen på energi er ikke kun 6,5 øre KWh, men der er utallige andre overvejelser indblandet, og det er derfor at nogle lande er så "tåbelige" at de bygger atomkraftværker trods prisen.

Vindmøller og solceller producerere billig strøm, men de er ustyrlige og upålidelige, uanset de mange krumpsring vi bruger for at få kapacitetsfaktoren i vejret.

Så når vi kikker enøjet på prisen for en KWh, så glemmer vi forsyningsikkerheden, eller parkerer den i nabolandende, og det er der nogle lande der ikke synes er en god ide.

Når vi her i Danmark diskuterer prisen på KWh, så basere vi os altid på LCOE, men den er ikke velegnet til vindmøller, når de efterhånden udgør 40-50% af vores net.

Når du så omtaler Stigsdal lager ide, som løsningen, så er du ude i de "magiske teknologiløsninger" som vi normalt er lidt skeptiske overfor i energidebatten.
For batterier, uanset teknologien, er ikke energiproducenter, men kun forbrugere, som naturligvis har nogle positive egenskaber, men stadig er et tabsgivende apperat.

Hvis vi skal bringe Danmarks CO2 og anden forurening i nul i løbet af de næste 10-15 år, så skal der bygges mange tusind nye kæmpemøller og mange "batterier" og der skal trække mange kabler ud i havet, for at nå målet.
I dag dækker Vind ca 8 % af vores energiforbrug, og vi skal helst have dækket mindst 70-80 %.

Det kan vi gøre med 15-20 atomreaktorer, og det bliver dyrt.

Men det er IKKE kun et spørgsmål om at ramme 6,5 øre pr KWh, for der er meget andet på spil udover vores el-forsyning.

  • 0
  • 9

Nøjjjj.
Hvis det var så åbenlyst, hvorfor skriver du så her, istedet for bare at side lige så stille og drømme om persillefrø?
Hvorfor ikke vælge den velopdragne metode og så bare ryste stille på hovedet, og så iøvrigt tie stille?

Men det er lidt arrogant at afvise emnet, når det nu åbentlyst fungerer og bygges i nabolandende.
Men de er måske lige så dumme og skingre som jeg?

Måske Danmark er på vej ud på et teknologis sidespor, og vi om få år sidder og misunder dem der faktisk valgte rigtigt?
Danmark har jo kvajet sig før, med diesel tog, sabotering af skattesystemet, og signalprogrammet, salget af seruminstituttet og ............

  • 1
  • 15

Vindmøller og solceller producerere billig strøm, men de er ustyrlige og upålidelige, uanset de mange krumpsring vi bruger for at få kapacitetsfaktoren i vejret.

De er ustyrlige og upaalidelige noejagtigt som vores forbrug.

Naar peak-forbrug er 5-6 gange stoerre end minimumforbrug skal vores elsystem under alle omstaendigheder kunne haandtere effektudjaevning - det kan man ikke reparere paa blot ved at saette kernekraftvaerker ind. De er fine og paalidelige men de er alt for dyre til at koere lastfoelge.

Som spillere i et regionalt kraftsystem med effektudjaevning vha pumped storage eller i samspil med vandkraft virker det fint men det goer sol og vind ogsaa.

Derfor skal vi have prisen paa kernekraft ned foer det bliver interessant til civile applikationer. Kom med de gode ideer til hvordan saadan et vaerk skal se ud.

Det skal ret sikkert vaere smaa modulaere enheder saa en kraftvaerkspark kan begynde at generere indtaegter faa aar efter vedtagelsen og modulerne skal serieproduceres for at faa prisen ned. Men hvordan skal det enkelte modul se ud?

  • 8
  • 0

I hvilke nabolande er det, det åbenlyst fungerer?

Sverige, Finland, UK, Tyskland, Frankrig.


Tja,...
For ca. 74 timer siden afkoblede Svensk Akraft ret pludseligt 1,3 GW elproduktion væk fra el-nettet.
For ca. 24 timer siden begyndte de langsomt at lave strøm igen.
De mangler i skrivende stund stadigt at skrue op for de sidste 300MW.

Det eneste der helt åbenlyst fungerer for hele Nordpool området er VANDKRAFT.
Alt andet er 100% afhængig af, at vandkraft og elforbindelserne virker.

  • 6
  • 2