Kina sidder på råstofferne til cleantech-revolutionen

Den elektriske motor i hybridbilen Toyota Prius indeholder omkring et kilogram neodymium og batterierne cirka 15 kg lanthan.

Moderne vindmøller har permanente magneter af legeringen Nd2Fe14B svarende til cirka et ton neodymium pr. megawatt kapacitet.

Metallegeringer, der anvendes til flymotorer, opnår deres høje styrke på grund af praseodymium.

Lanthan, neodymium og praseodymium tilhører gruppen af sjældne jordmetaller også kaldet lanthaniderne, som i dag stort set udelukkende hentes op fra miner i Kina.

Det er en gruppe af metaller, som har fundet udbredt anvendelse inden for elektronikindustrien og cleantechindustrien, og hvor der de kommende år derfor forventes stærkt stigende efterspørgsel.

Den australske brancheekspert Dudley Kingsnorth, direktør i Industrial Mineral Company of Australia, skønner, at efterspørgslen efter sjældne jordmetaller vil stige fra det nuværende niveau på ca. 125.000 ton om året til 200.000 ton om året i 2015 - opgjort som vægten af de oxider, der indeholder jordmetallerne.

Et godt eksempel er neodymium. Den nuværende produktion af neodymiumoxid er cirka 20.000 ton om året - og alt kommer fra Kina. I dag er udbud og efterspørgsel nogenlunde i balance, men det kan snart forandres.

Kina har nemlig planer om at installere 100 GW vindkraft inden 2020, det vil øge efterspørgslen med 100.000 ton indtil 2020, hvis de alle skal forsynes med permanente magneter af neodymium-jern-bor-legeringen.

Vil holde produktionen hjemme

Den tidligere kinesiske leder Deng Xiaoping (1904-97) er citeret for i 1992 at have sagt, at "Mellemøsten har olie, Kina har sjældne jordmetaller".

Få år før Dengs udtalelse var Kina for alvor begyndt at udvinde grundstofferne, og ti år senere havde Kina udkonkurreret alle andre - under produktionsforhold som er blevet beskyldt for at være utroligt svinende og miljøbelastende.

Kina er selv den største forbruger af sjældne jordmetaller. Kun cirka 30 procent af produktionen bliver eksporteret, resten er reserveret til videreforarbejdning i Kina. Eksportandelen har tilmed været faldende de senere år. Budskabet synes at være dette: "Hvis I vil være sikre på at kunne få fat i materialerne, så må I producere jeres slutprodukter i Kina."

I slutningen af 2009 antydede Kina endog, at man i fremtiden vil skære yderligere ned på eksporten. Det er dog foreløbig blevet ved truslen, og faktisk har Kina i første halvdel af 2010 sat eksportrationerne op med otte procent.

Men usikkerheden om de kinesiske leverancer har fået flere amerikanske politikere til at overveje det betimelige i, at USA er afhængig af Kina for leverancer af så strategisk vigtige materialer. Det har sat skub i overvejelser om at genoptage produktionen i andre lande.

Af samme årsager er mange investorer begyndt at se på muligheden for at åbne nye miner i USA, Australien og Grønland.

*Læs mere i denne uges trykte udgave af Ingeniøren. Abonnenter kan læse hele artiklen ***HER**

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kan man stole på en kurve der i 55år er meget urolig, for derefter at være helt flad og uden ændringer i 4år?

  • 0
  • 0

Var det ikke på tide, at Europa vågnede op og etablerede energimæssig uafhængighed af omverdenen? Uran og Thorium findes over hele verden. Fremtiden må tilhøre KK. Eller rettere ingen fremtid uden kernekraft.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten