Kina sidder på råstofferne til cleantech- revolutionen

Den elektriske motor i hybridbilen Toyota Prius indeholder omkring et kilogram neodymium og batterierne ca. 15 kg lanthan.

Moderne vindmøller har permanente magneter af legeringen Nd2Fe14B svarende til ca. et ton neodymium pr. megawatt kapacitet.

Metallegeringer, der anvendes til flymotorer, opnår deres høje styrke på grund af praseodymium.

Lanthan, neodymium og praseodymium tilhører gruppen af sjældne jordmetaller også kaldet lanthaniderne, som i dag stort set udelukkende hentes op fra miner i Kina.

Det er en gruppe af metaller, som har fundet udbredt anvendelse inden for elektronikindustrien og cleantechindustrien, og hvor der de kommende år derfor forventes stærkt stigende efterspørgsel.

Den australske brancheekspert Dudley Kingsnorth, direktør i Industrial Mineral Company of Australia, skønner, at efterspørgslen efter sjældne jordmetaller vil stige fra det nuværende niveau på ca. 125.000 ton om året til 200.000 ton om året i 2015 - opgjort som vægten af de oxider, der indeholder jordmetallerne.

Et godt eksempel er neodymium. Den nuværende produktion af neodymiumoxid er ca. 20.000 ton om året - og alt kommer fra Kina. I dag er udbud og efterspørgsel nogenlunde i balance, men det kan snart forandres.

Kina har nemlig planer om at installere 100 GW vindkraft inden 2020, det vil øge efterspørgslen med 100.000 ton indtil 2020, hvis de alle skal forsynes med permanente magneter af neodymium-jern-bor-legeringen.

Vil holde produktionen hjemme

Den tidligere kinesiske leder Deng Xiaoping (1904-97) er citeret for i 1992 at have sagt, at 'Mellemøsten har olie, Kina har sjældne jordmetaller.'

Få år før Dengs udtalelse var Kina for alvor begyndt at udvinde grundstofferne, og ti år senere havde Kina udkonkurreret alle andre - under produktionsforhold som er blevet beskyldt for at være utroligt svinende og miljøbelastende.

Kina er selv den største forbruger af sjældne jordmetaller. Kun ca. 30 pct. af produktionen bliver eksporteret, resten er reserveret til videreforarbejdning i Kina. Eksportandelen har tilmed været faldende de senere år. Budskabet synes at være dette: 'Hvis I vil være sikre på at kunne få fat i materialerne, så må I producere jeres slutprodukter i Kina.'

I slutningen af 2009 antydede Kina endog, at man i fremtiden vil skære yderligere ned på eksporten. Det er dog foreløbig blevet ved truslen, og faktisk har Kina i første halvdel af 2010 sat eksportrationerne op med otte procent.

Men usikkerheden om de kinesiske leverancer har fået flere amerikanske politikere til at overveje det betimelige i, at USA er afhængig af Kina for leverancer af så strategisk vigtige materialer. Det har sat skub i overvejelser om at genoptage produktionen i andre lande.

Af samme årsager er mange investorer begyndt at se på muligheden for at åbne nye miner.

Dengs udsagn er nemlig ikke hele sandheden. De sjældne jordmetaller kan også findes andre steder i verden. Men det er ikke en simpel opgave at udvinde dem.

Dudley Kingsnorth siger:

»Vi kan ikke øge den ikke-kinesiske produktion så hurtigt, som mange ønsker. Der kræver godkendelser, kapital og udvikling af konkrete metoder, og hvert projekt er unikt. Vi skal nok ikke forvente, at lande uden for Kina kan nå op på mere end 15 pct. af verdensproduktionen inden for fire år.«

Han peger på, at den mest oplagte mulighed vil være at genoptage produktionen i USA.

Området ved Mountain Pass i Californien var i 1970'erne og 1980'erne hjemsted for verdens største produktion af sjældne jordmetaller. Ifølge firmaet Molycorp, der ejer minen, har anlægget allerede alle nødvendige tilladelser og infrastrukturen er på plads.

Derfor vil det være forholdsvis simpelt på ny at bryde mineraler, og der arbejdes hen mod en genstart af anlægget i 2012 med en kapacitet på 20.000 ton, heraf 3.500 ton neodymium og praseodymium.

På lidt længere sigt er Australien ifølge Jack Lifton, en anerkendt, uafhængig konsulent med mere end 45 års erfaring fra minebranchen, en oplagt mulighed for at udvinde jordmetallerne på en økonomisk rentabel måde.

I Australien findes to områder, hvor det skulle være muligt at bryde op til 20.000 ton om året. Lynas Corp. har i denne uge meddelt, at man efter at have hentet godt to milliarder kroner i ny aktiekapital nu går i gang med at bygge et anlæg ved Mount Weld i Western Australia, som i to faser skal udbygges til en produktion af 21.000 ton om året.

Grønlandsk eventyr

Grønland er dog også seriøst en mulighed. I Kvanefjeldet findes mineralet steenstrupin, der indeholder de sjældne jordmetaller.

Forekomsten i Kvanefjeldet er ikke mindst interessant, fordi den har en relativt høj koncentration af de tunge sjældne jordmetaller, som kun i ringe omfang findes i Mountain Pass og i den største kinesiske mine i Indre Mongoliet.

Det australsk ejede selskab Greenland Minerals and Energy, der ejer minen, oplyser, at de sjældne jordmetaller har potentialet til at fordoble det grønlandske bruttonationalprodukt, og at reserverne i Grønland er store nok til at kunne levere en fjerdedel af verdens behov de næste 50 år.

Baseret på en forundersøgelse, som Greenland Minerals and Energy frigav i mandags, forventer selskabet nu at begynde brydning af sjældne jordmetaller i Kvanefjeldet i 2015 i et omfang, der svarer til 44.000 ton om året.

»Forundersøgelsen har bekræftet, at projektet er økonomisk sundt, og det vil generere en indtjening på ca. 48 mia. kr. i løbet af en levetid på 23 år,« oplyser virksomhedens administrende direktør Roderick Mcillree. Anlægsomkostningerne for projektet skønnes af være ca. 12 mia. kr. - lidt mere end Grønlands årlige bruttonationalprodukt.

Mcillree mener, at Kvanefjeldet kan være med til at dække den efterspørgsel efter sjældne jordmetaller, som vil blive ramt af reduktioner i eksporten fra Kina.

I den forbindelse er det interessant, at rettighederne til forekomsterne overgik til Grønlands Selvstyre 1. januar 2010. På den baggrund anbefaler aktieanalytikeren Brian Hicks fra det amerikanske investeingsmagasin Energy & Capital varmt køb af aktier i Greenland Minerals and Energy.