Kina sender ny besætning op til Tiangong-rumstationen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kina sender ny besætning op til Tiangong-rumstationen

Her til formiddag kl. 11:38 opsendte Kina sin Shenzhou 10-kapsel med tre astronauter, to mænd og en kvinde, om bord. De tre skal besøge den kinesiske rumstation, Tiangong 1, i 13 dage.

Opsendelsen fandt sted med en Long March 2F-raket fra en rampen på Jiuquan-rumcenteret i Gobi-ørkenen. Navene på de tre astronauter blev, som kineserne har for vane, først annonceret i går: Nie Haisheng, Zhang Xiaoguang og Wang Yaping.

Wang Yaping er Kinas anden kvindelige astronaut. Nie Haisheng har fløjet én gang tidligere i rummet på missionen Shenzhou 6 i fem dage, mens det for de to andre er deres første tur.

Kina opsendte tirsdag formiddag sin femte bemandede Shenzhou 10-rumkapsel. Illustration: Xinhua

Opsendelsen har den hidtil tungeste med en Long March 2F-raket. 12 minutter efter starten kunne kinesiske tv oplyse, at Shenzhou 10-kapslen havde foldet sine solpaneler og antenner ud.

Skal øve tilkoblinger til rumstation

Ifølge Space.com oplyser en talsmand for China’s Manned Space Program, at Shenzhou 10 skal tilkobles rumstationen to gange under turen, som i alt vil vare i 15 dage. Den ene tilkobling vil blive manuel, mens den anden bliver automatisk.

Han påpeger, at selv om Kina hidtil har gennemført tre automatiske sammenkoblinger og én manuel i rummet, så har man brug for mere erfaring. Endvidere er målet med ture at vise, at de kinesiske astronauter, som også kaldes taikonauter, kan opholde sig i rummet i længere perioder.

Den 8,5 ton tunge, men forholdsvis lille Tiangong 1-rumstation har været i kredsløb om Jorden siden september 2011 og blev besøgt første gang i juni 2012 af de tre astronauter på Shenzhou 9-missionen. Rumstationens bane blev i slutningen af maj ændret, så Tiangong 1 er klar til sammenkoblingen. Den første kinesiske sammenkobling med Tiangong 1 fandt sted i juni 2012.

Læs også: Kina klar til ny bemandet rumopsendelse

Inden Shenzhou 10 havde i alt ti kinesiske astronauter været i rummet. Den første, Yang Lewei, fløj to ture om Jorden i 2003.

Foruden astronauterne og forsyninger medbringer Shenzhou 10 en række forsøg til Tiangong 1. Undervejs vil der blive sendt undervisningssessioner til kinesiske skolebørn.

Turen er et led i forberedelserne til den større rumstation, som Kina forventer at opsende omkring 2020.

Emner : Raketter
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først