Kina lukker kraftværker - og kulindustri vokser

To dage efter at luftforurening i Beijing fik myndighederne til at fraråde al færdsel udenfor, annoncerer Kina, at landet frem mod 2020 vil have reduceret udledning af CO2 fra kulkraftværker med 60 pct.

Opgradering og lukning af nationens aldrende kulfyrede kraftværker kan potentielt give CO2-reduktioner på op til 180 millioner ton og begrænse brugen af kul med 100 millioner ton årligt, ifølge det statsstyrede nyhedsbureau Xinhua.

»Jeg tror, at mange forventer handling fra Kina, især med henblik på deres kulkraftværker. Sådan en melding fra den største CO2-udleder kan derfor sprede optimisme i forhold til COP21-forhandlingerne,« ræsonnerer John Nordbo, klima- og miljøchef hos Verdensnaturfonden (WWF).

Udmeldingen stemmer overens med Kinas ambition om, at landets udledning skal toppe i 2030, men det fremgår ikke, hvordan man konkret vil opnå reduktionerne.

Samtidig har kinesiske myndigheder i 2015 godkendt anlæggelsen af 155 nye kulkraftværker fordelt rundt i landet. Da kraftværkerne vil være nye, og den økonomiske vækst begrænset - hvilket resulterer i lavere vækstrate på efterspørgsel efter elektricitet - vil værkerne ikke føre til øget kulforbrug, skriver New York Times.

Stigende kulforbrug

Trods Kinas klimaambitioner vil udledningerne fra alle verdens kulkraftværker imidlertid være uhensigtsmæssigt store i 2030, afslører en rapport fra det uafhængige klimaanalyseinstitut Climate Action Tracker.

Rapporten 'The Coal Gap' beskriver, hvordan udviklingen af CO2-udledningen fra kulafbrænding kan ’blive 400 pct. højere end det, der er foreneligt med et togradersmål’, hvis alle planlagte kulkraftværker bygges. Samlet set planlægger regeringen verden over at bygge 2.440 nye kulkræftværker, hvilket løfter udledningen af CO2 fra kulkraftværker til 12 gigaton i 2030.

Det sker på trods af, at der i samme periode lukkes ældre kraftværker.

Og selv om verdens lande skrotter samtlige planlagte kulfyrede kraftværker, vil udledningerne i 2030 fortsat være 150 pct. over det, som kan holde temperaturstigningerne på to grader.
I Indien, som er et af verdens mest kulforbrugende lande, er der også udsigt til udbygning af kulkraftsektoren.

Store dele af den indiske befolkning, estimereret til 300 millioner mennesker, lever stadig uden elektricitet, og derfor planlægger landet at øge sin kulproduktion til 1,5 milliarder ton brændstof i 2020. Det svarer til, at Indien åbnede en ny kulmine hver måned frem til afslutningen af årtiet, skriver BBC.

Kul er kun en start

Udledningen af CO2 fra kraftværker – både olie-, kul- og gaskraftværker – udgør imidlertid kun omkring 25 pct. af den samlede verdensudledning. Derfor skal samtlige områder indgå, hvis udfordringen om at holde temperaturstigningen under to grader skal overholdes.

»Hvis man fortsætter med at bygge kulkraftværker, skal man til gengæld gennemføre CO2-reduktioner inden for eksempelvis transport, skovdrift og industri samt udvikle carbon capture storage-teknologien til at mindske forureningen fra de nye kulkraftværker, hvis man vil overholde togradersmålet,« forklarer Torben Chrintz videnschef hos den grønne tænketank Concito.

Vil verden for alvor reducere udledninger, kan det blive svært at opnå de ønskede resultater, hvis man ikke indfører beskatning på CO2, forklarer videnschefen, som erkender, at det ikke er realistisk i en COP21-aftale.

En række lande, især de mest sårbare stater, håber på, at man cementerer den grønne omstilling ved at få implementeret et overordnet reduktionsmål og endda pris på CO2-udledning i den endelige aftale, men olieproducerende nationer samt storforbrugere af fossile brændstoffer modarbejder ambitiøse CO2-reduktionsmål og i særdeleshed en CO2-skat.

Torben Chrintz fremhæver, at fremtiden kan byde på en international pris på kul. EU, USA og Kina har allerede et kvotesystem - eller har annonceret et kommende system - hvilket muligvis baner vej for en lignende mekanisme i efterfølgende COP-aftaler.

Det skal nævnes, at rapporten fra Climate Action Tracker påpeger, at ikke alle de planlagte kulfyrede kraftværker nødvendigvis bliver realiseret, fordi vedvarende energi falder i pris, mens kul kan stige i omkostninger.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så længe den dominerende udgave af demokrati her på planeten er det repræsentative demokrati, og så længe denne udgave af demokratiet degenereres af, at stadig færre skal repræsentere stadig flere, og så længe en post som repræsentant i stadig højere grad betragtes som et job frem for et ombud - så længe vil den enkelte borger ikke have en hujende fis af indflydelse på planetens fremtid.

Jo færre repræsentanterne er, i forhold til de repræsenterede, jo nemmere er det jo naturligvis for økonomisk drevne interessenter, at købe sig til beslutninger.

Og da det jo er åbenlyst for enhver, at det globale økonomiske pyramidespil med større og større frekvens genererer en ryk tilbage til start situation, så kræver det vel ret megen naivitet, at tro på konstruktive beslutninger fra ethvert COP møde.

Kan nogen nævne et COP møde, som netto var til fordel for denne tredje sten fra solen?

  • 0
  • 0

Matador spiller er spillet til ende... Spørgsmålet er kun om spillet skal startes på ny, eller helt pakkes sammen. Jeg ved nok hvad jeg foretrækker, men det er nok ikke muligt endnu. Men så lad os tage et nyt spil....

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten