Kina kan ikke længere skjule massiv forurening

Illustration: Michael Robinson/Flickr

Smoggen spreder sig i Beijings gader. En grå tåge af giftige partikler, et permanent levevilkår i størstedelen af de kinesiske storbyer og et miljøproblem, som ikke længere kan ignoreres.

Sidste år erklærede Kina krig mod forureningen, der gør det til en sundhedsrisiko at trække vejret mange steder i landet. For nylig skruede præsident Xi Jinping op for retorikken mod miljøsynderne.

»Vi kommer til at straffe med en jernnæve hvilken som helst overtræder, der destruerer økologi eller miljøet, uden undtagelse,« sagde præsidenten i en tale til landets kongres.

Læs også: Hvert ottende dødsfald i verden skyldes forurening i luften

Og de hårde ord er ikke bare spil for galleriet, mener Jørgen Delman, der er professor ved Københavns Universitet og som blandt andet forsker i Kinas klima- og energipolitik.

»Med den her retorik sætter Xi Jinping turbo på krigen mod forurening,« siger Jørgen Delman og fortsætter:

»Enhver kan se, at Kina har et smog-problem. Det tvinger landet til at gå efter dem, der forurener.«

Twitter afslører luftforurening

Tidligere på måneden meddelte regeringen, at fire store kulkraftværker i Beijing bliver lukket til næste år og erstattet af gaskraftværker i et forsøg på at komme byens smog-problemer til livs. Problemer, der ikke længere kan undertrykkes af den kinesiske regering.

Læs også: Beijing lukker byens sidste store kulkraftværk

Teknikken til at måle luft- og vandforurening er blevet så let tilgængelig, at information om forureningens sundhedsmæssige effekt ikke kan holdes fra offentligheden, påpeger Nis Høyrup Christensen, der er adjunkt på CBS og ekspert i Kinas vedvarende energi.

»Der er stor forskel på en grå dag med smog, og en grå dag, hvor der står på din mobil, at det er sundhedsskadeligt at bevæge sig uden for,« understreger han og tilføjer:

»Selvfølgelig kan man holde meget information nede – for eksempel graden af vandforurening. Men den går bare ikke længere, når alle fiskene er døde, og fiskerne ikke har noget arbejde.«

Med hjemmesider og apps har miljøorganisationer gjort det lettere for borgerne at rapportere om forurening eller udledning. Også den amerikanske ambassade har gjort sit til at gøre opmærksom på Beijings sundhedsskadelige luftmiljø. Med to simple partikelsensorer installeret på amerikanske grund og en Twitter-konto med næsten 50.000 følgere, bliver smog-niveauerne konstant broadcastet.

9 ud af 10 byer dumper i luftkvalitet

Twitter-advarslen kommer i form af koncentrationen af partikler med en diameter på mindre end 2,5 mikrometer (PM2.5), der anses som de mest farlige. I skrivende stund meldes om 160 µg/m3 ved sensoren, hvilket på ambassadens tabel lander i kategorien ’Unhealthy’.

Den giftige tåge har dog ikke kun lagt sig over millionbyen Beijing. Mere end 90 pct. af 360 kinesiske byer har ikke kunne leve op til landets standarder for luftkvalitet i årets første tre måneder, viser en rapport fra Greenpeace baseret på data fra den kinesiske regering.

Den stigende mængde af frit tilgængelig information har givet omverdenen mulighed for at følge med i forureningsproblemerne og tvunget regeringen til at skifte strategi, mener professor Jørgen Delman.

»Før har man prøvet at dysse de her sager ned og forsøgt at presse folk til at lade vær med at protestere, samt intimideret på forskellige måder,« fortæller han.

Nu er regeringen nødsaget til at tage ansvar og sætte fart på indsatsen mod den tunge forurening, vurderer professoren.

Myndigheder oprustes

Trods den skrappe retorik fra Xi Jinping kan der gå tid før miljølovgivningen gør livet bedre for de kinesiske borgere. Regeringens tilsyneladende grønne intentioner hæmmes af, at det unge miljøministerium traditionelt har været underlagt lokalregeringerne, som ikke har ønsket at vækstdagsordenen blev bremset af miljøhensyn, fortæller Jørgen Delman.

»Man forsøger at klæde miljømyndighederne bedre på, man giver dem flere beføjelser og mere mandskab. Men vi venter stadig at se, at de kan føre miljøloven ud i livet,« understreger han.

Læs også: Vestens hunger efter nye produkter skyld i kinesisk forurening

Ministeriets tålmodighed med lokalregeringer lader dog til at være slidt tynd. Tidligere på måneden blev en undersøgelse sat i værk, der skal afsløre og straffe lokalregeringer, der fabrikerer falsk data om forureningsniveauet for at pynte på miljøregnskabet. Eksemplet udstiller et bureaukratisk styringsproblem, som er en del af udfordringen med at implementere miljølovgivningen, mener Nis Høyrup Christensen.

»Hvis ikke Beijing får de rigtige tal, så er det simpelthen ikke til at arbejde med,« siger han og understreger, at Kina kæmper med at finde en udvej, der kan forene flere års vækstpolitik med nye krav om en grøn profil.

»Det store problem er, at man i 30 år har haft tårnhøj vækst, og hele systemet er gearet efter det. Nu går man ind i en anden fase, hvor det er en helt anden regulativ kapacitet, der skal bygges op. Og det er svært at balancere.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

På tide at de får øjnene op og begynder at gøre noget ved deres massive forurenings problemer. Har tidligere ved artikler om feks. klima, påstået at et man tit glemte, eller i hvert fald ikke fokuserede nok på den megen forurening fra produktion, minedrift og udvinding af div resourcer osv i alle de her lande hvor meget af produktionen er flyttet til. Bliver tit lidt glemt da det meste af produktionen er flyttet væk fra nord Europa, så at vi ikke ser, lugter og umiddelbart mærker konsekvensen af det, og pga den megen, ja næsten ensidige fokus på klimas/Co2.

Håber at de får taget hånd om det, og det tager selvfølgelig tid at få styr på det hele. Men skulle ikke undre mig om meget af den mest miljø belastende del af produktionen bare gør klar til at rykke videre til næste land. Næste land med meget dårligere miljø standarter, korrupte myndigheder og endnu mindre kontrol så at de kan svine videre, uden at nogen rigtigt lægger mærke til det.

  • 4
  • 0

De skal nok komme efter det, det tager tid ingen tvivl om det.

Med den tidligere præsident Hu JinTao (胡锦涛) fik korruption og forurening frit spil, og det er det vi mærker effekten af i dag.

Med Xi JinPing (习近平) er der sket en voldsom ændring i dette, han arbejder hårdt på at bekæmpe både korruption og forurening, og har da også succes med det, men desværre ikke i det tempo vi og kineserne godt kunne ønske os. Han er på samme tid nødt til at udvise forsigtighed, da det hidtil opnåede arbejde ellers ville falde fra hinanden, så det går langsomt men sikkert fremad, især på grund af den voksende middelklasse, der nu er blevet så stor en gruppe at de kan lægge et reelt pres på de lokale ledere, for de ønsker selvfølgelig ikke at se deres børn vokse op i så forurenet miljø.

Da jeg var i Kina i 2007-2008 var forureningen tæt på vores egen forurening, ikke helt men godt der nede ad, det var så med stor sandsynlighed på grund af det kommende OL.

I 2010 var det stadig rimeligt at færdes i både BeiJing og Nanning(kinas grønne by, og med rette kaldet sådan) Men i 2012 var den helt gal, der kunne jeg rent bogstaveligt ikke se 50 meter frem for mig, jeg kunne ikke se 10 meter for mig uden at se forureningen, jeg kunne virkelig se de kul/disel og udstødningen fra en voldsomt stigende bilisme og andet bevæge sig i luften, der var jeg nødt til at købe en maske, for det var for meget.

I 2014 Var der virkelig gjort meget ved forureningen både i BeiJing og Nanning, men man kunne ikke se det så meget i BeiJing, men det var dog lettet en del i forhold til 2012, i Nanning var det utrolig klart i forhold til 2012, man kunne rent faktisk tage en dyb indånding og mærke frisk luft.

Det skal dog siges at i 2012, var Nanning der er omringet af bjerglandskab, ikke helt tæt på bygrænsen, men mange kilometer uden for bygrænsen, men det har betydet at luften der var ret stillestående og på grund af bjerge (tror jeg) kunne den forurenede luft ikke udskiftes i normal hastighed. Forureningen varede ca et halvt år.

Men der er ingen tvivl om at Xi JinPing (习近平) er på rette vej.

Jeg skal lige sige de oplevelser jeg skriver om her er egne oplevelser og hvordan jeg opfatter det og årsagerne til det.

  • 8
  • 1

Jeg var i Beijing fra sommeren 2012 til sommeren 2014. Det var helt klart værst i januar og februar 2013, men er ikke fordi jeg synes der var så meget forskel på 2012 og 2014 overordnet set, desværre..

  • 2
  • 0

Når nu Kina får så meget styr på det, at nyhederne ikke kan bruge det som afledning, til at skjule hele planetens kritiske tilstand, hvad så? Kan jeg så ikke mere få min postkasse fyldt med farvestrålende reklamer mere? Skal jeg bruge den samme mobil telefon to år i træk? Bliver vi tvunget til at køre mere end en person i bilerne eller hvad med mit færdiglavet mad (fuld af grænseværdier), bliver det så vildt dyrt, fordi man ikke længere må fragte råvarer 40.000 - 50.000 km rundt i verden, til der hvor arbejdskraften er billigst (kina fx)? Oh, og hvad med alt det billige hormonforstyrrende legetøj, vi dagligt kaster efter børnene, for at få ro på dem, efter 10 timer i institution, skal vi selv til at opdrage vores børn? Man kunne blive ved længe, men det er da dejligt at kineserne er ved at få styr på det, bare vi kunne sige det samme...

  • 2
  • 9

...så må man sige de rykker. Efter overgangen til elmotorcykler giver det at gå i en kinesisk storby jo nærmest tilmindelser om Venedig. Jeg spurgte vores kinesiske vennepar i Beijing, hvorfor alle, selv de fattigste, lige pludseligt var konverteret til batteridrift - over tre dage i Beijing havde jeg kun set 5(!) benzindrevne motorcykler - og fik svaret: "The Chinese government tries to convince the people, that it is a good idea" :-)

  • 4
  • 0

Når det sættes i forbindelse med kinesere, så tror jeg på det, de har det med at håndhæve ting hårdere end vesterlændinge.

  • 2
  • 0

Det er uden tvivl slemt i Beijing visse dage, men er Paris ikke også i store problemer af og til? Geografien og vejrsystemerne er også en væsentlig faktor, ellers forstår jeg ikke at Paris skulle få problemer.

  • 2
  • 6

Hvis kineserne skal nedbringe forureningen skal de kæmpe mod et marked som ikke regner med de eksterne omkostninger fra produktionen - dvs først of fremmest forurening. Trægheden mod at implementere rene teknologier skyldes at det koster penge for investorerne mens omkostningerne bæres af samfundet. En logisk løsning er st lægge omkostningen over på investorerne gennem forureningsafgifter således at det bliver økonomisk fordelagtigt at fravælges forurening og tilvælge rene teknologier - som jo bliver tilbudt på markedet.

Dvs vi ender igen med at det centrale element i en strategi til nedbringelse af forurening er afgifter hvor samfundet tager sig betalt for at få ødelagt luften, jorden og vandet og på den måde bruger markedsmekanismerne til at løse problemerne - som jo omfatter langt mere end CO2 men også partikler, tungmetaller, plastik, kvælstof og fosfor og utallige kemikalier som ledes ud i miljøet fordi det er gratis at gøre sådan i stedet for at indgå som en omkostningsfaktor ved produktionen på linje med alle andre omkostninger.

http://www.sbs.com.au/news/article/2014/03...

  • 7
  • 2

Det kan tilføjes at forureningsomkostningerne i adskillige industrier er en naturlig del af produktionsomkostningerne - f. eks akraft hvor der typisk indgår en komponent i el-prisen til dækning af håndtering af forurening (decommissioning) plus forsikring mod ulykker. Jeg ved ikke om det også er tilfældet i Kina men mon ikke? Radioaktiv forurening opfattes jo af mange for at være værre end giftig luft, jord og vand. Det er vel derfor akraft ikke rigtig kan klare sig konkurrencen med fossiler. Bygning af 33 akraft værker i Kina pt forslår jo som en skrædder i Helvede og er vel et udslag af at der i Kina ikke hersker et fuldstændig frit marked i stil med Joakim B. Olsens yndlingsdrøm men at man faktisk er ved at være led ved kulkraft - også i den politiske top.

Til gengæld er det interessant at WB som jo ellers er begyndt at lufte en grøn profil nu foreslår bygning af et nyt kraftværk i Kosovo baseret på lignin. Kosovo har allerede 2 kulkraftværker som er placeret på kanten af deres store open pit miner - et værre svineri. Men hvorfor ikke akraft? En skandale - jf WBs seneste udtalelser om at vi skal beskatte CO2 udledningerne for at stoppe klimaændringerne.

http://www.worldbank.org/en/programs/prici...

  • 1
  • 4

Lignin? Din trang til alternativ energi kender da ingen grænser. Mon ikke der skulle stå lignite? Som betyder brunkul.

Brunkul indtager indtil videre en ganske prominent rolle i energiforsyningen på Balkan.Ikke bare i Kosovo, men også i Bosnien, Serbien, Makedonien og ikke at forglemme Grækenland, Bulgarien, Kroatien og Rumænien. Det sviner ganske vist, også fordi landene har fået udsættelse med implementering af LCP-direktivet. Mææn: Det er en indenlandsk og billig ressource. I modsætning til gas, som på nær i Kroatien og Rumænien, der begge stadigvæk har en pæn/vis egenproduktion og Grækenland, der også har en LNG-importterminal (courtesy of EU) altsammen skal importeres fra Rusland.

  • 5
  • 1

Ja, der har været kraftige opfordringer til at bruge de el-drevne, men hvorfor ved vi så ikke, det kan være for at styrke Kinas position på et marked der reelt er ikke eksisterende i vores del af verden hvor de støjende, stinkende og stærkt forurenede benzindrevne stadig er i overtal.

Men "ellerten" er da også blevet utroligt billige og meget populære, vi har da også adgang til et par stykker når vi er i Kina, selv om jeg som Dansker er og bliver cyklist helt ind i det dybeste af sjælen :-)

Men samtidig er bilismen steget meget, voldsomt i bare de sidste 5-6 år og det kan om noget mærkes på forureningen i dagtimerne. Og de fleste biler er billige kinesiske produktioner, der ikke tager det store hensyn til partikel udledningen. Jeg har billeder jeg tog i 2012 hvor man kan se hvor slemt det stod til på det tidspunkt, og selvfølgelig tilsvarende billeder der viste en ekstrem stor fremgang bare to år senere.

  • 2
  • 0

Det er kun to dage siden, at jeg i debatten om Tyrkiets første akraftværk skrev nogenlunde sådan om, hvorledes IEA i sit ’450 Scenario’ forventer, at verdens CO2-udledninger kan være faldet til 19 Gt, og bidraget fra kulforbrug kan være faldet til 13.9 Gt i 2020. Heraf halvdelen (ligesom idag) fra Kina, dvs. 7 Gt (heraf 4.2 fra elsektoren). I 2040 kunne CO2-udledningerne fra kulforbruget være reduceret til 4.9 Gt, heraf 1.8 Gt fra Kina, inclusive 0.5 Gt fra et stærkt reduceret kulforbrug i elsektoren).

Lad mig her tilføje, at det beror på denne forudsete/fremskrevne udvikling i Kina elproduktionskapacitet: Fra 791 GW kul i 2012 over 929 GW i 2020 til 647 GW i 2040. Til gengæld øges gas fra 43 GW i 2012 over 100 GW i 2020 til 230 GW i 2040, men den store ændring ligger på vind: Fra 75 GW i 2012 over 210 GW i 2020 til 537 GW i 2040 og på sol-PV, fra 7 GW i 2012 over 100 GW i 2020 til 384 GW i 2040. A-kraft vokser også, fra 14 GW i 2012 over 60 GW i 2020 til 236 GW i 2040. Det sker kun en beskeden vækst i vandkraft, fra 375 GW i 2020 til 473 GW i 2040.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten