Kina har genplantet enorme skovområder
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kina har genplantet enorme skovområder

Illustration: Wiki

Siden 1999 har Kina genplantet 280.000 kvadratkilometer med skov – et areal der er lidt større end New Zealand. Det er resultatet af Grain-for-Green-programmet (GFGP), hvor kinesiske landmænd modtager penge af staten for at gen-plante skov på deres dyrkede arealer.

GFGP-programmet har været nødvendigt, fordi øget landbrug har ført til en tiltagende ørkendannelse, skovrydning og tab af biodiversitet i Kina, konkluderer forskere fra Princeton University

Genplantning af skov er en udbredt metode til at vende miljøproblemer og fattigdom, der er opstået i landdistrikterne som følge af skovrydning og klimaforandringer.

GFGP er indtil videre det største program, der er iværksat på verdensplan. Det blev igangsat i 1999, primært for at kontrollere erosion. Indtil videre har det resulteret i knap 280.000 kvadratkilometer ny skov og en udgift for staten på næsten 312 milliarder kroner.

Læs også: Gigantisk mur af træer skal få Sahara til at blomstre

Grain-for-Green

Grain-for-Green-programmet går basalt set ud på, at bønder bliver bedt om at pensionere nogle landbrugsjordlodder. Navnlig de, som kan have tilbøjelighed til at fremme erosion og er dårlige til landbrug – for eksempel jordlodder, som har en hældning på over 25 grader.

Til gengæld får landmændene et økonomisk tilskud samt træer til udplantning og rettighederne til de afgrøder, som den nyplantede skov måtte bringe, såfremt bønderne tager sig af og passer på skoven.

Læs også: Oldgammel afrikansk teknik får planter til at vokse i ørkenen

Dårligt for biodiversiteten

Sidenhen er projektet fulgt af blandt andet forskere fra Princeton University, der har konstateret, at det er gået ud over biodiversiteten, fordi størstedelen af skovene kun består af tre forskellige træsorter, bambus, eukalyptus og japansk cedertræ.

Sammenlignet med den oprindelige skov er der i GFGP-skove 17-61 pct. færre fuglearter og 49-91 pct. færre bi-arter.

Forskerne har målt på fugle og bier, da fugle anses som gode indikatorer for, hvordan dyre-diversiteten ændrer sig i forskellige vegetative strukturer. Og bier er stærkt afhængige af blomster-ressourcer specielt i underskoven og repræsenterer derfor en komplementerende komponent af biodiversiteten, som responderer mere stærkt på arternes antal og forskellighed i underskoven – samtidig med at de er selvfølgelig er vigtige for bestøvning.

Den mindste biodiversitet findes i de GFGP-skove, der kun består af én type træer. Og sådan er det i de fleste af de genplantede skove.

I de skove, hvor der er to til fire forskellige træarter, var der flere fuglearter, sammenlignet med dengang jorden blev dyrket. I eukalyptus-skove er biodiversiteten er den samme som for dyrket jord, men i alle andre GFGP-skove er den 87-92 pct. lavere, end da jorden blev dyrket.

Generelt viser undersøgelserne også, at der er færre fuglearter og biarter i alle typer af GPGF-skove sammenlignet med de oprindelige skove, her defineret som hvordan skove så ud i Kina før 1950’erne.

Forskerne fra Princeton University vurderer, at det ikke vil have yderligere omkostninger for de husholdninger eller fald i indkomst for de familier, som passer de nyplantede skove, at komme nærmere de oprindelige skove – og derfor bør det indtænkes i programmet.

Kina skal gøre mere for biodiversiteten

Forskerne foreslår, at man i Kina skal være mere opmærksom på at plante skovene, så de kommer så tæt på de oprindelige som muligt. Eller i hvert fald bliver mere blandede.

Selv om det er meningen, at den nye skov skal bruges til at producere brænde, frugt og andre afgrøder, man kan sælge, er genskabelsen af biodiversiteten sekundær. Men de store nye skovarealer kan have en stor effekt på Kinas biodiversitet og de medfølgende fordele.

De fleste af skovene vil blive høstet og genplantet, hvilket åbner for muligheden for at ændre skove på over 100.000 kvadratkilometer. Det er derfor vigtigt at forstå mulighederne for at forbedre biodiversiteten under GFGP.

En anden faldgrube er, at nogle bønder vil lave deres nyplantede skov om til landbrug igen, den dag de ikke længere modtager økonomisk tilskud fra staten, men staten har ind til videre forpligtet sig til at fortsætte programmet indtil 2020. Her regner de med at have beplantet yderligere næsten 30.000 kvadratkilometer.

Emner : Planter
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

når kineserne gør noget plejer det at være meget gennem tænkt
kunne jo være at de nye træsorter kan klare sig i det barske miljø og de gamle træsorter vil bukke under.

  • 4
  • 15

I forhold til Kina er vi her i Danmark faktisk rigtig gode til at tænke tingene igennem, før de bliver udført. Bare for at tage et eksempel fra ingeniørkunstens verden, beordrede den kinesiske centralregering konstruktionen af verdens hurtigste højhastighedsbane, uden at sørge for at elnettet var klar til at understøtte de tætkørende lyntog.

Resultatet er at mange mennesker er døde, og de lærte ikke at køre så hurtigt og så tæt.

Sammenlign det med Danmark, hvor vi længe i forvejen har lavet simulationer af alt der kan gå galt på den relativt langsomme Ringstedbane, og beregnet den maksimale hastighed og frekvens.

Grunden til at kineserne kan bygge så hurtigt, er netop at sikkerhed og analyser er noget man springer let hen over.

At det så stadigvæk til tider går galt i Danmark er irriterende, men husk på, at vi i Danmark hører om ALLE offentlige projekter der går galt. Vi hører sjældent når et stort projekt er gået galt for et privat firma, eller for den kinesiske stat.

  • 11
  • 0

I artiklen står der:

I eukalyptus-skove er biodiversiteten er den samme som for dyrket jord, men i alle andre GFGP-skove er den 87-92 pct. lavere, end da jorden blev dyrket.

  • så det lader det til at den ikke er.
  • 4
  • 0

Kunne være godt at få forfatteren på banen med opklaring her. I artiklen gives to forskellige referencer i forhold til de nye skove, hhv. 'den oprindelige skov' og 'dyrket jord'.
Mit gæt er at forfatteren mener at biodiversiteten 'i alle andre GFGP-skove' er 87-92 pct lavere' end OPRINDELIG SKOV' og ikke 'dyrket jord'. Hvis forfatterens reference er korrekt og det er 'dyrket jord', så må programmet da anses for noget af en fiasko for så vidt angår biodiversitet

  • 3
  • 0

at der med tiden vil indfinde sig flere arter - både planter, insekter og dyr.

Medmindre man direkte selv "planter" disse vil der jo være en spredningstid fra de områder, som rent faktisk har dem, der kan overleve det pågældende sted. Det er jo ikke nødvendigvis de alle er tilstede lige ved siden af en nyplantet skov og skoven har jo slet ikke det bunddække en normal skov ville have. - Dvs. nedfaldne grene, væltet træer, tykt lag blade - store gamle hullede træer m.v..

Desuden kunne man forstille sig at når de nuværende hurtigt spredende arter først er tilstede vil de til dels holde andre i ave.

Der er brug for mere information.

  • 2
  • 0

Bestemt glædelig "nyhed" at Kina har genplantet så megen ny skov. Det er dog nødvendigt lige samtid at oplyse om skovrydningsraten også. For man har vel endnu ikke standset med at rydde skov i Kina?

Sammenligner man med alle andre lande i Asien er gen-skovningen en fantastisk glædelig "nyhed". I alle andre asiatiske lande kan man ikke komme hurtig nok af med de skovrester der er tilbage.

At de nye skovområder så er fattige på biodiversitet er dog et problem man kan løse med tiden.

  • 1
  • 0

Vil lige påpege at det med at betale private for at plante skov på landbrugsområder fordi det er i naturens/samfundets/stat-kommunes interesse, det anvendes også i stor stil her i DK som middel til skovrejsning. Så den dag ejerne ikke får tilskud, kan de også meget vel blive fældet igen.

  • 2
  • 0

@Nicholas Ipsen Ja, i alt for mange lande ses mennesker som en nem og billig arbejdskraft-ressource som man kan gøre med som man vil. Sådan har det faktisk været overalt det meste af menneskehedens historie. Det vi har her i Skandinavien er unikt. Og det er kun omkirng 50+ år gammelt.

  • 1
  • 0

@Thomas Toft

Du skriver:
""Hvilket? At det er mere gennemtænkt? I forhold til de andre store lande i verden er Kina generelt gode til at gennemtænke store projekter. Set i forhold til USA er de lysår foran. Danmark ville være synd at bruge som eksempel på gode planlagte statsprojekter.""

Deri er jeg ikke enig, forjeg har i det sidste halve år arbejdet for et kinesisk firma, der har været to år om at blive halvfærdig med et byggeprojekt som en dansk entreprenør ville have klaret på et halvt år.
Jeg har ikke i hele mit liv mødt mage til teknisk inkompetance og uvillighed til at overholde danske normer. Kineserne har en venlig fremtoning, men disse jeg har mødt har åbenbart ordrer med hjemmefra omhvorledes tingene skal foregå, Jeg håber for kineserne at dette er et enkeltstående tilfælde.

Det er korrekt at kineserne har lavet store spektakulære projekter, men hvor har de ekspertisen fra? Mere end halvdelen af deres varer er kopiproduktioner af vestlige produkter der er fantastisk flotte. Tidligere var det japanerne der stod for den slags men idag anvender også japanerne den billige arbejdskraft i Kina, Vietnam, Thailand.

Kineserne har også fejlslagne statsprojekter som alle har, men det kan være ret dødeligt at omtale dem i Kina.

  • 1
  • 4