Kina har gaskølede atomkraftværker til salg

Kina har gaskølede atomkraftværker til salg

Kina satser massivt på atomkraft, og allerede næste år kan landet præsentere en potentielt nedsmeltningsfri reaktor.

Om kun et år og otte måneder kan Kina have verdens første højtemperatur gaskølede atomreaktor i kommerciel skala.

Over de næste 18 måneder vil Institute of Nuclear and New Energy Technology på Tsinghua University installere de sidste komponenter i reaktorerne og køre de afgørende tests, inden værket kan levere strøm til forbrugerne. Det skriver MIT Technology Review.

Direktøren for instituttet, Zhang Zuoyi, forventer, at de to reaktorer i Shandong-provinsen i det østlige Kina tilsammen kan producere 210 MW, hvis projektet er en succes. Går alt efter planen, udvider Kina med et 600-MW kernekraftværk i den sydøstlige provins Jiangxi.

Skal sælges til andre lande

Og målet er klart: at sælge disse reaktorer på et internationalt marked. Allerede i januar underskrev den kinesiske præsident, Xi Jinping, en aftale med Saudi-Arabiens konge, Salman bin Abdulaziz al-Saud, om at bygge en højtemperatur gaskølet reaktor i oliestaten.

Læs også: Flertal: Danske politikere nægter at støtte forskning i atomkraftteknologi

»Teknologien vil være på verdensmarkedet inden for de næste fem år. Vi udvikler disse reaktorer til at tilhøre verden,« udtaler Zhang Zuoyi.

Atomkraftambitionerne tiltrækker opmærksomhed i USA, hvor den administrerende direktør for et nukleart brændstofcyklus-projekt på det prestigefyldte tekniske universitet MIT, Charles Forsberg, forudsiger store kinesiske fremskridt:

»Det, man ser i Kina, er en seriøs hensigtserklæring. De kan sparke drivhusgasser ud af deres elsektor, før vi gør, på grund af deres store ambitioner på området,« pointerer han.

Nedsmeltningsfordele

Den kinesiske reaktorteknologi, som oprindeligt er designet i Tyskland, vækker især interesse, fordi den skulle give mindre risiko for nedsmeltninger, som den det japanske Fukushima-værk oplevede i 2011.

Ulykken i Fukushima udviklede sig til en katastrofe, da både strøm og reservestrøm svigtede og forårsagede, at tre reaktorer i kernekraftværket nedsmeltede. De eldrevne pumper, der skulle slippe den stigende varme ud af reaktorerne, var sat ud af spil.

I den kinesiske højtemperatur gaskølede reaktor er behovet for akutstrøm imidlertid mindre. Det skyldes en større grad af naturlig cirkulation i reaktorerne, hvor varmen lukkes ud i luften eller i vand, hvis uheldet skulle være ude, og strømmen forsvinde.

Designet af denne type reaktor kan således køre længere tid uden menneskelig indgriben. Detgiver øget passiv sikkerhed, forklarer afdelingschef for Center for Nukleare Teknologier på DTU Bent Lauritzen.

»Passiv sikkerhed betyder, at værket kan gå længere tid, uden at nogen skal betjene det eller tilføre strøm. Det kan i teorien være med til at forhindre en gentagelse af Fukushima-katastrofen. Men to ulykker er sjældent ens, så man kan ikke konkludere, at denne type reaktor er ’failsafe’,« siger afdelingschefen.

Grafitkugler og højere varmetolerance

Brændslet i reaktoren adskiller sig fra konventionel kernekraft. Frem for at have uran i stationære brændselsstave bygger man grafit og uran sammen i kugler, som har højere smeltepunkt og varmekapacitet.

Grafitten beskytter uranbrændstoffet mod at bryde ned - selv ved temperaturer langt over dem, der findes i reaktoren under drift.

Kuglerne opbevares i en form for silo. Det betyder, at man nemt kan udskifte brugte urankugler i bunden og supplere med nye i toppen.

Ædelgassen helium flyder således gennem reaktorens grafitkugler og varmes op. Den opvarmede gas trækker en turbine, der er koblet til en elgenerator.

Læs også: LA vil have gang i dansk atomkraftteknologi

Udfordringssiden

En af de store udfordringer for teknologien er imidlertid de høje priser på brændstof og reaktorkomponenter. Men alene Kinas størrelse kan hjælpe med at overkomme den barriere, mener MIT’s Charles Forsberg.

»Der har været undersøgelser, der viser, at hvis reaktorer er masseproducerede, kan de nedbringe omkostningerne. Og det kinesiske marked er stort nok til at gøre det muligt.«

Historisk har der været bygget syv højtemperatur gaskølede reaktorer, men kun to forbliver i brug - i henholdsvis Kina og i Japan. Begge er eksperimentale 10-MW pebble-bed-reaktorer.

Ud over denne type reaktor forsøger Kina blandt andet at udvikle såkaldte smeltet salt-reaktorer, der kan producere el på thorium.

Læs også: Dansk thoriumprojekt udvalgt i engelsk undersøgelse

Det overordnede mål for Kina er ifølge World Nuclear Association at fordoble kernekraftskapaciteten til 58 GWe i 2021, og yderligere forøge kapaciteten til 150 GWe inden 2030.

Kommentarer (16)

Vi sender 18 mia ud af landet til 'udvikling', samtidig med, at vi er for fine til atomteknologi. Det er sku da kineserne der udvikler verden fordi de tør gå forrest med mobildata, tog, industri, atomteknologi. Vi har dieseldrevne tog stadigvæk, hvor WLAN'et ikke rigtig virker.

Det er kun i danskernes egen selvforståelse, at vi er verdensmestre. Verden har overhalet os.

  • 32
  • 22

Jeg undrede mig over hvad GWe var:
https://www.aps.org/policy/reports/popa-re...

Det er en måleenhed for hvor meget produktionspotentiale man har. Et kraftværk med en maksimum produktion på 1GW måles som 1GWe.
De producerer oftest ca 60-80% af dette, altså 0,6 - 0,8 GWyr. (Gigawat år)
1GWyr = 8.76 x 10^9 kWh.

Så vidt jeg kan se på https://yearbook.enerdata.net/world-electr..., så bugte Kina i 2014 5583 TWh.

Dette får jeg til 637 GWyr. Så 150 GWe kan måske dække op imod 15-20% af Kinas energibehov i 2030.

  • 9
  • 0

Har kineserne løst de problemer, der fik tyskerne til at opgive brugen af pebble bed reaktorer ?

Problemer med integriteten af kugleskallerne, samt uens pakning var det der dræbte projektet i Tyskland. Den uens pakning gav regioner med højere densitet af kugler, med tilhørende højere spaltningsaktivitet og lavere kølegas-gennemstrømning. For at holde disse brændselskugler under max-temperaturen måtte man sænke temperaturen i hele reaktoren.

  • 9
  • 0