Kina har gaskølede atomkraftværker til salg
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kina har gaskølede atomkraftværker til salg

Om kun et år og otte måneder kan Kina have verdens første højtemperatur gaskølede atomreaktor i kommerciel skala.

Over de næste 18 måneder vil Institute of Nuclear and New Energy Technology på Tsinghua University installere de sidste komponenter i reaktorerne og køre de afgørende tests, inden værket kan levere strøm til forbrugerne. Det skriver MIT Technology Review.

Direktøren for instituttet, Zhang Zuoyi, forventer, at de to reaktorer i Shandong-provinsen i det østlige Kina tilsammen kan producere 210 MW, hvis projektet er en succes. Går alt efter planen, udvider Kina med et 600-MW kernekraftværk i den sydøstlige provins Jiangxi.

Skal sælges til andre lande

Og målet er klart: at sælge disse reaktorer på et internationalt marked. Allerede i januar underskrev den kinesiske præsident, Xi Jinping, en aftale med Saudi-Arabiens konge, Salman bin Abdulaziz al-Saud, om at bygge en højtemperatur gaskølet reaktor i oliestaten.

Læs også: Flertal: Danske politikere nægter at støtte forskning i atomkraftteknologi

»Teknologien vil være på verdensmarkedet inden for de næste fem år. Vi udvikler disse reaktorer til at tilhøre verden,« udtaler Zhang Zuoyi.

Atomkraftambitionerne tiltrækker opmærksomhed i USA, hvor den administrerende direktør for et nukleart brændstofcyklus-projekt på det prestigefyldte tekniske universitet MIT, Charles Forsberg, forudsiger store kinesiske fremskridt:

»Det, man ser i Kina, er en seriøs hensigtserklæring. De kan sparke drivhusgasser ud af deres elsektor, før vi gør, på grund af deres store ambitioner på området,« pointerer han.

Nedsmeltningsfordele

Den kinesiske reaktorteknologi, som oprindeligt er designet i Tyskland, vækker især interesse, fordi den skulle give mindre risiko for nedsmeltninger, som den det japanske Fukushima-værk oplevede i 2011.

Ulykken i Fukushima udviklede sig til en katastrofe, da både strøm og reservestrøm svigtede og forårsagede, at tre reaktorer i kernekraftværket nedsmeltede. De eldrevne pumper, der skulle slippe den stigende varme ud af reaktorerne, var sat ud af spil.

I den kinesiske højtemperatur gaskølede reaktor er behovet for akutstrøm imidlertid mindre. Det skyldes en større grad af naturlig cirkulation i reaktorerne, hvor varmen lukkes ud i luften eller i vand, hvis uheldet skulle være ude, og strømmen forsvinde.

Designet af denne type reaktor kan således køre længere tid uden menneskelig indgriben. Detgiver øget passiv sikkerhed, forklarer afdelingschef for Center for Nukleare Teknologier på DTU Bent Lauritzen.

»Passiv sikkerhed betyder, at værket kan gå længere tid, uden at nogen skal betjene det eller tilføre strøm. Det kan i teorien være med til at forhindre en gentagelse af Fukushima-katastrofen. Men to ulykker er sjældent ens, så man kan ikke konkludere, at denne type reaktor er ’failsafe’,« siger afdelingschefen.

Grafitkugler og højere varmetolerance

Brændslet i reaktoren adskiller sig fra konventionel kernekraft. Frem for at have uran i stationære brændselsstave bygger man grafit og uran sammen i kugler, som har højere smeltepunkt og varmekapacitet.

Grafitten beskytter uranbrændstoffet mod at bryde ned - selv ved temperaturer langt over dem, der findes i reaktoren under drift.

Kuglerne opbevares i en form for silo. Det betyder, at man nemt kan udskifte brugte urankugler i bunden og supplere med nye i toppen.

Ædelgassen helium flyder således gennem reaktorens grafitkugler og varmes op. Den opvarmede gas trækker en turbine, der er koblet til en elgenerator.

Læs også: LA vil have gang i dansk atomkraftteknologi

Udfordringssiden

En af de store udfordringer for teknologien er imidlertid de høje priser på brændstof og reaktorkomponenter. Men alene Kinas størrelse kan hjælpe med at overkomme den barriere, mener MIT’s Charles Forsberg.

»Der har været undersøgelser, der viser, at hvis reaktorer er masseproducerede, kan de nedbringe omkostningerne. Og det kinesiske marked er stort nok til at gøre det muligt.«

Historisk har der været bygget syv højtemperatur gaskølede reaktorer, men kun to forbliver i brug - i henholdsvis Kina og i Japan. Begge er eksperimentale 10-MW pebble-bed-reaktorer.

Ud over denne type reaktor forsøger Kina blandt andet at udvikle såkaldte smeltet salt-reaktorer, der kan producere el på thorium.

Læs også: Dansk thoriumprojekt udvalgt i engelsk undersøgelse

Det overordnede mål for Kina er ifølge World Nuclear Association at fordoble kernekraftskapaciteten til 58 GWe i 2021, og yderligere forøge kapaciteten til 150 GWe inden 2030.

Emner : Atomkraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vi sender 18 mia ud af landet til 'udvikling', samtidig med, at vi er for fine til atomteknologi. Det er sku da kineserne der udvikler verden fordi de tør gå forrest med mobildata, tog, industri, atomteknologi. Vi har dieseldrevne tog stadigvæk, hvor WLAN'et ikke rigtig virker.

Det er kun i danskernes egen selvforståelse, at vi er verdensmestre. Verden har overhalet os.

  • 32
  • 22

Jeg undrede mig over hvad GWe var:
https://www.aps.org/policy/reports/popa-re...

Det er en måleenhed for hvor meget produktionspotentiale man har. Et kraftværk med en maksimum produktion på 1GW måles som 1GWe.
De producerer oftest ca 60-80% af dette, altså 0,6 - 0,8 GWyr. (Gigawat år)
1GWyr = 8.76 x 10^9 kWh.

Så vidt jeg kan se på https://yearbook.enerdata.net/world-electr..., så bugte Kina i 2014 5583 TWh.

Dette får jeg til 637 GWyr. Så 150 GWe kan måske dække op imod 15-20% af Kinas energibehov i 2030.

  • 9
  • 0

Har kineserne løst de problemer, der fik tyskerne til at opgive brugen af pebble bed reaktorer ?

Problemer med integriteten af kugleskallerne, samt uens pakning var det der dræbte projektet i Tyskland. Den uens pakning gav regioner med højere densitet af kugler, med tilhørende højere spaltningsaktivitet og lavere kølegas-gennemstrømning. For at holde disse brændselskugler under max-temperaturen måtte man sænke temperaturen i hele reaktoren.

  • 9
  • 0

Kineserne holder sikkert oplysningerne tæt på kroppen, men er det ikke for letkøbt med billeder af et kulkraftværk, med kulbunker, kultransportbånd jernbanespor og det hele. ??

Eller er det journalisten der er hoppet i misforståelsen at alle værker med køletårne er A-kraftværker ?? ;-)

mvh Jens

  • 13
  • 0

Det er en måleenhed for hvor meget produktionspotentiale man har. Et kraftværk med en maksimum produktion på 1GW måles som 1GWe.

Næsten rigtigt. Et termisk kraftværk med en maksimalproduktion på 1 GW vil ikke producere 1 GWe (GW elektricitet), da det vil kræve fuldstændig omsætning af termisk energi til elektrisk energi. Tag f.eks. en kigger på Avedøreværket: https://da.wikipedia.org/wiki/Aved%C3%B8re...

Termiske kraftværker vil som ofte levere både el og fjernvarme, for derved at øge den samlede effektivitet.

Enheden GWyr bruges (efter min opfattelse) meget sjældent. Normalt bruges der TWh til at beskrive en given energimængde.

  • 5
  • 0

Vi sender 18 mia ud af landet til 'udvikling', samtidig med, at vi er for fine til atomteknologi.

Hej Peter

Læs nu artiklen:

Udfordringssiden
En af de store udfordringer for teknologien er imidlertid de høje priser på brændstof og reaktorkomponenter.

Beriget uran er pt for dyrt!

Og så har vi endda ikke berørt det radioaktive affaldsproblem - fx i Frankrig og Tyskland:
* Skandale om nedgravet atomaffald raser i Frankrig.
* Teknologioptimistisk fejlskøn: Radioaktivt affalds "eftermæle".

Så Danmark er i fissionsbaseret kernekraft henseende, hverken for fine eller til grin - tværtimod - vi har også højradioaktive udfordringer:

  • 11
  • 7

Den mest resursskapande tekniken att transformera alla långlivade ämnen i kärnavfall anser jag är.

FS-MSR i enlighet med Oake Ridges förslag till Blue Ribbon projektet.

http://info.ornl.gov/sites/publications/fi...

Då kan dessutom modern walk away safe kärnkraft alternera mellan produktion av koldioxidneutrala drivmedel och elkraft, bägge med potential till bråkdelen av dagens marknadspris och det i ett miljöarbete helt finansierat med avfallsfonder för länder som USA, Sverige Tyskland och en hoper till som valt att varken skilja ut uran eller upparbeta en gång använda bränslestavar.

  • 4
  • 5

Så 150 GWe kan måske dække op imod 15-20% af Kinas energibehov i 2030

Det er altså noget sludder. Du kan ikke tale om, hvor meget af elforbruget eller elproduktionen, der kan dækkes af så og så meget el-kapacitet. Du er nødt til at have benyttelsestiderne eller kapacitetsfaktorerne for de enkelte teknologier med i billedet.

I 2012 var Kinas kul-kapacitet 791 GW, svarende til 66% af den samlede installerede effekt på 1198 GW. Elproduktionen fra disse 791 GW (mærke-effekt) svarede til 75% af den samlede elproduktion på 5024 TWh. Det svarer til en benyttelsestid på 4819 timer eller en kap. faktor 55%

De tilsvarende tal for vandkraft var: 21% af kapaciteten, 17% af produktionen, benyttelsestid 3456 timer, kap. faktor 40%.

For A-kraft: 1.2% af kapaciteten, 1.9% af produktionen, 7094 timer, 81%.

For vind: 6,3% af kapaciteten, 1,9% af produktionen, 1273 timer, 15%.

For sol: 0,6% af kapaciteten, 0,12 % af produktionen, 934 timer, 11%.

Altså: Der skulle 75 GW vindkraft-kapacitet til at levere den samme elproduktion 96-97 TWh, som 14 GW A-kraft kunne levere. Fordi benyttelsestiden var 5-6 gange højere.

Kilde: IEA WEO 2014.

  • 4
  • 2

Beriget uran er pt for dyrt!


Jeg ved ikke hvad det er for noget bullshit du fylder os med. Berigning:

Feed assey: 0,711% U235 8,0292 kg
Product assey: 3,6% 1 kg
Tail assey: 0,3% 7,0292 kg
SWU: 4,5252596 à $60/SWU = $271,515576=1.845,61 kr
Feedstock: 8,0292 kg råuran=9,4684 kg (U3O8 à $32,15/lb=$70,8786/kg)=$671,1071=4.561,81 kr
Samlet pris: 1.845,61+4.561,81 kr = 6.407,42 kr/kg beriget uran(3,6%)
Pris pr kWh ved 30.000 kWh/kg råuran=240.876 kWh/kg beriget uran: 640.742/240.876=0,3759 øre/kWh

Produktionen på 30.000kWh/kg råuran gælder for letvandsreaktorer

  • 8
  • 0

Der synes i artiklen at være malet med lige lovlig lyse farver.

Et af de væsentligste, men ikke det eneste, katastrofeproblem i en reaktor er nødkøling. Nødkøling handler om at fjerne varmen i ganske lang tid. Altså ikke bare halve og hele timer; vi taler meget lang tid. Ganske vist med aftagende effekt, men startende med 10-20% af mærkeeffekten - lad os sige 200 MW på de eksisterende A-værker. Det betyder, at de dage eller uger som ekstern afhjælpning vil tage, er meget længere end tiden til et kritisk havari.
I første omgang forudses et afbrud af ekstern strømforsyning til at drive de pumper som kølepumperne. Måske kan det ske ved egenforsyning (inden for hegnet). Det kan være diesel nødgeneratorer, restvarme fra reaktorerne. Denne køling kan også svigte, og dermed begynder ulykken at ligne et fysisk nedbrud (kølerørsbrud).
I bedste fald, hvis man kan tale om det, sker der et havari (nedsmeltning), men ikke brud på den samlede indeslutning.
Det vil være kostbart, men kan undgå en miljøpåvirkning.
I værre fald sker een eller anden brud på indeslutningen, og dermed slipper radioaktiv forurening ud.

Så når artiklen ikke dramatisere behovet for nødkøling, så er det uden belæg.
Havari af en reaktor giver begrebet "ø-drift" en helt ny betydning.
Det så vi i Fukushima, hvor nødkølingen fra diesel simpel hen ikke havde den nødvendige udholdenhed OG hvor nødreparation ikke kunne effektueres i tide (simple problemer som at fremskaffe /transportere e.g. nye nødstrømskabler eller mere diesel).
Man skal ikke undervurdere logistikken - det ligner et militært problem, hvor "man" jo også ønsker at have alt materiellet i fremskudte depoter, så det ikke skal flyttes = pre-positioning.
Så i A-kraftværkssammenhæng taler vi om kraner, køretøjer, drivmidler, kabler, broelementer, ............

  • 2
  • 2

Jeg ved ikke hvad det er for noget bullshit du fylder os med. Berigning:

Jeg refererede til artiklen, så det skal ses i sammenhængen:

Udfordringssiden
En af de store udfordringer for teknologien er imidlertid de høje priser på brændstof og reaktorkomponenter.

Dine priser dagens priser, hvilket er ok. Når kernekraftværket er godkendt og færdigt om fx 20-30 år, er prisprognosen dyrere (se kilder).

Forestil dig at hele verden begynder at lave fissionsbaserede kernekraftsværker faktor ti hurtigere - så bliver uran-energiafgrunden ikke de 60 år, men "pludselig" kun 25+60/10 år = 31 år.

-

Kilder:

stormsmith.nl: Factsheet 4: Energy security and uranium reserves:
Citat: "...
After about 60 years the world nuclear power system will fall off the 'Energy Cliff' – meaning that the nuclear system will consume as much energy as can be generated from the uranium fuel. Whether large and rich new uranium ore deposits will be found or not is unknown
...
Graph 1: Depletion of world known recoverable resources, 2006 – 2076...Net energy and the 'Energy Cliff' Graph 2: the energy cliff
..."

American Chemical Society (2008, April 22). Questioning Nuclear Power's Ability To Forestall Global Warming. ScienceDaily:
Citat: "...
The study points out that supplies of high-grade uranium ore are declining, which may boost nuclear fuel's environmental and economic costs, including increases in energy use, water consumption and greenhouse gas emissions. In addition, newly discovered uranium deposits may be more difficult to extract in the future -- a further drain on economic and environmental resources
..."

Gavin M. Mudd and Mark Diesendorf. Sustainability of Uranium Mining and Milling: Toward Quantifying Resources and Eco-Efficiency.

  • 1
  • 7

Altså: Der skulle 75 GW vindkraft-kapacitet til at levere den samme elproduktion 96-97 TWh, som 14 GW A-kraft kunne levere. Fordi benyttelsestiden var 5-6 gange højere.

Den holder kun så længe at A-kraft andelen er lav. Du kan ikke køre med 81% kapacitetsfaktor hvis 100% af strømmen blev leveret med A-kraft: hvad skal du bruge alt den energi til om natten?

Den lave kapacitetsfaktor for vandkraft er faktisk et udtryk for denne teknologis styrke. Kapaciteten er billig og energien kan lagres, for at blive frigjort når der er brug for den.

Den lave kapacitetsfaktor for sol og vind er et udtryk for noget andet. I Kina har vind tilsyneladende en unødig lav kapacitetsfaktor på grund af dårlig og uhensigtsmæssig integration i elsystemet.

Så der er svært at få noget brugbart ud af en sammenligning kun på historiske tal for kapacitetsfaktor.

  • 10
  • 0

Er de uheldige egenskaber mht grafit helt væk i forbindelse med denne type reaktor? Jeg mindes grafits mildest talt meget uheldige egenskaber som moderator i forbindelse med fx. Windscales ene luftkølede reaktor... Er det ikke et problem fordi man kører så høj temperatur?

  • 0
  • 0

Enheden GWyr bruges (efter min opfattelse) meget sjældent. Normalt bruges der TWh til at beskrive en given energimængde.

Det er muligt, men GWyr giver meget mere mening, når energien er summeret over et helt år. Og GW er også noget vi kan forholde os til.

TWh, PJ, TCF (terra-cubic-feet) er alle enheder der er så store, at de er svære at forholde sig til. Så er jeg sådan set ligeglad med, at PJ er en fin SI-sanktioneret enhed.

De fleste lande/regioners gennemsnitlige energiforbrug måles i GW (over 1, mindre end 1000). Derfor er GWyr en størrelse man øjeblikkeligt kan forholde sig til og sammenligne. Fx. kan jeg uden at have set tallet regne ud, at DK har et årligt elforbrug på ca. 4 GWyr. Hvor mange TWh det måtte være, har jeg ingen anelse om. Så skal jeg til at gange med 8,76 og det er for besværligt til at jeg lige gider gøre det i hovedet. Derefter kan jeg så dividere med 3,6 og få tallet i PJ. Jeg er allerede stået af, og jeg er endda energiingeniør og talnørd på én og samme gang.

  • 0
  • 1

@Jesper Ørsted

Brændselsprisen til KK er ganske rigtigt lav og vil falde i fremtiden pga. flere teknologiske fremskridt.

I USA var KK fuel prisen sidste år lidt lavere end du angiver http://www.world-nuclear.org/information-l...

Problemet er bare at andre regninger og subsidier til KK løber op medens handelsprisen for elektricitet falder.

Billig brændsel er dyrere end gratis brændsel som sol og vind leverer meget stabilt.

De Pebble Bed reaktorer som Kina nu har i forsøgsstadie skal for at kunne få et økonomisk liv kunne levere elektricitet til markedspris i flere årtier frem.

Jeg er helt med på at KK kan få økonomisk fordel af stordrift, hvis man fokuserer på deployment af mange ens reaktorer, men som det er nu skal KK blive mange faktorer billigere for at få en kommerciel fremtid.

Mon ikke en ansvarlig ledelse tager 80% solenergifald og 65% vindenergifald i de seneste 5 år ad notam og begynder at vælge vinderteknologier frem for mere adstadige teknologier med mange løse ender. Energi fra grid scale solcelleanlæg faldt sidste år med 17% i USA.

  • 2
  • 2

https://judithcurry.com/2016/03/13/nuclear...
Det er besynderligt at man netop for KK værker ikke bliver dygtigere, men dårligere og dårligere til at opføre dem og drive dem.
Er det fordi politikerne ikke vil melde klart ud, som Danmark har gjort, men i stedet kvæler teknikken med mere og mere regulering og krav?
Fra artiklen fremgik det ikke lige hvornår det skiftede, men det skal nok være omkring 1970.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten