Kina bliver størst inden for radioastronomi

Om et år vil Kina tage førertrøjen inden for radioastronomi. I september 2016 skal FAST (Five-hundred-meter aperture spherical radio telescope) være klar til brug i Guizhou-provinsen i det sydvestlige Kina.

Radioteleskopet, der i selve navnet angiver størrelsen på 500 meter i diameter, vil klart overgå verdens nuværende største radioteleskop, Arecibo Observatory i Puerto Rico, der har en diameter på 305 meter.

Det skal anvendes til målinger i frekvensområdet 70 MHz til 3 GHz med mulighed for en senere opgradering til 8 GHz.

Ingeniøren omtalte radioteleskopet første gang i 2008, men byggeriet begyndte først for alvor i 2011 og har siden da stort set fulgt tidsplanen.

Læs også: Nu skyder verdens største radioteleskop frem i Kina

For et par måneder siden begyndte man at samle den store reflektor, der består 4.450 paneler formet som ligesidede trekanter med en længde på 11 meter.

Panelerne bliver styret af robotter, så de kan placeres i en ønsket position med en nøjagtighed på 1 millimeter.

Wu Xiangping, der er direktør for det astronomiske selskab i Kina, siger til den engelske udgave af Xinhuanet, at teleskopet vil blive brugt til at søge efter intelligent liv og til at udforske det tidlige univers.

Teleskopet bliver placeret et sted, hvor der ikke er andre radiosignaler, der kan forstyrre. I sammenligning med Arecibo vil FAST have en følsomhed, der er tre gange bedre og kunne måle 10 gange hurtigere.

Et af hovedformålene bliver at bestemme mængden af neutrale hydrogenatomer i andre galakser. Hydrogen giver sig tilkende med udsendelse af stråling ved en bølgelængde på 21 cm (1.420 MHz).

Jo længere borte disse signaler kommer fra, desto længere vil bølgelængden være, når signaler når Jorden. Denne såkaldte rødforskydning af signalet skyldes, at universet er i konstant udvidelse. Det betyder, at 21-cm-signalet fra Universets barndom vil opfanges ved bølgelængder på over en meter.

Detektektion af pulsarer, der er hurtigt roterende neutronstjerner, er et andet område, der står højt på den videnskabelige dagsorden.

Med Project Phoenix har man med Arecibo undersøgt signaler fra 800 stjerner inden for 200 lysår med henblik på at lede efter tegn på intelligent liv.

De kinesiske forskere har i et dokument om FAST beskrevet, at det skulle blive muligt at undersøge op til 5.000 stjernesystemer.

De første resultater fra det nye radioteleskop forventes offentliggjort inden for en periode på ca. seks måneder efter ibrugtagning, dvs. i foråret 2017.

Emner : Teleskoper
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Under forudsætning af at andet intelligent liv er opstået samtidig som på jorden.

Så den reelle sandsynlighed er: Lysets hastighed gange 114 års radiosignaler gange sandsynligheden for at eventuelt andet intelligent liv er samtidig med jordens.

  • 0
  • 0

Ja, og hvor lang tid vil de benytte radiobølger, før de har opdaget et nyt kommunikationsmiddel, som ikke har samme begrænsninger i mængden af data som kan overføres pr tidsenhed?

  • 1
  • 2

"Kina bliver størst inden for radioastronomi" Kina bygger så verdens største enkeltstående radioteleskop, og hurra for det, men "størst indenfor radioastronomi"? - Jeg tillader mig at tvivle. Der findes flere store astronomiske radiointerferometrer rundt omkring i Verden. - Både i funktion og under konstruktion.

  • 1
  • 0

Hovedformålet med FAST, var vist heller ikke at finde intelligent liv. Men bla. Hydrogen.

Er der en eller anden, der kan komme med en genial forklaring på følgende: "Jo længere borte disse signaler kommer fra, desto længere vil bølgelængden være, når signaler når Jorden. Denne såkaldte rødforskydning af signalet skyldes, at universet er i konstant udvidelse."

Hvorfra ved man så fra, hvilken frekvens signalet oprindelig blev udsendt med. Er det et "simpelt" spørgsmål om, at man vurderer hvor langt universets udvidelse ville have nået, kontra det fokuspunktet, man har sigtet efter.

  • 0
  • 0

Er der en eller anden, der kan komme med en genial forklaring på følgende: "Jo længere borte disse signaler kommer fra, desto længere vil bølgelængden være, når signaler når Jorden. Denne såkaldte rødforskydning af signalet skyldes, at universet er i konstant udvidelse." Hvorfra ved man så fra, hvilken frekvens signalet oprindelig blev udsendt med. Er det et "simpelt" spørgsmål om, at man vurderer hvor langt universets udvidelse ville have nået, kontra det fokuspunktet, man har sigtet efter.

Det er ret enkelt. Der findes andre karakteristiske frekvenser fra andre grundstoffer som vil have identisk rødforskydning på samme afstand. Når man så ser på hele spektret er afstanden mellem de karakteristiske frekvenser bevaret, også efter rødforskydning.

En anden mulighed, hvis modtageren kan adskille frekvenser præcist nok: en mindre del af brinten er tung brint (deuterium), og dens frekvens/bølgelængde er en anelse forskudt i forhold til alm. brint. Det kunne give et tilsvarende fingeraftryk.

Mvh. Peter

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten