Kina bekræfter nedskydning af satellit
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kina bekræfter nedskydning af satellit

Kina bekræftede tidligere i denne uge, at landet har skudt en af landets egne satellitter ned med et antisatellitvåben.

Nedskydningen fandt sted den 11. januar kl. 23.58 dansk tid med et antisatellitvåben opsendt fra Xichang-rumcentret. Våbnet ødelagde en polær vejrsatellit, Feng Yun 1C (FY-1C), som blev opsendt i 1999.

Satellitten blev beskudt, mens den fløj i 850 kilometers højde fire grader vest for Xichang-rumcenteret.

Kinas første omtale af nedskydningen kom fra det kinesiske udenrigsministeriers talsmand, Liu Jianchao. Han kaldte Kina et ansvarligt land, fordi USA og Japan, som udtrykte bekymring over nedskydningen, blev tilbedt en forklaring.

Liu Jianchao understregede, at Kina arbejder for en fredelig udnyttelse af rummet og er imod et våbenkapløb derude. Han påpegede, at afprøvningen ikke var rette imod noget specifik land og ikke var en trussel for nogen.

Udenrigsministeriets talsmand forklarede derimod ikke, hvorfor Kina ventede så længe med at kommentere nedskydningen.

Vragstykker kan smadre andre satellitter

Kilder i Det Hvide Hus har oplyst, at USA kendte til afprøvning et stykke tid. USA mener, at antisatellitvåbnet  er i modstrid med ånden i den civile udforskning af rummet.

Også Australien og England er bekymret over, at vragstykker fra den ødelagte satellit kan være til fare for andre satellitter i kredsløb om jorden.

Kina volder sammen med Nordkorea og Iran USA de største bekymringer i forhold til udviklingen af ukonventionelle våben. Kina har gennem de seneste år investeret store summer i opbygningen af sit våbenarsenal med ubåde, kampfly med videre.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, skød kritikken tilbage på USA. Han mener, at de amerikanske planer om rumbaserede våben er årsagen til, at Kina gennemførte nedskydningen.