Kina åbner for gigantisk radioteleskop
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kina åbner for gigantisk radioteleskop

Illustration: FAST

Verdens største teleskop med en enkelt parabol-formet tallerken, The Five-hundred-meter Aperture Spherical Radio Telescope (FAST), åbner nu dørene for astronomer og fysikere verden over.

Ifølge Nature mangler der kun de sidste underskrifter fra den kinesiske regering, før det store teleskop går fra kalibreringsfase til reel drift og dermed kan bruges af andre end kinesiske forskere. Det skriver Nature.

Fast-teleskopet blev egentlig indviet for tre år siden, men det er altså først nu, spejlene for alvor er blevet kalibreret og indstillet korrekt.

Teleskopet opfanger radiobølger fra den gigantiske parabol med en diameter på 500 meter og et samlet areal svarende til 30 fodboldbaner og er dermed dobbelt så stor som det næststørste radio-teleskop; Arecibo Observatory i Puerto Rico.

Teleskopet foretager målinger i frekvensområdet 70 MHz til 3 GHz og har så mulighed for senere at blive opgraderet til 8 GHz.

Teleskopet skal bruges til at opfange ekstremt svage radiosignaler fra rummet, som blandt andet kan bidrage til at forklare galaksers struktur ved at kortlægge hydrogenindholdet. Hydrogen udsender stråling, der præcis rammer den bølgelængde, som FAST kan måle.

Læs også: Verdens største radioteleskop er nu samlet

Finder hundredvis af mystiske fast radio bursts

Teleskopet forventes også at kunne bruges til at opdage nye exoplaneter og give os ny viden om de mystiske fast radio bursts.

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

Så sent som i august og september i år har teleskopet observeret hundredvis af udbrud fra den mystiske kilde FRB 121102, som er navnet på det objekt, der befinder sig omkring tre milliarder lysår væk, og som jævnligt, men uregelmæssigt, udsender kortvarig stråling i korte intervaller på mellem få hundrededele millisekunder og et par millisekunder.

I løbet af et millisekund udsender kilden en energimængde, der er sammenlignelig med Solens energi­output i løbet af en hel dag.

Der er tale om et såkaldt fast radio burst eller blot FRB. Det er signaler, der hører til blandt universets største mysterier, og den aktuelle kilde, døbt FRB 121102, er måske den mest usædvanlige af alle disse. Den er eksempelvis den eneste, som er detekteret i flere omgange med flere års mellemrum.

De signaler som FAST-teleskopet har opfanget for nylig fra FRB 121102, har indtil nu været for svage til, at andre lignende teleskoper har kunnet opfange dem. Omvendt forventer man ikke, at teleskopet kan finde mange nye fast radio bursts, da det område af himlen, som teleskopet observerer, er meget lille.

Læs også: Fast radio bursts er svære at få fat på

4.450 aluminiumspaneler med motorer

Teleskopet består af 4.450 separate aluminiumspaneler, som hver har små motorer under sig, der kan deformere spejlet og dermed observere et langt større område af himlen.

Ud over størrelsen kan teleskopet observere universet meget hurtigere end tidligere anlæg. I løbet af de seneste tre års testfase har teleskopet opfanget mere end 100 neutronstjerner, såkaldte pulsarer.

Byggeriet har kostet omkring 1,1 milliarder kroner og har taget omkring fem år at bygge i Guizho- provinsen i det sydvestlige Kina. Lige nu er observatoriets store udfordring at bygge et datacenter, der er stort nok til løbende at kunne lagre de enorme mængder data, som teleskopet forventes at producere de kommende år.

Læs også: Tungen lige i munden: Danske ingeniører renser spejlet på verdens største teleskop

Emner : Teleskoper
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kunne man dog ikke - i det mindste i et ingeniørskrift - slippe for enheden "fodboldbaner"?

  • 3
  • 4

Eller bruge den korrekt, det svarer kun til 27,5 fodboldbaner.
Hvad mon det vejer? ☺️

  • 1
  • 0

Det mere korrekte var vel at angive det som antennegain eller strålebredde.
Jeg har ikke rigtig hørt at fodboldbaner skulle være radioteleskoper.

  • 3
  • 0

Så skulle det være ved en specifik frekvens, fordi antennegain er afhængig af frekvensen og det samme er gældende for strålebredden.

Kunne man mon opgive denne store antennes mål med følgende:

X-antal paracelhus-parabolantenner :-) :-):-)

  • 0
  • 0

......Ingeniørens fodboldbaner, hvaler , elefanter og etager ?

De fleste her kan godt håndtere PI x r^2, som i dette tilfælde vil give 196343,75 M^2.
Man kan deraf slutte at ingeniørens fodboldbane er på 6545 M^2

  • 1
  • 2

Det fremgår tydeligt af teksten, at det er parabolens areal, og det er også det eneste der giver mening at opgøre i fodboldbaner -- du kan ikke spille på en åbning uden belægning

Arealet af selve den reflekterende overflade er ligegyldig og har sådan set kun noget med brændvidden at gøre.

Det vigtige areal er "åbningen" vinkelret på strålingens retning, den plane cirkel med samme radius som teleskopet, som adskiller de fotoner der spejles til detektoren fra de der bare rammer skovbunden ved siden af teleskopet.

  • 7
  • 1

Lå et sted mellem stenbukkens og krebsens vendekreds, kunne man - på det rigtige tidspunkt - godt koge en gryde kartofler i brændpunktet ;o)

Løseligt anslået omkring 200 MW termisk effekt - med alle mulige forbehold for regnefejl og blankhed af "spejl".

  • 1
  • 0

Bjarke:

De fleste her kan godt håndtere PI x r^2, som i dette tilfælde vil give 196343,75 M^2.


Når man angiver sit resultat med mange betydende cifre, er man nødt til at bruge den rigtige Pi Bjarke.

Du har brugt 3.1415 - det er faktisk 3.1416 med fem betydende cifre, og dine 3.1415 ville endda kun have berettiget til et resultat på: 196.340 m^2

Med en rigtig Pi giver det 196.349,54 m^2

(nu vi er i gang med at kopulere med små vingede insekter) ;o)

  • 3
  • 0

Eller bruge den korrekt, det svarer kun til 27,5 fodboldbaner.


Det er nu heller ikke korrekt, idet en fodboldbane kan have mange størrelser, hvis du kigger i de internationale regler for fodbold:

"Banen er et rektangulært område. De lange sider kaldes sidelinjer. De to korte sider kaldes for mållinjer. De to mållinjer skal være mellem 45 og 90 m (50 og 100 yd) og have samme længde. De to sidelinjer skal også have samme længde og være mellem 90 og 120 m (100 og 130 yd). I internationale kampe skal mållinjen imidlertid være mellem 64 og 75 m (70 og 80 yd) lange og sidelinjerne mellem 100 og 110 m (110 og 120 yd). Alle linjer skal være lige brede og må ikke overstige 12 cm (5 in).

I marts 2008 forsøgte IFAB at standardisere størrelsen på fodboldbanen til internationale kampe og satte de officielle dimensioner for en bane til at være 105 m lang og 68 m bred. Men til en ekstraordinært møde hos IFAB den 8. maj 2008 blev det besluttet at denne ændring blev sat på standby indtil et review var lavet, og den foreslåede ændring er aldrig blevet implementeret."

  • 0
  • 0

Efter at have studeret fotografiet fra flere vinkler er jeg kommet frem til at teleskopet er 75,37 meter dybt.
Hvis vi antager at det er en kuglekalot, kan overfladearealet beregnes som:
A = pi * (r^2 + h^2), hvor r er radius af kuglekalottens bundflade, i dette tilfælde 250 meter.
Arealet bliver således 214200 m², hvilket svarer præcist til 30 IFAB-standardfodboldbaner.

Fuld oprejsning til Ingeniøren, de har styr på enhederne.:-)

  • 1
  • 2

30 IFAB-standardfodboldbaner.


Hvilket der ikke er noget, som hedder.

Citeret direkte fra IFAB's Laws of the Game:

Dimensions for international matches
Length (touchline):
minimum 100 m (110 yds)
maximum 110 m (120 yds)
Length (goal line):
minimum 64 m (70 yds)
maximum 75 m (80 yds)

Standardbanen blev foreslået i 2008 - men forkastet...

  • 1
  • 1

men er nu en internationalt accepteret arealenhed i journalistkredse.


Hvorfor skriver du så "IFAB-standardfodboldbaner", når du tilsyneladende godt ved, at det er noget kontrafaktuelt vås?

Hvor stor mener du i øvrigt, at den i journalistkredse internationalt accepterede arealenhed præcist er? Hvis du kommer med tallet, kan vi i en række artikler tjekke, om du har ret i, at alle journalister bruger det samme mål - eller om det også bare er mundsvejr fra din side?

  • 0
  • 4

Jeg kan ikke se anden mulighed, end at de må kunne flytte modtageren væk fra brændpunktet? Jeg kan dog ikke (umiddelbart) finde noget om det.

Tilsyneladende er modtageren monteret på en drejelig bom, under den struktur som hænger ubevægelig i kablerne fra de tre tårne.
Der er lidt om det i denne ældre video:
https://youtu.be/ZxPMJ41yTW0

Desuden er reflektoren sfæriske, hvorfor bølgerne ikke fokuseres i et punkt, men over en længde.

  • 1
  • 0

Hvis du kommer med tallet, kan vi i en række artikler tjekke, om du har ret i, at alle journalister bruger det samme mål - eller om det også bare er mundsvejr fra din side?

Selvom fodboldbaner ikke er en SI-enhed, og sandsynligvis heller ikke er veldefineret i journalistkredse, så synes jeg alligevel at den kan have sin berettigelse i en artikel som denne, hvor hensigten ikke er at oplyse teleskopets eksakte overfladeareal, men blot illustrere at det er enormt stort.

30 fodboldbaner giver et andet billede for mit indre øje end 0,2 km² gør, eller 214200 m² for den sags skyld. :-)

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten