For at minimere forstyrrelsen af trafikken på den travle sekssporede A45 motorvej syd for Dortmund har tyske broingeniører bogstaveligt talt skubbet til grænsen for, hvor lange broer man kan flytte i ét stykke. Det fortæller entreprenøren Hochtief på sin hjemmeside.
Motorvejen krydsede floden Lenne på en bro bygget i 1967, men betonbroen var efterhånden i dårlig stand, og det viste sig, at det ikke kunne betale sig at reparere og forstærke den. I stedet blev det besluttet at rive den ned og erstatte den med en ny i samme tracé.
Broen passeres dagligt af 90.000 køretøjer – svarende til trafikbelastningen på Østjyske Motorvej – så strækningen skulle holdes farbar i hele processen. Derfor besluttede trafikmyndighederne i delstaten Nordrhein-Westfalen sammen med entreprenøren Hochtief først at bygge et nyt brofag på midlertidige bropiller vest for den eksisterende.
Indskubningsmetoden er kendt, også herhjemme, men det er sjældent, at man skubber meget lange broer. I 1996 skubbede man i England et 410 meter langt brodæk med en samlet vægt på 5.500 ton, og i Indiana i USA blev en 940 meter lang bro med en samlet vægt på 15.500 ton skubbet på plads i 2014. Men den nye tyske bro er 984,5 meter lang og vejer knap 30.000 ton.
I midten af 2017 blev trafikken fra den gamle bro ledt over på den nye, hvorefter entreprenøren gik i gang med at rive den gamle bro ned, blandt andet ved sprængning.
Derefter blev der bygget to rækker af permanente bropiller i den gamle bros tracé, og det østlige brofag af stål og beton anlagt på de østlige bropiller. Trafikken blev derefter ledt over på det østlige brofag.
Se animation om projektet (Artiklen fortsætter under videoen)
Entreprenøren støbte forbindelser mellem de midlertidige og de permanente bropiller med stålplader på toppen, som brofaget kunne glides på ved hjælp af fedt og teflonplader.
Selvom man kalder teknikken indskubning, skulle broen faktisk trækkes ved hjælp af stålkabler og 15 hydrauliske donkrafte monteret på de nye bropiller. På de gamle brofag sad seks donkrafte, der også var forbundet til brofaget med stålkabler, for at sikre, at den ikke skulle bevæge sig for hurtigt. Brofaget havde nemlig allerede fået monteret støjvægge, så den kunne blive udsat for så kraftigt vindpres, at det i sig selv kunne rykke brodækket og få det til at revne.
Den 5. marts var brodækket blevet løftet fri af lejerne på de midlertidige bropiller og sænket ned på ‘slæder’, og trækket kunne begynde.
Se timelapse af indskubningen her: (Artiklen fortsætter under videoen)
Mens bilerne drønede forbi på det østlige brofag, begyndte ingeniørerne at trække brofaget ud på en 19,15 meter lang rejse med en tophastighed på 0,003 km/t.
Trækket skulle være helt ens over samtlige 984,5 meter, fortalte Hochtiefs projektchef Jan Felgendreher i en pressemeddelelse:
»Vi trak broen simultant 15 steder. Tolerancerne var nede på få millimeter, og hvert trin skulle udføres perfekt.«
En af de udfordringer, der tidligere er set ved metoden, er at friktionen kan være forskellig fra pille til pille, og det kan betyde, at brodækket bliver trukket skævt.
Se video af processen her: (Artiklen fortsætter under videoen)
Men efter 6,5 time i sneglefart var brodækket fremme, og ingeniørerne kunne ånde lettet op.
Arbejdet er dog langtfra slut. Nu skal broen løftes på plads på lejerne på de permanente bropiller, og de midlertidige bropiller skal rives ned. Ifølge den statsejede infrastrukturforvalter Autobahn GmbH kan den nordgående trafik først i løbet af sommeren ledes over på det østlige brodæk, og de sidste trafikbegrænsninger fjernes.
