Mange fodboldkampe afgøres af straffespark, og når EM efter de indledende puljekampe overgår til knock-out-kampe, viser erfaringen, at en eller flere kampe vil blive afgjort i en straffesparkskonkurrence.
Her har videnskaben heldigvis gode råd til både skytter og målmænd.
Greg Wood og Mark Wilson fra School of Sport and Health Sciences ved University of Exeter i England gennemførte for nogle år siden et kontrolleret studie, hvor 18 spillere blev sat til at skyde fem straffespark under forskellige betingelser, hvor målmændene eksempelvis enten var helt rolige i målet eller ivrigt viftede med armene.
Det viste sig, at skytter under et højt stressniveau lod sig forstyrre af den viftende målmand. Skytterne placerede bolden tættere på midten af målet og flere straffespark blev reddet i disse situationer.
I anledningen af EM i fodbold i Frankrig i perioden 10. juni-10. juli har Ingeniøren taget et tilbageblik på nogle af de artikler, vi tidligere har bragt om de videnskabelige aspekter af fodboldspillet, som vi supplerer med helt nye artikler om videnskab og teknologi i relation til fodbold. Læs også: Statistisk analyse: Semifinale mellem Frankrig og Tyskland afgør EM i fodboldIngeniørens fodboldtema
Forskernes råd til skytterne er derfor, at de skal glemme alt om målmanden og undgå at se på ham.
»Se, hvor du vil placere bolden, lad øjnene sende denne information til hjernen, udfør skuddet - og husk på, at hvis du placerer bolden i et af de øvre hjørner eller nær en stolpe, så har målmanden kun en lille chance for at udføre en redning,« sagde Greg Wood til The Telegraph.
Det er stressende at være nummer 4
At stressniveauet for skytter kan være højt, viste en undersøgelse, som idrætspsykologen Geir Jordet fra universitetet i Groningen i Holland gennemførte for nogle år siden.
Han analyserede 41 straffesparkskonkurrencer med i alt 409 straffespark i perioden 1976-2004.
Læs også: Straffespark stresser skytten
Helt afgørende for succes var, hvilket nummer en spiller optrådte som blandt de fem skytter, der i første omgang skal forsøge at afgøre kampen.
Skytte nr. 1 havde en succesrate på 87 pct., men nr. 4, der var udsat for et langt større pres, var nede på 73 pct. Geir Jordet fandt også, at når et skud var afgørende, så en afbrænder betød en tabt kamp, så faldt succesraten til 53 pct. Omvendt, når en scoring betød en vundet kamp, var den 93 pct.
Skud fra hoften
Mens rådet til skytterne er, at de skal undgå at se på målmanden, så er rådet det omvendte til målmændene.
De bør holde øje med skytten og ikke mindst hans hofter, har Mark Williams fra afdelingen for forskning og fodbold på Liverpool John Moores University tidligere forklaret.
Hvis en højrefodsskytte har hofterne parallelt med målet, vil han med stor sandsynlighed sparke bolden til målmandens højre side. Hvis hofterne er mere åbne eller vinklet væk fra målmanden, kommer bolden med størst sandsynlighed til venstre.
Det er konklusionen fra en gruppe af amatører og halvprofessionelle målmænd, som Mark WIlliams bad om at studere en række optagelser af straffespark fotograferet fra målmandens position. Han stoppede filmen henholdsvis 120 og 40 millisekunder før skuddet og i skudøjeblikket og bad målmændene gætte i alle tre situationer, hvor bolden ville havne.
120 millisekunder før skuddet gættede halvdelen af de halvprofessionelle målmænd korrekt, hvor bolden ville komme. Det blev øget til 62 og 82 procent henholdsvis 40 millisekunder før skuddet og i skudøjeblikket.
De erfarne målmænd var hver gang cirka 10 procentpoint bedre end amatørerne.
Det var de efterfølgende spørgsmål til målmændene, der pegede på hofternes position som den afgørende indikator.
Så meget for teorien. Nyd nu Zidanes iskolde straffespark fra VM finalen i 2006.
