Kernevåben-oprydning: 20 år forsinket og 240 milliarder dyrere
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kernevåben-oprydning: 20 år forsinket og 240 milliarder dyrere

Oprydningen på de amerikanske produktionssteder for kernevåben bliver betydeligt dyrere end hidtil skønnet.

Det vurderes nu, at omkostningerne løber op i 1460 milliarder kroner, cirka det samme som det årlige, danske bruttonationalprodukt. Det er 240 milliarder kroner mere end det foregående skøn fra 2002, og oprydningen vil først være færdig i 2062 med 20 års forsinkelse, oplyser Chemical & Engineering News.

Det oprindelige skøn blev udmeldt af daværende energiminister Spencer Abraham under stor medieopmærksomhed, men nu oplyser viceminister James Rispoli, der er ansvarlig for oprydningen, at det tidligere skøn var baseret på alt for optimistiske forudsætninger. Desuden har der vist sig nye forhindringer, ingen forudså for fem år siden.

Oprydningen vedrører omkring 24 faciliteter, hvor der er opsamlet radioaktivt og andet sundhedsskadeligt affald efter kernevåbenproduktion. Hanford i staten Washington, Savannah River i South Carolina og Idaho National Laboratory er de steder, oprydningen er mest vanskeligt og dyr.

Alene i Hanford kommer oprydningen til at koste omkring 480 milliarder kroner, fordi der ligger 177 gamle tanke under jorden fyldt med 200 millioner liter af radioaktivt og giftigt affald, samt kilometervis af rør og tusindvis af ventiler.

I år er der afsat det laveste beløb i 15 år til oprydningen - kun 26 milliarder kroner.

Situationen har fået myndighederne i de enkelte stater til at rase over centraladministrationen for ikke at leve op til aftalerne om oprydning, og Washingtons demokratiske guvernør, Christine Gregoire, har meddelt, at staten er parat til at lægge sag an.

Emner : Atomkraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det mest interessante er nok hvornår the ususal suspects begynder at misbruge dette i deres argumentation mod fredelig udnyttelse af kk - de har jo ikke holdt sig tilbage når det drejede sig om UK's nedlæggelse af deres militære nukleare installationer.

  • 0
  • 0

Jeg er nok en af the usual suspects. Vil du være elsværdig at gøre rede for hvordan fordelingen af de 1000 milliarder kr mellem militære og civile anvendelse er i England med hensyn til decommissioning af gamle nukleare anlæg.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Kære Søren

Det er blevet gjort så mange gange på ing.dk, så det er der ingen grund til at gentage. Tag i sted et dyk ned i andre threads og læs (og især forstå) hvad der er beskrevet angående dette emne.

M

  • 0
  • 0

Jeg fandt dem! Men hvilke er de militære anlæg?

Sellafield, the Berkeley Power Station and Laboratories, Bradwell Power Station, Calder Hall Power Station, Capenhurst, Chapelcross Magnox Power Station, Culham JET, Dounreay, Dungeness A Power Station, Harwell, Hinkley Point A Power Station, Hunterston A Power Station, Low Level Waste Repository near Drigg, Oldbury Power Station, Sizewell A Power Station, Springfields, Trawsfynydd Power Station, Windscale, Winfrith, and the Wylfa Power Station.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Er du ikke en smule fræk Michel. Må du godt det?

Det har jeg ikke spor imod at indrømme - faktisk tværtimod.

Om jeg må det ? Well, taget i betragtning hvad der ellers er accepteret, så er jeg nok artig :)

Det ændrer iøvrigt ikke en pind vedr mit spm til dig.

  • 0
  • 0

Der er ingen sammenhæng mellem såvel oprydning efter atombombeproduktion i USA som oprydning efter gamle engelske militære anlæg (mv.) og så hvad det vil koste at fjerne et almindeligt atomkraftværk som de laves i dag (og er blevet bygget i mange år).

Der afsættes rigeligt med ressourcer af til dette formål samt til deponering af brændslet, og udgiften er indregnet i den lave pris for kernekraft.

Derfor er det som Michel Berggren skriver ovenfor rent misbrug eller manipulation, når dette bruges som et argument mod anvendelse af civil atomkraft.

Tidligere tråde har for nylig endnu engang været ind over de fleste af atomkraftmodstandernes påstande og tilbagevist dem alle.

JA JA der er da enorme ulemper ved atomkraft: besværlig deponering (især politisk), besværlig og farlig håndtering af brændsel og især affald. Og farlig proces. Det stiller store krav til teknologien. Krav, som naturligvis kan honoreres og bliver det.

Angående deponering skal det f.eks. bemærkes, at selve mængden af affald fra kernekraft er meget, meget lille set i forhold til de enorme mængder af slagger, kulafbrænding efterlader.

I forhold til andre energiformer er ulemperne ved kernekraft relativt små. Ved at erstatte kul med uran reduceres udledning af CO2, NOx osv. med langt over 90 % (renere luft = bedre livskvalitet), samtidig med at tusinder og atter tusinder af kulminearbejdere redder livet (såfremt kulbrydningen ophører).

Det er ødelæggende, at næsten religiøs modstand mod atomkraft skal stå i vejen for at udnytte denne energikilde, som er så oplagt at bruge i Danmark. Det var regulære svinestreger, der i 1980'erne ved misinformation gjorde folk bange, hvilket fik politikerne til at tabuisere emnet, hvilket det har været siden.

  • 0
  • 0

Enorme ulemper ved atomkraft! Aha. Men endnu mere enorme ved - jeg gætter på du mener VE. OK. Det er du helt sikker på og er man uenig med dig er man - hvad er det du siger - religøs modstander af atomkraft.

Mao ikke ved sine fulde fem, ikke i besiddelse af en smule fornuft. Ethvert rationelt tænkende menneske må nødvendig være tilhænger af atomkraft siger du.

Jeg må sige du er fast i troen. Men jeg er uenig. Hvordan kan du overhovedet forestille dig et samfund uden fossile brændstoffer som ikke er overvejende baseret på VE. Det er dybt irrationelt.

Jeg gider ikke mere i aften. Vh Søren

  • 0
  • 0

[quote]At det koster 1460 mia kr. er der ikke meget af gøre ved.... Danmark skal da ikke betale...kort og godt.... et US-problem.

Det er sandelig ikke kun et US-problem, da det er hele vesten der står for skud, også europa.[/quote]

Det er faktisk også et DK problem, via Euratom traktaten er vi med til at betale til forskning i dekommisionering.

Men det er peanuts i sammenligning.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Med de priser for komme af med affaldet, bliver det i det mindste aldrig anvendt herhjemme.

  • 0
  • 0

Om de enorme beløb, der forventes brugt på oprydning efter især de militære anlæg i USA og Storbritannien, har jeg en kommentar:
Begge steder blev kernevåben udviklet og produceret af militære grunde (!), hvilket vil sige så hurtigt og effektivt, som overhovedet muligt, fordi det drejede sig om verdensfreden - især USA's program.
Der var derfor ikke tvivl om, hvad der vigtigst: hurtighed eller sikkerhed. Altså blev affald m.v. placeret på afstand - hurtigt, uden hensyn til andet end den videre proces. Nogle husker vel "den kolde krig"!
Oven i dette ved mange vel også, at affald - også fra anden industri dengang blev deponeret i søer, grusgrave - eller i havet. Tænk på vores egne lossepladser og på Cheminovas "lovlige" placering af affaldet i klitterne!
Og alt dette har intet til fælles med vores diskussion om kernekraft og dens affald. Jo begge dele er radioaktivt, men som Thomas Schoubye forklarer ovenfor, så vil kernekraftværker (i fredstid!) vælges og placeres ved overholdelse af alle sikkerheds-forskrifter, og affaldet placeres efter 2-3-4 årtiers grundige undersøgelser og godkendelser.
Og som nævnt sættes der midler til side (1-2 øre/kWh), så både radioaktive kraftværksdele og affald normalt vil kunne deponeres for de opsparede og forrentede, - mange milliarder kr pr. anlæg.

  • 0
  • 0

Om de enorme beløb, [...]

Det sjove af det hele, og her mener jeg sjovt på "Shoe Event Horizon" vis, er at hele den moderne økonomiske teori for den vestlige verden ikke behandler de enorme beløb som den kolde krig flyttede fra borgernes lommer, via militæret, våbenindustrien og tilbage til borgerne.

Det er ikke uden grund at disse meget store budgetter til oprydning slet ikke løber ind i modstand fra de ellers sædvanlige fiscalt reaktionære kredse i USA: Det er næsten ligeså godt som penge til våbenindustrien.

I de fleste tilfælde er det også de samme firmaer.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Det ser ud til at der nu går en proces igang på bloggen hvor den notoriske engelske decommissioning af atomanlæg påstås at handle om militære anlæg. Det er jo manipulation. Også du Holger! Oprydningen handler i det mindste også omkring 20 kraft reaktorer. Og prisen for oprydningen, omend ikke repræsentativ for moderne værker har i tidens løb vokset fra de oprindelige overslag med en faktor på mindst 10 eller måske meget mere. Offentligheden betaler.

Uffe Korsgaard har peget på at magnox reaktorerne er omkring 10 gange så dyre at rydde af vejen som PWR at - alligevel er der tale om en kostoverskridelse også for PWR som - hvis ikke den skræmmer atomkraftens korsriddere her på bloggen - nok skal blive husket af de potentielle investorer for nye værker - investorer som ikke kan forvente at blive holdt skadeløse af den tålmodige offentlighed i lighed med tidligere hvis man da kan tro den engelske regering.

Og derfor er det mægtig spændende om man kan finde nogen som vil sætte deres penge på kant og investere i de nye reaktorer.

Dominion, an energy company based in Richmond, Va., is also applying to have a site approved for a new reactor. But Thomas E. Capps, the chairman and chief executive, said in a telephone interview, "We aren't going to build a nuclear plant anytime soon. "Standard & Poor's and Moody's would have a heart attack," said Mr. Capps, referring to the debt-rating agencies. "And my chief financial officer would, too."

http://www.nytimes.com/2005/05/02/politics...

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Søren Fosberg pointerer relevant nok:

Enorme ulemper ved atomkraft! Aha. Men endnu mere enorme ved - jeg gætter på du mener VE. OK.

I mit indlæg "Ingen sammenhæng" ovenfor kom jeg ganske rigtigt aldrig ind på VE og ulemperne ved denne vifte af energiformer. Her er ulemperne af anden art og alle beslægtet med vindenergiens:

  • Stærkt varierende, uberegnelig og dermed svært direkte anvendelig forekomst.
  • Problemer med lagring af elenergi.

Sikkerhedsproblemer med vindmøllehavarier kan jeg til gengæld ikke tage seriøst - den skala ligger adskillige størrelsesordner under en ulemperne ved brug af kul.

(Men som en væsentlig parentes kan dog her bemærkes, at risici i tilsvarende størrelsesordner når det kommer til atomkraft bliver blæst umanérligt meget op.)

VE (vind, sol, havbølge) kommer i overskuelig fremtid ikke til at erstatte kul og olie. Mit indlæg gik altså kun på energiformer, der havde en reel mulighed for at erstatte de fossile energikilder, og derfor nævnte jeg ikke ulemperne ved VE. VE vil altid - ligesom i dag - være et supplement til de primære energikilder.

  • 0
  • 0

Der er vist ingen som med sikkerhed kan sige hvorledes fremstidens energisystem vil se ud og hvor lang tid det vil tage at implementere. Vi er i en opbrudstid og der kan ske meget (eller - som man kan frygte - lidt).

Jeg vil blot kommentere at det er korrekt at vind, sol, eller bølge er korttidsustabil, specielt set isoleret og i små geografiske rum. Til gengæld er sol, vind og bølge uhyre stabil set over længere tidsrum (kan ikke afbrydes). Stor dækning med sol, vind og bølge kræver derfor at blive leveret i et mix, forbundet over store geografiske arealer og koblet til lagersystemer. Problemet er teknisk/økonomisk.

Fossile brændsler er derimod korttidsstabile men tilgengæld ustabile over lange tidsrum - idet de kan afbrydes. Det er et reelt problem og vi har oplevet der før. Problemet er politisk.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Det er faktisk også et DK problem, via Euratom traktaten er vi med til at betale til forskning i dekommisionering.

Men det er peanuts i sammenligning.

Poul-Henning

Peanuts eller ej, så er det da ikke rimeligt at amerikanerne nasser på forskning betalt af danske skatteydere.

Man må håbe at den danske regering gør det klart overfor Euratom at forskning betalt af den danske stat kun er beregnet til dekommisionering af Risø samt evt fremtidige danske atomkraftværker.

Ved samme lejlighed bør man naturligvis også gøre opmærksom på at resultaterne af Niels Bohrs forskning naturligvis kun er beregnet for danskere og at det er dybt urimeligt at andre lande misbruger dette for egen vinding.

M

  • 0
  • 0

Det hænger sammen i den forstand, at slyngelstaterne er med til at bekræfte USA i at de har truffet det rigtige valg ved at anskaffe sig atomvåben.

Sikke dog en gang fordrukken vås!!!!
Ih guder!

  • 0
  • 0

Michel Berggren:

Man må håbe at den danske regering gør det klart overfor Euratom at forskning betalt af den danske stat kun er beregnet til dekommisionering af Risø samt evt fremtidige danske atomkraftværker.

Når du betaler til en pulje, Michael, forventer du så også, at du har ret til at stille krav, om hvad netop dine penge går til??

  • 0
  • 0

Når du betaler til en pulje, Michael, forventer du så også, at du har ret til at stille krav, om hvad netop dine penge går til??

Der findes noget der hedder ironi - prøv at læse med de briller på ;-)

Btw, så er mit navn Michel.

  • 0
  • 0

Det er synd at USA ikke bruger deres a-våben.

Dine synspunkter er en anelse off topic - måske skulle du starte en ny thread. En passende titel kunne være "How I Learned to Stop Worrying and Love the Bomb"

M

  • 0
  • 0

Det er synd at USA ikke bruger deres a-våben.

Eric - Lidt af et tabu emne du åbner her. Du er da en fandens karl. Men hvad skulle de så bruges til? Har du nogen konkrete forslag?

Og hvem er det synd for at de ikke bruger dem?

  • 0
  • 0

Det er ødelæggende, at næsten religiøs modstand mod atomkraft skal stå i vejen for at udnytte denne energikilde, som er så oplagt at bruge i Danmark.

Det er lige så ødelæggende at den anden side er religiøst for a-kraft.

/TH

  • 0
  • 0

Det er lige så ødelæggende at den anden side er religiøst for a-kraft.

  1. Mit syn på atomkraft er ikke religiøst.

  2. Uanset om det er religiøst eller ej: Hvad er der galt med det?

Hvis man vil nedsætte CO2-udledningen hurtigt, effektivt, billigt og i mærkbart omfang, er den i dag eneste mulighed atomkraft.

  • 0
  • 0

Så hurtigt:

Panikstep 1: Køb Barsebäck af svenskerne og sæt i drift. Tidshorisont EKSKLUSIVE politisk behandling = ca. 1 år (værket vedligeholdes pt. og er stort set klar til brug). Herved nedsættes CO2-udledningen væsentligt; størrelsesorden svarer omtrent til vore forpligtelser i år 2012.

Step 2: Byg 3 nye atomkraftværker på dansk grund; gode placeringer er allerede fastslået. Tidshorisont ekskl. politisk behandling = ca. 5-7 år.

Step 3: Fusionskraftværk ved siden af et af de 3 atomkraftværker. Tidshorisont = ca. 60 år, svarende til levetiden for atomkraftværkerne.

Tallene er overslagsmæssige, men realistiske.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten