Kernekraft i 1000 år - hvis vi vil

Preben Maegaard indleder sit debatindlæg i Ingeniøren nr. 46/2004 med ordene: "Selv om atomkraft er en teknologi, der har sin plads på Teknisk Museum, har den stadig sine tilhængere...."

Det er svært at forene denne påstand med virkeligheden, når man ved, at der nu kører 435 elproducerende anlæg i 32 lande, at der er ca. 30 anlæg under bygning og endnu flere er planlagt. De leverer nu ca. 16 pct. (en sjettedel) af verdens elforbrug. PMs indlæg indeholder desuden 15 andre misforståelser og minder derfor mest om OOAs debatform i halvfjerdserne og firserne, hvor alle tænkelige påstande blev fremført under parolen "Er du i tvivl, så sig NEJ!" Som eksempel har jeg blot "udtrukket" en enkelt misforståelse: PM skriver, at uran – ligesom olie og gas – er ressourcer, der "snart vil slippe op", og senere: "...kul er der nok af..." Jeg kan (blot som eksempel) oplyse, at alene Storbritanniens lager af forarmet uran (U-238) indeholder en energimængde svarende til 50 milliarder tons kul, hvis det benyttes som brændsel i en passende kombination af letvands- og breeder-reaktorer – eller det kan erstatte landets kulforbrug i ca. 800 år. Eller hele verdens elforbrug i ca. 10 år. Og disse lagre udgør kun en lille brøkdel af verdens estimerede uranressourcer. Ved man også, at der er uran i de fleste af jordskorpens mineraler (bl.a. i granit) og i havvand, er kernekraft – set fra en positiv synsvinkel – nærmest en vedvarende energikilde. Preben Maegaards påstand står dog ikke alene: OOA oplyste i slutningen af halvfjerdserne, at der kun var uran til 18-20 års drift af det daværende antal kernekraftværker.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

OOA var nogle af de værste løgnhalse i DK. Hvor mange liv var der mon sparet hvis man havde fået bygget nogle atomkraftværker i stedet for at producere hovedparten af EL forsyningen med kul i en lang årrrække?

  • 15
  • 15

Der har længe cirkuleret en påstand om, at der kun var nok uran til 17 års drift. Vistnok en der stammer fra Romklubbens Grænser for vækst fra 1973 og er sjovt nok blevet gentaget længe efter år 1990, hvor vi skulle være løbet tør. 50 mia ton kul kan producere 150 billioner kWh strøm. 15.000 t depleteret uran i en 4. generationsreaktor kan producere samme mængde, idet 1 t depleteret uran kan producere 10 mia kWh. Og så er kernekraft ufatteligt stabilt: USA flåde på omkring 100 reaktorer holder en samlet kapacitetsfaktor på 92,6%. Jeg kender ikke nogen anden energikilde der er så pålidelig.

  • 18
  • 13

Der er nogle "debatører" her som hårdnakket nægter at erkende at atomkrafts økonomi vil være ganske anderledes når vi inkluderer Danmarks kæmpestore fjernvarme net.

I sær når man tænker på nogen af "debatørernes bagrund, kan deres hårdnakkede benægtelse af fjernvarmen potentiale, godt undre!

Naturligvis skal vi have atomkraft, og når vindmøllerne er slidt op, så bliver økonomien langt bedre for alt og alle.

Vindmøller er fantastisk gode til at ødelægge økonomien for et hvert elsystem, og ikke ret meget andet.

  • 11
  • 15

Et sted man skulle have troet man i det mindste ville overveje reaktorbaseret fremdrift er i containerskibstrafikken.

Teknologien har været til rådighed i 60 år men det ser stadig ud til at f.eks Mærsk planlægger at sejle på elektrofuels som Ammoniak snarere end med en lille trykvandsreaktor.

Det må enten være fordi de er nogle venstreorienterede, reaktionære hippier inde på Esplanaden eller også er det fordi det bedre kan betale sig.

  • 10
  • 4

Hvis skibsfarten skulle betale for deres massive forurening, og de mange tusind dødsfald de forårsager, ville alt andet end atomkraft være forbudt.

Fossile brændstoffer og biomasse, kan kun betale sig, fordi de kan bruger atmosfæren, havet og naturen, som losseplads for deres millioner af tons "affald".

Selv her på "vindmølletidende" har vi adskillige gange diskuteret røgforureningen fra skibe der anløber havn, og omkostningerne ved landstrømsanlæg.

En absurd debat om brændstof typer, når vi "bare" kan installere atomreaktorer i vores skibe.

Ovenikøbet er disse reaktorer allerede kommercielt til rådighed som fx, RITM 200 reaktoren, der yder 50 MW på skrueakslen og sejler 7-8 år mellem brændstof udskiftning.

  • 9
  • 13

Svaret er faktisk meget simpelt. Pga urealistisk frygt for atomkraft, så er det forbudt i stort set samtlige havne at lægge et skib drevet af atomkraft til. Du kan jo se hvordan et land som Danmark gå i selvsving når russerne sender et flydende atomkraftværk uden brændsel igennem farvandet.

Hvis vi tager Seaborg technologies, ville de nok kunne smide en reaktor i skibet og integrere det relativt billigt i stedet for de store MAN motorer der ligger i e-klasse skibene. Der benytter man heavy fuel i internationalt farvand, og diesel når man nærmer sig kyster.

De store skibsmotorer laver strøm, og skruerne er drevet af elmotorer.

  • 9
  • 13

Kommerciel skibskraft med A-kraft er en åbenlys god ide.

Meeen.....

Så længe der ikke er en global tilsynsmyndighed, og globale godkendte værker til ditto, er det komplet umuligt at forvente det bliver realiseret -ingen vil have et phillipinsk godkendt flydende atom-værk igennem sine nationale farvande.

Og det bliver superfedt når ISIS-krigere invaderere det og tage det til gidsel.....

Containerskibe sejler internationalt er utopi, selvom det rent teknisk er en god ide. Det er utopi grundet de samme grundliggende problemer og reelt er årsagen til at vi heller ikke får landbaseret A-kraft i Danmark.

  • 11
  • 6

Der er nogle "debatører" her som hårdnakket nægter at erkende at atomkrafts økonomi vil være ganske anderledes når vi inkluderer Danmarks kæmpestore fjernvarme net.

I sær når man tænker på nogen af "debatørernes bagrund, kan deres hårdnakkede benægtelse af fjernvarmen potentiale, godt undre!

@ Michael

Du har ikke overvejet, at det faktisk er fordi der er nogen der ved noget om fjernvarme. Men i særdeleshed også produktionsmønstre i el OG fjernvarmesystemer.

Naturligvis skal vi have atomkraft, og når vindmøllerne er slidt op, så bliver økonomien langt bedre for alt og alle.

Naturligvis skal vi have atomkraft. Det er også min tilgang. MEN kun vis det samlet set er rentabelt

Vindmøller er fantastisk gode til at ødelægge økonomien for et hvert elsystem, og ikke ret meget andet.

Var det en indrømmelse af, at el fra vindmøller faktisk samlet set er billigere ?

  • 8
  • 4

vind energi kan på enkelte tidspunkter, isoleret set, være billigere til at producere strøm, hvis man vælger ikke at kigge på det holistisk.

men vind kræver du har backup i form af kul, gas, biomasse i dk. Disse anlæg er ikke slukket når vinden blæser, men man stopper med at producere el på dem. de kunne lige så godt producere el, men vi vælger at koble dem fra eller skalere dem ned. Men når man så kigger på prisen på strømmen skal man også betale for nedetiden, hvor der ikke sælges noget, men stadig forbruges fossilbrændsel. (biomasse er lige så beskidt som kul)

Så det er et enorm kompleks regnestykke for hvad el fra vind koster. og alt efter om man er modtander eller foretaler for det, så cherrypicker man talene. jeg har endnu ikke fundet en kilde der faktisk 100 procent objektivt kan fortælle hvad det koster total set per energiproduktionsform.

Men med den støtte og den afhægighed vind har af andre energiproduktionskilder, så gør det intet godt for energinettet, da vi ikke kan lagre eller producere når der er behov.

prisen for vind bliver jo også kunstigt lavere når vi betaler andre lande for at modtage vores overproduktion i spidsbelastninger.

men faktum er at de 2 lande der har højest andel af vindmøller i deres net per indbygger også har de højeste energipriser før skatter. (Tyskland og Danmark)

  • 6
  • 7

Det kan godt være at nettoprisen for EL i DK er lav men når der komer alverdens afgifter oveni til at financiere vind- og solcirkuset er EL i DK absolut dyrt. Sidste sommer kunne man købe 1 kWh for under 0,50 DK kr. i Norge. I Norge overvejes det at etablere thorium saltenergi/ ThMSRB i mindst en kommune. Mon ikke der vil komme flere til når man ser fordelene, som også omfatter billig fjernvarme.

  • 4
  • 10

Det kan godt være at nettoprisen for EL i DK er lav men når der komer alverdens afgifter oveni til at financiere vind- og solcirkuset er EL i DK absolut dyrt. Sidste sommer kunne man købe 1 kWh for under 0,50 DK kr. i Norge. I Norge overvejes det at etablere thorium saltenergi/ ThMSRB i mindst en kommune. Mon ikke der vil komme flere til når man ser fordelene, som også omfatter billig fjernvarme.

@ Jesper

Jeg tænkte nok der var mindst en der ville komme med den påstand. Men for det første så påstod Tore, at det var prisen ex afgifter. (så du spørge i Finansministeriet hvordan skatter og afgifter i Danmark indkræves og bruges.) For det andet er støtten til atomkraft i vesteuropa massiv. Og sol og vind kan nu klare,sig uden støtte. https://winddenmark.dk/nyheder/modtager-vi... https://ing.dk/artikel/ny-gigant-solcellep...

  • 7
  • 4

@ Jesper

Og hvor relevant mener du lige den bemærkning er for danske forhold ? Danske kraftværker har i det nordiske energisystem hidtil nået cirka det halve. Hvad tror du det gør for økonomien ved atomkraft ?

Pålidelig energi er relevant, uanset hvor i verden du befinder dig, men især hvis du befinder dig et sted med industri der er afhængig af pålidlig energi, hvis vi forestillede os, at der kun var strøm i stikkontakterne 99% af tiden, så vllle vi i gennemsnit få et kvarters strømsvigt om dagen. Hvis det var tilfældet, så ville mange virksomheder flytte. Du taler om "Det nordiske energisystem". Der findes ikke noget specielt nordisk energisystem, fordi det hænger sammen med det øvrige europæiske system. Hvis vi mangler strøm, fordi solen ikke skinner eller vinden ikke blæser, så risikere vi at blive nødt til at importere til høje priser. Jo flere der gør sig afhængige af sol/vind, desto højere priser. Men du kan jo prøve at kigge på forskellen på elpriserne i Tyskland og Frankrig. Og nu når de er ved det kan du jo også kigge på CO₂-udledningen pr. kWh i de to lande.

  • 7
  • 10

Forsyningsret og forsyningspligt må nødvendigvis følges ad. Dvs. dem der levere sol/vind energi også må anvise backup når solen ikke skinner og vinden ikke blæser.

Det kan du mene men det er bare ikke sådan det liberaliserede europæiske elmarked er indrettet.

Som forbruger har du heller ikke konsumpligt.

Det er utvivlsomt en udfordring at drive et elnet og få forbrug og produktion til at mødes når de enkelte producenters produktion og de enkelte forbrugeres forbrug fluktuerer. Det er ikke desto mindre opgaven og den er netværkene forbløffende gode til.

  • 11
  • 2

@Jesper

Så du vil ikke svare på din fejlagtige opåstand ? Danmark har en elforsyningssikkerhed på 99,996. Det vil i et "vindscenarie" i 2030 falde til ca. 99,993. https://energinet.dk/Om-publikationer/Publ...

Jeg kan ikke bruge det link til noget, fordi Energinet ikke skriver:

  1. Hvordan de er nået frem til det tal.

  2. Hvilke foranstaltninger der skal tages for at sikre forsyningssikkerheden.

  3. Hvilke scenarier ift. udenlansk forsyning de regner på

  4. Hvilken CO₂-udledning en backup eller importret el vil medføre.

  • 3
  • 11

Kernekraft I Europa er kun en option hvis sol/vind - power to X fejler.

Problemet med kernekraft som fremtidig energikilde i Europa bunder langt hen ad vejen ikke så meget i uran tilgængelighed eller sikkerhedsaspektet generelt, men mere de skyhøje anlægsomkostninger der forstærkes over de næste årtier af følgende årsager: - De to energitunge industrier som Den petrokemiske og stål/bilindustiren er under hastig forandring.

  • Det petrokemiske industri er under voldsomt pres i Europa. Hvor de førhen stod for 25% af verdens produktionen ligger de i dag under 10% og det tal er faldende samtidig med der stort set ikke bygges nye værker da de ikke er konkurrencedygtige

  • Det samme gælder,  hvis bilindustrien skal omstilles til produktion af elbiler. Hvis battericellerne (der kræver meget energi til fremstilling) skal produceres billigst muligt vil det ske de steder,  hvor energien er billigst. Og det bliver den aldrig i Europa.
    
  • Solceller vinder over alt andet på det punkt. I 2030 vil man kunne producere 1 kWh med sol for 5-10 øre på solrige steder. Det kan ingen anden energikilde hamle op med lige meget hvor effektiv den er. Så syd for alperne vil sol feje alt andet af banen over de næste 3-4 årtier med mindre power to X fejler fuldstændig.

Læg hertil den måske største usikkerhedsfaktor for kernekraft i Europa.

-- Demografien er under hastig forandring. Værst ser det ud i Østeuropa, hvor der i år 2100 kun vil have halvdelen af de indbyggere der er i dag. Antager vi bare, at hver enkelt borger stadig bruger samme mængde energi pr år, uden at tage hensyn til de effektiviseringer der måtte være, vil energiforbruget været faldet kraftigt.

Og her er problemet. Vil man anlægge et nyt A-værk til 200+ milliarder med afskrivning over 60 år vil man som investor have en vis sikkerhed for at få sine penge igen. Og med ovenstående er det meget tvivlsomt.

Men viser det sig, at Sol/vind med Power to X tilsluttet, ikke kan give en stabil energiforsyning i Europa er jeg ikke et sekund i tvivl om at Frankrig vil bygge 30-40 nye 1600 MW reaktorer- Tyskland og England 10 hver og Tjekkiet/Polen/Slovakiet/Sverige nogle få stykker hver , For der vil prisen på 60 - 100+ milliarder kr pr. reaktor være ingenting i forhold til en ustabil energiforsyning.,

  • 11
  • 2

De Koreanske KK værker bygges for omkring 8kkr per kW temisk.

Hvis man kun bygger reaktor til fjernvarme bliver det omkring 5 til 6 kkr.

En by-famillie kan have tilregnelig varme for ca 50 kkr en gang for alle (Ca treChristiania cykler.)

Uranudgiften vil dertil være ca 200 kr per år.

  • 4
  • 12

Hvis vi mangler strøm, fordi solen ikke skinner eller vinden ikke blæser, så risikere vi at blive nødt til at importere til høje priser. Jo flere der gør sig afhængige af sol/vind, desto højere priser.

Mao. det man normalt kalder et frit marked?

Jeg ved ikke rigtig om du er ved at argumentere for at vi skal indføre kommunistisk planøkonomi på elmarkedet. Det er tilsyneladende den eneste måde vi kan få mere KK i Europa.

  • 11
  • 2

vind energi kan på enkelte tidspunkter, isoleret set, være billigere til at producere strøm, hvis man vælger ikke at kigge på det holistisk.

men vind kræver du har backup i form af kul, gas, biomasse i dk. Disse anlæg er ikke slukket når vinden blæser, men man stopper med at producere el på dem. de kunne lige så godt producere el, men vi vælger at koble dem fra eller skalere dem ned. Men når man så kigger på prisen på strømmen skal man også betale for nedetiden, hvor der ikke sælges noget, men stadig forbruges fossilbrændsel. (biomasse er lige så beskidt som kul)

Alt efter hvor i verden man bor og hvor gode vindforhold der er, så er vind helt klart en af de billigste energikiler. Men det afhænger naturligvis af at der er forhold som gør at der kan leveres energi når vinden ikke blæser. Kul, olie og naturgas brænder ikke noget af, når de er koblet helt af nettet, men det koster en del energi at varme kedlen op, lige inden de skal i gang med at producerer. De koster naturligvis stadig energi hvis de kører i tomgang eller på delvis drift, men da den største udgift er brændstoffet er dette ikke særlig relevant. Nedsat produktionstid koster naturligvis på bundlinjen og gør strømmen lidt dyrer, men det er minimalt i forhold til udsving på brændstoffet.

Atomkraft kræver også backup og jo tættere man kommer på kun at have atomkraft i sit energimix, jo mere tydeligt bliver det på deres kapacitetsfaktor når de også skal til at levere mellemlast og spidslast (og derved ikke kan køre 24 timer i døgnet). Skal atomkraft stå som backup, bliver det rigtig dyrt. I praksis vil det være kul, olie, gas, diesel, vandkraft, vindkraft og solkraft der kommer til at variere så atomkraften kan producere så meget som muligt. Det skyldes at værket er dyrt at opføre, men billigt at drive (pris på brændstof er lav). Ved VE kommer backupen hele tiden i drift og den har derved sin egen indtjening. Ved atomkraft er den meget sjældent i drift, men den skal fortsat være bygget og installeret for at vi har samme forsyningssikkerhed.

Backup er desvære svært at forstå for mange. Dels er der den alternative energikilde der er nødvendig når forbruget er højt og det ikke blæser eller atomkraftværket er ude til vedligehold, men endnu mere vigtig er al den backup der står klar til at blive aktiveret når der sker en fejl i nettet eller på en produktionsenhed. Den første planlægger man sig ud af, den anden kræver forstærkninger i nettet og der skal indkøbes tilstrækkeligt med reservekapacitet. Især med atomkraft ser man en tendens til at man spare på denne backup, da det er så sjældent at der sker en udkobling, så folk må leve med en afbrydelse... Ved vindkraft er det en naturlig ting af produktionen variere, så der er systemet bygget til at håndtere det scenarie...

  • 18
  • 6

Michael Foscolo

Vindmøller er fantastisk gode til at ødelægge økonomien for et hvert elsystem, og ikke ret meget andet.

Lol. Enhver bager, restaurant eller revisor som kommer med et bedre og billigere tilbud smadrer markedet for alle andre som ikke kan konkurrere.

Det er ærgerligt for dig at KK også smadres efterhånden som vedvarende energi fortrænger fossil energi, men vi kan altså ikke skabe et arbejdende industrielt museum for hedengangne teknologier uden frivillig arbejdsindsats.

Derfor til alle gamle REO'er vil jeg opfordre til et besøg hos Vikingeskibs laugene eller Skjoldnæsholm Sporvejsmusuem, hvor i kan se hvordan man kan drive et museum med ildsjæle.

  • 15
  • 7

Erik Brandt Petersen

Det samme gælder, hvis bilindustrien skal omstilles til produktion af elbiler. Hvis battericellerne (der kræver meget energi til fremstilling) skal produceres billigst muligt vil det ske de steder, hvor energien er billigst. Og det bliver den aldrig i Europa. Solceller vinder over alt andet på det punkt. I 2030 vil man kunne producere 1 kWh med sol for 5-10 øre på solrige steder. Det kan ingen anden energikilde hamle op med lige meget hvor effektiv den er. Så syd for alperne vil sol feje alt andet af banen over de næste 3-4 årtier med mindre power to X fejler fuldstændig.

Det er klart at energiforbrug vil vejer tungere i batteriproduktion i fremtiden, men det vil altså stadigt ikke være udslagsgivende for lokalisering.

Pt. medgår der ca. 100kWh til en kWh batteri kapacitet, og pænt meget af dette er jo i minedrift og logistik langt fra fabrikken. Hvis du sætter prisen til sidste års gennemsnitspris i Danmark, så koster 100kWh 42kroner eller 6.4% af totalprisen for en batteripakke.

Vindenergi har da alle muligheder for at kunne hamle op med 5-10øre per kWh eftersom de billigeste usubsidierede landvindmøller i USA allerede er baseret på PPA kontrakter i det niveau. Og det er vel at mærke i et marked, hvor der er lagt alle sten i vejen for vindenergi som Trump administrationen overhovedet kunne finde på.

Der er absolut potentiale for også lavere priser per kWh end du anfører!

  • 9
  • 3

Jens Ø.

Jeg dømmer heller ikke vind ude og man kan næsten selv vælge de kurver der passer bedst til det man ønsker skal ske

Nu valgte jeg denne her som jeg mener er en pålidelig kilde og flere kilder har tidfligere henvist til, at solceller allerede i år Gns. overhaler Onshore wind mht. lav pris.

Tager du så solrige steder (syd for Alperne) vil give sol yderligere have en fordel og fremskriver man kurven til 2030 vil sol min være dobbelt så billigt som onshore vind, men som sagt alt kan ske.

Og som sagt på vore breddegrader vil vind være klart det bedste speciuelt set i lyset at Nordsøen er en af de billigste områder i verden at installere vind til en stort energibehov. Derfor er jeg meget for at satser maksimalt på 70-100 GW havvind.

https://www.irena.org/-/media/Files/IRENA/...

  • 3
  • 0
  • 3
  • 2

Erik Brandt Petersen

Nu valgte jeg denne her som jeg mener er en pålidelig kilde og flere kilder har tidfligere henvist til, at solceller allerede i år Gns. overhaler Onshore wind mht. lav pris.

Jeg er også begejstret for solceller, men rent teknisk er det nok vanskeligere for solcelle industrien at sænke priserne ligeså hurtigt som vindenergiindustrien ville kunne gøre det, hvis nogle af de meget grove chikaner imod vindindustrien fjernes.

Der er simpelthen mange flere skruer at skrue på i et tre dimensionelt produkt.

Hidtil har prisfaldet per MW turbine i nu mere 10 år været 9% årligt på markedet i USA.

Prisfaldet på vindenergi har ikke holdt trit med prisfaldet på turbinerne, fordi vindenergi lægges utroligt mange sten ivejen som øger udgifterne og forhindrer adgang til energimarkederne.

Men under alle omstændigheder, så kommer der tryk på, hvis USA igen melder sig ind i den civiliserede verden.

  • 3
  • 3

Svar på:

Der har længe cirkuleret en påstand om, at der kun var nok uran til 17 års drift. Vistnok en der stammer fra Romklubbens Grænser for vækst fra 1973 og er sjovt nok blevet gentaget længe efter år 1990, hvor vi skulle være løbet tør. 50 mia ton kul kan producere 150 billioner kWh strøm. 15.000 t depleteret uran i en 4. generationsreaktor kan producere samme mængde, idet 1 t depleteret uran kan producere 10 mia kWh. Og så er kernekraft ufatteligt stabilt: USA flåde på omkring 100 reaktorer holder en samlet kapacitetsfaktor på 92,6%. Jeg kender ikke nogen anden energikilde der er så pålidelig.

Hej Jesper

Det er velkendt, at der kun er uranmalm til ca 60 år (med "nuværende" fissionsaktivitet; Tysklands og Svejts atom-fission-exit forlænger det), med en tilstrækkelig uran koncentration, så det kan betale sig udvinde uran og berige det til fissionsbaserede atomkraftværker. Fissionsbaserede atomkraftværker er derfor ikke svaret på vores klimakrise:

Factsheet 4: Secure energy: options for a safer world. Energy security and uranium reserves. Jan Willem Storm van LeeuwenIndependent nuclearanalyst, CeedataConsulting: Citat: "... After about 60 years the world nuclear power system will fall off the 'Energy Cliff' - meaning that the nuclear system will consume as much energy as can be generated from the uranium fuel. Whether large and rich new uranium ore deposits will be found or not is unknown. ... Graph 1: Depletion of world known recoverable resources, 2006 - 2076. ... Net energy and the 'Energy Cliff'. Graph 2: the energy cliff. ... Conclusions. Reducing CO2 emissions. A new nuclear build in the UK [og dermed heller ikke i resten af verden] cannot make a significant contribution to reducing UK or global CO2 emissions. Within the lifetime of new nuclear build, sufficiently high grade uranium resources will become severely depleted. ... For more information, please contact: J. W. Storm van Leeuwen Independent Civil Nuclear Consultant Oxford Research Group 51 Plantation Road Oxford, OX2 6JE United Kingdom ..."

Energy from uranium. Jan Willem Storm van Leeuwen, July 2006: Citat: "... Figure 4 The specific CO2 emission of the nuclear system as fraction of the emission of gas-fired power plant, as function of the ore grade. ... Nuclear electricity generated from ores with a grade of 0.15% U, the world average at this moment, has a specific carbon dioxide emission of nearly 90-140 grams CO2 per kilowatt-hour, depending on accounting the energy debt or not. ... Table 1 | g CO2/kWh 24 FPY | G CO2 / kWh 24 FPY | Construction | 11 - 26 | 8.5 - 25.4 | Front end | 40.3 | 40.3 | Back end | 16.6 | 16.3 | Dismantling | 24 - 48 | 17 - 34 | Total | 93 - 141 | 82 - 116

Lifetime specific CO2 emission of the nuclear system, approximation, ignoring process losses and first core. Averaged on the gross electricity production. Average ore grade G = 0.15% U. Emission of greenhouse gases other than CO2 are ignored ... Any statement of only one fixed value of the specific CO2 emission of nuclear power is misleading and not scientifically founded. ... Emissions of other GHGs In 2001 the US enrichment plants alone emitted 405.5 Mg of freon 114 (CFC-114), according to EIA-DOE 2005 [Q316]. The US fleet of nuclear reactors produced 769 billion kWh in 2001. Freon-114 has a Global Warming Potential (GWP) of 9300-9800, meaning that one mass unit of freon-114 has the global warming potential of 9300-9800 mass units of carbon dioxide. Assuming that all enrichment work was done for US customers only, the freon emission means a specific GHG emission of 5 grams CO2 equivalents per kilowatt-hour, from enrichment alone. ... Lack of data We found no data in the literature on the emissions of fluorine- and chlorine-related chemical compounds by the nuclear industry. As we pointed out above, one can be sure there are such emissions. The Vattenfall EPD 2005 [Q152] noticed the absence of data on emission of greenhouse gases by processes needed to convert uranium ore into nuclear fuel. ..."

Sept. 27, 2007, japantimes.co.jp: Hype on nuclear power is misleading: Citat: "... Independent studies worldwide show that electricity generated through currently available nuclear technologies is not cost-competitive with other conventional sources. Also, nuclear power is highly capital-intensive. The reason why not a single new power reactor in the U.S. has been built after the last one ordered in 1970 is largely economics. Two separate studies by the University of Chicago (2004) and MIT (2003) computed the baseline cost of new nuclear power at 6.2 to 6.7 cents per kilowatt hour, compared with 3.3 to 4.2 cents for pulverized "clean" coal and 3.5 to 5.6 cents for a combined-cycle natural gas plant. ... The world's uranium stocks are limited and unless breeder technology is embraced in a big way or the higher-grade ores reserved for military programs are freed, the known uranium reserves may last barely 85 years [med nuværende uran-forbrugshastighed?], according to calculations published in the joint OECD-International Atomic Energy Agency Red Book. ..."

14 Jun 2008, gristmill.grist.org: The price isn't right. Nuclear power is expensive: Citat: "... In mid-2007, a Keystone Center nuclear report (PDF), funded in part by the nuclear industry estimated capital costs for nuclear of $3600 to $4000/kW including interest. The report notes, "the power isn't cheap: 8.3 to 11.1 cents per kilo-watt hour." In December 2007, retail electricity prices in this country averaged 8.9 cents per kwh. ..."

July 23, 2007, spiegel.de: Weighing the Risks of Nuclear Power.

23. jun 2009, ing.dk: Rapport: Astronomiske ekstraregninger ved ny atomkraft.

-

For dem der mener at fissionsbaseret atomkraft på container størrelse er sagen:

4. jun 2019, ing.dk: Atomkraft er svært: Citat: "... De fleste af de ting som de små reaktorer slår sig op på er inderligt ligegyldige når det kommer til stykket. ... Da resultatet så endelig forelå var skuffelsen til at tage og føle på: Ideen om at brænde videre på allerede brugt atombrændsel holdt ikke. ... Helt kogt ind til benet er problemet at reaktoren er for lille. Reaktiviteten og neutronspektrum er fint i midten, men falder for hurtigt af ud mod periferien og derfor bliver burnup ikke høj nok, hvilket igen betyder at reaktoren producerer mere atomaffald end man kan fodre den med. ...ligesom alle andre atomreaktorer kunne man sige. Transatomics har brugt et par år på at fiffle med designet, uden held og nu har de taget konsekvensen: De lukker biksen og vil prøve at gøre deres design "Open Source" så andre i kan arbejde videre, men der er lige noget papirarbejde der skal klares først. ..."

19. okt 2020, ing.dk: Canada satser på udvikling af smeltet salt-reaktor: Citat: "... »Canadas regering har et klart mål med at støtte SMR'er, og den anerkender de store industrielle og miljømæssige gevinster, der kommer fra nuklear innovation.« ..."

23. maj 2020, ing.dk: Hvad bliver der egentlig af Molten Salt Reaktorer ?: Citat: "... At ramme 14% ved siden af på en atomreaktors reaktivitet er slet ikke godt nok i denne sammenhæng, ingen får lov til at hælde fissile materaler i en MSR reaktor på dette grundlag. ... Men skal brændes rigtig mange CPU-år af inden nogen vil turde stole på at computermodellerne korrekt forudsiger hvad der vil ske i en nydesignet MSR reaktor første gang man hælder fissile atomer. ..."

-

Fusionsbaseret atomkraft ser ud til at kunne have en bedre langtsigtet fremtid:

DOE/Princeton Plasma Physics Laboratory. (2020, February 24). Design of the W7-X fusion device enables it to overcome obstacles. ScienceDaily: Citat: "... Now collaborative research by scientists at the U.S. Department of Energy's (DOE) Princeton Plasma Physics Laboratory (PPPL) and the Max Planck Institute for Plasma Physics in Greifswald, Germany, have found that the Wendelstein 7-X (W7-X) facility in Greifswald, the largest and most advanced stellarator ever built, has demonstrated a key step in overcoming this problem. ... "This research validates predictions for how well the optimized design of the W7-X reduces neoclassical transport," Pablant said. By comparison, he added, "Un-optimized stellarators have done very poorly" in controlling the problem. ... A further benefit of the optimized design is that it reveals where most of the transport in the W7-X stellarator now comes from. "This allows us to determine how much turbulent transport is going on in the core of the plasma," Pablant said. "The research marks the first step in showing that high-performance stellarator designs such as W-7X are an attractive way to produce a clean and safe fusion reactor." ..."

18. okt 2015, ing.dk: Stellaratoren er fusionsforskningens redningskrans: Citat: "... »I en stellarator svarer indeslutningen af plasmaet til at holde en stang fast i hånden, i en tokamak svarer det til at skulle balancere samme stang på en finger.« ... Det betyder, at stellaratorer er velegnede til kontinuert drift, mens tokamakker vil køre i pulser. I Iter vil man forlænge pulsene til en varighed af omkring 15 minutter – ved JET har pulsen en længde på ca. 40 sekunder. Af praktiske hensyn vil Wendelstein 7-X køre med pulser på 30 minutter, men det er udelukkende størrelsen af køleanlægget, der giver denne begrænsning. Stellaratoren blev opfundet af den amerikanske fysiker Lyman Spitzer i 1950, som navngav princippet sådan, da det skulle skabe samme reaktioner som i stjernerne. ..."

  • 3
  • 4

Energy from uranium. Jan Willem Storm van Leeuwen, July 2006: Citat: "..

Som han tilsyneladende absolut ikke har en pind forstand på:

https://en.wikipedia.org/wiki/Jan_Willem_S...

We compared the predicted energy cost [using Storm van Leeuwen's study[3]] of Uranium mining and milling for Ranger, Olympic Dam and Rössing to the energy consumption as reported. All are significantly over predicted (5 PJ, 60 PJ and 69 PJ vs 0.8 PJ, 5 PJ and 1 PJ respectively). [...]

The energy consumption is predicted to be so large that is comparable to the energy consumption of a particular sub-section of the economy. In the case of Rössing, the over prediction is larger than the energy consumption of the entire country of Namibia.

  • 1
  • 6
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten