Lithiumbatterier med faste elektrolytter er lette, ikke brændbare og kan genoplades meget hurtigere end dem uden.
Da de tilmed er sprængfyldte med energi, er der potentielt et gigantisk marked for dem til bl.a. elbiler og andre elektriske køretøjer.
Men branchen holder sig tilbage, fordi batterierne har en mystisk tendens til hurtigt at kortslutte.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
, så dette forskningsresultat må gerne nå produktionen hurtigt.
Der er ingen løsning på problemet, kun en forklaring, nemlig at selv den mindste defekt eller uregelmæssighed i elektrolytmaterialet (potentielt) medfører vækst af lithium i elektrolytmaterialet med og dermed sammenbrud af cellen. I mine øjne ligner det et problem der i nuværende form er næsten uløseligt, i og med at de faste elektroder stresser elektrolytten mekanisk under ladning / afladning.
En mere robust løsning (til stationær brug) er IMHO NaS batteriet, hvor elektrolytten er fast, men hvor begge elektrodematerialer er flydende, hvorfor der nærmest pr. definition ikke kan overføres mekaniske spændinger til elektrolytten.
MIT forskere har fundet ud af måske noget lignende, at man kan styre dendrit væksten ved at påføre en ydre mekanisk spænding i den solide elektrolyt, og derved undgå at dendritterne vokser mellem anode og katode.
Kunne man forestille sig indvendige strukne fibre der skaber trykspændinger i overfladen af det keramiske materiale?
Kortslutninger har længe drillet batteri-branchen, så dette forskningsresultat må gerne nå produktionen hurtigt.
Problemet er "bare", kan man finde en erstatning for de keramiske materialer, der bruges i batterierne?