Keramisk folie giver store batterier til elbiler

Hvis litium-ion batterier forsynes med nyudviklet folie, kan batteribrand forhindres, og batterierne kan gøres større

I takt med, at milliarder af lithium-ion-batterier bliver solgt sammen med mobiltelefoner, musikafspillere og bærbare computere, kommer der flere historier om batteribrande. Senest har Nokia måttet tilbyde udskiftning af 46 millioner batterier, som kan overophede under opladning.

Den type fejl sætter en ny keramisk folie en stopper for, lover firmaet bag, tyske Evonik Industries, der har udviklet folien sammen med forskere fra universitetet i Duisburg-Essen.

Opfindelsen har vagt så stor opsigt, at forskerne er blevet nomineret som et af fire hold til den tyske pris for teknologi og innovation, som uddeles 6. december, skriver firmaet i en pressemeddelelse.

Foruden at forhindre batteribrande kan folien også anvendes til konstruktion af større battericeller, som hidtil har været umulige at anvende i praksis på grund af ringe pålidelighed.

Problemet med de eksisterende materialer er, at de bliver ustabile, når temperaturen når op over 140 grader celsius, hvilket de ofte gør i store battericeller.

Ved den høje temperatur bliver plasticseparatorerne, som holder anode og katode adskilt, ustabile, hvilket kan medføre en kortslutning i batteriet.

Med produktion af større batterier vil anvendelsesmulighederne blandt andet komme til at omfatte elektriske biler.

Markedet for litium-ion-batterier forventes ifølge Evonik Industries at overstige 75 milliarder kroner om året i løbet af de næste ti år.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nano cellerne er allerede meget bedre og sikrere end li-ion cellerne, så gad vide hvor meget det kommer til at betyde for bilbatterierne?

http://www.altairnano.com/markets_energy_s...

Ultra-safe characteristics

Altairnano has performed “hot box” exercises on our batteries at temperatures up to 240°C — which is more than 100°C above the temperature at which graphite-based batteries can explode — with zero explosions or safety concerns. In addition, we’ve performed high-rate overcharge, puncture, crush, drop and other comparative tests alongside a wide range of graphite-based battery cells with, again, no malfunctions, explosions or safety concerns exhibited by the nano-structured Altairnano nLTO cells. In comparison, the graphite cells, put to the same tests, routinely smoked, caught fire and exploded.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten