Kendte filminstruktører redder Kodaks filmstrimmel-produktion
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Kendte filminstruktører redder Kodaks filmstrimmel-produktion

Ikke alle er tilfredse med digitaliseringen. Ifølge Wall Street Journals oplysninger har en række prominente Hollywood-instruktører - herunder 'Pulp Fiction'-skaberen, Quentin Tarantino, og Batman-instruktøren Christopher Nolan - ført en kampagne over for lederne af de store filmstudier for at bevare den lukningstruede produktion af filmstrimlen.

Og nu ser det ud til, at lobbyarbejdet for at redde 35 mm filmstrimlen, som Eastman-Kodak er den eneste tilbageværende producent af, har båret frugt.

Ifølge Wall Street Journal havde Kodak oprindeligt håbet på, at folk fra filmbranchen ville investere direkte i virksomhedens sidste tilbageværende filmstrimmelfabrik. Det kom ikke til at ske, men efter at instruktørerne gik ind i kampen for at bevare strimlen, er aftaler ved at falde på plads, hvor filmselskaber forpligter sig til at købe en vis mængde filmstrimmel hos Kodak flere år endnu. Også selvom langt hovedparten af film og tv-produktioner bliver optaget digitalt.

Instruktøren Judd Apatow siger til The Wall Street Journal, at både filmstrimlen og digital video er 'valide valg, men at det vil være en tragedie, hvis instruktører pludselig ikke længere havde muligheden for at skyde på filmstrimlen'.

Til avisen sagde han endvidere:

»Der er en magi ved den kornethed og farvekvalitet, du får med filmstrimlen.«

Tarantino: Digital projektion er døden for biografen

Instruktøren Quentin Tarantino udtrykte sig på en anden måde ved filmfestivalen i Cannes i maj ifølge The Guardian:

»Hvorfor skulle en etableret filmskaber skyde digitalt? Det fatter jeg fandeme ikke,« lød det fra instruktøren, som fortsatte:

»Digital projektion er døden for biografen, som vi kender den. Det er offentligt tv.«

Kodak selv har argumenteret med, at filmstrimlen er bedre egnet til arkivering, da formatet også vil kunne læses mange år ud i fremtiden uden at skulle flyttes til et nyt medie, skriver britiske The Telegraph.

Ifølge Hollywood Reporter siger adm. direktør i Kodak Jess Clarke:

»Efter omfattende diskussioner med filmskabere, førende studier og andre, som anerkender de unikke artistiske og arkiveringsmæssige kvaliteter ved filmstrimlen, agter vi at fortsætte produktionen. Kodak takker disse industriledere for deres støtte og opfindsomhed i forhold til at finde en måde at forlænge filmstrimlens liv på.«

Kodak har døjet med forretningen i flere år, ikke mindst som følge af fremkomsten af de digitale medier. Ifølge Wall Street Journal forventes filmstrimmelproduktionen at udgøre mindre end ti pct. af Kodaks indtægter på ca. 2,2 mia. dollars i år. Men avisen påpeger, at en lukning af filmstrimmelproduktionen vil være et kraftigt slag mod virksomhedens image, mens den prøver at komme på fode igen.

Filmstrimlen lader til at overleve lidt endnu. Men hvad mener du? Har den faktisk nogle kvaliteter, som digital video og computerfiltre ikke kan hamle op med i dag? Eller er der mere tale om nostalgi fra instruktørernes side, når de vil bevare strimlen?

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Skal så HI-FI fanatikere til at investere i rørfabrikker eller skal vi genoptage produktionen af trådoptageren.

  • 1
  • 1

135 film fremstilles af flere firmaer, bla Svema, Agfa, Efke, FujiFilm, Lomography og Ilford.
Ilford har tidligere oplyst, at de sælger mere film idag, end for ti år siden.

En af de grunde til der stadig anvendes film, er at film har et højt dynamisk råderum og mulighed for at vise flere end de 12 - 13 stops, et digital kamera kan “se”.
Alle kender det at have fotograferet på ferien, en smuk blå himmel med ungerne foran. På kameraets skærm bliver himlen bare hvid - fordi den er overbelyst. Kameraet har altså ofte problemer med at gengive ansigter og himmel på samme eksponering, selv om lysmåleren har gjort sit arbejde. I sådan et tilfælde er analog film lettere at arbejde med, da censoren (filmen) kan rumme både de lave, dybe toner og højlys fra himmelen. Det dynamiske råderum er stort.

Opløsningen i film er også temmelig høj. Bla derfor kan man købe spillefilm på Blueray, selv om filmen udkom for 60 - 40 år siden. Findes de analoge optagelser, kan de scannes i højere opløsning og genudgives digitalt.

Til sidst og ikke mindst, er film arkiverbar. Visse fabrikater garanterer en levetid på min. 400 år, efter eksponering og fremkaldelse.
- og så har film bare et helt andet look. Det vil man vide, hvis man har set Tarantinos film. + mange flere gode grunde til fortsat at skyde rigtig, dejlig, skøn film!

  • 2
  • 1

En af de grunde til der stadig anvendes film, er at film har et højt dynamisk råderum og mulighed for at vise flere end de 12 - 13 stops, et digital kamera kan “se”.

Det er nok snart slut: RED kameraer har kunnet arbejde med 18 stops det sidste års tid. På under 15 år er digitale filmkameraer gået fra kluntede prototyper til at være den primære arbejdshest for de fleste filmmagere takket være en teknologisk udvikling der sætter film på en meget hård prøve.

  • og så har film bare et helt andet look. Det vil man vide, hvis man har set Tarantinos film. + mange flere gode grunde til fortsat at skyde rigtig, dejlig, skøn film!

Dét er så det diskutable, og brugen af film kommer ned til at være et æstetisk valg.

Jeg mener også visse instruktører og skuespillere foretrækker film, fordi arbejdsprocessen på settet er anderledes. Med digital kan man skyde scener i måske en time i træk, og det bliver ofte noget trækkeri med bare at optage, indtil man får det rigtige i kassen. Nogle skuespillere mener, at det mindsker udfordringen.

Det kan man ikke med film, og der er mere spænding i at få det rigtigt på færrest mulige gange, fordi man kan højst filme i nogle minutter ad gangen. Det kræver mere øvelse og planlægning. Hvis budgettet er lavt er der tilmed grænse på, hvor meget film man overhovedet kan købe.

  • 1
  • 1