Kendt professor fra Rigshospitalet har begået videnskabelig uredelighed

Overlæge og professor på Rigshospitalet Bente Klarlunds forskning bliver kritiseret af Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU). I en sag finder UVVU, at der i 6 ud af 12 artikler, som hun er medforfatter til, er begået videnskabelig uredelighed.

Det drejer sig blandt andet om, at professoren i et forsøg har foretaget en række målinger på en udvalgt del af forsøgspersonerne. Bente Klarlund har dog ikke beskrevet, hvorfor eller hvordan forsøgspersonerne er blevet udvalgt til målingerne. Det mener UVVU er udtryk for, 'at der er begået videnskabelig uredelighed ved grov uagtsomhed'.

I fem andre artikler er der brugt materiale fra forsøgspersoner fra tidligere studier. Det er problematisk, fordi der ikke bliver gjort opmærksom på det i artiklerne. I to af artiklerne bliver der endda refereret til forskningsresultater fra tidligere artikler på en måde, der understøtter resultaterne i de to artikler. Hvad der ikke står er, at det selv samme forsøgsmateriale er brugt.

I en anden artikel er der igen vrøvl med forsøgsmaterialet. Her har Bente Klarlund inddraget resultaterne fra en ekstra gruppe af forsøgspersoner fra et tidligere studie, men uden at oplyse, hvordan man har fundet frem til resultaterne.

Til sidst er Bente Klarlund skyldig i at overse en række tilfælde af billedmanipulation i artikel, som hun var sidsteforfatter på. Artiklen er udarbejdet af den bedrageridømte hjerneforsker Milena Penkowa, som i artiklen har genbrugt og manipuleret med billeder af muskelceller set under et mikroskop.

Bente Klarlund, der måske er bedst kendt i den brede befolkning for sine sundhedsråd i Politiken, skriver i en mail til Politiken, at hun er tilfreds med, at der er fundet en afgørelse i artiklen med Milena Penkowa. Over for Danmarks Radio beklager hun samarbejdet med Milena Penkowa:

»Jeg har hele vejen igennem dette lange forløb sagt, at jeg beklager, at jeg ikke var mere opmærksom i forhold til Milena Penkowas arbejde. Det er en alvorlig sag, som jeg og mange andre i den danske forskningsverden har lært af.«

Men så stopper tilfredsheden med UVVU også. For i de artikler, som hun selv står bag, mener Bente Klarlund ikke, at der er begået videnskabelig uredelighed.

»Jeg mener grundlæggende, at afgørelsen om uredelighed er forkert. Det støder mig, at man kan blive kendt uredelig uden at have snydt,« siger hun til DR Nyheder og forsætter:

»UVVU's afgørelse tager udgangspunkt i en forståelse af god forskningsmæssig praksis, der er ude af trit med, hvad mange andre forskere anser for god praksis.«

Dokumentation
UVVU's afgørelser. Afgørelserne er anonymiserede.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg synes at UVU's afgørelse er horribel. Da jeg var forsker i 1970erne stolede vi da på vores medforfattere. Penkowa var professor og hvis man ikke kan stole på en kollega der er nået så langt så får vi et forskningsmiljø hvor man skal bruge urimeligt megen tid på at checke andres arbejde også selv om man ikke har forstand på detaljerne. Jeg har umådelig svært ved at se at Bente Klarlund er uredelig. Som referee har jeg set mange flere der har været væsentlig mere og bevidst uredelige og nogle af de artikler jeg har haft brug for dengang, var det rene gylle.

  • 14
  • 0

Rigtig megen viden om sygdomme findes ud fra at samkøre reslutaterne af mange forsøg. Hermed bliver statistikken god nok til at rejse sig over baggrundsstøjen. Det er dybt problematisk hvis man tæller det samme forsøg eller udvalgte dele af samme forsøg med flere gange. Det kan føre til forkerte konklussioner og dermed fejlbehandling af store befolkningsgrupper. Så det er bestemt ikke ligegyldigt om man genbruger resultater uden at gøre opmærksom på det.

Om det er videnskabenligt uredeligt er måske en kende for meget, men groft sjusket er det helt sikkert. Bevillingsræset i det elitære forskningsmiljø kræver en kontinuert kvantitativ artikelproduktion. Det kan klart være fristende at sjuske lidt og genbruge resultater, få en artikel mere publiseret og sikre sig penge til at forske endnu et år. Så problemet bliver at skelne mellem belejligt sjusk og almindelige rodehoveder. Mon ikke UVU har vurderet at det elitære forskningsmiljø allerede har frasorteret almindelige rodehoveder?

  • 6
  • 1

Uanset om det Klarlund har foretaget sig er i orden eller ej, er der tale om 6 ud af 484 artikler (ilfg pubmed) og ikke 6 ud af 12 artikler som der står i artiklen her. Man får nemt det indtryk at den ene halvdel af hendes arbejde er plagiat af den anden halvdel og det er (trods alt) ikke tilfældet.

  • 7
  • 0

Uanset om det Klarlund har foretaget sig er i orden eller ej, er der tale om 6 ud af 484 artikler (ilfg pubmed) og ikke 6 ud af 12 artikler, som der står i artiklen her. Man får nemt det indtryk at den ene halvdel af hendes arbejde er plagiat af den anden halvdel og det er (trods alt) ikke tilfældet.

  • 0
  • 0

Hvis man går ud fra, at der er tale om væsentlige artikler fra Bente Klarlund, der er peer-reviewed, er det så ikke et udtryk for, at systemet med peer reviewed artikler bør afskaffes. Det kan kun være sundt for videnskaben at undgå den tilsyneladende blåstempling af et resultat, som peer reviewed artikler giver anledning til, og erstatte den med de indsigelser, som den samlede stand kunne have. Det kunne også bevirke, at forfattere af artikler måtte være lidt mere påpasselige med, hvad de sendte afsted. Deres rennome kunne hurtigt tage skade, når det ikke ikke bliver dækket ind af massive forsvarsværker i form af peer reviewere. Ligeledes ville efterfølgende debat/ indsigelser komme til at dreje sig om indhold, frem for om artiklen var peer reviewed eller ej.

  • 1
  • 0

Hvis det er korrekt at Klarlund har sit navn paa 484 artikler er der jo noget galt med systemet. Det er ikke menneskeligt muligt at udgive saa mange originale forskningsartikler at samtidig staa inde for kvaliteten. Det tyder paa en kultur, hvor medforfattterskaber deles ud til at hoejre og venstre, for at holde sig gode venner med dem der kan skaffe jobs og penge. Jeg synes det er fint at hun faar oererne i maskinen, for at ville tage kreditten for Penkowas arbejde, uden tilsyneladende at bidrage til det selv. Hendes navn har paa den maade vaeret med til at blaastemple fupforskning, fordi reviewers har stolet paa hendes navn (med mindre der har vaeret tale om double blind reviews) som garanti for kvaliteten. KU boer efter min mening tage konsekvensen, af hensyn til universitetets internationale omdoemme.

  • 5
  • 2

Der er stor forskel på om man er førsteforfatter eller er på en artikel. Klarlund er helt sikkert ikke første forfatter på 484 artikler, men hendes navn vil være på alle de phD studerendes artikler samt øvrige videnskabenlige medarbejderes artikler i samme forskningsgruppe. Dette er gængs praksis. Bevillinger gives i høj udstrækning efter hvor mange der citerer de artikler man er førsteforfatter til. Problemet er, at antallet af referencer til artikler man er førsteforfatter til ikke er et godt mål for god forskning. Er to omgange databehandling i to artikler af delvis de samme eksperimenter bedre en en større sammenfattende artikel? Det vil være godt med mere fokus på kvalitet og ikke kvantitet i forskningsverdenen. Hermed mindre sjusk og mere pålidelige resultater.

  • 5
  • 0

Hej (@anders bach aaen). Du rammer hovedet på sømmet i begge dine kommentarer! Her fra din første:

Bevillingsræset i det elitære forskningsmiljø kræver en kontinuert kvantitativ artikelproduktion.

Det allestedsnærværende og gennemsyrende problem for videnskaben af i dag, er den kraftige penge-kobling. Der er dog kræfter, der arbejder bevidst på at afkoble penge-afhængighed fra forskningen på globalt plan. Og det er tiltrængt! Så kan det hele nemlig få lov til at handle om dét som det i virkeligheden skulle have handlet om: At producere og engagere sig i interessant og nærværende forskning.

  • 0
  • 0

Kendis-professor slæber minister og videnskabsudvalg i retten ing.dk/artikel/kendis-professor-slaeber-minister-og-videnskabsudvalg-i-retten-163561

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten